Det næste punkt på dagsordenen er:

19) 1. behandling af lovforslag nr. L 108:

Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning, lov om varmeforsyning og lov om Energinet.dk. (Kommunale hjemmelsbestemmelser, udnyttelse af energi på havet m.v.).

Af klima- og energiministeren (Connie Hedegaard).

(Fremsættelse 12.03.2008).

Forhandling

Fjerde næstformand (Helge Adam Møller):

Forhandlingen er åbnet.

Inden den første ordfører får ordet, beder jeg om, at de, der ikke ønsker at overvære forhandlingerne, forlader Folketingssalen i ro.

Den første ordfører er Venstres ordfører, hr. Lars Christian Lilleholt.

(Ordfører)

Lars Christian Lilleholt (V):

Med dette lovforslag fastlægger vi, hvilke ting og aktiviteter de kommunalt ejede elselskaber kan involvere sig i. For Venstre er det helt afgørende, at der ikke foregår en unfair konkurrence i forhold til det private erhvervsliv, således at de kommunalt ejede elselskaber går ind og skaber ulige og unfair konkurrence.

Med det her lovforslag bliver der klare retningslinjer for, hvilke opgaver de kommunalt ejede elselskaber kan involvere sig i fremadrettet. Det synes vi er ganske fornuftigt. Det er aktiviteter, som er forbundet med at drive et elselskab, og aktiviteter, som er forbundet med at løse opgaver i forbindelse med det at drive et elselskab i den enkelte kommune - og ikke andre aktiviteter.

Det er jo klart, at der er kommet ganske mange penge i de kommunalt ejede elselskaber - i hvert fald i en række af dem - som følge af salg af aktier i kraftværksselskaber og andre aktiviteter. Og det er også klart, at idérigdommen i mange af selskaberne har været ganske stor, med hensyn til hvilke aktiviteter man kan gå ind i. Med lovforslaget her får vi ganske klare retningslinjer.

Lovforslaget indeholder også en række andre elementer, bl.a. muligheden for at idømme en bod, hvis der har været udbudt et havvindmølleprojekt og vinderen af projektet løber fra det. Og der bliver så også med lovforslaget her mulighed for, at Energinet.dk kan involvere sig i at lægge gasledninger bl.a. til Norge. Det vil være med til at sikre forsyningssikkerheden og konkurrencen på det danske gasmarked.

Venstre kan støtte lovforslaget

Fjerde næstformand (Helge Adam Møller):

Der er en enkelt kort bemærkning. Hr. Kim Mortensen.

Kim Mortensen (S):

Det er sådan lige et enkelt opklarende spørgsmål. Jeg forstår, at Venstres ordfører er bekymret for, om de delvis kommunalt ejede selskaber har aktiviteter under betingelser, som er konkurrenceforvridende i forhold til private selskaber. Spørgsmålet er forholdsvis kort og enkelt: Er ordføreren enig i, at meningen med lovforslaget her er at sidestille private selskaber og de delvis kommunalt ejede selskaber, sådan at de får ens konkurrencebetingelser og ens spilleregler?

Fjerde næstformand (Helge Adam Møller):

Så er det ordføreren.

Lars Christian Lilleholt (V):

Til hr. Kim Mortensen kan jeg sige: Nej, det er ikke tilfældet med dette lovforslag. Det lovforslag her har til hensigt at sikre, at de kommunalt ejede elselskaber ikke involverer sig i privat virksomhed. Det er det, som det her lovforslag skal sikre.

Det er klart, at de andelsejede og de privat ejede elselskaber har og også fremadrettet vil have andre muligheder end de kommunalt ejede selskaber, men vi ønsker ikke, at kommunalt ejede selskaber med kommunekassen i ryggen skal have mulighed for at udkonkurrere det lokale erhvervsliv.

Fjerde næstformand (Helge Adam Møller):

Hr. Kim Mortensen for endnu en kort bemærkning.

Kim Mortensen (S):

Man kunne så forestille sig, at en af de muligheder, der kunne være i forbindelse med lovbehandlingen, var, at man så på de advarsler, der er kommet i en del af høringssvarene, og at man kunne tilrette lovforslaget sådan, at man sikrede, at der ikke kom yderligere kommunale kroner i de energiselskaber, vi taler om her, og at man inden for den ramme så kunne give den jævnbyrdighed i konkurrencevilkårene, som en del af høringssvarene har peget på, og som en del af de her selskaber er betænkelige ved i forbindelse med det her lovforslag.

