Det næste punkt på dagsordenen er:

24) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 76:

Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af satspuljen.

Af Line Barfod (EL) m.fl.

(Fremsættelse 27.03.2008).

Forhandling

Den fg. formand (Jens Vibjerg):

Forhandlingen er åbnet. Finansministeren.

Finansministeren (Lars Løkke Rasmussen):

Det er jo efterhånden blevet en fast tradition, at Enhedslisten stiller forslag om at ændre satsreguleringen og om at afskaffe satspuljen. Det giver mig jo så lejlighed til at gentage nogle af de fordele, som er forbundet med det nuværende system.

Lad mig starte med at adressere kritikken af selve satsreguleringen. Det er jo sådan, at systemet med satsregulering og satspulje jo faktisk giver en grundlæggende sikkerhed af reguleringen af overførselsindkomster, ligesom det sikres, at der hvert år kan afsættes betydelige nye midler til målrettede indsatser til gavn for de svageste grupper i vores samfund. Et bredt flertal i Folketinget står bag den ordning.

Den nuværende satsregulering sikrer, at modtagere af overførselsindkomster følger med den almindelige velstandsudvikling i samfundet. Ordningen betyder jo altså, at købekraften for personer på overførselsindkomst som hovedregel vokser hvert eneste år. Samtidig sikrer den måde, vi har indrettet ordningen på, at der tages et særligt hensyn til de mest udsatte grupper i vores samfund. Satspuljen bliver anvendt til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet og kommer på den måde modtagere af overførselsindkomster til gode. I indeværende år, altså i 2008, er der samlet set afsat ca. 9 mia. kr. målrettet til svage og udsatte grupper i vores samfund.

Så er det i øvrigt forkert, når Enhedslisten hævder, at satspuljen finansieres af de persongrupper, som initiativerne kommer til gode. Det forudsætter i hvert fald - og det gør jeg så ikke - at man accepterer Enhedslistens præmis om, hvad der udgør den korrekte opregulering af indkomstoverførsler. I Danmark gør vi det jo på den måde, at overførslerne reguleres med udgangspunkt i lønudviklingen, hvorimod det i mange andre lande alene sikres, at overførselsindkomsterne følger prisudviklingen. Det gælder f.eks. i Finland, Frankrig, til dels også i Sverige, i Norge og i Tyskland, og det betyder altså, at reguleringen af overførselsindkomsterne i Danmark i et internationalt perspektiv, altså målt op mod andre landes regulering, er ganske favorabel. Det har vi sådan set også Velfærdskommissionens ord for.

Hertil kommer jo, at satsreguleringen ikke er den eneste sådan udtømmende kilde til ændringer i overførselsindkomsterne. Over de seneste år har regeringen og Dansk Folkeparti gennemført en række markante forbedringer for folkepensionister og førtidspensionister med de laveste indkomster. Senest har vi jo i den finanslovaftale, vi just har indgået, forhøjet ældrechecken til 10.000 kr. gældende fra den 1. januar næste år. Så meget om selve reguleringsmekanismen.

Så er der Enhedslistens kritik af selve satspuljeordningen. Det er jo sådan, at puljen hvert år tilføres et beløb, således at den samlede akkumulerede satspulje vokser år for år. Modsat almindelige finanslovbevillinger bliver der altså hele tiden flere satspuljemidler til anvendelse til fordel for samfundets svageste - i år som nævnt ca. 9 mia. kr. - og det er jo langtfra sikkert, at disse midler ville være afsat, hvis satspuljen ikke havde eksisteret. Satspuljen har gennem årene finansieret en række større og væsentlige indsatser, bl.a. to psykiatriaftaler, handlingsprogrammer målrettet udsatte og svage, handlingsprogrammer målrettet udsatte børn og unge, f.eks. »En god start til alle børn«, »Lige muligheder for alle børn og unge«, og senest er der med aftalen for i år iværksat et handlingsprogram med henblik på at styrke de personlige ressourcer hos udsatte børn og unge samt deres forældre, »Lige muligheder«, og en strategi for hjemløse bl.a. med midler til opførelse af særlige boliger til hjemløse.

Af aftalen mellem partierne bag satspuljeordningen om principperne for satspuljens tilvejebringelse og udmøntning fremgår, at tilgangen for udmøntning af satspuljemidlerne er konsensusorienteret. Det betyder altså, at der her tilstræbes at finde flest mulige projekter, der nyder den bredest mulige opbakning, som der er den bredeste enighed om. Det er jo sådan set også unikt, fordi vi jo i modsætning til den almindelige måde, vi arbejder på, hvor et flertal dybest set er et flertal, har tilvejebragt penge, hvor de fleste partier i Folketinget på tværs af de skel, der traditionelt deler konsensusorienterede, skal tage hul på at løse nogle af samfundets vigtigste problemer. Jeg mener selv, at psykiatriaftalerne er et historisk forbillede, et godt eksempel på, hvordan et område, som i en lang, lang årrække har været et smertensbarn, og som jo bestemt ikke er paradisisk endnu, er blevet håndteret af et enigt Folketing, og jeg tror sådan set, at det i sig selv, ved siden af at det har sikret bevillinger, har været med til at bidrage til en helt ny forståelse af psykiatrien, til aftabuisering af psykiske sygdomme m.v. Det har sådan set været en fordel for håndteringen af det område, at det har været håndteret bredt politisk og ikke været gjort til genstand for sådan almindelige flertals- og mindretalsslagsmål.

Midlerne afsættes jo som udgangspunkt i en tidsbegrænset periode op til 4 år, og det betyder, at der løbende følges op, og at der sker en evaluering af de iværksatte indsatser, og det er jo noget ganske centralt, f.eks. på socialområdet, hvor der løbende sker en udvikling, en erfaringsdannelse, kort sagt, hvor vi løbende bliver klogere på, hvad der virker, og hvad der ikke virker.

Satspuljepartierne kan vælge at afsætte midlerne permanent på finansloven, hvis det vurderes som hensigtsmæssigt. I så fald skal der jo ikke løbende tages stilling til, hvorvidt der skal afsættes nye satspuljemidler. Ved siden af alt det her, som jeg sådan set tror er en motor for en god forandringsproces i forhold til svage og udsatte grupper, er der jo også mulighed for at støtte private ansøgere, for så vidt angår en mindre del af puljen. Alle ansøgninger underkastes en faglig behandling og vurdering i det relevante ressortministerium.

Regeringen erkender, at der kan være nogle problemer forbundet med den nuværende praksis for tildeling af satspuljemidler til private ansøgere. I forbindelse med aftalen for i år er det aftalt, at der frem mod udmøntningen af satspuljen for næste år skal ses på principperne for håndtering af de private ansøgninger, og det skal overvejes, om den praksis, der er nu, er den mest hensigtsmæssige. Det skal også ses i lyset af, at der særlig på det sociale område er et stort antal private ansøgninger, som det kan være vanskeligt at få overblik over.

Regeringen overvejer jo derudover fortløbende, hvordan der bedst muligt kan ske en fast og systematisk evaluering af satspuljeinitiativerne. Samtidig skal det sikres, at så få midler som muligt går til evaluering m.v., således at langt hovedparten af midlerne rent faktisk kommer ud og arbejder der, hvor vi gerne vil have de skal virke i forhold til indsatsen til gavn for de udsatte grupper.

På den måde kan man sige, at satspuljeordningen jo på mange måder er et dynamisk politisk værktøj, som udvikler sig løbende. Jeg vurderer, regeringen vurderer, at det er en meget, meget hensigtsmæssig måde at tjene fordelingsmæssige og socialpolitiske hensyn på, og alle partier undtagen Enhedslisten står jo også bag aftalen og principperne for satsreguleringen og udmøntningen af satspuljen.

Derfor skal jeg bare konkluderende sige, at regeringen på den her baggrund ikke kan støtte Enhedslistens forslag om at afskaffe satspuljen.

Den fg. formand (Jens Vibjerg):

Tak. Så er der en kort bemærkning fra fru Line Barfod.

Line Barfod (EL):

Jeg bliver jo lidt provokeret, når ministeren siger, at det er en favorabel ordning. Jeg er fuldstændig klar over, at fattige i Danmark får mere end fattige i Afrika, men det, man må se på, er jo, hvordan det er i forhold til situationen i Danmark - altså hvad det er for et niveau, vi ellers har i Danmark - og at uligheden vokser.

Ifølge Finansministeriets egne tal ville en forsørger på kontanthjælp få over 5.000 kr. mere om året, hvis vedkommende fik den fulde regulering, frem for at man tager penge fra folk på kontanthjælp via deres regulering.

Vi står altså i en situation, hvor vi kan læse i aviserne, at det nu koster 300 kr. mere om måneden at købe mad på grund af de stigende fødevarepriser; at der er familier, der simpelt hen ikke har råd til at købe den nødvendige mad til deres børn; familier, som får konstateret vitaminmangel hos børnene, men heller ikke har råd til at købe de nødvendige vitaminer. Og i den situation mener ministeren altså at der overhovedet ikke er noget behov for at se på, om de her mennesker skal have en regulering, der følger med prisudviklingen.

Den fg. formand (Jens Vibjerg):

Tak. Så er det finansministeren.

Finansministeren (Lars Løkke Rasmussen):

Jeg mener ikke, at jeg talte om Afrika. Jeg tror, min korttidshukommelse rækker langt nok til, at jeg kan sige, at jeg talte om Finland og Frankrig og Sverige og Tyskland og den slags lande.

Det er altså sådan, at afsættet for regulering af overførselsindkomsterne i Danmark er lønudviklingen. Det er det, der er afsættet, hvilket altså betyder, at overførselsmodtageres overførslers regulering tager sit afsæt i lønudviklingen, og det er en mere favorabel ordning end den, man kan finde andre steder - ikke i Afrika, men i sammenlignelige lande.

