Det næste punkt på dagsordenen er:

11) 1. behandling af lovforslag nr. L 132:

Forslag til lov om ændring af udlændingeloven. (Rekruttering af udenlandsk arbejdskraft m.v.).

Af integrationsministeren (Birthe Rønn Hornbech).

(Fremsættelse 27.03.2008).

Forhandling

Den fg. formand(Karen J. Klint):

Forhandlingen er åbnet. Vi går i gang med ordførertalerne. Fru Karen Ellemann.

(Ordfører)

Karen Ellemann(V):

Det lovforslag, vi nu skal behandle, har til formål at gennemføre de nødvendige ændringer i udlændingeloven, så vi letter adgangen til Danmark for den kvalificerede udenlandske arbejdskraft.

Det er naturligvis utrolig glædeligt, at så mange udlændinge allerede på nuværende tidspunkt er kommet hertil for at afhjælpe vores akutte mangel på arbejdskraft. Adgangen til det danske arbejdsmarked skal naturligvis kobles til vurderingen af mangelen på arbejdskraft og udviklingen på arbejdsmarkedet. Ændringer i konjunkturerne og ledighedsniveauet vil således have direkte betydning for, om der åbnes op for yderligere arbejdskraft fra udlandet, eller om mulighederne for at rekruttere udenlandsk arbejdskraft skal indskrænkes.

Regeringens jobplan, som støttes af Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny Alliance, målretter den indsats, som er nødvendig for at forbedre rekrutteringsgrundlaget helt generelt, og i dette tilfælde altså også helt konkret den højt kvalificerede udenlandske arbejdskraft. I lovforslaget er der tale om en udvidelse af positivlisten, nedsættelse af beløbsgrænsen, indførelse af en ny udvidet greencardordning, muligheden for koncernopholdstilladelser og bedre mulighed for jobskifte.

I Venstre er vi glade for, at der er flertal for at arbejde seriøst og konkret på at skaffe mere arbejdskraft til Danmark. Alle kender vi til arbejdsmarkedets meldinger om manglende hoveder og hænder, og derfor er det her naturligvis et lovforslag, som vi støtter fuldt ud. Det er vigtigt, at vi letter på både regelgrundlag og proces i forbindelse med rekruttering af udenlandsk arbejdskraft, hvis vi skal gøre os nogen forhåbninger om at kunne være med i konkurrencen om at tiltrække den kvalificerede udenlandske arbejdskraft.

Med udvidelsen af positivlisten bliver både bachelorer og andre med en mellemlang uddannelse nu også medtaget, og det er glædeligt, at der her fortsat også er fokus på fleksibiliteten, når listen udformes, så den afspejler behovet på arbejdsmarkedet på grundlag af en systematisk overvågning af markedet. Det vil betyde, at listen i tider med stor mangel på kvalificeret arbejdskraft eksempelvis vil indeholde flere stillingskategorier, mens den i perioder med mindre gode konjunkturer modsat vil indeholde færre stillingskategorier, ligesom jobkortordningens beløbsgrænse og greencardordningens pointkrav vil kunne justeres, så tilgangen til det danske arbejdsmarked kan begrænses.

Vi synes, at den foreslåede nedsatte beløbsgrænse fra en årlig indkomst på 450.000 kr. til 375.000 kr. er fornuftig, fordi det imødekommer arbejdsmarkedets behov. Med forslaget om at udvide greencardordningen tager vi endnu et vigtigt skridt i retning af at udvise større åbenhed på det danske arbejdsmarked. Ordningen vil stadig bygge på et pointsystem og betyder konkret, at udlændinge, som opfylder pointkravet, vil kunne få opholds- og arbejdstilladelse.

Endnu en del af den store pakke i dette lovforslag er koncernopholdstilladelserne. Som det er nævnt under de øvrige tiltag, er fokus også her lagt på at lette adgangen for virksomheder i Danmark til at modtage udenlandsk arbejdskraft. Helt konkret handler det altså for de danske virksomheder om at kunne hente medarbejdere med særlige evner eller kvalifikationer, der er ansat i den udenlandske del af koncernen, hertil for i en periode at kunne arbejde, uden at der hver gang skal ansøges om opholds- og arbejdstilladelse.

For at lette administrationen af sagerne yderligere indføres der nu en forhåndsgodkendelsesordning for virksomhederne. Sådan en fås naturligvis kun, hvis man som virksomhed kan dokumentere, at man har indgået en gældende dansk overenskomst, og at der derfor er tale om at arbejde under ordnede forhold.

Adgangen til jobskifte for de udlændinge, som allerede har opholdstilladelse på grund af beskæftigelse, gøres også mere fleksibel, idet muligheden for at skifte job og begynde på et nyt job bliver lettet. Man kan således sagtens gå i gang med det nye job, mens sagen behandles hos Udlændingeservice.

De udenlandske arbejdstagere kan desuden få deres familier med, under forudsætning af at familien bor samlet i Danmark og kan forsørge sig selv. Familierne skal mærke, at de er velkomne i Danmark og skal derfor opleve en imødekommenhed, så de får bedre mulighed for at falde til og tage del i det danske samfund, ellers giver det ingen mening.

Så der er ingen tvivl om, at udenlandsk arbejdskraft er blevet en berigelse og ikke en trussel, og derfor er det glædeligt, at Dansk Folkeparti, Ny Alliance og Det Radikale Venstre sammen med De Konservative og Venstre viser stor ansvarlighed og vil være med til at forbedre rekrutteringsmulighederne, for med alle de her tiltag er der mulighed for, at vi kan tiltrække den nødvendige udenlandske arbejdskraft.

Den fg. formand(Karen J. Klint):

Tak til ordføreren. Og der har meldt sig en enkelt spørger. Hr. Thomas Adelskov.

Thomas Adelskov(S):

Jeg er enig med ordføreren i, at der er mange gode elementer i det her forslag. Der er dog én ting, jeg synes springer i øjnene, og det er den del af lovforslaget, som ikke var med ude i høring, hvor man går ind og giver SAS - hvad skal vi sige - frit lejde for de mange års lovbrud, de har begået ved at have illegal arbejdskraft ansat. Når nu ordføreren brugte ord, som at det skulle være der, hvor der var mangel på arbejdskraft, og det skulle være efter ordnede forhold, så undrer det mig, at man med det her lovforslag vil være med til at gennemføre en lovændring, der betyder, at SAS kan ansætte kinesiske stewardesser, selv om Arbejdsmarkedsrådet i København har afvist, at SAS kunne få arbejdstilladelse til kinesiske stewardesser, fordi markedet i Danmark ikke var blevet undersøgt for, om der var en mangelsituation. Det undrer mig også, at man kan ansætte kinesiske stewardesser, som bliver ansat til en ringere løn og til dårligere arbejdsvilkår end det danske personale.

Det synes jeg ikke harmonerer, og jeg vil egentlig godt høre, hvorfor Venstres ordfører overhovedet ikke nævnte den her gruppe i sin ordførertale, og hvilke bevæggrunde der er for, at lige nøjagtig kinesiske stewardesser skal behandles dårligere end alle andre.

Den fg. formand(Karen J. Klint):

Værsgo til ordføreren.

Karen Ellemann(V):

Jeg vil give spørgeren ret i, at der vedrørende lige præcis delen med kabinepersonalet måske ikke som sådan kan sættes lighedstegn mellem det og det øvrige i lovforslaget. Ikke desto mindre synes jeg, at det er væsentligt, at det er med, fordi fokus stadig væk er på det her fleksible danske arbejdsmarked.

Vilkårene er netop i dag, at der alene er krav om, at udenlandsk kabinepersonale, som ankommer til en dansk lufthavn, skal have arbejdstilladelse, når de kommer med et dansk indregistreret fly. Derimod skal udenlandsk kabinepersonale, som kommer til en dansk lufthavn med et udenlandsk indregistreret fly, være fritaget for den her arbejdstilladelse.

Lige præcis i tilfældet SAS gælder det, at det er en international virksomhed, som både har dansk indregistrerede fly og udenlandsk indregistrerede fly, og den ufleksibilitet, og den - skal vi sige - både administrative og ressourcekrævende forordning, der er i dag, mener vi belaster luftfartsselskabet, og det er derfor, vi har medtaget det i lovforslaget, og vi håber naturligvis på opbakning.

Den fg. formand(Karen J. Klint):

Værsgo til spørgeren for anden og sidste bemærkning.

Thomas Adelskov(S):

Jeg er glad for den åbenhed, der trods alt fra Venstres ordfører er om, at ja, man vil gerne have ordentlige ansættelsesvilkår, og vi vil godt have ordentlig løn til dem, der arbejder i Danmark, undtagen så til stewardesserne, som der her er tale om. Der kan man godt acceptere, at de får en ringere løn og bliver ansat på ringere arbejdsvilkår, de kan blive fyret, når de bliver gravide, og alt det der, der nu ligger inde under det.

Men er ordføreren ikke enig i, at det her jo er sammenligneligt med alt muligt andet også, hvor der er arbejdstagere, der bevæger sig hen over landegrænser; det kunne være en lastbilchauffør, det kunne være en, der var togbetjent? Vi har masser af andre tilfælde og andre situationer.

Er spørgeren ikke også enig i, at hvis vi kigger lidt på de andre lande, vi ellers sammenligner os med, så er det jo ikke sådan, at vi kan se, at SAS eller for den sags skyld andre flyselskaber har særregler? Der er her tale om, at vi ved i Danmark, at SAS i flere år har overtrådt loven, vi ved, at SAS er blevet dømt, vi ved, at SAS ikke har agtet at overholde dansk lovgivning, og at de bliver ved med at flyve med illegal arbejdskraft. Alligevel går Venstre og regeringen, Dansk Folkeparti, De Radikale og Ny Alliance nu ind og belønner SAS for mange års lovbrud og laver sådan en frikøbsordning.