Fjerde næstformand (Helge Adam Møller):

Så er det ordføreren.

Lars Christian Lilleholt (V):

Det er sådan med det her lovforslag, at de kommunalt ejede elselskaber får mulighed for inden for en meget fast ramme at beskæftige sig med ting, som relaterer sig til det at være et kommunalt ejet elselskab. Men de får ikke mulighed for at involvere sig i kulturelle aktiviteter, salg af køleskabe og lignende, som nogle elselskaber - og det har været en ganske farbar vej - har været inde på.

Fjerde næstformand (Helge Adam Møller):

Der er yderligere en kort bemærkning. Hr. Johs. Poulsen.

Johs. Poulsen (RV):

Jeg er sådan set i udgangspunktet enig med Venstres ordfører, når han siger, at man ikke skal kunne gå ud med kommunekassen i ryggen og drive forskellige typer af virksomhed. Men i forlængelse af det, som hr. Kim Mortensen var inde på, synes jeg måske, man kunne sige, at hvis vi kan strikke det her sådan sammen, eventuelt ved en grundig udvalgsbehandling mellem første- og andenbehandlingen her i salen, at det sikres, at det netop ikke er med nogen kommunekasse i ryggen, er det så ikke rimeligt, at de handelsselskaber, som der f.eks. er på elområdet, har samme vilkår?

Fjerde næstformand (Helge Adam Møller):

Så er det ordføreren.

Lars Christian Lilleholt (V):

Det er vi selvfølgelig villige til at diskutere i forbindelse med behandlingen af det her lovforslag. Men det afgørende er, at de ting, som man involverer sig i, har relation til hovedaktiviteten, dvs. det at drive elforsyningsvirksomhed i det lokale område, og ikke alle mulige andre aktiviteter.

Fjerde næstformand (Helge Adam Møller):

Hr. Johs. Poulsen for endnu en kort bemærkning.

Johs. Poulsen (RV):

Tak for det svar, fordi det synes jeg giver grundlag for - og det kan jeg så vende tilbage til i min ordførertale - at der formodentlig kan findes en løsning på den udfordring, som nogle jo har påpeget i høringssvarene, og som der også ligger en fornuftig diskussion i.

Jeg har jo ikke den oplevelse, at partiet Venstre er et parti, der ikke er modtagelige for fornuftsmæssige argumenter eller normalt ikke har forståelse for, at også det, der foregår i den kommunale verden, er noget, som ofte indebærer fornuftig aktivitet. Så hvis det kan laves på en sådan måde, at det er sikret, hører jeg det sådan, at så kan vi tale videre om det. Ellers stod man vel også tilbage i en situation, hvor man sagde, at det så kun er et statsligt ejet selskab, som kan have f.eks. handelsvirksomhed med CO2-kvoter og lignende. Men lad os vende tilbage til det.

Fjerde næstformand (Helge Adam Møller):

Så er det ordføreren.

Lars Christian Lilleholt (V):

Deri har hr. Johs. Poulsen ganske ret. Vi er indstillet på i forbindelse med behandlingen af det her forslag at kigge på de enkelte områder. Men allerede i lovforslaget her er der rent faktisk givet en række åbninger, i forhold til hvad man kan beskæftige sig med: vejbelysning eksempelvis og andre ting. Så man kan sige, at vi har kigget på det, men er der yderligere områder, så lad os snakke om dem.

Fjerde næstformand (Helge Adam Møller):

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er så den socialdemokratiske ordfører, og det er hr. Kim Mortensen.

(Ordfører)

Kim Mortensen (S):

Lovforslaget her har til formål at klargøre, hvad kommuner og kommunale selskaber kan og ikke kan inden for elforsyningen og naturgasforsyningen samt de ændrede regler for bloktilskud til kommunerne. Derudover indeholder lovforslaget en modernisering af reglerne for elproduktion på havet samt ændringer i naturgasselskabernes organisering.

Socialdemokratiet er som udgangspunkt positive over for lovforslaget. Vi er selvfølgelig også tilhængere af ensartede og klare regler for kommunale selskaber og private selskaber. De penge, der betales i skat, skal jo med andre ord ikke bruges til at finansiere energiselskaber, ligesom de penge, der betales for elektricitet, jo ikke skal ende i kommunekassen. Men vi mener som udgangspunkt, at private selskaber og delvis kommunalt ejede selskaber må have lige konkurrencevilkår. Og vi mener, at dette lovforslag på nogle områder bidrager til det modsatte ved at gøre det vanskeligere for kommunalt ejede selskaber at tilbyde samme produkter som de rent private selskaber.