Så er det jo, som jeg også var inde på, sådan, at det ikke er det eneste sted - der er jo den faste, automatiske regulering, men derudover er der jo rum for målrettede politiske initiativer a la det eksempel, jeg nævnede med ældrechecken.

Den fg. formand (Jens Vibjerg):

Tak. Fru Line Barfod for endnu en kort bemærkning.

Line Barfod (EL):

Jeg er med på, at man har givet en ældrecheck, men så har man samtidig hævet brugerbetalingen voldsomt på en række af de ting, som pensionisterne er afhængige af; man har strammet grebet om kommunernes økonomi, så de også har måttet hæve brugerbetalingen osv. Så for mange ældre har det samlet set været negativt med den økonomiske politik, der har været ført fra regeringens side.

I forhold til grupperne på kontanthjælp vil jeg sige, at de målrettede ændringer, som ministeren taler om, jo har bestået i at sænke kontanthjælpen, så jeg har svært ved at se, at satspuljeordningen skulle være en beskyttelse for de her grupper.

Men ministeren kan vel ikke benægte, at hele ideen med satspuljeordningen er, at de ikke får den fulde regulering, at uligheden derfor stiger og stiger for de her grupper, og at de kommer til at halte længere og længere bagefter, end hvis de fik den fulde regulering.

Ministeren kan vel heller ikke benægte, at vi i dag har mennesker, der lever i fattigdom i Danmark, og som ikke har råd til at købe den nødvendige mad; som får konstateret, at deres børn mangler de basale vitaminer, men som hverken har råd til at købe den mad eller de vitaminer, der kunne rette op på det.

Den fg. formand (Jens Vibjerg):

Tak. Så er det finansministeren.

Finansministeren (Lars Løkke Rasmussen):

Den fulde regulering er jo den regulering, som man beslutter sig for skal være reguleringen, og det er det, vi har besluttet i det her lovkompleks, som altså tager sit afsæt i, at der reguleres med udgangspunkt i lønudviklingen. Det sikrer jo derudover, at vi har de her ressourcer til målrettede initiativer.

Jeg tror sådan set, at den indsats, der har været på psykiatriområdet f.eks., har været guld værd i forhold til nogle mennesker, der har været udstødt på grund af en sygdom, som har været tabubelagt. Jeg tror, at spørgsmålet om at få folk, der er hjemløse eller skizofrene og på et eller andet forsørgelsesgrundlag, så godt integreret i samfundet, som det nu kan lade sig gøre, jo ikke kun drejer sig om, hvad for et overførselsniveau der er, men også om man har et samfund, der har den rummelighed til at tage vare på dem.

Den røde lampe lyser, så jeg kan ikke gentage alle mine argumenter, men jeg mener sådan set, at det er en stor styrke for de grupper, at der her er et, kan man sige, frirum, hvor folkestyret kan virke, og hvor vi på tværs af partiskel uden almindelige flertals/mindretals-diskussioner for alvor kan udvikle en sektor til bedste for de svage.

Den fg. formand (Jens Vibjerg):

Tak til finansministeren. Vi går i gang med ordførerrækken, og den første er Venstres ordfører, fru Ellen Trane Nørby.

(Ordfører)

Ellen Trane Nørby (V):

Enhedslisten ønsker jo med det her beslutningsforslag at afskaffe satspuljen, og det er der jo sådan set ikke noget nyt i, for det er en gammelkendt sag, at Enhedslisten er imod satspuljen, lige så vel som at Enhedslisten er imod den måde, som satspuljemidlerne fordeles og tildeles på.

I Venstre har vi en anden opfattelse. Vi støtter fortsat op om satsreguleringssystemet, som i 1990 førte til etableringen af den satspulje, vi kender i dag. Puljen er nemlig hvert år med til at finansiere en lang række vigtige projekter på det sociale område, på sundheds-, integrations- og arbejdsmarkedsområdet, og det er netop initiativer og projekter, som kommer de svageste grupper i samfundet til gavn.

Puljen er et vigtigt fundament for mange af de frivillige sociale organisationer, som arbejder rundtomkring i det ganske danske land. Puljen tjener også det formål at være en meget vigtig igangsætter og fornyer på det sociale område, og puljen er ofte med til at støtte en udvikling af nye metoder og afprøvning af nye sociale projekter, som efterfølgende kan danne baggrund for, at metoderne generelt bliver bedre.

Enhedslisten kritiserer i deres beslutningsforslag også den måde, hvorpå satsmidlerne fordeles. Enhedslisten ønsker, at der skal være et uafhængigt råd, der skal fordele pengene til de sociale projekter. Det er heller ikke noget, vi i Venstre kan bakke op om, og jeg vil gerne læse et citat fra Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde fra deres kommentarer til det her:

En særlig dimension af satspuljen er, at de sociale organisationer er i dialog med politikerne på Christiansborg om de forskellige projekter. Processen er ganske værdifuld, fordi folketingspolitikere får en direkte kontakt og kendskab til foreningslivet og de sociale problemstillinger.

Det siger Terkel Andersen, som er sekretariatsleder for Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde.

Jeg synes, det er vigtigt at tage med, at det netop er sådan med den satspulje, vi kender i dag, og den måde, midlerne bliver fordelt på, at det er politikerne, der prioriterer, og som også efterfølgende er ansvarlige for de beslutninger, der er blevet truffet. Det kan jeg jo også notere mig at Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde lægger vægt på.

Men det er jo klart, at der er processer, der kan blive bedre. Der er også flere organisationer, der har efterlyst, at vi begrunder de afslag, der bliver givet, og at der kommer en større åbenhed omkring nogle ting. Det er jo sådan set også baggrunden for, at vi i satspuljepartierne og i forligskredsen blev enige om, at vi skulle evaluere satspuljesystemet og kigge på, hvordan private ansøgninger fremover skal håndteres.

Men i Venstre finder vi, at det er rigtigst, at alle de drøftelser, der er om satspuljens fremtid, netop foregår i forligskredsen, og at det er her, vi sætter os sammen og drøfter fremtidige forslag, for det er jo netop satspuljepartierne, som år efter år har påtaget sig et ansvar, og derfor er det også rigtigt, at det er i den her kreds, drøftelserne foregår.

Jeg har også hæftet mig ved, at formanden for Frivilligt Forum, Johannes Bertelsen, har advaret mod, at man stemmer for Enhedslistens forslag, uden at der ligger fuldstændig klokkeklare garantier for, at der er et tilsvarende finansieringssystem, fordi han ellers frygter, at man vil ende mellem to stole. Og det synes jeg da man skal tage med i overvejelserne.

I Venstre har vi - modsat Enhedslisten - ikke den opfattelse, at satspuljen er udtryk for socialt tyveri, for satspuljen finansierer jo netop på det sociale område en lang række initiativer, som er målrettet de svageste grupper i samfundet.

Vi synes også, det er vigtigt, at det kan betale sig at arbejde, og der kan vi jo se, at nogle af de initiativer, der har været taget de senere år, har gjort, at vi i dag har en historisk lav arbejdsløshed, og at det sådan set også har været en måde at hjælpe folk, der tidligere har været marginaliserede, til at komme ind på arbejdsmarkedet og få en højere indkomst.

Overførselsindkomsterne reguleres i dag efter en sats, der følger den almindelige velstandsudvikling i samfundet, og der kan vi se, at de danske satser faktisk er på et højere niveau end niveauet i de lande, vi normalt sammenligner os med, og at den danske ordning er mere favorabel end den ordning, der er i såvel Sverige som i Tyskland og Norge, og det har vi endda Velfærdskommissionens ord for.

På den baggrund kan vi i Venstre ikke se nogen grund til at støtte B 76 om en afskaffelse af satspuljen.

Den fg. formand (Jens Vibjerg):

Tak. Så er der en kort bemærkning fra fru Line Barfod.

Line Barfod (EL):

Jeg synes jo, at det er bemærkelsesværdigt, at Venstres ordfører ikke kan forestille sig, at man kan finansiere socialpolitik i Danmark på andre måder end ved, at det er dem, der har de laveste indkomster, der skal betale. Kunne Venstres ordfører ikke forestille sig, at man betalte det over skatterne, så det var dem med de bredeste skuldre, der skulle være med til at dække det, og at den sociale indsats var noget, alle skatteborgere skulle være med til at betale for?

Jeg har svært ved at forstå, hvorfor det er kontanthjælpsmodtagere, førtidspensionister osv., der skal betale for indsatsen mod menneskehandel. Jeg synes, det er rigtig, rigtig vigtigt, at vi har en større indsats mod menneskehandel, men jeg kan ikke forstå, hvorfor det er dem med de laveste indkomster, der skal betale det, frem for at det er noget, som alle skatteborgere i dette land er med til betale for.

Den fg. formand (Jens Vibjerg):

Tak. Så er det ordføreren.

Ellen Trane Nørby (V):

Nu tager Enhedslistens ordfører jo nærmest det udgangspunkt, at den eneste sociale indsats og den eneste indsats, der foregår over for svage grupper i det her samfund, finansieres gennem satspuljen, og det er jo overhovedet ikke tilfældet. Størstedelen af det sociale system, sundhedssystemet, de initiativer, der bliver taget på arbejdsmarkedet, og hele vores kontanthjælpssystem finansieres jo netop over den helt almindelige skatteindbetaling. Og derfor kan jeg slet ikke følge den præmis, der er.

Jeg synes, det er enormt vigtigt, at vi bruger satspuljemidlerne til målrettet at sikre nogle initiativer over for samfundets svage grupper, som måske ellers ikke var blevet til noget.

Den fg. formand (Jens Vibjerg):

Tak. Så er det fru Line Barfod for endnu en kort bemærkning.