Den fg. formand(Karen J. Klint):

Værsgo at svare.

Karen Ellemann(V):

Jeg vil tage udgangspunkt i spørgerens første del, som handler om kabinepersonale, der arbejder i Danmark. Det er jo lige præcis tilfældet, at det her kabinepersonale netop ikke arbejder i Danmark, de arbejder i luftrummet og anløber dansk jord i 10 minutter.

Det er præcis samme vilkår, vi også har i skibsfarten. Man er altså ansat på de her flyvninger, og virksomheden begrunder i det her tilfælde jo meget klart, at der er en kvalitativt meget stor vigtighed i, at der opereres med lokalt kabinepersonale.

I det her tilfælde er der ikke tale om, at man slet ikke vil give dansk kabinepersonale mulighed for at være ansat på flyene. Der er tale om en lille procentdel - og jeg har hørt SAS nævne noget i størrelsesordenen to personer ud af måske ti - der så har lokal baggrund, og det er vigtigt for at kunne betjene de oversøiske flyvninger korrekt.

Jeg synes, det er vigtigt at hæfte sig ved, at personerne jo ikke arbejder i Danmark.

Den fg. formand(Karen J. Klint):

Der har meldt sig endnu en spørger. Hr. Henrik Dam Kristensen.

Henrik Dam Kristensen(S):

Det er i forlængelse af den diskussion, der lige har været her. Nu bliver der lavet sådan en slags lex SAS her. Det er vist rent faktisk sådan, at der har været en retssag, som er foranstaltet af ministeriet, og som har været undervejs i 1 ½ år. Der er faldet den første dom, og den er nu appelleret. Nu kommer regeringen så i realiteten og griber ind i det, men det, jeg synes er lidt interessant, er: Er der ikke tale om, at det personale - det er jo ikke kun 10 min., de er i dansk luftrum - når man er med sådan et fly, er underlagt de danske arbejdsmiljøregler for luftfartøjer, og så er man underlagt de danske luftfartskrav? Altså, er det ikke at betragte som et stykke dansk territorialområde, når man også er i et dansk fly? Det er det ene spørgsmål.

Det andet spørgsmål, som er interessant, er: Andre lande har jo valgt at acceptere, at det er efter gældende regler i det pågældende land, det gælder Tyskland, og det gælder Frankrig, og er spørgeren så ikke bekymret, og holder den argumentation, som blev givet på det første spørgsmål i forhold til, at det jo rent faktisk er et dansk luftfartøj, der er tale om?

Den fg. formand(Karen J. Klint):

Værsgo at svare.

Karen Ellemann(V):

Hele SAS' flåde af maskiner er jo en blanding af danskindregistrerede maskiner og udenlandskindregistrerede maskiner. Det er den ufleksibilitet, som rent faktisk ligger i dansk lovgivning med henblik på at have arbejdstilladelser, når det er på danskindregistrerede fly, vi såmænd blot søger at imødegå med det her forslag. Så jeg mener, at regeringens forslag på den måde ligger helt i tråd med det øvrige i det her lovforslag, som netop handler om at sætte fokus på at gøre arbejdsvilkårene lempeligere. Det her handler ikke om at skulle omgås reglerne.

Jeg synes stadig væk, at det er utrolig vigtigt at sætte fokus på, hvor længe det pågældende udenlandske kabinepersonale rent faktisk arbejder i Danmark. Flyet lander i Danmark og rører dansk jord, det tager 10 minutter at taxie ind til holdepladsen, så overnatter kabinepersonalet i Danmark, men er dog ikke på arbejde, kommer ud til maskinen næste morgen og flyver tilbage til deres oversøiske destination, hvor de hører hjemme, hvor de bor, og hvor de har ansættelsesvilkår efter de gældende regler der.

Så jeg synes sådan set, at det lyder fuldstændig fornuftigt, og jeg støtter naturligvis forslaget, som det ligger her, men vil i øvrigt nævne, at jeg også er imødekommende over for den videre behandling af det her i udvalgsarbejdet. Jeg glæder mig til, at vi får mulighed for at have en dialog både med SAS og med CAU, altså kabinepersonalets faglige organisation, i forbindelse med udvalgsbehandlingen allerede nu her på torsdag.

Den fg. formand(Karen J. Klint):

Så er det spørgeren med anden og sidste bemærkning.

Henrik Dam Kristensen(S):

Det sidste synes jeg selvfølgelig var meget vigtigt, for det har jo været sådan indtil nu, at der i ord - men måske ikke altid i gerning - har været bred politisk enighed om, også når vi kigger på arbejdsmarkedets parter, at globaliseringen er et gode, som også giver os nogle udfordringer, men at de udfordringer ikke skal klares, ved at vi så går ned på laveste fællesnævner. Vi har tværtimod også i forbindelse med øststøtten og alt muligt andet fastholdt, at det skal være på danske løn- og arbejdsvilkår.

Nu er regeringen så tilsyneladende i skred, og derfor er det gode spørgsmål jo, om det er et brud i forhold til det, man indtil nu har sagt, og om man vil være velvillig, hvis andre faggrupper også kommer med krav? Det kunne være, som det blev sagt før, lastbilchauffører og rejsemontører; man kunne forestille sig temmelig mange, som kunne se en kæmpefordel i, at man nu kunne undgå danske løn- og arbejdsvilkår. Og det forekommer lidt mærkeligt, fordi ordføreren også i sin tale sagde det, og hvis man kigger lovforslaget igennem, kan man se, at der står danske løn- og arbejdsvilkår ganske mange gange, hvilket jeg er godt tilfreds med.

Men så er der lige et hjørne her, hvor kæden efter min mening hopper af, og jeg spørger så: Hvor mange kæder kan der komme til at hoppe af i den kommende tid?

Den fg. formand(Karen J. Klint):

Værsgo at svare.

Karen Ellemann(V):

Jeg mener naturligvis ikke, at der er tale om, at nogen kæde hopper af, for spørgeren sætter jo lige præcis igen fokus på det, der er sagen, nemlig at det handler om, at når man arbejder i Danmark, på dansk jord, arbejder man naturligvis under danske løn- og arbejdsvilkår. Og i det her tilfælde - både for kabinepersonalet og for medarbejdere i skibsfart - er det jo netop kun i de perioder, hvor man anløber en dansk havn eller lander i en dansk lufthavn i meget, meget kort tid. Så nej, derfor kan jeg slet ikke forestille mig, at der skal være følgevirkninger af det her for chauffører osv. Selv om det er et lille land, tager det trods alt et vist antal timer at komme igennem Danmark, så der er tale om nogle andre vilkår der.

Den fg. formand(Karen J. Klint):

Tak til ordføreren. Jeg ser ikke flere spørgere, så vi går videre i ordførerrækken. Og den næste ordfører er hr. Henrik Dam Kristensen.

(Ordfører)

Henrik Dam Kristensen(S):

Både jeg og Socialdemokratiet synes, at det er et vigtigt lovforslag. Det går ud på, at vi får skaffet kvalificeret arbejdskraft til Danmark, og der er for mig ikke nogen tvivl om, at der er en række steder, vi har brug for det. Jeg tror, man kan finde ret mange virksomheder, hvor det er sådan, at netop den manglende mulighed for at skaffe kvalificeret arbejdskraft er med til at forhindre, at vi får endnu flere arbejdspladser, og er med til at dæmpe væksten hos en række virksomheder. Jeg tror, at der er eksempler på, at økonomien og dynamikken lider skade, ved at vi alt for ofte kan mangle den kvalificerede arbejdskraft.

Vi har i lang tid haft en diskussion om EU's udvidelse og om øststøtten. Der har været et bredt politisk flertal, som har håndteret det, og det tror jeg sådan set har været til gavn for alle. Nu udløber øststøtten som følge af, at de 7 år er gået, og derfor synes jeg, at det er rigtigt set af regeringen, at lovforslaget her tager sigte på en række andre lande, så jeg er som sådan positiv over for det.

Jeg synes, det er vigtigt, at man udvider positivlisten, for det er med til at skaffe kvalificeret arbejdskraft på bachelorniveau, altså nøglemedarbejdere, der kan være med til sikre endnu flere arbejdspladser. Jeg synes også, at nedsættelsen af beløbsgrænsen fra de 450.000 kr. til 375.000 kr. er ganske udmærket. Det er også udmærket, at vi får udvidet greencardordningen, så den bliver mere fleksibel, og at vi sikrer, at hvis man har fået afslag på opholdstilladelse og altså ikke har mulighed for at blive i Danmark, men man har fast arbejde, så har man nu lov til at blive her.

Så alt i alt er der et fornuftigt lovforslag her, men der er to ting, der er problematiske, må jeg sige til ministeren:

Den ene ting er, at jeg synes, at det fremgår af høringssvarene, at arbejdsmarkedets parter ikke føler, at de er kommet langt nok med ind i den videre proces. Jeg synes, at øststøtten viste, at det, at arbejdsmarkedets parter er tæt på, er vigtigt. Så det synes jeg at der bør kigges på.

Den anden ting er selvfølgelig den værste, og det er hele SAS-delen. Jeg synes for det første, at man griber ind i en konflikt, i en løbende retssag, og jeg synes, det afgørende er, at man nu her - som der også var en diskussion om lige før med Venstres ordfører - på skrift siger, at man ikke vil anerkende, at der gælder danske løn- og ansættelsesvilkår. Jeg synes, at det signal, som regeringen sender her, om hvordan vi tackler hele diskussionen om globaliseringen, er farligt, og på lang sigt er det til stor skade. Jeg synes, at regeringen skulle tænke sig om endnu en gang.