Socialdemokratiet ønsker derfor at få belyst, hvilke konsekvenser lovforslaget vil få for de mange selskaber, der har kommunalt medejerskab. Vi ønsker også at overveje, om der kan findes andre modeller end de begrænsninger, der er fremlagt i lovforslaget, for at sikre, at selskaberne kan konkurrere på lige fod med private selskaber, uden at det betyder, at selskaberne konkurrerer for offentlige midler.

Lovforslaget lægger godt nok op til at skabe klarhed, men når vi i Folketinget præciserer noget, er der naturligvis altid en risiko for, at vi utilsigtet kommer til at begrænse råderummet for i dette tilfælde nogle kommuner og nogle kommunalt ejede selskaber.

Derfor peger bl.a. KL sammen med andre i høringssvarene også på faren for mere administration og mindre smidighed og dermed også dyrere løsninger for borgerne. Derfor er det vigtigt, at vi sørger for, at lovforslaget kommer til at betyde, at det bliver lettere for kommunerne og selskaberne at administrere, og at løsningerne bliver de billigst mulige for borgerne.

Lovforslaget indeholder også forslag til forenkling og modernisering af betingelserne for at udnytte energi på søterritoriet og nogle mere tekniske ændringer i energiforsyningslovene. Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår det bl.a., at moderniseringen af bestemmelserne om udnyttelse af energi på havet forbedrer mulighederne for investorer, som ønsker at opføre anlæg. Socialdemokratiet er naturligvis positivt indstillet over for ethvert forslag, der kan fremme investeringerne i vedvarende energi. Vi er også positive over for eventuel bod og erstatning, hvis vindere af udbudsrunder, som det sås på Rødsand, ikke føler sig i stand til at leve op til forpligtelserne.

Vi er også tilfredse med, at ministeren får mulighed for uden udbud at imødekomme ansøgninger eksempelvis om etablering af bølgekraftanlæg.

På den baggrund er Socialdemokratiet positive over for lovforslaget, men vi ønsker en ordentlig og grundig udvalgsbehandling, specielt i forhold til de kommunalt eller delvis kommunalt ejede selskaber.

Fjerde næstformand (Helge Adam Møller):

Tak til ordføreren. Næste ordfører er Dansk Folkepartis ordfører, hr. Morten Messerschmidt.

(Ordfører)

Morten Messerschmidt (DF):

Dansk Folkepartis udgangspunkt i forhold til det offentliges - det være sig både statens, regionernes og kommunernes - udøvelse af virksomhed, der minder om det, som private gør, er sådan set, at det offentlige skal gøre de ting, som private virksomheder ikke kan gøre fornuftsmæssigt. Derfor er vi også som udgangspunkt tilhængere af, at man lægger op til en klar specifikation af, hvad det er for nogle tilknyttede virksomheder, man må udøve.

Det har i den eksisterende lovgivning været noget uklart, hvor grænsen præcis lå, og jeg tror, at man må se i øjnene, at der har været nogle tilfælde, som virkede klart hovedrystende. Jeg synes, det er godt, at man igennem bemærkningerne nu får specificeret, hvad der hører til den virksomhed, som de selskaber skal udøve, og hvad der ikke gør. Så den del synes vi er fornuftig.

Der kan være nogle spørgsmål i forhold til afgrænsningen af statslig virksomhed og i forhold til eksisterende aftaler og deres udfasning, som vi godt vil have vendt i udvalgsbehandlingen. Men jeg fornemmer både på de ordførere, som allerede har været på talerstolen, og på de ting, som er blevet sagt, at der er god vilje til at diskutere netop de temaer.

Jeg synes, at der i forhold til aktiviteter på hav er grund til med tilfredshed at understrege, at regeringen nu lægger op til øgede og bedre muligheder for at investere i netop bølgeanlæg, men også i havvindmøller - og at den skaber hjemmel til, at man ikke længere skal afvente et statsligt udbud, men kan være proaktiv og selv pege på et område, hvor man mener at det vil give mening at investere.

Jeg og Dansk Folkeparti er af den klare overbevisning, at vi for det første skal gøre så meget som overhovedet muligt for at sikre uafhængighed at de dybt ustabile regimer i Mellemøsten, som vi i dag er økonomisk afhængige af, og at vi for det andet skal sikre så meget fleksibilitet og udvikling inden for de mange forskellige former for vedvarende energi, at vi på sigt bevæger os hen imod en produktionsform, der er konkurrencedygtig. Det er den eneste måde, som vi kan gøre den vestlige økonomi uafhængig af de ustabile regimer i Mellemøsten på.