Line Barfod (EL):

Nu var det jo ordføreren selv, der mente, at hvis ikke vi havde satspuljen, ville det være et problem med alle de gode initiativer, som man så ikke kunne gennemføre. Der er det bare, jeg spørger: Hvorfor er det lige præcis i forbindelse med det område, hvor vi snakker om dem med de allerlaveste indkomster i landet, at man siger, at de skal finansiere, at der sker en nyudvikling?

Det er jo ikke sådan, at man går ind og siger, at det kun er godsejerne, der skal finansiere, at vi har noget landbrugsforskning, eller at det kun er medicinalfirmaerne, der skal finansiere, at vi har medicinstudier eller andre ting.

Hvorfor er det, at man på det her område siger, at det er dem, med de allerlaveste indkomster, der skal finansiere glimrende initiativer mod menneskehandel, forbedrede forhold på det psykiatriske område osv.? Hvorfor er det ikke noget, der skal finansieres over skatterne, og som de, der har de højeste indtægter, skal være med til betale?

Den fg. formand (Jens Vibjerg):

Tak. Så er det ordføreren.

Ellen Trane Nørby (V):

Jeg ved godt, at Enhedslistens ønske er at sætte overførselsindkomsterne i Danmark op, og derfor forsøger Enhedslisten sådan at tegne et billede af, at den satsregulering, man har lavet i dag, er den forkerte satsregulering. Men det er sådan set ikke en præmis, jeg vil købe, og derfor kan jeg simpelt hen ikke følge Enhedslistens argumentation om, at det er en forkert regulering, der bliver lavet, og at det dermed er de svageste, der kommer til at betale. Det gælder jo kun, hvis man tager det for givet, at der skulle have været en anden regulering. Og det kan jo godt være et politisk ønske, man har, men jeg synes, at den regulering, vi har i Danmark, er enormt favorabel og rigtig god.

Med hensyn til nogle af de initiativer, der er blevet taget over de senere år, har det jo faktisk været sådan, at da skatterne blev omlagt med skattepakken og energiafgifterne dermed blev ændret, blev overførselsindkomsterne jo kompenseret for det, og det er jo netop også et udtryk for, at man hele tiden løbende følger med i, hvad der sker på området.

Den fg. formand (Jens Vibjerg):

Ja tak. Tak til Venstres ordfører. Og den næste er Socialdemokratiets ordfører, fru Mette Frederiksen.

(Ordfører)

Mette Frederiksen (S):

Det er jo ikke første gang, vi behandler et beslutningsforslag fra Enhedslisten om at afskaffe satspuljen, og det er givet heller ikke den sidste gang.

Når man læser beslutningsforslaget igennem, vil man se, at Enhedslisten faktisk fremfører mange gode argumenter, som er både rigtige og sympatiske. Det er rigtigt, at der er behov for, at vi går op imod den stigende ulighed, og det er rigtigt, at der er alt for mange sociale problemer, der ikke bliver løst i vores samfund, og det er rigtigt, at der er behov for at tænke både mere sammenhængende og mere langsigtet, hvad angår socialpolitikken i det hele taget.

Ligesom Enhedslisten er vi Socialdemokrater meget optaget af, hvordan vores folkepensionister og vores hjemløse, vores sindslidende og vores misbrugere har det. Der er behov for en både mere menneskelig og mere ambitiøs socialpolitik end den her, regering sammen med Dansk Folkeparti fører - med eller uden satspuljen. Men når det er sagt, så tror jeg, det kan være nyttigt at huske på den historiske situation, der banede vejen for satsreguleringen og satspuljen. Tidligere, altså tilbage i 1980'erne, var det jo sådan, at vores overførselsindkomster i Danmark ikke automatisk blev opreguleret år for år. Det betød, at man ved hvert års finanslovforhandlinger med skiftende finansministre kunne bruge tid på med forskellige motiver at diskutere, om folkepensionen skulle sættes op eller ikke skulle have lov til at følge den almindelige lønudvikling, og deri var indbygget den risiko hvert eneste år for folk på bistandshjælp, for folk på sygedagpenge, for folk på førtidspension og folkepension, at i takt med at nogle danskere blev rigere og rigere, ville de blive fattigere og fattigere. Dengang som nu mener vi Socialdemokrater, at det er vigtigt, at danskere på overførselsindkomst, hvad enten det er førtidspensionister eller folkepensionister eller kontanthjælpsmodtagere, ved, hvad de har med at gøre. Det er ganske enkelt nødvendigt med en automatisk opregulering af overførselsindkomsterne, sådan at danskere på overførselsindkomst ikke bliver fattigere, når vi andre bliver rigere. Til gengæld for at vi så at sige fik den automatiske opregulering af vores overførselsindkomster i hus, blev der altså den her særlige satsregulering, men med den klare bestemmelse, at de midler, der tilvejebringes, skal bruges til sociale formål og kun til sociale formål.

Hvad er status så i dag? Jeg synes, der er flere ting at bemærke.

For det første har regeringen sammen med Dansk Folkeparti forringet en del af vores overførselsindkomster med fattigdom som følge.

For det andet er der en stigende tendens til, at satspuljen bliver brugt til at finansiere andre formål end det, der var meningen. Helt almindelige driftsudgifter på det tunge psykiatriområde eller sågar en ungdomsuddannelse bliver i dag finansieret af satspuljemidlerne. Det er ikke rigtigt! Jo, det er rigtigt, at det sker, men det er forkert, at det sker. På den måde er det ikke rigtigt.

For det tredje er der grund til at se på, hvordan midlerne egentlig uddeles. Det er i forlængelse af det, Venstres ordfører også har sagt.

Derfor foreslår vi Socialdemokrater følgende: For det første, at Folketinget afskaffer de alt for lave ydelser, væk med kontanthjælpsloftet og starthjælpen. For det andet, at vi afskaffer varighedsbegrænsningen på sygedagpenge. Det er urimeligt, at syge mennesker kan miste deres ret til sygedagpenge, selv om de ikke er blevet raske. For det tredje, at Folketinget og satspuljepartierne stopper med at bruge satspuljen til andre formål end sociale formål. For det fjerde, at de partier - det er de fleste partier - der står bag satspuljeforliget, finder en bedre måde at uddele pengene på, sådan at satspuljen både bliver kvalitetssikret, og sådan at den lukkethed, der en gang imellem hersker omkring uddelingen af pengene, kan erstattes med åbenhed og gennemsigtighed.

Jeg håber sådan set, at alle Folketingets partier vil være med til den her diskussion, for det er vigtigt, at vi kommer i gang med at løse de sociale problemer, og det er vigtigt, at vi erkender, at mange danskere på overførselsindkomst i dag oplever, at deres økonomiske råderum bliver mindre. Vi ved, at fødevarepriserne stiger, vi ved, det er blevet dyrere at køre med kollektiv trafik, Dansk Folkeparti og regeringen har gjort det dyrere at købe medicin, og det betyder, at en række af f.eks. vores pensionister jo oplever, at pengene er svære at få til at slå til. Den diskussion er vigtig! Men hvis satspuljen uddeles på den rigtige måde til de rigtige formål, hvis vi får skabt en større grad af gennemsigtighed og får afskaffet de alt for lave ydelser, er jeg sikker på - især hvis vi også får et regeringsskifte - at vi ville være i stand til, selv om satspuljen består, at føre en bedre socialpolitik end den, der bliver ført i dag.

Den fg. formand (Jens Vibjerg):

Så er der en kort bemærkning fra fru Line Barfod.

Line Barfod (EL):

Jeg er sådan set ikke i tvivl om, at vi får en bedre socialpolitik, når vi får et andet flertal og får afskaffet nogle af de forfærdelige nedskæringer, der er gennemført. Men vi har jo faktisk den situation i dag, at hvis Dansk Folkeparti står ved sine valgløfter, og hvis SF holder fast i, at de vil sørge for, at man får den fulde regulering fremover, er det Socialdemokraternes stemmer, der er afgørende for, om der er flertal for at regulere satserne fuldt ud.

Derfor synes jeg, det er lidt afgørende, om Socialdemokraterne har den holdning, at man skal fortsætte med at tage 0,3 pct. af reguleringen hvert år, og uligheden dermed fortsat øges. Man sakker bagud med et større og større beløb, når man er på kontanthjælp, dagpenge osv. Som dagpengemodtager mangler man efterhånden over 7.000 kr. om året, i forhold til hvis man havde fået den fulde regulering, og derfor synes jeg, det er væsentligt at høre, hvad der skal til, før Socialdemokraterne begynder at mene, at man skal have den fulde regulering af satserne.

Den fg. formand (Jens Vibjerg):

Så er det ordføreren.

Mette Frederiksen (S):

Jeg tror i hvert fald, det er vigtigt at huske hinanden på, at både Venstre og De Konservative sikkert fortsat vil være partier i Folketinget og desværre sikkert også partier af en vis fylde.

Jeg ville ikke turde - det kan jeg lige så godt sige ærligt - kaste overførselsindkomstmodtagerne i Danmark ud i en situation, hvor der ikke sker en automatisk opregulering, for jeg ville simpelt hen ikke føle mig tryg og ikke føle mig sikker på, hvis der ikke er en automatisk opregulering af overførselsindkomsterne, at en liberal finansminister - en Venstrefinansminister eller for den sags skyld en konservativ finansminister - ikke pludselig kunne finde på at begynde at sætte nogle af overførselsindkomsterne ned, så jeg ville aldrig nogen sinde turde udsætte vores pensionister, vores førtidspensionister og vores kontanthjælpsmodtagere for den øvelse.

Derfor mener jeg faktisk, at satspuljeforliget har den afgørende pointe, at det lige præcis er satsreguleringen, der gør, at der sker en automatisk opregulering af alle overførselsindkomster hvert eneste år, og jeg ville aldrig turde udsætte modtagerne for det modsatte.

Den fg. formand (Jens Vibjerg):

Så er det fru Line Barfod for endnu en kort bemærkning.