Rent faktisk er det sådan med det her meget vigtige lovforslag, at man ved at kigge på de skønhedspletter, som der er vedrørende det, man godt kunne tillade sig at kalde Lex SAS, og ved at ændre det og sørge for, at det bliver bragt i orden, rent faktisk ville kunne få et meget bredt flertal bag lovforslaget i Folketinget. Det tror jeg sådan set var til gavn for alle parter.

Den fg. formand(Karen J. Klint):

Tak til ordføreren. Og der har meldt sig i hvert fald en enkelt spørger: fru Karen Ellemann.

Karen Ellemann(V):

Det er da utrolig glædeligt, at Socialdemokraternes ordfører bakker forslaget op. Da vi allerede tidligere er blevet enige om, at vi i udvalgsarbejdet vil kigge nærmere på kabinepersonalet, er det ikke kabinepersonalet, jeg vil bruge mit spørgsmål på, men derimod en undren: Mig bekendt er Socialdemokraterne ikke med i den øvrige del af aftalen om en jobplan. Naturligvis er det så glædeligt nu at opleve en positiv holdning til rekruttering af den udenlandske arbejdskraft, men hvordan kan det være, at man kun vælger en lille del at nikke til her, mens man faktisk har valgt at ryste på hovedet til det andet?

Den fg. formand(Karen J. Klint):

Værsgo til ordføreren.

Henrik Dam Kristensen(S):

Det var rent faktisk sådan, at den anden del, som hænger sammen med aftalen om en jobplan, først blev behandlet i fredags, så vidt jeg ved. Der var to klare argumenter fra Socialdemokratiet: Det var de supplerende dagpenge og en præmiering af de 64-årige over skatten. Og jeg tror, at specielt det med de supplerende dagpenge får så katastrofale følger, at vi ikke vil kunne medvirke til det.

Men det her er jo to forskellige lovforslag. Og det forhindrer ikke, at man i torsdags førstebehandlede et lovforslag, som ikke var særlig klogt, og at vi så i dag behandler et lovforslag, som faktisk er klogt skruet sammen bortset fra den der del vedrørende SAS, som vi har været inde på.

Derfor signalerer Socialdemokratiet i realiteten til regeringen og i øvrigt også de andre forligspartier, at hvis man ønsker det, kan det rent faktisk lade sig gøre at få et endnu bredere flertal bag sådan et vigtigt lovforslag. Jeg synes, det er et vigtigt lovforslag, for det er jo det, der regulerer, hvordan vi får klaret det par arbejdsmarkedsproblemer, som vi vil have i de kommende år. Og jeg synes, at det i de 7 år, vi har haft en særlov for de nye medlemslande af Det Europæiske Fællesskab, har været en styrke, at der har siddet et bredt flertal bag det. Det er sådan set det signal, vi nu giver til regeringen: Det kan man også få på den her del.

Den fg. formand(Karen J. Klint):

Der er ikke flere bemærkninger til ordføreren, så vi går videre i ordførerrækken. Næste ordfører er fra Dansk Folkeparti: hr. Martin Henriksen.

(Ordfører)

Martin Henriksen(DF):

Det her lovforslag, det her initiativ, er jo sådan set udtryk for den udlændingepolitik, som har været ført siden 2001-2002, og som går på to ben, hvis man kan sige det sådan. På den ene side har vi strammet op over for de landegrupper, som vi ved der er behov for at stramme op over for, og som vi ved ikke bidrager nok til det danske samfund, og på den anden side siger man så, at hvis folk kommer til Danmark og ønsker at bidrage på en fornuftig måde - økonomisk osv. og med hensyn til samfundsudviklingen generelt - jamen så er der mulighed for det.

Det er også vigtigt at sige, at der bl.a. også er mulighed for at skrue op og skrue ned for mængden af udenlandsk arbejdskraft, alt efter hvordan situationen er herhjemme.

Siden 2001 har et flertal i Folketinget ført en stram og retfærdig udlændingepolitik, og politikken har gjort, at antallet af asylansøgere og antallet af personer, der har fået asyl, er faldet drastisk, og det er positivt for det danske samfund.

Det betyder i realiteten, at Danmark fuldstændig har skiftet kurs på udlændingeområdet, men det betyder ikke, at Danmark er blevet et lukket land for udlændinge. Derimod betyder det, at vi nu fører en klog og fornuftig udlændingepolitik, hvor vi - som jeg også sagde før - i grove træk siger nej til dem, der ikke bidrager, og ja til dem, der rent faktisk vil og kan bidrage til en positiv udvikling i Danmark.

Dette lovforslag udmønter dele af jobplanen. Med forslaget styrkes private og offentlige virksomheders muligheder for at tiltrække udenlandsk arbejdskraft på områder, hvor der er mangel på kvalificeret arbejdskraft. Det foreslås, at den nuværende greencardordning udvides efter canadisk forbillede; den nye greencardordning vil give udlændinge adgang til både at opholde sig i og arbejde i Danmark, og et greencard vil fortsat blive tildelt efter et pointsystem til udlændinge med særlige kvalifikationer som følge af uddannelse, sprogfærdigheder m.v. Det støtter Dansk Folkeparti.

Som noget nyt foreslås der med lovforslaget indført en koncernopholdstilladelse, som giver virksomheder her i landet mulighed for, at ansatte i en udenlandsk del af virksomheden periodevis kan tage ophold og arbejde for virksomheden her i landet.

Ved jobskifte foreslås det, at udlændinge omfattet af positivlisten og den foreslåede beløbsordning, som uforskyldt bliver ledige, får mulighed for at blive i Danmark i 6 måneder for at søge nyt arbejde. Igen er der tale om en fornuftig måde at styre udviklingen på, og får man ikke et nyt arbejde, inddrages opholdstilladelsen.

Med jobplanen gennemføres også en række administrative lettelser, som f.eks. at relevante blanketter, der skal udfyldes af arbejdstagere, oversættes til de relevante sprog. Det vil typisk være engelsk, tysk og polsk. Og der kommer et tilbud om internetkurser i dansk, som kan påbegyndes, inden den pågældende person kommer til Danmark.

Med henblik på at sikre en balanceret udvikling vil arbejdsmarkedets parter to gange årligt blive indkaldt for at diskutere udviklingen, ligesom forligskredsen også har mulighed for at skrue op og skrue ned for indvandringen af personer, der kommer for at arbejde, alt efter hvad der er gavnligt for det danske samfund.

Udenlandske arbejdstagere får fremover tilbudt en pakke, som indeholder en beskrivelse af danske forhold, og der vil være mulighed for at få tilknyttet en person, der kan introducere vedkommende og vedkommendes familie til lokalsamfundet og foreningslivet.

I Dansk Folkeparti er vi tilfredse med aftalen og med lovforslaget. Det er dog også vigtigt at understrege, at vi med jobplanen tager en række andre initiativer, bl.a. indføres der bedre vilkår, således at førtidspensionister og folkepensionister og ældre får bedre mulighed for at blive på arbejdsmarkedet eller komme ind på arbejdsmarkedet uden at miste noget. Derudover åbnes der igen for optag på voksenlærlingeordningen i 2008 med mulighed for uddannelse af yderligere 1.500 voksenlærlinge.

Der er altså en lang række initiativer, som samlet set imødekommer de udfordringer, som samfundet står over for. Men i dag behandler vi altså forslaget om kvalificeret udenlandsk arbejdskraft, og Dansk Folkeparti kan med disse bemærkninger støtte forslaget.

Den fg. formand(Karen J. Klint):

Tak til ordføreren. Der har meldt sig et par spørgere, og først er det hr. Thomas Adelskov. Værsgo.

Thomas Adelskov(S):

Ja tak. Det kan jo ikke undre, at jeg også vil spørge Dansk Folkepartis ordfører om den her særlige lex SAS-del, som er i det her lovforslag, for jeg har da - om nogen - været forundret over det i de mange debatter, jeg har haft herinde med Dansk Folkepartis medlemmer om udenlandsk arbejdskraft, når vi har snakket østaftalen eller andet.

I det lovforslag, vi så står med her, går Dansk Folkeparti med åbne øjne ind og sanktionerer - nu var det godt nok ikke i høring, for man ønskede åbenbart ikke for meget kritik af lovforslaget - at der er nogle ansatte i Danmark, der bliver underbetalt, og som arbejder under ringere arbejdsvilkår. Lad mig nævne, at man kan blive fyret, hvis man er gravid, eller hvis man har for mange sygedage osv., hvilket ikke gælder danskere. Der en klar forskelsbehandling mellem ansatte danskere og ansatte udlændinge i en dansk virksomhed, som opererer i Danmark.

Kunne jeg bare få sådan et par stikord om, hvorfor Dansk Folkeparti, når det gælder kinesiske stewardesser, ikke har nogen problemer med underbetalt og undertrykt udenlandsk arbejdskraft?

Den fg. formand(Karen J. Klint):

Værsgo til ordføreren.

Martin Henriksen(DF):

Nu skal man jo være stor nok til at erkende sine fejl, så jeg vil erkende en lillebitte fejl; jeg skulle have taget et enkelt forbehold, og det enkelte forbehold kommer så nu: Det er jo sådan, at i forbindelse med det her lovforslag er der også noget omkring SAS og de ting, som har været beskrevet i pressen, og det vil vi tage stilling til i udvalgsbehandlingen. Vi ved også, at på torsdag har både arbejdsgivere og arbejdstagere foretræde i udvalget, og så vil vi også lytte til de ting, som de har at sige der. Så der er et lillebitte forbehold, hvis det kan glæde Socialdemokraterne.

Men jeg vil også sige, at hvis man kigger på alt det, som det her lovforslag handler om, er det her jo et meget begrænset hjørne, og det handler om et meget begrænset antal mennesker. Der er to hensyn, der skal tages; det ene hensyn er, at man selvfølgelig skal kigge på, at man ikke svækker SAS's konkurrenceevne, og det andet hensyn er, at man også varetager arbejdstagernes interesser.