Ethvert lille tiltag, der går i den retning - og det mener vi at det her lovforslag gør - vil møde vores støtte og opbakning.

Fjerde næstformand (Helge Adam Møller):

Tak til ordføreren. Næste ordfører er SF's ordfører, fru Ida Auken.

(Ordfører)

Ida Auken (SF):

Jeg taler på vegne af SF, da mit partis ordfører, fru Anne Grete Holmsgaard, ikke kan være til stede.

Forslaget indeholder en række ret tekniske ændringer, hvoraf de vigtigste er:

For det første en præcisering af, at kommuner, der er ejere og medejere af el- og naturgasforsyning, kun kan deltage i anden virksomhed, der har nær tilknytning til selskabets hovedformål.

For det andet en ændring af reglerne for havmølleparker og potentielt andre energianlæg på havet.

SF er som udgangspunkt positiv over for forslaget, men det er meget teknisk, og det er rent ud sagt svært helt at overskue, hvad konsekvenserne er af nogle af ændringerne.

Den første del af forslaget går ud på en præcisering af, at kommunalt ejede eller kommunalt medejede selskaber kun kan deltage i sideordnede aktiviteter, hvis disse har en nær tilknytning til el- eller varmeforsyning. Dette kritiseres af såvel Kommunernes Landsforening som af Dansk Energi med henvisning til, at det stiller kommunale ejere ulige i forhold til statslige ejere og private ejere.

Det synspunkt kan vi naturligvis godt forstå, men dels indebærer denne præcisering, så vidt vi kan se, ikke en egentlig ændring af praksis, dels hænger bestemmelsen tæt sammen med spørgsmålet om modregning i bloktilskuddet ved salg af kommunalt ejet forsyningsvirksomhed.

SF har været med til at gennemføre denne lovgivning både på elforsyningsområdet og på vandområdet med det klare formål, at den skulle demotivere kommunerne til at sælge ud af forsyningsvirksomheden. Vi ønsker derfor ikke at udvide mulighederne for, hvad et kommunalt medejet selskab kan engagere sig i af sideordnet aktivitet, selv om det på nogle områder kan virke skævt med de forskelle, der er. Det gælder f.eks. investeringerne i bredbånd.

For os er det vigtigt, at de kommunalt ejede eller medejede selskaber kan engagere sig i de mange aktiviteter, der er forbundet med vedvarende energi, energibesparelser, fleksibel anvendelse af energi m.v. Hvis der er begrænsninger inden for disse områder, vil vi naturligvis gerne se på, om der er noget i forslaget, der lægger uhensigtsmæssige bånd på kommunerne - og som bør ændres.

I høringssvarene peges der bl.a. på, at en kommune tilsyneladende ikke kan købe CO2-kvotebeviser med henblik på at destruere disse som led i en grøn strategi. SF vil gerne vide, om det er korrekt - og hvis det er korrekt, om det så ikke bør ændres i betragtning af den vigtige rolle, kommunerne i stigende grad spiller for at få udbredt forskellige varianter af grønne kommuner og CO2-fri kommuner. Lollands Energi har i sit høringssvar desuden peget på, at definitionen på et kollektivt varmeforsyningsanlæg er unødig snæver i forhold til mulighederne for at udvikle nye former for kollektiv varmeforsyning. Dette vil vi vende tilbage til under udvalgsbehandlingen.

Den anden del af forslaget handler om en opstramning af reglerne i forbindelse med havvindmøller - dels om dem, der sendes i udbud, dels om dem, hvor en investor ved åben dør-proceduren søger uafhængigt af et udbud.

Vi er naturligvis enige i, at der skal kunne fastsættes en bod, hvis den, der har vundet udbuddet, alligevel ikke vil etablere den pågældende havmøllepark. Hele formålet med udbud er jo at få rejst flere møller.

SF er ligeledes enig i, at forundersøgelser, herunder VVM, skal kunne bruges vederlagsfrit af en ny investor, hvis den første alligevel springer i målet. Vi vil samtidig godt rejse spørgsmålet om, hvordan vi kan få sikret mulighed for, at man også i forbindelse med havmøller kan sikre, at der bliver en reel mulighed for, at man kan etablere møllelav. Som reglerne er nu, er det i praksis umuligt. Vi vil derfor gerne have nogle forslag til, hvordan man kan undgå, at et lav i praksis bliver udelukket.

