Økonomi- og erhvervsministeren(Bendt Bendtsen):
Jeg har fulgt debatten med interesse. Jeg vil godt takke ordførerne for nogle indlæg. Men jeg mener måske også, at der lige er behov for at præsentere nogle enkelte elementer.
Med lovforslaget gennemføres jo det nye ottende direktiv om lovpligtig revision af års- og koncernregnskaber, og formålet med direktivet er jo at styrke kvaliteten af den lovpligtige revision og også forebygge regnskabsskandaler. Direktivet følger med den internationale udvikling, der er sket, siden vi bl.a. har haft regnskabsskandalerne med WorldCom og Enron.
Hvis danske revisorer og revisionsvirksomheder fortsat skal kunne udføre opgaver på internationalt plan, er det også nødvendigt, at den danske lovgivning følger den internationale udvikling. Lovforslaget giver således mulighed for at styrke kvaliteten af revisorers arbejde, så den lever op til de krav, der fremover stilles på såvel EU-niveau som på globalt niveau.
Jeg vil da godt fremhæve nogle af de væsentligste ændringer af den gældende revisorlov. Den gældende revisorlov omfatter jo alle revisorers erklæringer. Med lovforslaget vil anvendelsesområdet for langt størstedelen af bestemmelserne blive indskrænket til kun at omfatte erklæringsopgaver med sikkerhed, det vil sige erklæringer, hvor revisorer udtrykker en konklusion, der skal højne troværdigheden og tilliden til genstanden for erklæring, som f.eks. kan være en revisionspåtegning af en årsrapport.
Så er der hele debatten om efteruddannelse. Efteruddannelse af godkendte revisorer vil fremover blive gjort obligatorisk, og efteruddannelse skal sikre, at revisorerne opretholder den fornødne kompetence, så opgaven til stadighed udføres med høj kvalitet. Kravene til efteruddannelsens omfang vil dog kunne differentieres afhængigt af de opgaver, revisorerne beskæftiger sig med.
Se, jeg har jo hørt nogle i dag, der sagde, at de to store revisororganisationer har deres eget uddannelsesprogram, og de er blevet enige om at have et bestemt antal timer. Det, lovforslaget egentlig lægger op til, er, at der godt kan være forskel på, om man skal revidere for store børsnoterede internationale virksomheder, eller om man skal revidere for den lille bagermester, der bor i Allerup eller et andet sted. Men det er selvfølgelig en diskussion, vi kan tage under udvalgsbehandlingen, nemlig om vi skal stille de samme krav. Jeg vil skyde på, at ca. 80 pct. af revisorerne - jeg har ikke det eksakte tal, men det kan vi jo finde - ligger i den gruppe, hvor man har brug for den store efteruddannelse, fordi man reviderer alle typer - hele skærebrættet . Så kan man diskutere, om den lille revisor, der reviderer for de små selvstændige erhvervsdrivende, skal igennem det samme.
Så sker der også en styrkelse af det offentlige tilsynssystem for revisorer og revisionsvirksomheder. Og i overensstemmelse med direktivets krav om, at der i medlemsstaterne skal være effektive undersøgelses- og sanktionssystemer, får Erhvervs- og Selskabsstyrelsen hjemmel til at iværksætte og gennemføre en undersøgelse, hvis der er en risiko for, at en revisor eller en revisionsvirksomhed har overtrådt eller er i gang med at overtræde revisorlovgivningen.
Det er så også det, der giver sig udslag i nogle betænkeligheder fra ordførernes side. Altså, i dag er det jo sådan, at vi efter de regler, der gælder, har Revisortilsynet, der går ud og laver en kvalitetskontrol, og det gør man jo mindst hvert sjette år. Og revisionsvirksomheder, der f.eks. reviderer børsnoterede virksomheder, skal kvalitetskontrolleres hvert tredje år. Og der er kvalitetskontrollen sådan, at man går ud og vurderer deres kvalitetsstyringssystemer og vurderer udvalgte erklæringsopgaver og vurderer, om en revisor har været uafhængig ved udførelsen af opgaverne. Revisortilsynet består af ni medlemmer, der er udpeget af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen efter indstilling fra fire medlemmer af tilsynet med de praktiserende revisorer og efter indstilling fra FSR og FRR. Det er altså en kvalitetskontrol, der normalt udføres af praktiserende revisorer.