Den fg. formand(Karen J. Klint):

Værsgo til hr. Thomas Adelskov for anden og sidste korte bemærkning.

Thomas Adelskov(S):

Det er jo ikke en ny sag det her. Jeg stillede den 13. januar 2006 det første spørgsmål i den her langvarige sag, som endte med, at den forhenværende integrationsminister politianmeldte SAS; der har nu været en retssag, og SAS er blevet dømt for at have illegal arbejdskraft ansat.

Men skal jeg forstå det på den måde, at Dansk Folkeparti er villig til at kigge på forskellige områder, hvis der kommer en arbejdsgiver og siger, at fordi der i Danmark er højere lønninger, vil man altså stå dårligere konkurrencemæssigt, end man ville, hvis nu man flyttede og henlagde produktionen til udlandet? Skal det forstås sådan ud fra den tilkendegivelse, som ordføreren kom med her i salen i dag, at man er villig til at gå ind og kigge på, om en virksomhed så kan have underbetalt arbejdskraft - vel at mærke udenlandsk arbejdskraft, hørte jeg - på danske virksomheder, så længe arbejdsgiveren kommer og godtgør, at man synes, at man står i en dårligere konkurrencesituation?

Den fg. formand(Karen J. Klint):

Ordføreren.

Martin Henriksen(DF):

Hr. Thomas Adelskov må tro, hvad hr. Thomas Adelskov vil tro. Og lad mig så føje til det, at den østudvidelse og den østaftale, som Socialdemokraterne er med i, og som Dansk Folkeparti ikke er med i, jo er et problem og er med til at trykke danske lønninger og er med til at skabe nogle uholdbare situationer på det danske arbejdsmarked. Der er jo tale om mange mennesker fra andre EU-lande, og det bærer Socialdemokraterne en del af ansvaret for - det gør Dansk Folkeparti parti jo sådan set ikke.

Jeg tror godt, at folk, der sidder og lytter derude, kan forstå, at der jo her er tale om et meget, meget begrænset antal mennesker. Der er ikke tale om, at det vil være sådan, hvis man gennemfører det, der ligger i lovforslaget, at noget vil vælte i det danske samfund eller på det danske arbejdsmarked. Det er jo slet ikke det, der er tale om. Der er tale om et meget lille antal mennesker, og vi siger, at vi selvfølgelig ikke vil skabe nogle vilkår, som er urimelige, set i forhold til hvordan andre selskaber, udenlandske selskaber, opererer, og selvfølgelig skal vi også varetage arbejdstagernes interesser. Det er to meget væsentlige hensyn, og hvis vi kan formå at tage begge hensyn i udvalgsbehandlingen, synes vi, at det er rigtig godt.

Tredje næstformand(Holger K. Nielsen):

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren.

Fru Astrid Krag som ordfører.

(Ordfører)

Astrid Krag(SF):

Lovforslaget om rekruttering af udenlandsk arbejdskraft har til formål at gøre det lettere for Danmark at tiltrække højt kvalificeret arbejdskraft fra udlandet. Lovforslaget fremsættes, fordi vi i dag har områder, hvortil det ikke er muligt at skaffe dansk arbejdskraft med de rette kvalifikationer, og er jo i øvrigt en del af en aftale, som er indgået mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Ny Alliance og De Radikale.

Baggrunden for lovforslaget er altså problemet med mængden af kvalificeret arbejdskraft i Danmark, og derfor er det også en væsentlig pointe for os i SF, at lovforslaget om rekruttering af udenlandsk arbejdskraft ikke må træde i stedet for en kontinuerlig indsats for at styrke opkvalificering af den danske arbejdskraft. På bundlinjen er det jo mangel på kvalifikationer og kompetencer i Danmark, der er nogle af de væsentlige årsager til, at virksomhederne i dag ikke kan få den kvalificerede arbejdskraft, de efterspørger.

En styrket indsats for opkvalificering af dansk arbejdskraft vil derfor både være med til at sikre virksomhederne den manglende arbejdskraft og være med til at reducere antallet af mennesker i Danmark, som er uden beskæftigelse. Vi anerkender dog også, at der kan være tilfælde, hvor man ikke kan skaffe den efterspurgte arbejdskraft, selv med målrettet opkvalificering af folk uden beskæftigelse, og at der derfor kan være behov for at kigge på mulighederne for rekruttering af udenlandsk arbejdskraft.

Lovforslaget her indebærer en række forskellige udvidelser af eksisterende ordninger: en udvidelse af positivlisten, nedsættelse af beløbsgrænsen i 450.000 kr.s-reglen, en udvidelse af greencard-ordningen, så man både kan søge og tage arbejde med greencard, indførelse af lettere adgang til jobskifte, en særlig koncernopholdstilladelse og mulighed for, at udlændinge, der ikke kan få deres opholdstilladelse forlænget, kan blive i Danmark, hvis de arbejder 2 år for samme arbejdsgiver.

I SF er vi positive over for tiltag, som vil gøre det mere smidigt for virksomhederne at tiltrække udenlandsk arbejdskraft inden for mangelområder. Vi mener også, det er positivt at udvide greencard-ordningen, så den kan få en faktisk anvendelse, hvilket stort set ikke er tilfældet i dag, og endelig støtter vi også muligheden for fastholdelse af opholdstilladelsen i særlige situationer. Der er altså flere gode ting i lovforslaget.

Men når det er sagt, er der også en række elementer i lovforslaget, som bekymrer os. Overordnet set er det ganske foruroligende, at det ikke har været muligt at få nogen garantier for, at de ansatte udlændinge kommer til at arbejde i Danmark på danske vilkår. Tværtimod står det eksplicit i lovforslaget, at Udlændingeservice ved behandlingen af ansøgninger om arbejds- og opholdstilladelse kun må lægge til grund, at løn- og ansættelsesvilkår er de sædvanlige, når arbejdsgiveren er dækket af en kollektiv overenskomst. Det krav bør gælde for alle virksomheder, ligesom der bør tænkes i muligheden for sanktioner over for de arbejdsgivere, der forsøger at ansætte udlændinge på ringere vilkår end de gældende danske.

Derudover er der grund til at være bekymret over den særlige koncernopholdstilladelse og de lempelige regler ved jobskifte, da de kan rumme en risiko for import af arbejdskraft, der kan komme til at fungere som egentlige løntrykkere i Danmark. Koncernopholdstilladelsen giver som bekendt virksomheder her i landet bedre muligheder for, at ansatte i en udenlandsk del af virksomheden periodevis kan tage ophold og arbejde for virksomheden her i landet. Her skal vi have sikkerhed for, at der er tale om reelle koncernforhold og ikke blot en omgåelse af udlændingelovens regler om arbejds- og opholdstilladelse i Danmark.

Det fremgår heller ikke af lovforslaget, hvorfor koncerner ikke bare fortsat kan benytte sig af de allerede eksisterende muligheder for at søge opholds- og arbejdstilladelse til deres medarbejdere. Hvis problemet er stiv sagsgang eller manglende ressourcer til sagsbehandling i Udlændingeservice, ville det måske være et godt sted at tage fat i stedet for at indføre denne særlige adgangsvej for koncerner.

På samme måde giver de lempelige regler om jobskifte for udlændinge i Danmark også grund til bekymring. Det er i hvert fald fuldstændig afgørende, at lempelserne ikke åbner en bagdør for ansættelse af udenlandsk arbejdskraft på løn- og ansættelsesvilkår, der ligger under de sædvanlige danske.

Så summa summarum: SF er i tvivl om, hvorvidt vi vil være i stand til at stemme for forslaget. Det vil i hvert fald forudsætte nogle garantier fra de implicerede ministre for, at planen for rekruttering af udenlandsk arbejdskraft ikke kommer til at medføre, at udenlandsk arbejdskraft arbejder i Danmark på vilkår, som er ringere end de sædvanlige danske forhold, samt, som det også blev nævnt af Socialdemokraternes ordfører, at arbejdsmarkedets parter er tilstrækkeligt inddraget i forvaltningen af reglerne.

Vi vil med stor interesse følge behandlingen af lovforslaget i udvalget og så tage stilling til, hvordan vi stiller os til forslaget.

Tredje næstformand(Holger K. Nielsen):

Der er ingen korte bemærkninger, så tak til ordføreren.

Så er det fru Helle Sjelle som ordfører.

(Ordfører)

Helle Sjelle(KF):

Der er vist ingen tvivl om, at vi har mangel på arbejdskraft her i Danmark, og der er heller ingen tvivl om, at vi også fremover kommer til at arbejde meget mere med at tiltrække arbejdskraft her til landet, hvis vi også fremover skal kunne opretholde den velfærd, som vi har i dag.

Derfor er det også ganske nødvendigt, at vi arbejder mere med de her ting, det er nødvendigt, at der er tilstrækkeligt med arbejdskraft, og det er nødvendigt med de tiltag, som lovforslaget her indebærer. Det er, som en del andre ordførere også har været inde på, f.eks. en udvidelse af positivlisten, en nedsættelse af beløbsgrænsen, en udvidet greencard-ordning, indførelse af koncernopholdstilladelse, fastholdelse af opholdstilladelse i særlige situationer og endelig en forbedring af udlændinges mulighed for at skifte job.

Lad mig sige, at det alt sammen er tiltag, som vi finder er meget nødvendige for vores arbejdsmarked. Det er derfor, vi synes, det er et godt forslag, der ligger her, og det er også derfor, vi støtter forslaget.

Tredje næstformand(Holger K. Nielsen):

Tak til ordføreren. Så er det hr. . Var der en kort bemærkning? Undskyld. Hr. Thomas Adelskov for en kort bemærkning.