Vi er ligeledes for forslaget om, at en investor, der benytter åben dør-proceduren, får en tidsfrist, inden for hvilken der skal tages stilling til, om forundersøgelsen skal føre til opstilling af møller.

Fjerde næstformand (Helge Adam Møller):

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken, og det er den konservative ordfører, hr. Per Ørum Jørgensen.

(Ordfører)

Per Ørum Jørgensen (KF):

Det Konservative Folkeparti kan også støtte dette lovforslag - vi synes, at det er et ganske godt lovforslag. Når man kigger igennem teknikken, som jo selvfølgelig i høj grad præger lovforslaget, er der nogle enkelte ting, jeg gerne vil fremhæve.

For os er det selvfølgelig vigtigt, at kommunerne ikke skal konkurrere med det private erhvervsliv. Det er også væsentligt for os, at netop det bliver præciseret, og at vi af hensyn til alle parter får opsat nogle klare retningslinjer - det synes vi er helt på sin plads, og det støtter vi naturligvis.

Jeg vil også fremhæve den opstramning af udbudsreglerne, som vi ser, når det gælder f.eks. havvindmøller. Vi synes, at det er væsentligt - ikke mindst på baggrund af de erfaringer, vi har haft i Rødsand - at der bliver strammet op. Det viser jo også, at man fra regeringens side er klar til at tage fat og gribe hurtigt ind, hvis der er nogle ting på det her område, der kræver et kassetjek og ændringer. Det kan vi kun kvittere for.

Samtidig kan vi også kvittere for, at der etableres mulighed for at ansøge uden for en udbudsrunde, og det tror vi også vil fremme det fælles mål, vi har om at sikre mere vedvarende energi i Danmark.

Grundlæggende synes vi, at det er et fornuftigt og rigtig godt lovforslag, som ligger her, og vi glæder os til at bidrage konstruktivt i forbindelse med udvalgsarbejdet.

Fjerde næstformand (Helge Adam Møller):

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er De Radikales ordfører, hr. Johs. Poulsen.

(Ordfører)

Johs. Poulsen (RV):

Som det allerede er sagt flere gange, drejer lovforslaget sig jo om en præcisering af ikke mindst kommunernes adgang til det, man kunne kalde for tilknyttet virksomhed.

I Det Radikale Venstre er vi som indgangsvinkel sådan set positive over for at få fundet en løsning på de her områder, og vi er også helt overordnet positive over for lovforslaget, hvor vi dog - som allerede antydet - mener, at der er et par problemer, der skal arbejdes med. Og det er vi naturligvis, fordi vi er indforstået med, at der må være nogle rammer for, hvordan kommunale elselskaber kan og må agere. Men de begrænsninger, som forslaget lægger på de kommunale handelsselskaber, udgør - set med vores øjne - alligevel et par problemer.

For det første er det jo sådan, at tre ud af de fire største handelsselskaber er kommunale. Og derfor får reglerne procentuelt og markedsmæssigt indflydelse på en meget stor andel af de danske elhandelsselskaber. DONG Energy vil reelt være det eneste betydende elhandelsselskab, som ikke underlægges de foreslåede begrænsninger. Og der kan man da i al fald godt diskutere, hvorvidt det er sådan, at et statsligt ejet selskab - i den situation, man er i for øjeblikket - skal opnå en konkurrencefordel i forhold til kommunalt ejede selskaber. Det ser vi som en form for forskelsbehandling, og om den er acceptabel, skal vi i al fald have belyst yderligere.

For det andet er det sådan, at et af de elementer, der ikke mindst fremover formodentlig vil betyde noget for elhandelsselskaber, er muligheden for at kunne handle med CO2-kvoter og ikke mindst at kunne foretage annulleringer af CO2-kvoter, som jo er en reel mulighed for at reducere CO2-udledningerne. Vi ved, at det er noget som ikke bare imagemæsssigt, men også indholdsmæssigt kan få betydning i fremtiden. Og Det Radikale Venstre synes, at det er et af de felter, vi har brug for at få kigget på, for at se hvorvidt man dér i virkeligheden lægger op til for faste rammer for, hvad selskaberne må beskæftige sig med. I al fald betyder det på et felt som dét, at man begrænser sin udvikling, hvor andre kan være med.

Det tror vi godt, man kan finde nogle fremadrettede løsninger på, som ikke giver anledning til diskussioner om, hvorvidt der indblandes kommunale kasser og lignende, men tværtimod tager afsæt i, hvordan man bedst muligt kan tilrettelægge en fremtidig indsats.