Line Barfod (EL):

Nu er ordføreren jo fuldstændig klar over, at vi ikke har foreslået at afskaffe den automatiske regulering. Tværtimod har vi foreslået at sikre, at den automatiske regulering sker fuldt ud, frem for at noget af beløbet bliver taget og puttet over til gode initiativer.

Spørgsmålet er, om man tror, at satspuljeforliget forhindrer regeringen og Dansk Folkeparti i at skære ned på overførselsindkomsterne, og vi har jo tydeligt se, at det gør det ikke. De har gennemført kontanthjælpsloftet, 300-timers-reglen, starthjælpen osv., som har betydet, at en række mennesker i Danmark i dag lever i reel fattigdom, så satspuljeforliget har ikke forhindret, at man skærer ned på overførselsindkomsterne.

Det er derfor, jeg spørger, om Socialdemokraterne ikke vil være med til at bruge det flertal, der ville være, hvis Dansk Folkeparti lever op til sine valgløfter, og sikre, at man får den fulde regulering af satserne, selv om de er skåret ned af det samme parti, som ville være med til at sikre en lidt højere regulering.

Den fg. formand (Jens Vibjerg):

Så er det ordføreren.

Mette Frederiksen (S):

Jamen der er jo ikke nogen som helst tvivl om, at nogle af de mest problematiske beslutninger, der er truffet siden regeringsskiftet i 2001 - og der er jo nogle at vælge mellem - og som har den mest alvorlige karakter, så absolut er beslutningerne om at sætte de sociale ydelser og overførselsindkomsterne ned. Det står jo efterhånden klart, at hverken kontanthjælpsloftet eller starthjælpen bringer ret mange mennesker i beskæftigelse, men derimod skaber en økonomisk fattigdom, som jo på grund af andre faktorer også ofte vil betyde sociale problemer og dermed splittelsestendenser og en stigende ulighed i vores samfund, og det er der al mulig grund til at tage afstand fra.

Spørgeren har sådan set ret i, at det er betænkeligt, når vi har en aftale på tværs af de politiske partier om satsreguleringen, at et politisk flertal alligevel vælger at sætte en række ydelser ned. Man kunne vel fristes til at sige, at det ikke burde kunne lade sig gøre, når man har den aftale, som går tilbage til 1990.

Den fg. formand (Jens Vibjerg):

Så er der en kort bemærkning fra fru Vivi Kier.

Vivi Kier (KF):

Det er et meget kort spørgsmål. Jeg er blevet en lille smule forvirret og lidt i vildrede efter fru Mette Frederiksens ordførertale og svar. Ønsker man at afskaffe satspuljen, eller ønsker man at bibeholde satspuljen?

Den fg. formand (Jens Vibjerg):

Så er det ordføreren.

Mette Frederiksen (S):

Jamen vi har haft den samme holdning siden 1990 og har den også i dag: Der er grund til at fastholde den satspuljeaftale, der er, med den tilhørende regulering af satserne.

Når vi har ment det i nu mere end 15 år og stadig mener det, er det, fordi vi er så optaget af, at når lønningerne stiger, og velstanden stiger for dem, der er i beskæftigelse, er det helt afgørende, hvad angår lighed og vores ønske om at bekæmpe ulighed, at vi ikke er i en situation, hvor danskere på overførselsindkomst får et velfærdstab og et mindre økonomisk råderum. Hvis der ikke var en automatisk opregulering af overførselsindkomsterne, hvis overførselsindkomsterne ikke fulgte med lønudviklingen, ville bl.a. den enkelte pensionist jo opleve at få et mindre økonomisk råderum, og det er på ingen måde forsvarligt eller rigtigt.

Den fg. formand (Jens Vibjerg):

Fru Vivi Kier for endnu en kort bemærkning.

Vivi Kier (KF):

Jamen det var jo dejligt at høre. Så har vi i hvert fald samme synspunkt, hvad det angår. Men jeg synes også, fru Mette Frederiksen var meget negativ i sin ordførertale i forhold til satspuljeforliget og aftalen, som jo er lavet for ikke ret lang tid siden på grund af valget og alle mulige andre ting, og så kunne man sidde og tænke: Uh, det lyder godt nok negativt og surt.

Et helt enkelt spørgsmål: Var Socialdemokratiet med i satspuljeforliget, eller var Socialdemokratiet ikke med i satspuljeforliget?

Den fg. formand (Jens Vibjerg):

Så er det ordføreren.

Mette Frederiksen (S):

Egentlig burde der jo ikke være grund til at bruge Folketingets tid på at besvare et sådant spørgsmål, for spørgeren og alle andre ved jo, at det var Socialdemokratiet. Der kan ikke laves en satspuljeaftale, uden at Socialdemokratiet og for den sags skyld SF eller Det Radikale Venstre eller spørgerens eget parti, Det Konservative Folkeparti, deltager.

Det, jeg sagde i min ordførertale i dag, og som også er fremført i forligskredsen, er, at der er grund til at se på, om de penge, der bevilges og uddeles i forbindelse med satspuljeforhandlingerne, ikke kan blive formidlet og uddelt på en bedre måde med en større grad af gennemsigtighed. Jeg erindrer de diskussioner, vi havde i forligskredsen, sådan, at der er et fælles politisk ønske om, at pengene går til de rigtige formål, at det evalueres, om indsatsen er god nok, og at det beslutningsgrundlag, hvorpå vi træffer vores beslutninger, skal være så gennemsigtigt og så tydeligt for enhver som overhovedet muligt.

Den fg. formand (Jens Vibjerg):

Så er der en kort bemærkning fra fru Ellen Trane Nørby.

Ellen Trane Nørby (V):

Det, der får mig til at reagere, er, at ordføreren siger, at starthjælpen ikke virker. Derfor vil jeg bare spørge den socialdemokratiske ordfører, hvordan det harmonerer med Rockwool Fondens rapport på området, som jo viste, at mens der i 1999 kun var 3 pct. af de irakiske flygtninge, der var kommet i arbejde efter 3 års ophold, så var situationen faktisk efter starthjælpens indførsel - dvs. under den her regering - at dette tal steg til 30 pct. Det harmonerer jo overhovedet ikke med det, den socialdemokratiske ordfører står og siger.

Den fg. formand (Jens Vibjerg):

Så er det ordføreren.

Mette Frederiksen (S):

Nej, det harmonerer ikke, hvis man som parti har et så lavt ambitionsniveau, at man på et tidspunkt, hvor der er fuld beskæftigelse, lav arbejdsløshed og en højkonjunktur, som er næsten uden fortilfælde, kun vil have 30 pct. af de irakiske flygtninge i arbejde i Danmark. Hvis man sætter ambitionsniveauet så lavt, at man som politisk parti og regering er tilfreds med, at kun hver tredje irakiske flygtning er i beskæftigelse efter 3 tre års ophold i Danmark. Så harmonerer det ikke!

Men hvis man har det ambitionsniveau, vi som Socialdemokrater har, nemlig at vi vil have den samme beskæftigelsesgrad for vores nyankomne danskere - hvad enten de har flygtningestatus eller indvandrerstatus - som alle andre har, så virker starthjælpen ikke godt nok.

Derudover har vi jo en række undersøgelser, der desværre understreger, og som desværre viser, at en række af de flygtninge og indvandrere - som det jo primært er, der modtager starthjælp - bliver ramt af økonomisk fattigdom. Og som dermed desværre får sværere ved at vinde fodfæste i vort samfund. Det er meget beklageligt.

Den fg. formand (Jens Vibjerg):

Så er det fru Ellen Trane Nørby for endnu en kort bemærkning.

Ellen Trane Nørby (V):

Nu er det jo ikke sådan, at Venstres ambitionsniveau er, at der kun skal være 30 pct. i arbejde. Faktisk har den her regering aldrig nogen sinde gjort mere for at få folk i arbejde end nu, og det er heldigvis også lykkedes. Noget af det, der jo har haft betydning for en bedre integration i det danske samfund, har været den tidlige sprogundervisning og en langt bedre anerkendelse af de medbragte arbejdskvalifikationer. Og der har jo også været fokus på, at arbejde faktisk er enormt virkningsfuldt, når vi taler integration.

Nej, det, jeg faktisk synes var interessant, var, at det her så åbenbart må være en ny ambition for Socialdemokraterne, for det var jo åbenbart ikke en ambition, da Socialdemokraterne sidst sad i regering - i og med at der i 1999 kun var 3 pct. af de mennesker, der havde været her i 3 år, der var kommet i arbejde. Men det er jo så glædeligt at se, at det er blevet en ambition.

Med hensyn til den sociale marginalisering synes jeg, at det er lidt i disharmoni med Helle Thorning-Schmidt, der den 17. juli 2005 - lige inden Socialdemokraterne gik fra integrationsaftalen - udtalte, at hun ønskede den såkaldte forklædeydelse til indvandrerkvinder helt afskaffet.

Det svarer jo ikke helt til det, den socialdemokratiske ordfører står og siger om, at det skaber social armod.

Den fg. formand (Jens Vibjerg):

Så er det ordføreren.

Mette Frederiksen (S):

Jeg tror sådan set, at Venstres ordfører har ret i, at lige præcis de tre elementer - en tidligere sprogundervisning, en ordentlig og solid introduktion til arbejdsmarkedet og en fælles erkendelse af, at beskæftigelse og selvforsørgelse er et vigtigt element, hvis man overhovedet kan få adgang til arbejdsmarkedet og kan efterleve kravene - er fuldstændig afgørende, hvis vi gerne vil have, at vores flygtninge og indvandrere, nydanskere, får samme beskæftigelsesgrad som såkaldte gammeldanskere, dvs. danskere med et etnisk dansk tilhørsforhold.

Man må jo bare sige, at selv om lige præcis de tre faktorer er vigtige, er den indsats, der er gjort i de senere år selvfølgelig ikke tilstrækkelig, når vi står i en situation, hvor danske virksomheder skriger på arbejdskraft, mens der stadig væk er alt for mange, eksempelvis langvarige kontanthjælpsmodtagere, der endnu ikke er kommet ind på arbejdsmarkedet.