Thomas Adelskov(S):

Ja tak.

Ordføreren er jo medlem af et parti og støtter en regering, som også har været med til at lave en østaftale, der byggede på et grundlæggende princip om, at der gerne måtte komme udenlandsk arbejdskraft til Danmark, i dette tilfælde fra de nye østeuropæiske EU-lande, men at det var meget vigtigt for os, at det blev på danske løn- og arbejdsvilkår. Vi har i den forbindelse lavet en række regler, hvorefter vi meget hårdt har straffet virksomheder, som har haft illegal arbejdskraft ansat. Jeg er vidende om, at der f.eks. er virksomheder, som har haft udenlandsk arbejdskraft ansat og troede, det var i orden, fordi vedkommende havde et skattekort, men bagefter fandt man så ud af, at der ikke lå en arbejdstilladelse bag skattekortet. Bødestørrelsen for en sådan forseelse ligger på omkring 30.000 kr.

Med dette lovforslag er man nu i gang med at lave en Lex SAS. Man er i gang med at godtgøre SAS, på trods af at man har været vidende om, at SAS i mange år har fløjet med illegal arbejdskraft, og på trods af at SAS, selv om det er blevet dømt, er fortsat med at flyve med illegal arbejdskraft og vil blive ved med at underbetale og stille udenlandske lønmodtagere ringere på dansk grund.

Jeg vil bare gerne høre, om ordføreren, som er medlem af et parti, der ellers hævder at være meget retsbevidst, synes, det er i orden, at man på den måde belønner SAS for mange års lovbrud.

Tredje næstformand(Holger K. Nielsen):

Ordføreren.

Helle Sjelle(KF):

Jeg er enig med hr. Thomas Adelskov i, at vi selvfølgelig skal tage de problemstillinger, der blev nævnt, ganske alvorligt. Men jeg er også enig i, at det er fornuftigt, at man laver denne Lex SAS, om man så må sige, som hr. Thomas Adelskov nævner.

Tredje næstformand(Holger K. Nielsen):

Hr. Thomas Adelskov.

Thomas Adelskov(S):

Ja, det var en for og en imod. Jeg forstår, at ordføreren er enig i, at det et stort problem, at SAS ikke overholder loven, at SAS underbetaler, og at SAS ansætter på ringere vilkår, end man gør i Danmark, men alligevel støtter Det Konservative Folkeparti, at man laver denne Lex SAS.

Hvis det nu havde været enhver anden dansk virksomhed end lige en statsejet virksomhed, hvor finansministeren står som ejer af de danske aktier, tror den konservative ordfører så, at man havde set gennem fingre med en virksomhed, der bare gang på gang med åbne øjne nærmest håner Folketinget og lovgivningen ved at blive ved med at overtræde landets love? Tror den konservative ordfører så, man havde lavet en Lex Anden Virksomhed?

Tredje næstformand(Holger K. Nielsen):

Ordføreren.

Helle Sjelle(KF):

Det er jo et hypotetisk spørgsmål, men jeg kan i hvert fald sige, at vi synes, at forslaget, som ligger her, og som opstiller en plan, der også indbefatter den såkaldte Lex SAS, som hr. Thomas Adelskov taler om, er ganske fornuftigt, og det er også derfor, vi støtter det, der ligger i forslaget.

Men jeg vil også gerne sige: Lad os nu tage en grundig og seriøs udvalgsbehandling af forslaget. Jeg kunne altså høre på Socialdemokratiet, at der ikke er mange ting, der skiller os ad, før det kommer dertil, at Socialdemokratiet synes, det kunne være interessant at være med i jobplanen, så lad os se nærmere på tingene under udvalgsarbejdet.

Tredje næstformand(Holger K. Nielsen):

Ja tak. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Hr. Morten Østergaard som ordfører.

(Ordfører)

Morten Østergaard(RV):

For Det Radikale Venstre var netop den her del af jobplanforliget og -aftalen en meget væsentlig grund til, at vi overhovedet gik med i aftalen. Det er sådan, at vi meget gerne så, at vi fik et helt nyt og meget simplere system for rekruttering af udenlandsk arbejdskraft, et system, som havde meget mindre bureaukrati, var meget mere effektivt og var lettere at forstå ude i verden omkring os. Vi har som et indspil til forhandlingerne foreslået - og det forslag vil jeg gentage her - at man erstatter de nuværende ordninger, sådan at der kun er to måder at komme til Danmark på for medarbejdere, der kommer fra lande uden for EU, og det er med et greencard og et bluecard. Et greencard skal omhandle kvalifikationer. Det er så kommet med i lovforslaget og i aftalen her, præcis som vi foreslog, dengang regeringen indførte sit sølle forsøg på et greencard sidste sommer, hvor man blot indførte et jobsøgningsvisum. Nu får vi et rigtigt greencard, og det er vi meget tilfredse med, om end vi kunne have ønsket os, at pointkravene var lidt lavere; det er bl.a. sådan, at man skal bruge 80 point for at få et greencard, og man får 55 point for en ph.d. Vi har nok det synspunkt, at hvis man har en ph.d., skal man være velkommen i Danmark. Men ikke desto mindre er vi glade for, at vi får et reelt greencard.

Den anden del er det, vi kalder et bluecard, og det omhandler, at hvis man kan få et job, hvor man kan få en vis aflønning, så skal have adgang til det, og så er det altså lønnen, der er det afgørende. Her er det altså ikke noget med uddannelse og godkendelse det ene og det andet sted, her er det alene, om virksomheden vurderer, at arbejdskraften er det værd, som man nu har lagt som grænse, og den grænse kan så flyttes i forhold til konjunkturerne. Her er det lykkedes os at få sænket den nuværende beløbsgrænse inden for den jobkortordning, der findes, og det er så blevet 375.000 kr., som jeg husker det. Vi havde jo ønsket, at den skulle være lavere, vi havde gerne set, at vi i den nuværende konjunktursituation gik så langt ned som 275.000 kr., men vi er glade for, at den er blevet sænket, og vi er glade for, når nu ikke man kan blive enige om at lægge snittet lavere, at man så til gengæld er blevet enige om at bruge nogle objektive kriterier for den såkaldte positivliste, som altså løbende nu bliver opdateret, afhængig af hvad der er af mangelsituationer rundtomkring i det danske samfund.

Så det, man kan sige, er, at vi med den her ordning har fået forbedret systemet en smule, men ikke nær skabt den forenkling, der var nødvendig, for at vi rigtig skulle være konkurrencedygtige på den internationale scene.

Hvad har vi så måttet gøre i stedet for? Ja, så har vi i stedet for forsøgt at få givet den kæde, som altså efter vores mening har alt for mange led og indeholder alt for meget bureaukrati, lidt mere olie undervejs. Og der vil jeg gerne trække det frem, som handler om, at der nu er et sagsbehandlingsmål på 30 dage, hvilket betyder, at man altså i dag kan forvente og regne med, at sagen er klaret og behandlet inden for 30 dage, hvis virksomheden sørger for, at sagen er fuldt oplyst, når den har fundet en medarbejder i udlandet. Det er vi selvfølgelig spændt på om man kan leve op til, og om regeringen har afsat nok ressourcer til, at man i Udlændingeservice kan levere den vare. For hvis man kan det, så er vi i sandhed nået langt, for det kan man overhovedet ikke leve op til i dag.

Der er vi utrolig glade for at være en del af forligskredsen, for så længe ordningerne skal være så komplekse, som man altså stadig væk fra regeringens side insisterer på de skal, betyder det, at vi i hvert fald kan holde øje med løbende, at sagsbehandlingstempoet er af en sådan karakter, at det ikke er en erhvervshindring, som reglerne bliver administreret i dag.

Vi er også glade for de familiepakker, som skal sikre, at en bedre modtagelse af bliver gennemført. Vi ved, at det er et problem at modtage og fastholde medarbejderne og deres familier, når de først er blevet lokket til, så vi er godt tilfredse med de familiepakker.

Den sidste ting, jeg også skal huske at nævne, er, at vi også er meget glade for, at der er blevet indført mere fleksible regler for jobskifte. Der har vi også haft nogle meget ufleksible regler. Vi er også glade for den del, der trods alt kom med, der går ud på, at hvis man f.eks. som familiesammenført mister sit opholdsgrundlag, så er det ikke længere et krav, at man er faglært, så kan man rent faktisk fortsat beholde sin opholdstilladelse i Danmark, hvis bare man har haft 2 års beskæftigelse hos den samme arbejdsgiver. Det havde været bedre, om det var blevet kortere, men det er godt, at det nu er sådan, at enhver, der kommer hertil, ved, at de med 2 års arbejde hos den samme arbejdsgiver i altovervejende grad selv kan skabe sig et fast grundlag under fødderne i form af en fast opholdstilladelse.

Samlet set synes vi, at den aftale, vi lavede med jobplanen, er et skridt i den rigtige retning, om end der stadig væk er masser af plads til forbedringer, og vi håber at kunne præge den fortsætte udvikling i forligskredsen.

Så er der efterfølgende fra ministeren kommet et ønske om at tilføje et punkt om udenlandsk kabinepersonale. Der har vi i første omgang - fordi det jo er en sag, der har kørt længe - sagt ja til, at det kunne føjes ind i lovforslaget. Vi er stadig væk konstruktivt indstillet, vi synes, det er fair nok, at luftfartsselskaber skal have mulighed for at ansætte udenlandsk kabinepersonale uden arbejdstilladelse. Men vi må holde fast i, at vores tilgang til det er, at det så skal være på almindelige danske løn- og arbejdsvilkår. Det er det princip, som styrer politikken i forvejen, og det er derfor, at det er det, vi har lagt op til. Vi håber, at vi i løbet af forhandlingerne kan komme i den retning og sikre, at den ordning - med den fleksibilitet, som også SAS har brug for, og som vi gerne leverer - bliver fuldt forsvarlig.

