Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 5, som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 23. maj 2008 vedrørende forslag til folketingsbeslutning om at beskytte kvinder mod seksuelle overgreb m.v. (B 123).

 

 

 

Lene Espersen

/

Ole Hasselgaard

 

 

Spørgsmål nr. 5 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til folketingsbeslutning om at beskytte kvinder mod seksuelle overgreb m.v. (B 123):

 

”Hvad kan ministeren – eventuelt efter at have indhentet en udtalelse fra ministeren for sundhed og forebyggelse – oplyse, om psykologbistand til voldtægtsofre, herunder

-         om alle voldtægtsofre i dag tilbydes psykologbistand,

-         karakteren og omfanget af psykologbistanden, og

-         om regeringen overvejer at forbedre forholdene for voldtægtsofrene pÃ¥ dette omrÃ¥de.”

 

 

Svar:

 

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, der har oplyst følgende:

 

”Personer, som har været ofre for voldtægt, har ret til tilskud til behandling hos psykolog efter lægehenvisning efter bekendtgørelse nr. 206 af 28. marts 2008 om tilskud til psykologbehandling i praksissektoren for særligt udsatte persongrupper. Alle personer, som har været udsat for f.eks. voldtægt og som opfylder kriterierne herfor i bekendtgørelsen, har krav på at modtage støtte til psykologbehandling i henhold til disse regler. Der ydes tilskud for indtil 12 konsultationer pr. behandlingsforløb for de personer, som er omfattet af bekendtgørelsen. Tilskud ydes med 60 pct. af de fastsatte honorarer pr. konsultation.

 

Omfanget af voldtægtsofre, som har modtaget og modtager psykologbehandling med tilskud, kendes ikke.

 

Der er endvidere mulighed for at søge behandling gennem egen læge og evt. i det psykiatriske behandlingssystem. I sundhedsvæsenet er der således mulighed for efter henvisning at blive behandlet vederlagsfrit i det psykiatriske sygehusvæsen og i distriktspsykiatrien. Det beror på en konkret sundhedsfaglig vurdering, om der er indikation for, at patienter, der har været ofre for f.eks. voldtægt, skal henvises til videre behandling hos f.eks. en psykiater eller psykolog.

 

Der er således efter de gældende regler flere muligheder for, at voldtægtsofre kan få hjælp. Ministeren for sundhed og forebyggelse finder på den baggrund ikke anledning til at iværksætte yderligere initiativer.”

 

Justitsministeriet kan henholde sig til det, der er anført af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse.