Det næste punkt på dagsordenen er:

13) 1. behandling af lovforslag nr. L 124:

Forslag til lov om ændring af lov om værdipapirhandel m.v. og forskellige andre love. (Åbenhed omkring Fondsrådets og Det Finansielle Virksomhedsråds afgørelser og Finanstilsynets forbrugerrettede tilsyn samt anerkendelse af, at visse pantebreve, som er sendt til tinglysning, kan betragtes som pant i fast ejendom).

Af økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen).

(Fremsættelse 28.03.2008).

Forhandling

Formanden:

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører er hr. Jacob Jensen.

(Ordfører)

Jacob Jensen(V):

For Venstre er åbenhed frem for lukkethed i de her sager altid godt. Derfor er vi også tilfredse med, at man nu faktisk ændrer praksis i forhold til de afgørelser, som bliver truffet i Fondsrådet og i Det Finansielle Virksomhedsråd, hvis lovforslaget, som jeg forventer, nyder fremme her i Tinget. Hvor der jo i dag er fortrolighed i forhold til disse afgørelser, vil forslaget lægge op til, at der i udgangspunktet er åbenhed.

Vi er også tilfredse med, at der er nogle undtagelser, for man skal jo altid afveje de omkostninger, der vil være ved at lave sådan en åbenhed i forhold til de fordele, der vil være. Vi synes som sagt, at der er nogle fordele, men vi synes også, at det er fornuftigt, at man i hvert fald kigger på muligheden for ikke at skulle offentliggøre de her ting, hvis der eksempelvis vil være nogle helt uforholdsmæssige store omkostninger for virksomhederne - det vil sige, hvis de står i en delikat situation med en virksomhedsovertagelse eller det måske oven i købet kommer til at hindre virksomhederne i at fortsætte med at innovere nye produkter.

Men som sagt synes vi, at åbenhed i de her sager faktisk også kan betyde, at man kan få nogle vigtige fortolkningsbidrag til, hvordan man skal opføre sig i de her sammenhænge. Det kan danne præcedens og dermed selvfølgelig også give vigtig samfundsviden.

Fra Venstres side synes vi i øvrigt også, at retssikkerheden er vigtig i den her sammenhæng. Og vi er også glade for og noterer os med tilfredshed, at der netop er elementer, så virksomhederne nu kan få foretræde og kommentere forslag til afgørelser, inden de bliver endeligt truffet, og det synes vi egentlig også er ganske fornuftigt. Også åbenheden på forbrugerområdet øges i forhold til en bedre efterlevelse af de forbrugerbeskyttelsesregler, der er på det finansielle område, hvor man bl.a. kan få aktindsigt i Finanstilsynets tilsyn.

Der er også et element i forslaget, som er en - kan vi vel godt kalde det - teknisk præcisering i forhold til den store aftale, som vi lavede sidste år omkring de særligt dækkede obligationer.

Vi synes også det er godt, at vi, når branchen kommer og gør os opmærksom på, at der er nogle uhensigtsmæssigheder, naturligvis også skal være åbne over for at kigge på dem. Det er der så også gjort her, hvor vi med forslaget lægger op til, at man skal anerkende pant allerede på det tidspunkt, hvor sagen bliver anmeldt - og ikke først på det tidspunkt, hvor den bliver tinglyst. Det gør det altså lidt lettere at overholde den her løbende begrænsning i forhold til maks. 15 pct. sikkerhed i fordringer på pengeinstitutter. Med den ændring synes vi faktisk, at vi også på det område får en ganske fornuftig præcisering. Og derfor kan vi selvfølgelig støtte forslaget, som det foreligger.

Formanden:

Tak til hr. Jacob Jensen. Næste ordfører er hr. Niels Sindal.

(Ordfører)

Niels Sindal(S):

Som nævnt vil det her forslag jo indføre større åbenhed omkring Fondsrådets, Det Finansielle Virksomhedsråds og Finanstilsynets arbejde. Og det er en god ting. Offentligheden skal have indsigt i, om spillereglerne på de finansielle markeder bliver overholdt.

Den anden del af lovforslaget drejer sig som nævnt om at anerkende pantebreve i fast ejendom som sikkerhed allerede ved anmeldelsen til tinglysning.