Tredje næstformand(Holger K. Nielsen):

Ja tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Thomas Adelskov.

Thomas Adelskov(S):

Jeg vil godt kvittere for den tale, som De Radikales ordfører holdt. Jeg kan på Socialdemokraternes vegne sige, at det sådan set er den samme pointe, vi har i forhold til det kinesiske kabinepersonale, som jo er stenen i skoen i den her sammenhæng.

Jeg skal bare lige høre, om jeg har forstået forligsgrundlaget i forhold til jobplanen rigtigt. De Radikale siger, at forudsætningen for, at man skal give det udenlandske kabinepersonale arbejdstilladelse, er, at de får den på danske løn- og arbejdsvilkår, og det synes vi er helt i orden. Men er forligsteksten så ikke skruet sådan sammen, at det her lovforslag ikke kan gennemføres, uden at De Radikale accepterer, at det er en del af lovpakken, og at De Radikale har vetoret, i forbindelse med hvilke elementer der indgår i den lovpakke, der ligger inden for forligsrammen? Skal det forstås sådan, at når De Radikale nu tilkendegiver, at forudsætningen er, det skal være på danske løn- og arbejdsvilkår, så bliver det sådan, og ellers ryger den her Lex SAS ud af lovforslaget?

Tredje næstformand(Holger K. Nielsen):

Ordføreren.

Morten Østergaard(RV):

Spørgsmålet om udenlandsk kabinepersonale er ikke en del af aftalen om jobplanen. Integrationsministeren har haft et ønske om, at det kom med i lovforslaget, og beklageligvis har det sådan set ikke engang været i høring. Derfor betragter vi det som et tillæg, som vi har accepteret, fordi vi syntes, at det var udmærket, at det kom til debat, og fordi vi syntes, det var udmærket også at skabe mere fleksibilitet på det her område, men det er klart, at hvis vi skal gennemføre lovforslaget, skal forligspartierne selvfølgelig være enige om, hvordan det skal se ud, og derfor forventer vi naturligvis, at vores synspunkter bliver hørt og at der kommer en reel dialog om det under udvalgsbehandlingen.

Tredje næstformand(Holger K. Nielsen):

Der er ikke flere korte bemærkninger.

Så er det fru Johanne Schmidt-Nielsen som ordfører.

(Ordfører)

Johanne Schmidt-Nielsen(EL):

Jeg vil da starte med at kvittere til De Radikale, til hr. Morten Østergaard, for den sidste pointe, nemlig at kabinepersonale selvfølgelig skal arbejde på danske løn- og arbejdsvilkår.

Jeg synes faktisk, at det her forslag indeholder nogle gode elementer. Enhedslisten har ikke nogen indvendinger imod, at der kommer udenlandske arbejdere til Danmark. Vi går ind for, at udlændinge kan rejse frit og søge arbejde i et hvilket som helst land under de regler for arbejdssøgning og udførelse af arbejde, der måtte være gældende. Omvendt anerkender vi også ethvert lands ret til selv at fastlægge reglerne herfor, så længe de regler selvfølgelig ikke strider mod grundlæggende menneske- og lønmodtagerrettigheder.

I Danmark skal det være en ufravigelig betingelse, at udenlandske arbejdere er omfattet af en overenskomst, eller at arbejdsgiverne kan dokumentere, at arbejdet foregår på almindelige overenskomstmæssige vilkår. Det sikres ikke i den eksisterende lovgivning og heller ikke i det konkrete forslag, L 132. Ligesom østaftalens pæne formuleringer ikke hindrer social dumping, er der heller ikke i det her forslag noget, der hindrer omgåelse af pæne formuleringer om ordnede forhold på det danske arbejdsmarked.

Det er beklageligt, at forslaget ikke sikrer, at arbejdsmarkedets parter er involveret i ændringer i jobkortordningen, herunder fastlæggelse af beløbsgrænsen og kontrol med, at ansættelserne reelt sker på sædvanlige løn- og arbejdsforhold. Det er den første generelle indvending.

Den anden generelle og lige så vigtige indvending er, at lovforslaget bidrager til det dræn af højtuddannede, der bliver et større og større problem i en række tredjeverdenslande. Når Midtengruppen i Nordisk Råd, som regeringspartiet Venstre jo tilhører, bl.a. har foreslået at undlade aktiv rekruttering af sundhedspersonale fra sårbare lande, der selv mangler sundhedspersonale, og ønsker en international aftale på området, er det et udtryk for erkendelse af det umoralske i at lade tredjeverdenslande betale for uddannelse af den arbejdskraft, vi mangler i Danmark.

Hvert år emigrerer 20.000 afrikanske sundhedsarbejdere fra det afrikanske kontinent til Europa og Nordamerika. Der er flere sundhedsarbejdere fra Malawi i Manchester end i Malawi, og der er flere læger fra Benin i Frankrig end i Benin. Fra 1992-2002 mistede Ghana tre fjerdedele af sine 800 læger. Sådan nogle kendsgerninger, der i øvrigt også præger andre områder, udløser af en eller anden årsag ikke nogen konkrete initiativer. Hvorfor diskuterer vi ikke en uddannelsesmæssig kompensation til fattige lande, når vi henter fattige landes højtuddannede til Danmark? Hvorfor behandler vi ikke et lovforslag, der handler om, hvordan vi kan sikre uddannelse af tilstrækkeligt sundhedspersonale i Danmark?

Med andre ord: Jeg synes, der er nogle gode elementer i forslaget, men der er nogle meget principielle ting på spil. Vi har nogle indvendinger, som der bestemt ikke bliver taget højde for, og derfor kan Enhedslisten ikke støtte forslaget.

Tredje næstformand(Holger K. Nielsen):

Tak til ordføreren.

Så er det integrationsministeren.

Integrationsministeren(Birthe Rønn Hornbech):

Jeg vil meget gerne sige tak de partier, der har tilsluttet sig forslaget. Vi har jo siddet en række partier og forhandlet om dette forslag, og jeg siger også tak til de ordførere, som først og fremmest har fremhævet alle de konstruktive og nyttige ting for vort land, som det jo er, at vi nu får mere arbejdskraft til Danmark. Så tak til Venstre, De Konservative, De Radikale og Dansk Folkeparti.

Jeg er lidt i tvivl om, hvad Socialdemokratiets holdning er. Man har gjort meget ud af at tale om den lille del, som er kabinepersonalet. Jeg vil godt sige om den bestemmelse, at der jo er tale om en bestemmelse med et meget snævert anvendelsesområde. Der er tale om en bestemmelse, som varetager danske interesser. Der er tale om en bestemmelse, som, hvis den ikke er der, måske kan medføre, at arbejdspladserne går fra Danmark. Jeg ved ikke, om det er det, man forestiller sig. I dag skal man forestille sig, at flyene lander ved siden af hinanden, og der er altså stor forskel på vilkårene, om det er et dansk fly, eller om det er et udenlandsk fly. Bestemmelsen er afgrænset på den måde, at den kun vedrører meget lange flyrejser, fordi der på dansk luftterritorium jo kun er en flyvetid på ganske få minutter.

Fru Astrid Krag var lidt bekymret over flere af forslagene, og jeg håber da, at fru Astrid Krag under udvalgsbehandlingen - eventuelt med spørgsmål, som jeg så kan svare på - vil få sin bekymring bortvejret. Vi mener, at det er formuleret på en måde, så fru Astrid Krag ikke behøver at være bekymret.

Politianmeldelse og afsigelse af dom mod SAS har været nævnt flere gange. Jeg vil godt sige, at forslaget, som det er fremsat, jo er fremsat af mig personligt. Jeg har såmænd af gode grunde ikke haft så meget med forhistorien at gøre, og når der bliver spurgt, om jeg ville have fremsat et lignende forslag om andre, eller om jeg ikke ville, så vil jeg sige, at det jo netop drejer sig om at få det afgrænset så meget, at det netop ikke drejer sig om andre. Der er nogle, der har spurgt: Hvad så med tog og skib? Jamen det er jo, fordi det er så få minutter, der er tale om man er i dansk luftrum, at vi overhovedet kunne drømme om at fremsætte det.

Det er klart, at hvilken succes det her lovforslag får - det er jeg helt enig med hr. Morten Østergaard i - jo selvfølgelig har noget at gøre med, hvordan det bliver udmøntet, og jeg kan godt sige til hr. Morten Østergaard, at jeg selv lægger meget vægt på, at vi nu får opfyldt de betingelser, der er stillet, og det vil såmænd ikke være mig ukært, når hr. Morten Østergaard vil sidde på mig hele tiden og kontrollere, om det bliver gjort, som det skal. Der kan måske blive en lille indkøringsperiode, men som hr. Morten Østergaard også har set, løber tiden på 30 dage selvfølgelig fra den dag, hvor alt materiale er til rådighed. Jeg har selv formuleret under forligsforhandlingerne, at det skulle være på den måde, fordi det desværre nogle gange kan være lidt svært at få skaffet oplysningerne til veje. Jeg vil selv gøre en meget stor indsats for folkeoplysning over for arbejdspladserne, således at man er klar over, hvor vigtigt det er med en hurtig sagsbehandling, og at skal oplysningerne være til stede.

Ud fra det, jeg har hørt i dag, kan jeg altså ikke blive bekymret over den bestemmelse, der er sat ind om kabinepersonale, men jeg uddyber naturligvis meget gerne i udvalget gennem svar på spørgsmål eller på anden måde, hvor snæver en anvendelse der skal være, for det skal være en snæver anvendelse. Det her er ikke en lex SAS. Det er ikke, fordi de skal have særbehandling. Det er alene danske interesser, der har drevet mig til at fremsætte det her forslag, og meningen er, at det skal være et meget, meget snævert anvendelsesområde.