Må jeg så ikke bare til sidst sige, hvad angår forklædeydelsen, at den aldrig skulle have været indført. Det er godt, at den er blevet afskaffet. Men det, der er pointen og opgaven, er, at få vores indvandrerkvinder, der i dag står uden for arbejdsmarkedet, ind på arbejdsmarkedet - ikke at skubbe dem ud i fattigdom.

Den fg. formand (Jens Vibjerg):

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Vi går videre til Dansk Folkepartis ordfører, hr. Christian H. Hansen.

(Ordfører)

Christian H. Hansen (DF):

Jeg skal ikke bruge ret meget tid på at gennemgå det historiske omkring satspuljen, for det har både vores finansminister og ordførerne fra Venstre og Socialdemokratiet gjort. Jeg skal blot sige, at vi i Dansk Folkeparti sagtens kan følge intentionerne i det her forslag - og så har jeg svaret på det spørgsmål fra ordførerne, som egentlig er kommet lidt under debatten, allerede nu, nemlig om Dansk Folkeparti vil leve op til sit valgløfte: at satspuljen skal afskaffes.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi aldrig har været de store tilhængere af satspuljen som sådan, men vi valgte i 2002 at ændre vores holdning - forstået på den måde, at vi anerkendte, at der var et bredt ønske i Folketinget om at bibeholde satspuljemidlerne. Man kan så vælge to ting: Man kan vælge at blive ved med at stå udenfor og ikke have nogen indflydelse på, hvordan midlerne bliver fordelt - eller man kan vælge at gå ind og have indflydelse. Vi valgte så - efter dengang at have løst nogle diskussioner om, hvordan det skulle foregå - at gå ind og blive en del af satspuljeforligspartierne. Og vi har så valgt at sige, at det er den måde, vi føler, at vi bedst forvalter vores 25 mandater på - altså ved at sidde med ved bordet og være med til at sørge for, at de her satspuljemidler bliver fordelt.

Når det er sagt, vil jeg også sige, at man i forslaget fra Enhedslisten faktisk også lægger lidt op til en diskussion om, hvorvidt det nu også bliver gjort på den rigtige måde. Andre ordførere har også været inde på, at man skulle kigge på, om man nu gør det rigtigt i forbindelse med bl.a. de private ansøgninger. Og dér har satspuljeforligspartierne jo på nuværende tidspunkt aftalt, at man frem mod udmøntningen af den næste satspulje for 2009 tager en drøftelse af, om der er noget, der kan gøres bedre, og om det kan ændres. I den diskussion indgår Dansk Folkeparti konstruktivt.

Nu er der jo nogle, der har sagt, at der en tradition for - og det ved Enhedslisten jo udmærket godt - at man tager den her debat i Folketingssalen, og at en aftale om, at puljen skulle afskaffes, alligevel ikke bliver truffet her i dag, for den skal træffes i forligskredsen. Så meget ved Enhedslisten om politik, nemlig at det er dér, det skulle foregå.

Når det er sagt, bliver jeg også nødt til at sige, at hvis der nu skulle være et enkelt af de andre satspuljeforligspartier, f.eks. Venstre, der vil have en drøftelse af, om vi skal afskaffe den, så vil Dansk Folkeparti ikke sidde og sige, at vi går imod. Vi vil sige, at vi godt kan bakke det op, og så tager vi debatten i forligskredsen. Det er sådan set Dansk Folkepartis holdning til det.

Den fg. formand (Jens Vibjerg):

Tak. Der er en kort bemærkning fra fru Line Barfod.

Line Barfod (EL):

Når man nogle gange kan føle trang til at spørge Dansk Folkeparti, om de vil holde deres valgløfter, er det, fordi det er svært at vide. Der er i øjeblikket en række strejkende ude i landet, der godt kunne tænke sig, at Dansk Folkeparti levede op til sine valgløfter om at sikre, at der kommer flere penge til lønnen. Så det er ikke, fordi man er vant til, at Dansk Folkeparti holder alle valgløfter.

Men i forhold til de mennesker, der mangler de penge, som de skulle have haft, hvis de havde fået fuld regulering, vil jeg gerne høre, om det er ordførerens opfattelse, at man bør sikre, at overførselsindkomsterne følger med den almindelige prisudvikling i samfundet. Gælder det for alle overførselsindkomsterne, eller gælder det kun for særlige grupper som pensionisterne, at Dansk Folkeparti ønsker at sikre, at de skal have en indkomstudvikling, der følger med den almindelige prisudvikling?

Når jeg spørger, er det selvfølgelig, fordi Dansk Folkeparti har stemt for en lang række af nedskæringer på kontanthjælpen. Og jeg kunne forstå på de udtalelser fra ordføreren, der er kommet i Information i dag, at ordføreren ikke mener, at man skal gøre noget særligt for familier, der f.eks. ikke har råd til at købe frugt til deres børn, for at undgå, at de kommer til at lide af vitaminmangel.

Den fg. formand (Jens Vibjerg):

Så er det ordføreren.

Christian H. Hansen (DF):

Nu tror jeg ikke, jeg direkte har udtalt, at man overhovedet ikke skulle gøre noget - eller bare har sagt, at jeg ikke synes, det er noget problem. Jeg tror netop, at jeg faktisk har sagt, at det er et problem, som man skal være obs på. Og det står jeg ved. Jeg står selvfølgelig ved, hvad jeg har sagt i artiklen i Information.

Når det er sagt, vil jeg sige, at når jeg nu står her og anerkender, at vi faktisk godt kunne gå ind for, at satspuljen blev afskaffet, har jeg jo egentlig svaret lidt på fru Line Barfods spørgsmål. Men det er altså stadig væk noget, der skal afgøres i forligskredsen, og den diskussion er vi villige til at tage i Dansk Folkeparti.

Jeg vil også godt sige, at vi jo på en lang række områder - nu nævnte fru Line Barfod kun folkepensionister, men det gælder også førtidspensionister - år for år har foretaget forbedringer for nogle af dem, der er på overførselsindkomst. Det ordner vi sammen med regeringen i forbindelse med en finanslovsaftale. Enhedslisten vil få samme mulighed, hvis Enhedslisten en dag går hen og bliver et ansvarligt parti, der tager del i det danske samfunds økonomi.

Den fg. formand (Jens Vibjerg):

Fru Line Barfod for endnu en kort bemærkning.

Line Barfod (EL):

Vi vil meget gerne tage ansvar for samfundsøkonomien. Vi vil bare ikke tage ansvar for at lave nedskæringer, der betyder, at folk kommer til at leve i fattigdom, og at hele vores offentlige velfærd er ved at falde fra hinanden.

Nu siger hr. Christian H. Hansen selv, at Dansk Folkeparti indgår finanslovforlig. Der er jo indgået en lang række finanslovforlig, hvor Dansk Folkepartis stemmer har været afgørende. Men Dansk Folkeparti har jo ikke brugt den situation til at afskaffe satspuljen og at stille det som krav, at der kommer en fuld regulering. Det kunne Dansk Folkeparti jo have gjort, hvis man virkelig mener det alvorligt, at man ønsker at få afskaffet den her regulering.

Derfor vil jeg gerne høre - når nu hr. Christian H. Hansen siger, at hvis satspuljen skal afskaffes, så skal det ske i forligskredsen - om det betyder, at Dansk Folkeparti har lovet V og K, at man kun vil stemme for en ophævelse af satspuljen, hvis man får lov af regeringen?

Den fg. formand (Jens Vibjerg):

Så er det ordføreren.

Christian H. Hansen (DF):

Tak for spørgsmålet. Det er jo sådan, at hvis man nu kørte rundt i sin bil en dag og egentlig kun havde en cd med og man skulle køre 700 km, så kunne man risikere at skulle høre den samme cd hele vejen. Det ville være frygteligt. Det er egentlig lidt det samme, der sker her med hensyn til fru Line Barfod.

Vi har sagt - det er jo sådan, det er - at vi ikke i forbindelse med en finanslovaftale kan sige til regeringen, at vi nu vil have satspuljen afskaffet. Sådan er det jo ikke. Det er jo noget, der skal foregå i forligskredsen af satspuljepartierne. Det er virkeligheden, vil jeg sige til fru Line Barfod. Nu er der heldigvis kommet nogle regler, som gør, at vi ikke kan blive ved med at stille det samme spørgsmål flere timer i træk. Men nu har jeg svaret fru Line Barfod på det op til flere gange, og mit svar må igen blive: Hvis der kan blive enighed om at afskaffe satspuljen i kredsen af forligspartier, så vil Dansk Folkeparti ikke hindre, at det sker.

Den fg. formand (Jens Vibjerg):

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Den næste er SF's ordfører, hr. Ole Sohn.

(Ordfører)

Ole Sohn (SF):

Når man deltager i den her årlige debat, er der sådan set kun en ting, der forandrer sig, og det er årstallet for, hvornår vi har debatten. Alle partiers holdninger er velkendte, og dog. Der sker faktisk en vis opblødning, og det synes jeg er det positive, forstået på den måde, at der er flere og flere partier i Folketinget, der kan se det urimelige i, at de dårligst stillede i samfundet fortsat skal bære de største byrder, når vi snakker om deres økonomiske forhold.

Vi kan se, at satspuljen, fra den blev etableret på meget fornuftig vis i 1990, har skabt et øget gab mellem folk, der er på arbejdsmarkedet, og folk, der ikke er på arbejdsmarkedet. Det er selvfølgelig uholdbart i længden. På et eller andet tidspunkt skal Folketinget tage stilling til, hvordan vi sikrer, at de dårligst stillede ikke sakker så meget agter ud, som tilfældet er i dag.