For så vidt angår den første del af lovforslaget, er det jo sådan, at der i dag er en skærpet tavshedspligt. En række sager i de senere år har givet anledning til, at vi via samråd og behandling i Erhvervsudvalget er nået frem til, at der skulle ske et eller andet på området.

Jeg vil da gerne i dag kvittere for samarbejdet i Erhvervsudvalget og ministerens imødekommenhed. Socialdemokratiet har i flere år ønsket at få den her lukkethed ændret, således at der er forbrugeråbenhed og gennemskuelighed.

Vi kan tilslutte os forslaget, og såfremt der ikke dukker voldsomme ting op - djævelen kan jo ligge i detaljen - forudser jeg et roligt udvalgsforløb.

Den anden del af lovforslaget, som i øvrigt er udformet på foranledning at branchen selv, er vi også tilfredse med. Så alt i alt synes vi, at det er et godt lovforslag. Vi er positivt indstillet og regner med, at forslaget går glat igennem.

Formanden:

Tak til hr. Niels Sindal. Så er det fru Colette L. Brix.

(Ordfører)

Colette L. Brix(DF):

Belært af den seneste tids blæst om forskellige sager på det finansielle område har Dansk Folkeparti haft et ønske om at øge gennemsigtigheden og den generelle åbenhed på det finansielle område. Derfor kan vi også støtte intentionen i dette forslag om, at der åbnes mere op for det arbejde, der sker i Finanstilsynet.

Dansk Folkeparti har jævnligt udtrykt bekymring: Vi skal ikke have for meget gabestok ind i erhvervspolitikken. Derfor skal der udvises omhu, når vi beslutter at offentliggøre virksomhedsnavne i forbindelse med sager. Den balance kan være svær, men det er vores overbevisning, at dette forslag er tilstrækkelig afmålt. Forslaget medfører, at sager, som er afgjort i Fondsrådet og i Det Finansielle Virksomhedsråd, som udgangspunkt skal offentliggøres med navns nævnelse på de involverede virksomheder.

Vi er tilfredse med, at dette skridt kombineres med, at retssikkerheden for de berørte virksomheder øges, i kraft af at der gives mulighed for foretræde for rådene, og at virksomhederne gives mulighed for at få rådets afgørelser i partshøring.

Dansk Folkeparti finder det helt rimeligt, at man derudover stadig fastholder Finanstilsynets skærpede tavshedspligt.

Det andet element i forslaget, der giver mulighed for aktindsigt i finansielle virksomheder på forbrugerområdet, kan Dansk Folkeparti også støtte. Det er helt rimeligt, at man i kraft af ændringen sidestiller det finansielle område med andre områder. Det er helt centralt, at der arbejdes konsekvent med at sikre forbrugerne på det teknisk svære og ofte uigennemsigtige finansielle område.

Forslagets sidste element, hvor der lægges op til en smidiggørelse af sikkerhedsstillelsen i forbindelse med institutternes SDO-lån, kan Dansk Folkeparti også bakke op om. Der har været tale om et ønske fra branchen, og vi er tilfredse med de betingelser, der er stillet op i forslaget, for at man kan anvende pantebreve som sikkerhedsstillelse før tinglysningen.

Dansk Folkeparti vil gå positivt videre, og vi støtter forslaget.

Formanden:

Tak for det. Så er det hr. Karsten Hønge som ordfører.

(Ordfører)

Karsten Hønge(SF):

Forbrugerne har krav på en finansiel sektor, som de kan have tillid til, og den bedste vej til tillid er åbenhed. Argumentet om, at åbenhed kan give uro, tror jeg ikke meget på, og vores nabolande har jo allerede mere åbenhed, uden at det hos dem har ført til uro på markedet. Tværtimod tror jeg på, at ethvert marked vil reagere positivt på at få fuld information, i stedet for at der er forsøg på at holde forhold skjult eller at oplysninger kommer frem sådan ved tilfældigheder. Derfor er det godt, at lovforslaget lægger op til større åbenhed.

Konkurrencerådet har jo allerede i dag stor åbenhed, og det har klart efter vores vurdering været positivt.

Vi er tilfredse med, at åbenheden øges på forbrugerområdet. Det er nødvendigt at sikre en bedre efterlevelse af de forbrugerbeskyttende regler på det finansielle område, herunder aktindsigt i Finanstilsynets tilsyn med de forbrugerbeskyttende regler i offentlighedsloven. Det kunne måske have hjulpet aktionærerne i Bank Trelleborg-sagen.