Tredje næstformand(Holger K. Nielsen):

Tak til ministeren. Der er en kort bemærkning fra hr. Martin Henriksen.

Martin Henriksen(DF):

Det er et spørgsmål, der ikke handler om SAS, men forandring fryder.

Jeg vil spørge ministeren, om ministeren er enig med Dansk Folkeparti i, at det, der er formålet med de redskaber og systemer, som vi har og nu til dels udvider lidt, er at sige, at når Danmark i perioder har brug for kvalificeret udenlandsk arbejdskraft, er der mulighed for, at den arbejdskraft kan komme ind og virke i landet, og når vi kommer en situation, hvor nogle kloge mennesker siger, at der venter en lavkonjunktur et stykke ude i fremtiden, er en del af tanken med redskaberne også at kunne sige, at så kan man også nedjustere.

Vi mener, man skal kunne lukke op, når der er behov for at få kvalificeret arbejdskraft ind, og lukke ned, når der ikke er behov for det, og er ministeren enig med Dansk Folkeparti i, at det er formålet med de redskaber?

Tredje næstformand(Holger K. Nielsen):

Ministeren.

Integrationsministeren(Birthe Rønn Hornbech):

Det er jeg fuldstændig enig med Dansk Folkeparti i.

Nu sagde hr. Martin Henriksen en del, for vi ved jo, der er nogle, der kan få lov til at beholde deres arbejde, når de har været her tilstrækkelig længe osv. osv. Men som jeg også sagde under de indledende forhandlinger i Integrationsministeriet om forslaget her, hvor jeg tror det var hr. Martin Henriksens kollega, der var til stede, lægger jeg meget vægt på, at der her skal være nogle mekanismer, vi kan skrue på, og det mener vi også der er, så vi netop undgår, at der pludselig er mennesker, der står uden arbejde.

Samtidig er det klart, at på dette område vil vi som på alle andre områder naturligvis holde et vågent øje med, at de, der ikke skal blive her og får inddraget deres opholdstilladelse, når opholdstilladelsen ophører, også skal udrejse. Her er vi fuldstændig enige, for det er en klar forudsætning for den aftale, vi har indgået sammen.

Tredje næstformand(Holger K. Nielsen):

Hr. Martin Henriksen.

Martin Henriksen(DF):

Det skal jeg gøre ganske kort. Jeg vil bare gerne kvittere for det meget fornuftige svar, som ministeren leverer her, for så er der i hvert fald et flertal i Folketinget, som siger, at det er helt afgørende, at der ikke tages arbejdspladser fra danskere, men at vi netop kan lukke op og lukke ned, så jeg kvitterer bare og siger tak for et godt svar.

Tredje næstformand(Holger K. Nielsen):

Ministeren.

Integrationsministeren(Birthe Rønn Hornbech):

Ja, og jeg tilkendegiver gerne yderligere, at det her jo ikke drejer sig om at skyde danskere ud, men om at få gang i produktionen og få flere arbejdspladser. Nogle af tingene vil forhåbentlig også skaffe det, der med et så smukt moderne ord hedder innovation, så lavtlønnede danskere, som er i en gruppe, der slet ikke omhandler udlændinge, men som i dag ikke har arbejde, måske kan få det, fordi der er flere iværksættere, der sætter gang i noget. Det er jo håbet, at der kommer fuldt blus på.

Tredje næstformand(Holger K. Nielsen):

En kort bemærkning fra hr. Henrik Dam Kristensen.

Henrik Dam Kristensen(S):

Ministeren var åbenbart lidt i tvivl om, hvad Socialdemokratiet mener om lovforslaget her, så jeg vil gerne prøve at præcisere det ved at gentage det sidste, jeg sagde i min ordførertale, nemlig at jeg synes, at på en række stræk er det et glimrende lovforslag. Jeg tror faktisk, jeg roste langt de fleste elementer. Jeg sagde også, at der er en sten i skoen, nemlig SAS, som vi også har talt om.

Jeg appellerede sådan set til ministeren om, at hvis ministeren var interesseret, ville ministeren relativt nemt kunne få en endnu bredere tilslutning til lovforslaget end den, som forligskredsen indikerede, altså underforstået også fra Socialdemokratiet. Det, der bekymrer mig, er selvfølgelig SAS-delen, men den har vi været inde på sammen med de andre ordførere, og jeg noterede mig, måske til forskel fra ministeren, at flere af ordførerne, også fra forligskredsen, rakte hånden frem og gerne ville kigge på det. Den radikale ordfører var vel den, der var mest præcis med hensyn til det, der har været Socialdemokratiets budskab, nemlig løn- og arbejdsvilkår.

Det ene, der er bekymrende, er, at der kører en retssag, som ministeriet selv har anlagt, som er halvandet år gammel, og hvor den første dom nu er afsagt. Jeg ved godt, at den er appelleret, men nu kommer man altså med et lovforslag, som i realiteten lovliggør forholdet. Det andet, der bekymrer mig, er en argumentation om, at det sker af konkurrencehensyn, for hvis det sker af konkurrencehensyn, forlader vi jo den argumentation, vi har haft her i Danmark, om, at vi ikke vil være med i globalisering ved at gå ned på laveste fællesnævner, altså gøre danske arbejdsforhold ringere.

Tredje næstformand(Holger K. Nielsen):

Ministeren.

Integrationsministeren(Birthe Rønn Hornbech):

Jeg skal først sige, at hvis man som politiker har den opfattelse, at loven skal ændres, og der oven i købet er en dom, der siger, at der ikke er nogen vej udenom, og at hvis man vil ændre noget politisk, skal der en lov til, jamen så er det jo fremgangsmåden. Altså, jeg synes, man har blandet de to ting sammen på en fuldstændig forkert måde, for hvis en dom siger, at det og det er strafbart, og man som politiker ønsker, at det skal være lovligt, jamen så laver man selvfølgelig en lov, og det er det, forslaget her er udtryk for.

Det er rigtigt, at jeg har påberåbt mig danske hensyn og konkurrencehensyn, men det kan ikke stå alene. Det er jeg fuldstændig enig med hr. Henrik Dam Kristensen i, for så undergraver vi præcis den enighed, der er om det grundlæggende i Danmark; det er jeg fuldstændig enig i. Men det, jeg siger her, er, at lovforslaget har et så snævert anvendelsesområde, og det er et så kort tidsrum med ophold på dansk territorium, der er tale om, at jeg mener, vi må kunne nå til enighed, og kan jeg på en eller anden måde yderligere præcisere det med hensyn til tiden, prøver jeg gerne at finde nogle udveje.

Tredje næstformand(Holger K. Nielsen):

En kort bemærkning fra hr. Henrik Dam Kristensen.

Henrik Dam Kristensen(S):

Jeg bemærkede jo, at vi fra Venstres ordfører og fra andre ordførere i forligskredsen har fået en fremstrakt hånd, mest præcis fra den radikale ordfører. Nu oplever vi, at vi sådan set også får det fra ministeren, og det vil jeg selvfølgelig bare kvittere for. Lad os få diskuteret det her i udvalget og komme helt i dybden med det og så bare sende det klare signal til Socialdemokratiet om, at det, vi er optaget af, og som også er nævnt så mange steder i lovforslaget, nemlig at det skal være på danske løn- og arbejdsvilkår, gælder hele vejen rundt. Det er sådan set det, vi bare beder om at man forfølger.

Jeg vil sådan set kvittere for ministerens udstrakte hånd og lade være med at grave grøfterne dybere og dybere, og så vil jeg endnu en gang sige, at ministeren sådan set er kommet med et godt lovforslag, som oven i købet har mulighed for at samle bredere end forligskredsen. Jeg synes ikke, det vil være så dårligt, hvis man vil være med til at fjerne den lille sten, vi har talt om, og som hedder SAS-delen.

Tredje næstformand(Holger K. Nielsen):

Ministeren.

Integrationsministeren(Birthe Rønn Hornbech):

Jeg vil bare bede hr. Henrik Dam Kristensen om at huske på, at der er tale om få minutters flyvetid inden for en meget lang flyvetid, og det, der er det vigtigste for mig, er, at det ikke kan få afsmittende virkning på andre områder. Det har vi selvfølgelig tænkt over, for det er det allervigtigste, hvis man vil lave en sådan undtagelse, at det ikke får afsmittende effekt, og det kan det heller ikke få, fordi der er tale om så få minutter, at det kun kan overhales af teknologien, hvis der kommer en ny form for luftfartøjer. Men så vil de flyve endnu hurtigere, og så vil der være endnu mindre flyvetid over dansk territorium. Det kan ikke få afsmittende effekt på anden form for transport eller anden form for arbejde, fordi det er en så kort tid, at det kun kan ske med et fly, og så lange stræk, at vi har fastsat et minimum, så vi er sikre på, at det netop er flyvninger til Østen.

Tredje næstformand(Holger K. Nielsen):

Hr. Thomas Adelskov for en kort bemærkning.

Thomas Adelskov(S):

Nu er det jo ministerens eget ministerium, der har anmeldt SAS til politiet for at bryde loven, og jeg ved ikke, hvordan integrationsministeren har det med det, men personligt synes jeg, at det er usmageligt, at en statslig virksomhed bliver ved med at bryde loven, på trods af at man har fået vide fra en myndighed, at det er ulovligt. Jeg synes ikke, det er acceptabelt, og jeg synes, at det er dårligt signal at sende.