Men når Enhedslisten kortslutter debatten ved at tro, at man bare kan afskaffe satspuljen, så er det faktisk en meget farlig kurs. For hvad er konsekvensen, hvis ikke man har aftalt et alternativ i fællesskab? Det er, at ingen kan vide sig sikker på, om der er en fuld regulering, eller om der ikke er en fuld regulering. For det afhænger af det politiske flertal, der måtte være i Folketinget. Vi ved, at Venstre og De Konservative i 1980'erne afskaffede reguleringen. Vi ved, at Dansk Folkeparti gerne lægger stemmer til nedskæringer over for de socialt dårligst stillede, det har vi set med starthjælpen og med kontanthjælpsloftet. Derfor er opgaven at sikre - det arbejder SF for - en fuld regulering af overførselsindkomsterne.

Men vi er samtidig tilhængere af, at der er en form for satspulje, som gør, at man kan sætte nye projekter i gang. Derfor har vi foreslået - det er også et forslag, vi rundsender til partierne i forligskredsen efter sommerferien - at vi indfører en fuld regulering af overførselsindkomsterne. Og så siger vi: Vi etablerer en ny form for pulje med samme økonomi som den nuværende satspulje, men finansieret ved at regulere energiafgifterne, ikke kun med prisstigningerne, men med pris- og lønudviklingen på en sådan måde, at man får et tredobbelt forløb. Dels indfører man solidaritet, dels får man et fantastisk godt incitament til at lave nogle reelle besparelser på energiudgifterne, dels kan man etablere en ny form for satspulje, som alle i samfundet er med til at bidrage til, og som kan være med til at understøtte gode projekter for de socialt dårligst stillede, samtidig med at overførselsindkomsterne bliver reguleret med fuld styrke.

Det er en måde, vi vil arbejde på. Vi vil selvfølgelig lægge det frem i forligskredsen, for det er forudsætningen for, at man kan ændre den nuværende reguleringsmekanisme på en sådan måde, at vi får større solidaritet ind i ordningen, og at vi får et større samfundsansvar ind i ordningen. Vi håber sådan set også, at Enhedslisten, selv om de har valgt ikke at være med i det arbejde, vil støtte den udvikling, så man på sigt kan se, at Enhedslisten tiltræder en ny form for reguleringsmekanisme, som har det her tredobbelte sigte.

Den fg. formand (Jens Vibjerg):

Der er en kort bemærkning fra fru Line Barfod.

Line Barfod (EL):

Nu ved jeg ikke, om hr. Ole Sohn har læst vores forslag, men vi foreslår jo, at man skal have fuld regulering, altså at det er det, der skal vedtages i Folketinget, og at man skal fortsætte med at have penge sat af på finansloven til sociale projekter. Jeg kunne forstå, at det, hr. Ole Sohn tænker, er, at regeringen og Dansk Folkeparti lige pludselig vil ændre opfattelse i forhold til dem med de laveste indkomster, og at de vil begynde at sige: Ja, vi skal gøre noget ved uligheden i samfundet, og så giver vi dem den fulde regulering.

Det skulle forhindre dem i at lave nedskæringer, som vi har set gang på gang, værst med hensyn til kontanthjælpen, men som vi jo også ser med hensyn til dagpengene, hvor man tager den ene salamiskive efter den anden, hvad angår mulighederne for at få dagpenge.

Jeg forstår ikke helt, hvad det er, hr. Ole Sohn ønsker at opnå ved at sige, at det ikke er noget, der skal diskuteres her i Folketingssalen, men kun diskuteres bag lukkede døre i forligskredsen.

Den fg. formand (Jens Vibjerg):

Så er det ordføreren.

Ole Sohn (SF):

Naturligvis skal det diskuteres i Folketinget, for på et tidspunkt, hvor man ændrer satspuljeloven, skal den selvfølgelig gennemføres med de tre behandlinger, som foregår i Folketinget. Men når man har et forlig, er det også forligskredsen, der skal regulere det og ændre det. Det er klart, at man kan vælge at bryde et forlig, men vælger man at bryde et forlig, er der intet sikkerhedsnet, og det er der trods alt i dag. Det sikkerhedsnet er mere værd end den usikkerhed, der ville være, hvis V og K skulle fastsætte den økonomiske politik over for de socialt dårligst stillede uden et sikkerhedsnet. Derfor mener vi faktisk, at fordelen er, at vi på det grundlag, som den nuværende satspulje er funderet på, arbejder for at sikre en fuld regulering og så finder en alternativ finansieringskilde til at etablere en tilsvarende pulje til sociale projekter, som er solidarisk finansieret af hele samfundet.

Den fg. formand (Jens Vibjerg):

Så er det fru Line Barfod for endnu en kort bemærkning.

Line Barfod (EL):

Jeg skal bare være sikker på, at jeg forstår det. Hr. Ole Sohn siger, at man er enig med Enhedslisten i, at vi skal have en fuld regulering; vi skal ikke have, at satserne sakker længere og længere bagefter, så uligheden bliver større og større. Og det skal ikke være dem med de laveste indkomster, der finansierer socialpolitikken, den skal finansieres solidarisk. Vi synes så, at det skal på finansloven. Hr. Ole Sohns synes, at man skal have en eller anden særlig afgift til at finansiere det. Det kan man jo så diskutere.

Men hvad er det, der får hr. Ole Sohn til at tro, at Venstre og De Konservative pludselig skulle holde op med at skære ned på kontanthjælp og dagpenge, for det er jo det, de har gjort indtil nu? Jeg har svært ved at se, hvordan satspuljeforliget forhindrer de nedskæringer, der er kommet. Jeg synes tværtimod, at de er blevet gennemført i stort omfang. Der er folk, der lever i reel fattigdom i dag, på trods af at man har satspuljeforliget.

Den fg. formand (Jens Vibjerg):

Så er det ordføreren.

Ole Sohn (SF):

Det er der mig bekendt ikke nogen der har benægtet. Fru Mette Frederiksen og jeg selv har stået og sagt, at den her regering fører en social nedskæringspolitik med Dansk Folkeparti. Det er jo ikke nyt. Det har de gjort i snart 7 år. Der er jo heller ikke noget nyt i, at SF går ind for en fuld regulering. Vi anerkender bare, at der er et forlig, og vi anerkender den historiske baggrund, som viser, at før det forlig blev etableret, var der ingen automatisk regulering i en lang periode. Det var det, vi fik kæmpet tilbage igen. Ikke den fulde regulering, men tæt på.

Nu skal vi have nået det sidste nøk, for vi er kommet i en situation, hvor overførselsindkomsterne er sakket så langt agter ud, at gabet mellem det at være i arbejde og det at være på overførselsindkomst er vokset urimeligt, hvilket specielt er aktualiseret af de stærkt stigende fødevarepriser. Derfor er vi nødt til at gøre noget.

Den fg. formand (Jens Vibjerg):

Så er det fru Marianne Jelved for en kort bemærkning.

Marianne Jelved (RV):

Nu har ordføreren for SF et par gange brugt formuleringen en fuld regulering. Jeg vil egentlig gerne vide, hvad SF mener en fuld regulering er.

Den fg. formand (Jens Vibjerg):

Ordføreren.

Ole Sohn (SF):

Det er sådan set den regulering, vi har i dag - minus de 0,3 pct., som bliver taget af reguleringen og ført over i satspuljen.

Den fg. formand (Jens Vibjerg):

Så er det fru Marianne Jelved for endnu en kort bemærkning.

Marianne Jelved (RV):

Jamen hvad er det for en lønudvikling, der skal gøre det ud for at være en fuld regulering? Er det en gennemsnitsbetragtning, eller hvad er det? Er det det, vi kender, plus 0,3 pct.?

Ole Sohn (SF):

Ja, det var det, jeg svarede i første omgang. Og det vil jeg også gerne svare i anden omgang.

Den fg. formand (Jens Vibjerg):

Nu har ordføreren ikke lige fået ordet.

Ole Sohn (SF):

Undskyld.

Den fg. formand (Jens Vibjerg):

Så er det ordføreren.

Ole Sohn (SF):

Undskyld, at jeg brød ind i både spørgerens bemærkning og formandens måde at lede mødet på. Det skal aldrig gentage sig.

Vi ved jo alle sammen - det kan konstateres, og det ved fru Marianne Jelved selvfølgelig også - at der er et svælg, der bliver større og større, mellem dem, der arbejder, og dem, der er på overførselsindkomster. Og det kan ikke blive ved. På et eller andet tidspunkt skal der rettes op på det - om ikke før, så når der kommer en ny regering. Så bliver det en af hovedopgaverne for at mindske uligheden i samfundet.

Derfor mener jeg, at det er vigtigt, at vi begynder at se på, hvordan vi på en ordentlig, solidarisk måde kan sikre, at overførselsindkomsterne får det ekstra reguleringsløft, som de er underlagt i dag, altså at de bliver kompenseret op til det, man i daglig tale kalder den fulde regulering, samtidig med at vi bibeholder det, som jeg for så vidt synes er meget fornuftigt, nemlig at man har nogle projektmidler, så man kan understøtte nogle sociale projekter. Vi prøver af, om de er bæredygtige, og viser det sig, at projekterne holder i længden, ja, så skal de selvfølgelig føres over på finansloven, hvis der er behov derfor. Den form for projektmidler mener jeg er fornuftige. Men jeg tror, at det er meget klogt, at vi i forligskredsen tager en debat om, hvordan vi kan sikre, at vi mindsker uligheden i samfundet. Det mener jeg at vi har et fælles ansvar for.

Den fg. formand (Jens Vibjerg):

Tak til SF's ordfører. Den næste er den konservative ordfører, fru Vivi Kier.

(Ordfører)

Vivi Kier (KF):

Enhedslisten har altid været og er fortsat modstander af satspuljen. Det ses tydeligt med det her beslutningsforslag, der har til formål at afskaffe satspuljen.

