(Ordfører)
Morten Østergaard(RV):
For Det Radikale Venstre var netop den her del af jobplanforliget og -aftalen en meget væsentlig grund til, at vi overhovedet gik med i aftalen. Det er sådan, at vi meget gerne så, at vi fik et helt nyt og meget simplere system for rekruttering af udenlandsk arbejdskraft, et system, som havde meget mindre bureaukrati, var meget mere effektivt og var lettere at forstå ude i verden omkring os. Vi har som et indspil til forhandlingerne foreslået - og det forslag vil jeg gentage her - at man erstatter de nuværende ordninger, sådan at der kun er to måder at komme til Danmark på for medarbejdere, der kommer fra lande uden for EU, og det er med et greencard og et bluecard. Et greencard skal omhandle kvalifikationer. Det er så kommet med i lovforslaget og i aftalen her, præcis som vi foreslog, dengang regeringen indførte sit sølle forsøg på et greencard sidste sommer, hvor man blot indførte et jobsøgningsvisum. Nu får vi et rigtigt greencard, og det er vi meget tilfredse med, om end vi kunne have ønsket os, at pointkravene var lidt lavere; det er bl.a. sådan, at man skal bruge 80 point for at få et greencard, og man får 55 point for en ph.d. Vi har nok det synspunkt, at hvis man har en ph.d., skal man være velkommen i Danmark. Men ikke desto mindre er vi glade for, at vi får et reelt greencard.
Den anden del er det, vi kalder et bluecard, og det omhandler, at hvis man kan få et job, hvor man kan få en vis aflønning, så skal have adgang til det, og så er det altså lønnen, der er det afgørende. Her er det altså ikke noget med uddannelse og godkendelse det ene og det andet sted, her er det alene, om virksomheden vurderer, at arbejdskraften er det værd, som man nu har lagt som grænse, og den grænse kan så flyttes i forhold til konjunkturerne. Her er det lykkedes os at få sænket den nuværende beløbsgrænse inden for den jobkortordning, der findes, og det er så blevet 375.000 kr., som jeg husker det. Vi havde jo ønsket, at den skulle være lavere, vi havde gerne set, at vi i den nuværende konjunktursituation gik så langt ned som 275.000 kr., men vi er glade for, at den er blevet sænket, og vi er glade for, når nu ikke man kan blive enige om at lægge snittet lavere, at man så til gengæld er blevet enige om at bruge nogle objektive kriterier for den såkaldte positivliste, som altså løbende nu bliver opdateret, afhængig af hvad der er af mangelsituationer rundtomkring i det danske samfund.
Så det, man kan sige, er, at vi med den her ordning har fået forbedret systemet en smule, men ikke nær skabt den forenkling, der var nødvendig, for at vi rigtig skulle være konkurrencedygtige på den internationale scene.
Hvad har vi så måttet gøre i stedet for? Ja, så har vi i stedet for forsøgt at få givet den kæde, som altså efter vores mening har alt for mange led og indeholder alt for meget bureaukrati, lidt mere olie undervejs. Og der vil jeg gerne trække det frem, som handler om, at der nu er et sagsbehandlingsmål på 30 dage, hvilket betyder, at man altså i dag kan forvente og regne med, at sagen er klaret og behandlet inden for 30 dage, hvis virksomheden sørger for, at sagen er fuldt oplyst, når den har fundet en medarbejder i udlandet. Det er vi selvfølgelig spændt på om man kan leve op til, og om regeringen har afsat nok ressourcer til, at man i Udlændingeservice kan levere den vare. For hvis man kan det, så er vi i sandhed nået langt, for det kan man overhovedet ikke leve op til i dag.
Der er vi utrolig glade for at være en del af forligskredsen, for så længe ordningerne skal være så komplekse, som man altså stadig væk fra regeringens side insisterer på de skal, betyder det, at vi i hvert fald kan holde øje med løbende, at sagsbehandlingstempoet er af en sådan karakter, at det ikke er en erhvervshindring, som reglerne bliver administreret i dag.
Vi er også glade for de familiepakker, som skal sikre, at en bedre modtagelse af bliver gennemført. Vi ved, at det er et problem at modtage og fastholde medarbejderne og deres familier, når de først er blevet lokket til, så vi er godt tilfredse med de familiepakker.
Den sidste ting, jeg også skal huske at nævne, er, at vi også er meget glade for, at der er blevet indført mere fleksible regler for jobskifte. Der har vi også haft nogle meget ufleksible regler. Vi er også glade for den del, der trods alt kom med, der går ud på, at hvis man f.eks. som familiesammenført mister sit opholdsgrundlag, så er det ikke længere et krav, at man er faglært, så kan man rent faktisk fortsat beholde sin opholdstilladelse i Danmark, hvis bare man har haft 2 års beskæftigelse hos den samme arbejdsgiver. Det havde været bedre, om det var blevet kortere, men det er godt, at det nu er sådan, at enhver, der kommer hertil, ved, at de med 2 års arbejde hos den samme arbejdsgiver i altovervejende grad selv kan skabe sig et fast grundlag under fødderne i form af en fast opholdstilladelse.
Samlet set synes vi, at den aftale, vi lavede med jobplanen, er et skridt i den rigtige retning, om end der stadig væk er masser af plads til forbedringer, og vi håber at kunne præge den fortsætte udvikling i forligskredsen.
Så er der efterfølgende fra ministeren kommet et ønske om at tilføje et punkt om udenlandsk kabinepersonale. Der har vi i første omgang - fordi det jo er en sag, der har kørt længe - sagt ja til, at det kunne føjes ind i lovforslaget. Vi er stadig væk konstruktivt indstillet, vi synes, det er fair nok, at luftfartsselskaber skal have mulighed for at ansætte udenlandsk kabinepersonale uden arbejdstilladelse. Men vi må holde fast i, at vores tilgang til det er, at det så skal være på almindelige danske løn- og arbejdsvilkår. Det er det princip, som styrer politikken i forvejen, og det er derfor, at det er det, vi har lagt op til. Vi håber, at vi i løbet af forhandlingerne kan komme i den retning og sikre, at den ordning - med den fleksibilitet, som også SAS har brug for, og som vi gerne leverer - bliver fuldt forsvarlig.