Derfor vil jeg også sige til ministeren, som jo bliver ved med at holde fast i det her SAS-forslag, at der er tale om, at SAS - og det fremgår jo tydeligt af dommen - har tjent penge på det her. Det har været et pengespørgsmål, de har tjent penge ved ikke have haft ansat dansk personale, og det er sådan set det, de er dømt for. Når bøden ikke er blevet større end 900.000 kr., skyldes det, at sagsbehandlingen fra myndighedernes side har været langsommelig, både fra Integrationsministeriets side i forbindelse med anmeldelser og med hensyn til politiets behandling af det her.

Derfor synes jeg et eller sted, at den debat, vi har i dag, hvor også ministeren står og forsvarer SAS, sender et meget, meget kedeligt signal om, at det er helt i orden at bryde lovgivningen, fordi der bliver sagt: Vi skal nok gå ind og klappe jer på skulderen bagefter, og så kommer vi med et lovforslag, som hjælper jer. Jeg synes faktisk ikke, det er et kønt signal.

Tredje næstformand(Holger K. Nielsen):

Integrationsministeren.

Integrationsministeren(Birthe Rønn Hornbech):

Nu har jeg jo ikke tidligere arbejdet sammen med hr. Thomas Adelskov, så jeg ved ikke, om det er uvidenhed, eller om det bare er en politisk manøvre, når man i den grad blander tingene sammen.

Altså, vi har anklagemyndigheden og domstolene til at varetage strafferetsplejen her i Danmark, og ved domsafsigelse er der en række ting, man skal tage hensyn til, og foreslår anklagemyndigheden konfiskation af en fortjeneste, så skal domstolene også tage stilling til det. Det er ikke noget, vi har med at gøre. Vi anmeldte naturligvis, fordi handlingerne på det tidspunkt var strafbare og fortsat er strafbare, men når man som vi har den politiske opfattelse, at det ikke bør være strafbart, så skal man selvfølgelig lave en lovændring.

Derfor synes jeg, at det er at blande tingene sammen, for det har ikke noget at gøre med, at der foreligger en dom, eller at det er strafbart - vi har jo netop anmeldt det, fordi det er strafbart. Men man har jo lov til at ændre politisk mening, og det er det er det, vi har gjort, fordi vi synes, at det her er så begrænset et område. Og det drejer sig jo så ikke om SAS alene.

I øvrigt synes jeg, at jeg hørte i radioen, at SAS var holdt op med at flyve med dette kabinepersonale, men det kan vi jo selvfølgelig få undersøgt, hvis der kommer et spørgsmål. Jeg synes, jeg hørte i radioen, at de var holdt op, og jeg vil også godt sige, at jeg sådan set synes, det var klædeligt, indtil vi her i Folketinget har fundet ud af, hvad der skal ske.

Tredje næstformand(Holger K. Nielsen):

Hr. Thomas Adelskov.

Thomas Adelskov(S):

Jeg kan så oplyse over for ministeren, at SAS faktisk også efter dommen blev ved med at flyve med det kabinepersonale. Det var først, da FTF gik ind og foretog en ny politianmeldelse af SAS, at de besluttede sig for at stoppe. Og det er det, jeg et eller andet sted synes er en hån mod Folketinget. Det er en hån, fordi Integrationsministeriet for snart 2 år siden anmeldte SAS til politiet, hvorefter der så foregik en langsommelig proces med hensyn til, hvornår anmeldelsen lå, og hvordan det gik med den, og politiet var lang tid om at behandle sagen, og så foreligger der i år en dom, efter at integrationsministeren har været inde og fremsætte et lovforslag, og oven på det bliver SAS så ved med at flyve med det omtalte kabinepersonale.

Jeg har i østforligskredsen været med til at være meget barsk og hård over for private virksomheder, som har haft ansat illegal østeuropæisk arbejdskraft, og her er der altså tale om en statslig virksomhed, som ansætter illegal arbejdskraft, ikke fra Østeuropa, men fra Kina. Det synes jeg ikke er klædeligt, og jeg synes ikke, at det er i orden, og jeg kan ikke forstå, at integrationsministeren står her i dag og forsøger at argumentere for, at man nu bare skal lave sådan en Lex SAS, og så er alt glemt. Jeg synes faktisk, at det er en uacceptabel opførsel, og jeg synes ikke, at de burde belønnes for det.

Tredje næstformand(Holger K. Nielsen):

Ministeren.

Integrationsministeren(Birthe Rønn Hornbech):

Det ville være lettere at føre en politisk diskussion, hvis hr. Thomas Adelskov holdt sig til sagen og lod være med at blive ved med at promovere sin uvidenhed om, at strafferetspleje er én ting og lovgivning er noget andet. Og det er udtryk for en - undskyld jeg siger det - latterlig, fornærmet drengeattitude at sige, at det er en hån mod Folketinget. Det er overhovedet ikke noget, Folketinget skal tage sig af.

Vi har en anklagemyndighed, politi og domstole, til at tage sig af dem, der overtræder lovene, og jeg synes, at det er meget uklogt af SAS, hvis de bliver ved med at flyve i strid med reglerne. Man kan så sige, at det er en hån mod retssystemet, men altså, det der med, at vi personligt skal føle os fornærmet, synes jeg er for latterligt.

Tredje næstformand(Holger K. Nielsen):

Ja tak. En kort bemærkning fra hr. Morten Østergaard.

Morten Østergaard(RV):

Jeg vil da gerne kvittere for, at ministeren har skrevet sig bag øret, at vi i fællesskab skal sørge for, at der kommer gang i sagsbehandlingen. Et af de firmaer, der måske kan få glæde af det, har jo fyldt meget i debatten i dag, nemlig SAS, fordi den ansøgning om arbejdstilladelse til udenlandsk personale, de har indleveret, jo har været udsat for en meget langsommelig behandling. Så vidt jeg ved, er sagen endnu ikke ekspederet, selv om jeg tror, at ansøgningen har ligget i måske mere end 12 måneder i Integrationsministeriet. Der er sådan set ikke givet et afslag, og man kan sige, at her har vi jo nok god grund til at kigge nærmere på, hvordan noget kan tage så lang tid.

Men jeg vil sådan set bare sige, at for Det Radikale Venstres vedkommende er det stadig væk sådan, at vi synes, det vil være fornuftigt at ende med en ordning, hvorefter udenlandsk kabinepersonale er fritaget for arbejdstilladelse. Derfor synes jeg sådan set, ministeren skulle tage de tilkendegivelser, der er kommet her, for gode varer og indkalde til et møde, hvor vi kan drøfte spørgsmålet, og kan vi skabe et bredt flertal i Folketinget - bredere end det er, fordi vi nu deltager i forligskredsen - synes jeg sådan set, det ville være ganske udmærket. Jeg mener, at vi rent faktisk bør udnytte den konstruktive stemning, der er, til at forsøge at få skabt en løsning, som kan tilfredsstille både luftfartsselskaberne og de ansatte.

Tredje næstformand(Holger K. Nielsen):

Integrationsministeren.

Integrationsministeren(Birthe Rønn Hornbech):

Med hensyn til strafudmålingen er det klart, at det skyldes den lange sagsbehandling. Det siges jo klart, og det er jo helt rimeligt også fastsat ved Menneskerettighedsdomstolen, at sådan gør man. Jeg har skrevet mig bag øret, hvad der sagt fra partierne side, og vender tilbage på den ene eller den anden måde.

Tredje næstformand(Holger K. Nielsen):

Hr. Thomas Adelskov for en ekstra kort bemærkning. Det har formanden mulighed for at give i særlige tilfælde, og det vil han gøre her.

Thomas Adelskov(S):

Nu har jeg jo i længere tid end integrationsministeren beskæftiget mig med denne sag, fordi jeg rent faktisk beskæftiger mig med arbejdsmarkedspolitik og arbejdsmarkedsforhold, og som politiker - og det mener jeg også ministeren burde som politiker - har man adgang til at forholde sig til, om man synes, at når en virksomhed, en institution eller en enkeltperson overtræder dette lands love, bliver de behandlet rimeligt her i Folketinget: Om man skal belønne dem, eller man skal straffe og sanktionere dem, eller hvad man skal gøre.

Derfor synes jeg faktisk, det er et rimeligt spørgsmål til integrationsministeren, som man ikke behøver at beklikke min person med alle mulige insinuationer om. Spørgsmålet til ministeren er: Synes ministeren, det er i orden, at man belønner SAS for at have begået lovbrud i så lang tid, og synes ministeren ikke, det ville være et klarere og et bedre signal at sende til SAS og andre, der tænker på at bryde landets udlændingelove, at vi altså ikke belønner, hvis det er sådan, at de bliver ved med at bryde loven gennem adskillige år, på trods af at de er vel vidende om, at der er tale om lovbrud?

Tredje næstformand(Holger K. Nielsen):

Integrationsministeren.

Integrationsministeren(Birthe Rønn Hornbech):

Jamen jeg gentager: Det er meget vanskeligt at diskutere med hr. Thomas Adelskov, når han bliver ved med at stille det strafferetsplejemæssigt kaptiøse spørgsmål, som nemlig forudsætter noget, som ikke er sandt.

Der er ikke tale om nogen som helst belønning her. Tværtimod er det Integrationsministeriet, der før min tid har anmeldt SAS, SAS er nu blevet dømt, og de har så anket sagen, som de er i deres gode ret til. Hvis de fortsætter med at flyve med det personale, synes jeg ikke, det er særlig klogt af SAS, men det her har aldrig været ment som en belønning. Der har været tale om, at der er en politisk opfattelse af, at det gavner danske interesser, og at det er en så kort flyvetid, at det ikke er rimeligt at forlange, at man over hele territoriet fra Kina og hertil skal følge nogle regler, der er væsentlig skrappere end konkurrenternes.

Tredje næstformand():

Ja tak. Jeg tror ikke, vi kommer videre med denne diskussion nu, men sagen kommer også i udvalgsbehandling, og her er der mulighed for at diskutere den videre, så tak til integrationsministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.