Enhedslisten finder finansieringen af satspuljen dybt asocial. Til det vil jeg fremhæve, at der ligger en aftale om, at satsreguleringen af overførselsindkomster i Danmark reguleres i takt med lønudviklingen. I mange andre lande regulerer man i takt med prisudviklingen. Det betyder, at købekraften for mennesker på overførselsindkomster faktisk vokser hvert år. Det betyder også, at der hvert år tilføres satspuljen et puljebeløb, således at puljen år for år har vokset sig større.

Personligt kan jeg da godt frygte, at en afskaffelse af satspuljen vil medføre mange nye, vigtige projekter af socialpolitisk karakter. Fra konservativ side er vi altid åbne over for nye vinkler på vante mønstre, men vi finder faktisk, at vi med satspuljen får virkelig meget for pengene. Vi ønsker derfor ikke, at tiltag for de mest udsatte og svage grupper bare lægges over i finansloven. Vi finder den grundlæggende tanke om konsensus bag aftaler for satspuljen overordentlig vigtig - noget, alle partier minus Enhedslisten hidtil har stået fast på.

Jeg hæfter mig ved Enhedslistens positive ord i bemærkningerne til forslaget. De skriver: Den store og gode indsats, som absolut lægges i de mange sociale og sundhedsmæssige projekter. Det er jo netop dækkende ord for de mange brede og gode aftaler, der er indgået år efter år blandt satspuljepartierne. Det er aftaler, der betyder, at der gennem årene er finansieret en række store og væsentlige indsatser målrettet udsatte og svage grupper.

Så har vi i forligskredsen snakket om de rigtig, rigtig mange private ansøgninger, som vi får, og som kan være svære at overskue. Fra konservativ side er vi da indstillet på - som vi også har sagt under forhandlingerne - at vi i forligskredsen sætter os ned og snakker om, hvordan vi kan gøre det her mere tydeligt for alle dem, der gerne vil søge ind, så de kan se, hvad det er, vi vil med det her.

Endelig finder Enhedslisten det kritisabelt, at fordelingen af satspuljemidlerne foregår i en lukket kreds. Jeg kunne så sige, at Enhedslisten jo kunne vælge at deltage. Man har ved gentagne lejligheder tilkendegivet ikke at ville indgå i fælles beslutninger for de svagest stillede borgere i forbindelse med satspuljen.

Med de her kommentarer kommer det jo næppe som en overraskelse, at vi ikke kan tilslutte os det her beslutningsforslag.

Den fg. formand (Jens Vibjerg):

Ja tak. Så er der en kort bemærkning fra fru Line Barfod.

Line Barfod (EL):

Nu bliver beslutningen jo ikke taget for mere åbne døre, bare fordi Enhedslisten er med. Det kommer alle de mange mennesker, som er berørt af det her, og offentligheden jo ikke mere ind i beslutningerne af, det vil stadig væk være bag lukkede døre.

Men i forhold til de mange gode projekter er det jo ikke projekterne som sådan, der bliver anfægtet af det her forslag. Det er spørgsmålet om, hvem der skal betale dem. Hvorfor er det de hjemløse, stofmisbrugerne, mennesker i prostitution osv., der skal betale for indsatsen mod menneskehandel? Hvorfor er det ikke nogle af dem med de høje indkomster, nogle af dem, der bl.a. er kunder hos ofrene for menneskehandel, der skal være med til betale for indsatsen? Hvorfor er det dem med de allerlaveste indkomster, der skal betale for psykiatriindsats, hvorfor er det ikke noget, som dem med de højeste indkomster skal være med til at betale? Spørgsmålet er jo, hvem der skal betale for den her indsats, hvorfor det kun er dem med de allerlaveste indkomster, der skal have endnu mindre, frem for at det er dem med de højeste indkomster, der skal være med til at betale?

Den fg. formand (Jens Vibjerg):

Tak. Så er det ordføreren.

Vivi Kier (KF):

Det kommer jo ikke som nogen overraskelse, at Enhedslisten meget gerne vil sætte overførselsindkomsterne op. Det har vi jo også behandlet i tidligere beslutningsforslag i den her samling.

Jeg vil lægge vægt på at sige, at det for os er vigtigt, at den satsregulering, man er blevet enig om, fungerer. Og her er man så blevet enig om, at vedrørende satsreguleringen tager man de der 0,3 procentpoint og bruger til særlig udsatte grupper. Det synes jeg er rigtig fint og en god måde, men vel vidende, at Enhedslisten vældig gerne ville sætte overførselsindkomsterne endnu mere op.

Den fg. formand (Jens Vibjerg):

Så er der endnu en kort bemærkning fra fru Line Barfod.

Line Barfod (EL):

Det kan jeg så forstå at fru Vivi Kier overhovedet ikke vil se at der er noget behov for, på trods af at fødevarepriserne er stigende i øjeblikket, så det koster 300 kr. mere om måneden at købe mad. Det er sikkert slet ikke noget, fru Vivi Kier kan mærke i sit budget, men for en lang række af de her mennesker er det altså fuldstændig afgørende. Det er det, der betyder, at der er nogle ting, de ikke har råd til længere. Hvad enten vi snakker om en enlig pensionist, eller vi snakker om en familie på kontanthjælp, så betyder det altså, at der er nogle, der simpelt hen ikke har råd til at købe de mest betale ting. Jeg synes, at det er lidt mærkeligt, at fordi man selv har sit på det tørre, er man fuldstændig ligeglad med, at andre ender i den situation.

Den fg. formand (Jens Vibjerg):

Tak. Så er det ordføreren.

Vivi Kier (KF):

Som vi har hørt mange gange før, så mener Enhedslisten at have patent på at udvise social ansvarlighed. Jeg kan ikke være mere uenig. Den satsregulering, der ligger for overførselsindkomster, har der været enighed om, og den har man fulgt. Den har indtil nu fulgt lønudviklingen, og det har faktisk været ret positivt.

Jeg skal gerne medgive, at vi lige nu oplever, at der sker en forhøjelse af madpriserne. Vi skal selvfølgelig være meget opmærksomme på, om det er noget, der fortsætter, eller om det er et forbigående fænomen. Men jeg mener, at den satsregulering, som vi har aftalt, ligger på et fornuftigt leje. Og med hensyn til de grupper, som har færrest midler til rådighed, er det helt andre tiltag, vi skal tage for at få dem ud på arbejdsmarkedet og give dem mulighed for at tjene deres egne penge.

Den fg. formand (Jens Vibjerg):

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er De Radikales ordfører, fru Marianne Jelved.

(Ordfører)

Marianne Jelved (RV):

Der har igennem årene været brugt meget forskellige måder at regulere overførselsindkomsterne på. Der har været tidspunkter, hvor der overhovedet ikke har været nogen regulering, hvor den har været låst fast. Der har været tidspunkter, hvor den har fulgt prisudviklingen. Nu har vi altså en regulering, som sådan set i virkelighedens verden er den bedste regulering, der endnu har været af overførselsindkomsterne som sådan. Det er et stabilt, velkendt system.

Det, der set med Det Radikale Venstres øjne er fordelen ved den regulering, er, at man sikrer, at lønudviklingen også spiller en rolle i den måde, som overførselsindkomsterne reguleres på. Det vil sige, at overførselsindkomstmodtagerne får del i den værditilvækst, der er i samfundet. Men den takt, hvormed man regulerer, og den sats, hvorved man regulerer, er politisk bestemt.

Der er ikke nogen sandhed, der er intet facit i det her regnestykke. Man har for at sige det lidt enkelt lavet en gennemsnitsbetragtning af lønudviklingen i de forskellige grupper, som man så på en eller anden måde vægter, og ud af det kommer der så et tal, som vi bruger til at regulere med en forskydning på 2 år. Man har så været så upædagogisk og uklog, da man i sin tid lavede det her, at man har taget en lille del af den regulering, som så bruges til det, vi kalder satspuljen. Det kunne man lige så godt have defineret på en anden måde, men det ville alligevel have været det samme tal.

Det er derfor, at jeg problematiserer det, når SF's og Enhedslistens ordførere taler om den fulde regulering. Ja, den fulde regulering i forhold til det regnestykke, der er lavet, men det regnestykke er stadig væk politisk bestemt, for der er ikke en endegyldig sandhed i det her.

Jeg er enig i, at uligheden er stigende, men uligheden er ikke primært stigende på grund af satsreguleringen. Uligheden er stigende, fordi der er et flertal i Folketinget, der er enormt massivt, og som accepterer et skattestop og en manglende løbende beskatning af f.eks. boligen. Uligheden stiger, hvis pensionsopsparerne pludselig får en mægtig stor aktiegevinst, eller hvis renten falder meget.

Jeg synes, det er meget vigtigt, at vi får skabt klarhed med hensyn til, hvad det skaber ulighed, og hvordan vi vil definere det. Der er jo ulighed i det danske samfund. Det er en politisk opgave at sikre, at den ulighed ikke tager overhånd. Så langt er jeg meget enig med Enhedslisten og i øvrigt også med de andre ordførere, der har berørt det her tema. Men jeg advarer imod at tro, at der et eller andet sted er et facit, som er det sande facit. Det er politisk bestemt.

Jeg vil understrege vigtigheden af, at der er en pulje - det er heller ikke det, der er til diskussion - som kan gøres til genstand for en massiv indsats over for særlige grupper. Jeg minder bare om, at førtidspensionsreformen, som faktisk er en rigtig god reform, jo også er finansieret af de midler, der kommer fra satspuljen.

Jeg synes også, det er vigtigt at understrege, at politikere, der beskæftiger sig med disse spørgsmål og på den ene eller anden måde er med til at fordele midlerne, får et meget stærkt indseende i, hvordan socialpolitik drives på forskellig vis, og i, hvilke udviklingstræk der er. Det synes jeg selv har været utrolig givende og vigtigt. Bl.a. Det Radikale Venstre har gennem flere år talt om, at der er en uhensigtsmæssighed i den måde, som vi gør det på. Derfor ser vi frem til, at vi i kredsen af forligspartier kan blive enige om nogle principper for, hvordan vi fremover administrerer puljen.

Jeg har lovet Ny Alliances ordfører, hr. Jørgen Poulsen, der desværre ikke kunne være til stede, at sige, at Ny Alliance deler en del af kritikken, som Enhedslisten beskriver i sit forslag, men ikke kritikken af finansieringen af satspuljen. Derfor kan Ny Alliance ikke støtte beslutningsforslaget.

Den fg. formand (Jens Vibjerg):

Tak til den radikale ordfører. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, fru Line Barfod.

(Ordfører for forslagstillerne)

Line Barfod (EL):

Jeg vil gerne takke for debatten. Jeg er fuldstændig klar over, som flere ordførere har været inde på, at vi jo har diskuteret det her mange gange før, men sådan er det jo med mange emner. Tit skal der diskuteres mange gange, før man kommer igennem med sine forslag, men ofte rykker debatten også noget.

Jeg synes, det er væsentligt at få diskuteret dels ulighedstemaet, som også har været inde i debatten her, som fru Marianne Jelved var inde på, og som vi også har været inde på tidligere under debatten.

Så er det klart, at der er mange andre ting, der også har stor betydning for den ulighed, der er i Danmark i dag. Det er ikke kun satspuljen, der er problemet. Der er ingen tvivl om, at de store nedskæringer, der er gennemført på kontanthjælpen, har en afgørende betydning for de mennesker, der er kastet ud i fattigdom i dag - og især at børn lever i fattigdom i dag, kan jeg slet ikke forstå hvordan man kan acceptere. Men det har også betydning, at man har valgt at lægge et økonomisk jerngreb om kommunerne, så de har været nødt til at hæve prisen på mad og på andre ydelser. Det har betydning, at priserne på den kollektive trafik er steget så meget osv.

Men det fører jo også tilbage til, at nogle af dem, som har allersværest ved at klare de prisstigninger, der er kommet en række steder, er dem med de laveste indkomster, som altså derfor har brug for en ordentlig regulering. Så er jeg selvfølgelig enig i, at det er politisk bestemt, hvilken regulering man vælger. Vi har også fået lavet beregninger på, hvad udviklingen ville have været, hvis man havde valgt også at lave lønudviklingen med, hvad der kommer af pensioner og de andre elementer, der spiller ind i forhold til lønudviklingen, når man sidder og forhandler. Så ville det være endnu større beløb, som satserne skulle være reguleret med. Men i første omgang har vi altså valgt at fokusere på de 0,3 pct., som politikerne hvert år vælger at man skal sakke agterud med i forhold til den almindelige lønudvikling, altså at den del af den almindelige lønudvikling får man ikke, hvis man er pensionist, kontanthjælpsmodtager, dagpengemodtager osv., og det mener vi er et problem.

Vi kan simpelt hen ikke forstå, hvorfor det er dem med de laveste indkomster, der skal finansiere de sociale tiltag. Vi forstår ikke, hvorfor det ikke er dem med de bredeste skuldre, der skal bære byrderne. Vi forstår ikke, hvordan det kan være, at man ikke vil være med til at sikre, at alle betaler for indsatsen på det sociale område.

Nu kunne jeg forstå på fru Vivi Kier, men det går jeg ud fra er en fortalelse, at alle bare skal ud på arbejdsmarkedet. Jeg går ud fra, at fru Vivi Kier ikke mener, at folkepensionister, førtidspensionister eller sygedagpengemodtagere bare skal ud på arbejdsmarkedet og der komme til at tjene flere penge. Jeg går ud fra, at det ikke var dem, der var tale om. Der er også en række af de mennesker, der er på kontanthjælp, starthjælp osv., som heller ikke er i stand til arbejde, som er fysisk eller psykisk syge og derfor ikke kan arbejde.

Vi har allerede flere gange været nødt til at gå ind og se på problemet omkring ungeydelse, fordi der er nogle af dem, der er på den særlig lave kontanthjælp for unge, som ikke er i stand til arbejde. Men man mener altså alligevel, at de skal klare sig for så få penge, at mange af dem i dag simpelt hen ikke har råd til at købe ordentlig mad og derfor bliver mere syge.

Med de stærkt stigende fødevarepriser, vi ser i øjeblikket, er der behov for, at vi ikke bare går ind og ser på at lave en ordentlig regulering i forhold til satspuljen, men går ind og giver en ekstraordinær regulering, for at man simpelt hen har råd til at købe den helt basale mad. Det burde der være råd til i så rigt et land som Danmark, hvor der er råd til at dele enorme skattelettelser ud til dem, der har allermest.

Så har der været talt om også, hvordan det er, pengene bliver fordelt, og hvad de bliver fordelt til. Det er blevet oplyst, at man vil se på de private ansøgninger og processen for det. Det er selvfølgelig meget fint at diskutere, afhængigt af, hvad det kommer til at betyde. Hvis det kommer til at betyde som på andre områder, at man fremover skal til at have et konsulentfirma til at udforme sin ansøgning, før man kan regne med at få nogle penge, er det et stort problem. Det er det, vi har set på en lang række andre områder, nemlig at man går ind og ændrer på mulighederne for at sende ansøgninger og især mulighederne for at få dem bevilget, så kun de, der er i stand til at komme med alle de rigtige ord og udtryk, og som har betalt et konsulentfirma meget dyrt, kan regne med at få deres ansøgning imødekommet.

Der er også problemet med, at en række af de tiltag, der i dag bliver finansieret over satspuljen, bliver finansieret for nogle få år, selv om alle ved, at det er projekter, der desværre bliver ved med at være behov for.

For at tage et af de seneste er indsatsen mod menneskehandel jo ikke noget, som vi kan regne med kun er nødvendig i nogle få år, desværre. Det er nok noget, som det kommer til at tage en del år at udrydde. Og derfor er det højst besynderligt, at man har valgt, at menneskehandel skal finansieres over satspuljen. Dels forstår jeg simpelt hen ikke, at det er førtidspensionister og hjemløse og andre, der skal betale indsatsen mod menneskehandel, og ikke os alle sammen, der skal betale. Dels er det også et kæmpe problem, når man så har en finansiering, der forsvinder.

Vi oplevede det sidste efterår, hvor de et af de steder, der skulle tage sig af ofrene, var nødt til at gå ud og opsige deres lejemål og fyre deres ansatte, fordi de ikke vidste, om projektet fortsatte. Det samme gælder på en lang række andre områder, hvor vi har nogle projekter, som er fuldstændig afgørende for mennesker, der er dybt afhængige af at få den nødvendige hjælp, men hvor man hele tiden står i en situation, hvor man ikke ved, om man fortsat har penge til at lønne medarbejderne, om man har penge til at betale huslejen osv. Det er ikke en værdig måde at behandle nogle af de mennesker i det her samfund, der har allermest behov for hjælp, på, men det er den måde, det fungerer på i øjeblikket med satspuljeprojektet.

Derfor handler vores forslag ikke kun om, at vi vil have, at man skal have en ordentlig regulering af satserne, og at man skal holde op med at tage de 0,3 pct. Det handler også om, at vi skal fordele pengene på en anden måde. Vi skal selvfølgelig sætte dem af på finansloven, men vi skal også ind og skelne imellem, hvad en fast indsats er, som vi kan regne med at der desværre vil være brug for i mange år fremover, og som derfor skal have en fast bevilling på finansloven, og hvad der ikke er. Så skal vi derudover have nogle puljer til, at man kan afprøve nogle projekter, men ved en afprøvning, hvor der bliver stillet nogle rimelige krav og lagt en ordentlig plan, som man kan leve op til, i forhold til hvilken evaluering der skal være, at sætte penge af til evalueringen, og sørge for, at det sker på et tidspunkt, så man kan nå at skaffe midler til at fortsætte projektet, hvis der bliver behov for det, frem for som det er i dag, hvor vi ser, at der er ganske gode resultater med mange projekter, men når satspuljebevillingen udløber, bliver der sagt af flertallet herinde, at så må kommunerne tage over, men uden at kommunerne har nogen penge til at gøre det med. Så der er en lang række problemer i den måde, som pengene kommer ud på i dag.

Så kan jeg ikke lade være med at sige om Dansk Folkepartis holdning, at i forhold til, hvordan der tidligere er givet udtryk for Dansk Folkepartis holdning til satspuljen, må jeg indrømme, at jeg synes, det går den forkerte vej. Tidligere har Dansk Folkeparti sagt, at man var med i satspuljen, indtil der viste sig et flertal for at afskaffe den. Men det, jeg kunne forstå nu på Dansk Folkepartis ordfører, var, at man er med i satspuljen, lige indtil alle partierne i forligskredsen er enige om, at man fremover skal have en fuld regulering og holde op med at tage penge fra pensionister og kontanthjælpsmodtagere og andre. Det er at løbe endnu mere fra sine valgløfter, end man gjorde ved at gå med ind i satspuljen, og det undrer mig - det er måske svært at sige - men jeg synes i hvert fald, at det er bemærkelsesværdigt, at Dansk Folkeparti har bøjet sig endnu engang for regeringen på det her punkt.

Vi vil fortsætte med at stille forslag på det her område, og vi håber, at det på et tidspunkt vil lykkes at få overbevist tilstrækkelig mange herinde om, at vi ikke kan blive ved med at lade de mennesker, der er afhængige af overførselsindkomster, sakke bagud, at vi ikke også på det her punkt skal lade uligheden vokse og vokse, og også at få overbevist et flertal herinde om, at det er nødvendigt at få en anden form for finansiering af socialpolitikken og en mere værdig måde at lave sociale projekter på.

Den fg. formand ():

Tak til ordføreren for forslagsstillerne.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Socialudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.