Det synes jeg lige vi skal holde for sig selv, for det er dem, der kører og laver kvalitetskontrollen, og det er én ting, mens det, vi nu kigger på, er, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen nu får mulighed for at gå ud og lave en hurtig indgriben, for at lave en undersøgelse og konstatere og korrigere og forhindre overtrædelser i konkrete sager. Det kan jo være, at man sidder og kigger på de årsrapporter, der lige nøjagtig er lavet af det revisionsinstitut. Så kan man spørge: Skal de have en dommerkendelse? Jeg er nødt til at sige, at hvis man mener, der er begået noget kriminelt, der skal straffes, så kommer det her jo slet ikke på tale, det kommer overhovedet ikke på tale, for så er det altså politiet, der skal ud med en dommerkendelse og foretage en strafferetlig handling.
Her går det ud på at prøve på også at komme ud og vejlede - og ikke nok med det, det går også ud på, at man kan rette henvendelse og sige: Vi vil godt ud at have de papirer. Det kan være, at de kan sende dem ind, så man slet ikke har behov for at komme derud. Men det er altså en undersøgelse af, om de regler, der er på revisionslovgivningsområdet, bliver fulgt. Og det kan jo ende med en henstilling, og det kan ende med noget andet. Så inden vi kører de helt store kanoner i stilling, synes jeg lige, at man skal tænke en lille smule over det.
Det kan jeg så forstå der er behov for at få uddybet i udvalget. Og det synes jeg søreme at vi skulle tage at gøre, for jeg mener jo ikke, at revisorer skal stilles anderledes end alle andre. Hvad med den lille købmand eller slagter? Eller hvad med, når skattevæsenet er ude at kigge og banke på, eller når Finanstilsynet er ude at banke på? De har altså nogle regler, de skal overholde; der er en retssikkerhedsmæssig beskyttelse. Og hvis der er tale om overtrædelser, hvor man mener, at der begås noget kriminelt, er det politiet og en dommerkendelse, det drejer sig om. Men det her er altså en undersøgelse på området, og det kan jeg høre at nogle af ordførerne gerne vil have set noget mere på. Det er fint nok, og det gør vi så, for jeg mener, at det her lovforslag er en implementering af et direktiv, og der er en bred kreds af mennesker bag ved. Og så er der så lidt uoverensstemmelser om, hvor meget efteruddannelse vi skal give. Og så er der en uoverensstemmelse om, hvorvidt man nu skal til at kræve - hvad hedder det nu? - en dommerkendelse. Og der må jeg jo sige, at om vi tager et ismejeri, eller om vi tager et pizzeria, så har man mulighed for at komme i dag og kontrollere, om der er folk, der arbejder sort. Skulle vi så behandle folk, der sidder bag et skrivebord anderledes? Det kan vi da tage en diskussion om i udvalget.
Så vil jeg også sige, at der indføres bestemmelser, der skal sikre et effektivt samarbejde mellem medlemsstaterne i forbindelse med udførelsen af deres tilsyn med revisorerne og revisionsvirksomhederne, herunder udveksling af relevante oplysninger og dokumenter. Og herunder kan styrelsen jo endvidere iværksætte en undersøgelse på grundlag af henvendelse fra en kompetent udenlandsk myndighed.
Så kan jeg sige til hr. Frank Aaen, at der sker en liberalisering af ejer- og ledelseskravene i revisionsvirksomhederne, og der skabes lovhjemmel til at fastsætte, at nærmere regler om lovpligtig revision i EU skal udføres i overensstemmelse med de internationale regnskabsstandarder.
Så jeg vil sige, at jeg faktisk mener, at der ligger et kæmpe forarbejde til det forslag til revisorlov, der ligger på bordet. Jeg kan forstå, at der er to elementer, som udvalget gerne vil kigge nærmere på under udvalgsbehandlingen. Det synes jeg vi skulle tage at gøre. Her er der altså tale om, at vi ikke ønsker at skyde spurve med kanoner.