Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 7, som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 26. maj 2008 vedrørende forslag til folketingsbeslutning om at beskytte kvinder mod seksuelle overgreb m.v. (B 123).

 

 

 

Lene Espersen

/

 Lars Hjortnæs

 

Spørgsmål nr. 7 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til folketingsbeslutning om at beskytte kvinder mod seksuelle overgreb m.v. (B 123):

 

”Ministeren bedes vurdere om det faktum, at beslutningsforslaget udelukkende lægger op til indførelse af uagtsomhedsbegrebet ved grov og ikke simpel uagtsomhed, sikrer, at de retssikkerhedsmæssige betænkeligheder, der ofte har været fremført som begrundelse mod at indføre uagtsomhedsbegrebet, bortfalder, da der udelukkende lægges op til at dømme for grov og ikke simpel uagtsomhed, hvilket bl.a. indebærer, at bevisbyrden skal kunne løftes ud over enhver grundet tvivl.”

 

Svar:

 

Som anført i besvarelsen af spørgsmål nr. 2 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslaget til folketingsbeslutning vil der efter Justitsministeriets opfattelse være bl.a. en række retssikkerhedsmæssige betænkeligheder ved at indføre en regel om såkaldt uagtsom voldtægt.

 

Justitsministeriet skal navnlig pege på de betydelige bevismæssige problemer, der vil kunne opstå, og de meget usikre skøn, der vil skulle foretages i praksis. Kriminalisering af uagtsom voldtægt ville således være udtryk for, at en mand vil kunne straffes, selv om han tror, at kvinden er indforstået med samlejet, hvis han efter rettens vurdering burde have forstået, at kvinden følte sig tvunget til samlejet.

 

Disse betænkeligheder knytter sig til en regel, der kriminaliserer ”voldtægt”, selv om gerningsmanden ikke har handlet forsætligt, og de nævnte betænkeligheder gør sig således efter Justitsministeriets opfattelse også gældende, uanset om en sådan regel med beslutningsforslaget begrænses til tilfælde, hvor gerningsmanden måtte have handlet groft uagtsomt.

 

Med hensyn til det, der er anført i spørgsmålet om ”bevisbyrden”, bemærkes, at det er et grundlæggende straffeprocessuelt princip, at enhver rimelig begrundet tvivl skal komme den tiltalte til gode ved vurderingen af, hvad der kan anses for bevist i den konkrete sag. Dette gælder, uanset om den pågældende straffebestemmelse forudsætter, at gerningsmanden har handlet forsætligt, groft uagtsomt eller simpelt uagtsomt. Det har således efter Justitsministeriets opfattelse ingen betydning for de krav, der stilles til beviset for de faktiske omstændigheder i en straffesag, om der kan straffes ved simpel eller alene ved grov uagtsomhed.