Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 4<DOCUMENT_START> som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 22. maj 2008 vedrørende forslag til folketingsbeslutning om opløsning af foreningen Hizb-ut-Tahrir (B 119).

 

 

 

 

Lene Espersen

/

 Ole Hasselgaard

 


Spørgsmål nr. 4 af 22. maj 2008 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til folketingsbeslutning om opløsning af foreningen Hizb-ut-Tahrir (B 119):

 

”Ministeren bedes redegøre for, hvilke begrundelser henholdsvis Tyskland og Sverige benyttede, da de forbød Hizb-ut-Tahrir.”

 

Svar:

 

Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har Justitsministeriet indhentet en udtalelse fra Rigsadvokaten, som har oplyst følgende:

 

”Som det fremgår af besvarelsen af spørgsmål 1, er der i Tyskland udstedt et forbud mod Hizb-ut-Tahrir, mens dette efter det oplyste ikke er tilfældet  i Sverige.

 

Ifølge de oplysninger, der blev tilvejebragt til brug for Rigsadvokatens redegørelse fra januar 2004 om eventuel opløsning af Hizb-ut-Tahrir, er der i Tyskland mulighed for ved en administrativ afgørelse at udstede et forbud mod foreninger, der ikke er poli­tiske partier. Politiske partier kan erklæres forfatningsstridige af Forbundsforfatnings­domstolen.

 

Der var i Tyskland på daværende tidspunkt udstedt forbud mod ca. 45 foreninger på forbundsniveau og ca. 40 foreninger på forbundslandsniveau.

 

Det fremgår endvidere af de tidligere tilvejebragte oplysninger, at det i Tyskland ud­stedte forbud, der stammer fra januar 2003, er et forbud mod, at Hizb-ut-Tahrir virker inden for den tyske foreningslovs gyldighedsområde. Der var derimod ikke i Tyskland tilstrækkeligt grundlag for et egentligt organisationsforbud.

 

Baggrunden for forbuddet i Tyskland blev i en pressemeddelelse dateret 15. januar 2003 beskrevet således af det tyske forbundsindenrigsministerium (i dansk oversæt­telse tilvejebragt til brug for den nævnte redegørelse fra 2004):

 

”Den tyske forbundsindenrigsminister Otto Schily har i dag forbudt den islamiske ekstremistiske organisation Hizb-ut-Tahrir (arabisk for ”befrielsens parti”) at virke i Tyskland.

 

Forbuddet er siden kl. 6.00 blevet håndhævet i fem delstater (Bayern, Berlin, Hamburg, Hessen, Nordrhein-Westfalen) med ransagninger og beslaglæggelser på i alt mere end 25 steder. Retsgrundlaget for forbuddet er § 3 og § 14, jf. § 5 og § 18, i den tyske foreningslov. Forbundsindenrigsminister Schily ændrede for­eningsloven i september 2001, således at også udenlandske ekstremistiske organi­sationer kan forbydes i Tyskland. Siden da har Schily allerede forbudt ”Kalifat­staten” og foreningen ”Al Aqsa e.V. Aachen” at virke.

 

I den forbindelse erklærer forbundsindenrigsminister Otto Schily:  

 

”Hizb-ut-Tahrir misbruger den frie rets- og statsorden i Tyskland til at udbrede voldspropaganda og anti-jødiske hetzkampagner. Organisationen ønsker at så had og vold. Allerede i forbindelse med forbuddene mod ”Kalifatstaten” og indsam­lingsforeningen ”Al-Aqsa” i Aachen har jeg umiskendeligt gjort det tydeligt, at jeg ikke tolerer sådanne aktiviteter.

 

Vi ved endnu ikke alt om Hizb-ut-Tahrir´s agitation i Tyskland. Men vi ved nok til at kunne meddele denne organisation et forbud mod alle aktiviteter. Propagandaar­rangementer som det den 27. oktober 2002 i den gamle studenterkantine på det tekniske universitet i Berlin må ikke gentage sig. Dette arrangement fremkaldte med rette stor harme – ikke mindst fordi deltagelsen af NPD (nazistiske) aktivister kastede en skygge af ond forbindelse over det. Hizb-ut-Tahrir fisker helt bevidst i rørte vande på universiteterne. Den misbruger de højere læreanstalter til sine for­mål – steder for fri meningsudveksling og møde.

 

Hizb-ut-Tahrir´s virke retter sig mod tankerne for mellemfolkelig forståelse. Orga­nisationen går ind for anvendelse af vold som middel til at gennemføre politiske mål. Hizb-ut-Tahrir benægter staten Israels ret til at eksistere og opfordrer til at tilintetgøre den. Organisationen udbreder også massiv anti-jødisk hetz-propaganda og opfordrer til drab på jøder.

 

I Tyskland udbreder Hizb-ut-Tahrir flyveblade og brochurer på tysk, arabisk, tyr­kisk og urdu. Organisationen distribuerer publikationer især på universiteter samt i miljøet omkring moskeer og islamiske centre. De driver en tysksproget internet­hjemmeside og har siden 1993 udgivet det tysksprogede tidsskrift ”Explicit” – der for det meste udkommer hvert kvartal. Hizb-ut-Tahrir anvender en højst konspi­ratorisk fremgangsmåde i forbindelse med sine aktiviteter og har ikke åbne og ty­delige organisationsstrukturer.

 

I offentligheden er organisationen først og fremmest blevet kendt ved et arrange­ment i den gamle studenterkantine på det tekniske universitet i Berlin den 27. ok­tober 2002. I den forbindelse gjorde hovedtaleren sig bemærket ved anti-ameri­kanske udtalelser og kravet om genindførelsen af kalifatet i de islamiske stater. Blandt publikum var også formanden for NPN, Udo Voigt, og NPD-medlem Horst Mahler. Ved dette arrangement solidariserede Voigt sig med islamisterne mod USA.

 

Ved det meddelte forbud har organisationen forbud mod ethvert virke i Tyskland. Organisationens tilgængelige formue i Tyskland konfiskeres. Overtrædelse af dette forbud mod at virke er strafbar.”

 

Som det fremgår af pressemeddelelsen, var forbuddet mod Hizb-ut-Tahrirs virke i Tyskland bl.a. begrundet med, at organisationen vender sig mod tankerne om mellem­folkelig forståelse. Der blev endvidere lagt vægt på, at Hizb-ut-Tahrir går ind for at anvende vold som middel til at gennemføre politiske mål, herunder at organisationen benægter staten Israels ret til at eksistere og opfordrer til drab på jøder. Det fremgår endvidere, at organisationen bl.a. stod bag udbredelsen af massiv anti-jødisk heztpro­paganda, ligesom den havde afholdt et offentligt møde med deltagelse af flere med­lemmer af det nazistiske parti NPD.

 

De svenske myndigheder oplyste via Interpol i forbindelse med Rigsadvokatens tidli­gere undersøgelse, at organisationen var etableret i Sverige, men at den kun havde ud­øvet en begrænset aktivitet i form af uddeling af løbesedler ved nærmere angivne lej­ligheder. De svenske myndigheder oplyste videre, at foreningen i Sverige blev be­tragtet som en terrororganisation. Klassificeringen af foreningen som en terrororgani­sation var baseret på internationale oplysninger.

 

Foreningen er som nævnt efter det oplyste ikke forbudt i Sverige.”