Derfor er vi også glade for de positive bemærkninger, der fra flere ordførere allerede er givet til den diskussion, og vi ser frem til at få debatten op i udvalget mellem første og anden behandling.

Fjerde næstformand (Helge Adam Møller):

Tak til ordføreren. Næste ordfører er Enhedslistens ordfører, hr. Per Clausen.

(Ordfører)

Per Clausen (EL):

Selv om det her forslag, som det er fremhævet af mange, jo på mange måder er et teknisk forslag, stikker ideologien jo alligevel sit ansigt frem i argumentationen på et ikke uvæsentligt område.

Det fremgår jo af debatten her i dag, at det er meget vigtigt - i hvert fald for de fleste partier her i Folketinget - at sikre, at kommunerne ikke konkurrerer med private virksomheder. Det er endog så vigtigt, at man er villig til at gennemføre nogle ændringer i lovgivningen, der formentlig stiller stort set alle selskaber relativt dårligere i konkurrencen med DONG. Man kan selvfølgelig sige, at det så kunne være en sidegevinst set ud fra et statsligt synspunkt, nemlig at hvis man sørger for, at DONG får nogle meget gunstige konkurrencevilkår, kunne det måske også hæve prisen på DONG, når DONG skal sælges. Jeg ved ikke, om man også har gjort sig den slags overvejelser, men det er alligevel lidt bemærkelsesværdigt med uviljen og modviljen mod, at selskaber, hvori der er kommunalt engagement, får en meget stor mulighed for at brede sig, hvorimod modviljen mod, at et selskab fra staten er dybt engageret i det, ikke er ret stor. Det findes der sikkert gode, ideologiske forklaringer på, men det er måske alligevel en lille smule uigennemskueligt.

Nu er det sådan, at Enhedslisten jo på den anden side har været meget enig i, at man ikke skulle gøre det mere attraktivt end højst nødvendigt at afvikle, sælge de her kommunalt ejede energiselskaber. Derfor har vi det der med, at man skal betale afgift til staten, hvis man gør det. Det er vi sådan set meget med på, og vi er da åbne over for, at hvis der i det her lovforslag også ligger et forsøg på at forhindre, at man finder et lille musehul i forhold til det, så er det selvfølgelig en rigtig intention at have, selv om vi jo må indrømme, at slagsmålet om, hvem der skal eje energiforsyningen, energiselskaberne i Danmark jo sådan set er tabt, nemlig det synspunkt, der var med hensyn til, at de skulle være forbrugerejede eller offentligt ejede. Så er spørgsmålet, om man i forlængelse af det skal opretholde nogle urimelige restriktioner eller indføre nogle urimelige restriktioner i forhold til kommunerne. Vi er meget usikre over for, hvordan konklusionen bliver på det, men der skal bare ikke være nogen, der er i tvivl om, at Enhedslisten sådan har en grundfæstet ideologisk opfattelse af, at kommunalt ejede selskaber aldrig må konkurrere med private selskaber, hvorimod man altid skal sørge for, at private selskaber får mulighed for at konkurrere med kommunen.

Jeg synes jo i grunden, at hr. Morten Messerschmidt meget præcist beskrev, hvordan den borgerlige, liberale opfattelse af den offentlige sektors rolle er. Den skal udføre alt det, der ikke kan tjenes penge på for de private virksomheder. Det er sådan en borgerlig tilgang til det, og man kan selvfølgelig undre sig over, at det måske kun er Enhedslisten, der har sådan en kritisk holdning til det - selv om jeg har bemærket, at der både fra Socialdemokraternes og De Radikales side og også fra andre sider er lagt op til, at der måske kan ske nogle ændringer i loven. Nu kan man sige, at det her jo så er den negative del af det. Der er bestemt også positive elementer i det her lovforslag.

Enhedslisten er meget tilfreds med, at man strammer op i forhold til det, der handler om udbudsreglerne. Det er jo rigtigt, at eksemplet med Rødsand jo viste, at man først får mulighed for at benytte sig af at opføre havvindmøller og så efterfølgende beslutter man sig til, at det vil man ikke, fordi man vurderer, at man kan tjene flere penge ved at gøre noget andet, og så står vi med håret i postkassen med hensyn til hele planlægningen af udbygningen af vedvarende energi. Der synes jeg at det er positivt, at man gør noget ved det her.