Der er naturligvis tale om en balance i forbindelse med åbenhed, og derfor er det også godt, at lovforslaget åbner op for den mulighed, at virksomheder kan undgå offentliggørelse, hvis det medfører, som der står, uforholdsmæssig stor skade. Men som ministeriet skriver i svarene til høringsparterne, skal det kun i et meget begrænset omfang være muligt at undgå offentliggørelse, nemlig i de helt særlige tilfælde, hvor vitale interesser for virksomhederne er truet. Det her hensyn kan vi godt støtte, når der altså vel at mærke kun er tale om meget sjældne tilfælde.

Alt i alt er SF positiv over for lovforslaget.

Formanden:

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Mike Legarth.

(Ordfører)

Mike Legarth(KF):

Lovforslaget her er et i en lang række forslag fra erhvervs- og økonomiministeren, hvor han søger at lette de administrative byrder i nogle sager og i andre sørge for mest mulig gennemskuelighed og åbenhed, og det er især det, det handler om i dag.

Der er især tre punkter, der gør, at vi støtter forslaget:

Formålet med lovforslaget er større åbenhed, med henblik på at offentligheden i højere grad skal have indsigt i, hvordan spillereglerne er på de finansielle markeder, og så den skærpede tavshedspligt, der ændres, så også navne på virksomhederne kan nævnes i de afgørelser, der tilkendegives. Den øgede åbenhed er helt i tråd med udviklingen på værdipapirområdet, hvor gennemsigtighed og åbenhed i stigende grad, skal jeg sige, er et instrument til at sikre et velfungerende marked.

Lempelsen af sikkerhedskravet for pantebreve, især SDO, i fast ejendom, støtter vi naturligvis også.

Det var de tre punkter, der hovedsagelig gør, at vi støtter forslaget.

Formanden:

Ja tak. Den næste ordfører er hr. Morten Helveg Petersen.

(Ordfører)

Morten Helveg Petersen(RV):

Jeg forsøgte at lede lidt i forslaget for at se, om der skulle være noget i det, som Det Radikale Venstre kunne være imod, men det er svært. Det har været et hårdt arbejde, synes jeg.

Så jeg vil sige, at intentionen om mere åbenhed selvfølgelig er en intention, som vi bakker op om. Samtidig skal man jo også gå en balancegang i forhold til videregivelse af fortrolige oplysninger eller virksomhedsrelaterede oplysninger, men det virker, som om det er en balance, som man har ramt i lovforslaget her, så Det Radikale Venstre kan støtte det, og vi ser frem til udvalgsbehandlingen.

Formanden:

Hr. Frank Aaen som ordfører.

(Ordfører)

Frank Aaen(EL):

Udenrigsministeriets område, måske Justitsministeriets og Finanstilsynets områder er nok nogle af de områder, hvor det er sværest at få indsigt i, hvad der foregår, og derfor vil jeg da sige, at man skal hilse enhver åbning velkommen, og det vil vi også gøre.

Jeg vil også sige, at jeg synes, at det et stort fremskridt, når man siger, at der kun skal være tale om åbenhed, hvis ikke den kan true virksomhedens fortsatte drift. Når jeg lige understreger det, er det, fordi der, tilbage i tiden, da vi rodede med en masse af bankskandalerne, også var fuldstændig og hundrede procent åbenhed for selskaber, der var lukket for længst. Vi kunne ikke rigtig finde ud af, hvem den åbenhed var til gavn for.

Til gengæld kunne vi i forbindelse med en bank, der var lukket - Kronebanken f.eks. - og hvor man kunne have haft gavn af at se, hvad der egentlig skete, for der mistede mennesker penge, og staten mistede penge og måtte gå ind og hjælpe, for at det ikke skulle blive en stor finansiel katastrofe, stadig væk støde ind i, at vi af hensyn til bankhemmeligheden ikke kunne få indsigt i den pågældende sag; ikke engang selv om det skete i fortrolighed i Erhvervsudvalget.

Jeg bruger det eksempel, fordi det jo ikke bliver ændret med det her lovforslag. Det vil stadig væk være sådan, og derfor har vi brug for, at der bliver taget mange flere skridt hen imod åbenhed i den sektor, der anses for at være så vigtig, at staten, som vi har set det med Northern Rock i England, og som vi har set det i USA, uden videre bare åbner pengekassen og giver milliarder for at redde en virksomhed. De virksomheder er så stadig væk over for offentligheden undergivet så ekstremt stor fortrolighed, som der er tale om her, og man siger altid, at det er af hensyn til borgeren, men borgeren er altså Danske Bank, og den er ikke nogen helt almindelig borger, borgeren er altså også Nordea, og det er heller ikke nogen helt almindelig borger.