Vi synes også, at der er nogle formuleringer i lovgivningen med hensyn til at tage spørgsmålet op i forhold til ejendomsforholdene, altså en udvidelse eller en udbredelse af ejerskabet også til mennesker og foreninger, som findes i lokalområderne. Der synes vi så måske det kunne være værd at se på, om man ikke kunne gøre den del af lovgivningen lidt - om jeg så må sige - mere ambitiøs, lidt mere vidtrækkende, fordi vi tror faktisk, at en meget vigtig forudsætning for at få sikret en bred folkelig opbakning til udvikling af vedvarende energi med vindmøller osv. er, at der også er et lokalt engagement og et lokalt medejerskab. Hvis nogen siger, at det ikke er helt entydigt, hvordan Enhedslisten ender med at stemme til det her lovforslag, så er det rigtigt hørt.

Fjerde næstformand (Helge Adam Møller):

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er Ny Alliances ordfører, hr. Anders Samuelsen.

(Ordfører)

Anders Samuelsen (NY):

Jeg skal bare kort meddele, at Ny Alliance kan bakke op om forslaget.

Fjerde næstformand (Helge Adam Møller):

Så er det klima- og energiministeren.

Klima- og energiministeren (Connie Hedegaard):

Tak for de positive bemærkninger. Jeg fornemmer meget klart, at der grundlæggende er tilslutning til, at der er behov for at få præciseret, hvad de kommunalt ejede selskaber må, og hvad de ikke må. Det er jo sådan set et af hovedpunkterne i forslaget. Det handler simpelt hen om at prøve at få præciseret noget mere, hvad det vil sige at være tilknyttet virksomhed.

Nogle har peget på det med, om snittet nu også er gyldent nok. I regeringen er vi, som hr. Lars Christian Lilleholt allerede har sagt, åbne over for, at vi i fællesskab under udvalgsbehandlingen kan bore den problemstilling yderligere ud, men jeg kan allerede nu sige, at vi ikke kommer til at ende der, hvor hr. Per Clausen befinder sig, med regeringens stemmer, og det er der, hvor det sådan set nærmest er fuldstændig ligegyldigt, og hvor kasserne totalt kan rodes sammen, for sådan forstod jeg hr. Per Clausens indlæg.

Bundlinjen for regeringen er, at der må være nogle meget klart definerede grænser, der sikrer, at kommunerne ikke kan gå ud og konkurrere urimeligt med private virksomheder - oven i købet jo altså med penge, der i sidste ende kommer fra elforbrugerne. Et eller andet sted kunne man måske også have forventet, at det ville være et synspunkt, som Enhedslisten var enige i, for i sidste ende er det jo altså elforbrugernes penge, vi taler om her. Det bliver hr. Per Clausen og jeg så nok ikke enige om, men jeg vil da meget gerne gå ind og se på, om snittet kan blive endnu mere gyldent end det, vi fra regeringens side har forsøgt at lægge op til her i lovforslaget.

Der er også andre elementer i lovforslaget, og jeg skal bare ganske kort sige, at når det gælder moderniseringen af de gældende regler om opførelse af havvindmøller, er det sådan, at de regler vil blive overført til det kommende forslag til ændring af lov om vedvarende energi, som i overensstemmelse med energiforliget vil blive fremsat til efteråret, og der får vi så mulighed for konkret at gå mere detaljeret ind i det her. Men selv om man kunne hævde, at det havde været smukkest, hvis tingede fulgtes ad og det så først kom til efteråret, er der nogle grunde til, at vi ændrer bestemmelserne allerede nu.

Jeg tror, at mange er klar over, at det, som bl.a. skete under forløbet af Rødsand 2-projektet, ikke er hensigtsmæssigt, nemlig at et selskab kan sidde på en rettighed i så og så lang tid, og lige pludselig, uden at der i øvrigt er nogen sanktioner, kan det alligevel ikke rigtigt lade sig gøre, og så springer man fra det.

Med de hidtidige regler har man været i sin gode ret til det, men dem vil vi altså gerne skærpe lidt, så man ikke så længe kan sidde på en option. Vi garderer os altså mod sådan en situation i fremtiden ved at kunne pålægge en bod, hvis en budgiver ikke står ved sit bud.

Hertil kommer, at de gældende regler for ansøgning om tilladelse til opførelse af havvindmøller er uklare, og de er utidssvarende, for det nye energiforlig betyder jo, at havvindmøller vil kunne få en støtte på 25 øre/kWh i 22.000 fuldlasttimer. På den baggrund kan der bl.a. konstateres en stigende interesse for opstilling af havvindmøller uden for udbud, og det gælder bl.a. nogle meget kystnære møller og møller i tilknytning til nogle andre tekniske anlæg, og der kan det altså være en fordel, at man kan springe hele den her meget, meget komplicerede udbudsproces over, så man hurtigere kommer i gang, og det er det, vi lægger op til skal gøres muligt med den her lov.