Jeg helt enig i, at økonomi- og erhvervsministerens private bankkonti og pengetransaktioner ikke skal kunne ligge åbent på nettet, det er jeg helt med på, men jeg synes nok, at man kunne ønske sig lidt mere indsigt i, hvad der faktisk foregår, når vi taler om enorme pengesupermarkeder.

Så det er et lille skridt i den rigtige retning, som jeg er sikker på, at vi vil støtte, hvis ikke vi falder over, at der også har sneget sig nogle forringelser ind - det skal vi lige undersøge lidt nærmere i udvalgsarbejdet - men er det bare en forbedring, hvilket det ser ud til at være, så støtter vi det selvfølgelig, selv om det ikke er nok.

Formanden:

Ja tak. Så er det økonomi- og erhvervsministeren.

Økonomi- og erhvervsministeren(Bendt Bendtsen):

Tak til ordførerne for modtagelsen. Det er et lovforslag, vi har haft meget travlt med, og det har jo primært til formål at indføre en større åbenhed om det arbejde, der foregår i Fondsrådet og i Det Finansielle Virksomhedsråd, og på den måde får offentligheden bedre indsigt i, om spillereglerne på det finansielle marked bliver overholdt. I dag er de finansielle råd og Finanstilsynet underlagt en skærpet tavshedspligt, og det betyder jo bl.a., at man med enkelte undtagelser ikke kan offentliggøre navnet på den virksomhed, som en afgørelse retter sig mod.

Det kan godt være, at hr. Frank Aaen kalder det her et lille skridt, men jeg synes faktisk, at det er et stort skridt, for med det her lovforslag vender vi det faktisk på hovedet. Fremover vil udgangspunktet være, at alle afgørelser truffet af Fondsrådet eller Det Finansielle Virksomhedsråd skal offentliggøres. Det gælder også navnet på den virksomhed, som afgørelsen drejer sig om.

Det kan dog i ganske særlige situationer være nødvendigt ikke at offentliggøre en afgørelse, og det kan bl.a. være - som også flere ordførere har været inde på - hvis det vil medføre uforholdsmæssig stor skade for virksomheden, og det vil være tilfældet, hvis en offentliggørelse vil medføre, at en virksomhedsovertagelse ikke kan gennemføres, eller at en offentliggørelse vil være helt urimelig, fordi oplysningerne f.eks. vil ødelægge en virksomheds mulighed for at udvikle nye produkter. Også hvis offentliggørelsen kan skade en eventuel politimæssig efterforskning, vil der ikke ske offentliggørelse.

Så kan jeg sige, at lovforslaget derudover indeholder nye regler, som styrker åbenheden og retssikkerheden for de virksomheder, hvis sager behandles i de finansielle råd. Virksomhederne vil få mulighed for at kommentere udkastet til afgørelsen, virksomhedernes kommentarer vil blive vedlagt, når rådet skal tage stilling, og den frist, som virksomhed vil få til at svare, skal være på mindst 3 uger - der kan dog være hastesager, som vil betyde, at fristen bliver lidt kortere.

Herudover vil man også se en ændring med hensyn til Finanstilsynets tavshedspligt på forbrugerområdet. Her fjerner vi tilsynets skærpede tavshedspligt, og resultatet bliver, at vi får den samme åbenhed for den finansielle sektor som for alle andre brancher, når det gælder forbrugerrettede regler. Lovforslaget indfører almindelig aktindsigt i Finanstilsynets forbrugersager, og det betyder, at en journalist eller en borger fremover kan bede om at få en konkret sag udleveret.

Endelig er der hele bestemmelsen om en mere lempelig anerkendelse af pant på et tidligere tidspunkt, altså en teknisk ændring i SDO-reglerne, og også det synes jeg er ganske ret og rimeligt, så man også i fremtiden via kreditinstitutterne kan håndtere større omlægninger.

Formanden:

Tak til ministeren. Der er ingen, der har bedt om korte bemærkninger, og dermed er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Erhvervsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.