Jeg vil sige med hensyn til ændringerne i varmeforsyningsloven, at Energitilsynet får udvidet sin adgang til at udstede administrative tvangsbøder for manglende overholdelse af påbud fra tilsynet om at anmelde priser til tilsynet. Energitilsynet får også hjemmel til at fastsætte regler om, at anmeldelse til tilsynet af priser m.v. skal ledsages af en revisorerklæring. Det handler simpelt hen om at styrke Energitilsynet i dets tilsynsudøvelse.

Endelig foreslås det, at der skabes hjemmel til, at Energinet.dk kan engagere sig i gasopstrømsrørledningsaktiviteter.

Med de bemærkninger håber jeg, at vi kan få en positiv behandling af forslaget. Det er jo den 1. april, og der er sådan set kun et par måneder tilbage af folketingssamlingen, så jeg håber også, at diskussionen om det såkaldte gyldne snit, eller hvad vi nu skal kalde det, så kan klares i løbet af den næste måneds tid.

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Tak til ministeren. Der er en kort bemærkning fra hr. Per Clausen.

Per Clausen (EL):

Jeg er helt enig med klima- og energiministeren i, at vi skal bekymre os om elforbrugerne, det er meget vigtigt. Men jeg kunne godt tænke mig at høre, hvordan det, at man laver strammere regler for selskaber, hvor der er kommunale aktier i, end for selskaber, hvor der kun er statslige og private aktier i, sikrer elforbrugerne bedre. Det kan jeg ikke helt forstå.

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Ministeren.

Klima- og energiministeren (Connie Hedegaard):

Nej, det kunne jeg også høre på hr. Per Clausens første indlæg, men jeg tror simpelt hen, det dækker over en holdningsmæssig uenighed, som jeg tror det ikke er muligt at overvinde under denne første behandling.

Altså, jeg har som borgerligt menneske det synspunkt, at man altså - hr. Per Clausen gjorde jo egentlig udmærket rede for det i sit indlæg, paradoksalt nok - skal passe på med, at man ikke giver kommunerne lov til for elforbrugernes penge at gå ind og konkurrere med private i aktiviteter, der er indlysende for private at kaste sig over. Det synes jeg vi har set nogle uheldige eksempler på. Det er også klart, at der har været lidt utryghed i branchen; man har ikke helt vidst, hvad man må, og hvad man ikke må. Og det er sådan set bare det, vi går ind og præciserer her.

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Hr. Per Clausen for en kort bemærkning.

Per Clausen (EL):

Det, jeg ikke helt kan forstå, er, at ministeren bliver ved med at snakke om det, som om det er en særlig pointe, at det er for elforbrugernes penge. Altså, hvis det er et privat ejet energiselskab, som går ind og investerer for det, man så kunne kalde energiforbrugernes penge, så er der jo ikke noget - det vil man jo ikke forhindre. Man vil heller ikke forhindre, at et statsejet selskab gør det. Det har vel ikke noget med elkunderne eller energikunderne at gøre, at man laver det særlig i forhold til kommunerne? Det er vel bare, fordi man har det grundsynspunkt. Jeg forstår godt, at den konservative minister har det synspunkt, at det kommunale system ikke skal involvere sig i virksomheder, der kan konkurrere med private virksomheder, og det er kun det, det handler om. Det har sådan set ikke noget at gøre med, hvad der kunne vedkomme elforbrugerne.

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Ministeren.

Klima- og energiministeren (Connie Hedegaard):

Det har jo sådan set noget gøre med det, at hvis kommuner kan gå ud og rode kasserne alt for meget sammen og bl.a. også kan få nogle indtægter fra salg af nogle aktier eller fra salg af andre ting - jeg tror, hr. Lars Christian Lilleholt også var inde på det - kan man altså ikke bare gå ud, så at sige, og risikere borgernes penge ved at gå ind i noget, der er privat erhvervsvirksomhed. Det er sådan set bare det snit, vi forsøger at lægge her.

Vi tror, at der er nogle ting, de private erhvervsvirksomheder er bedre til end kommunerne, og det er ikke en rimelig måde at konkurrere på, hvis man som kommune kan gå ud og risikere borgernes penge på aktiviteter, som der er en grad af risiko ved.

Tredje næstformand ():

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Det Energipolitiske Udvalg. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.