|
Ministeriet for flygtninge Indvandrere og Integration Udlændigelovkontoret |
|
17. marts 2008 JBP/SEM
2008-03-17 høringssvar udlændingeloven.doc |
Dansk Arbejdsgiverforening har følgende bemærkninger til det udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven (Rekruttering af udenlandsk arbejdskraft), som Integrationsministeriet sendte i høring den 12. marts 2008 (j.nr. 2007/4009-71): til høring.
Lovforslaget vil efter DA’s opfattelse gøre det lettere for virksomhederne af få adgang til at tiltrække kvalificeret arbejdskraft fra udlandet. Initiativet vil være et skridt, der kan give et hurtigt og værdifuldt bidrag til arbejdsstyrken, således at mulighederne for at holde fast i opsvinget øges.
Lovforslagets initiativer er udtryk for en offensiv udvikling af det danske arbejdsmarked, så Danmark kan drage fordel af de muligheder et stadig mere åbent globalt arbejdsmarked giver.
Generel bemyndigelse til løbende at justere i adgangskriterierne i de forskellige adgangsveje
Lovforslaget indeholder en bemyndigelse til integrationsministeren til løbende at foretage justeringer i de forskellige adgangsveje. Det er helt afgørende, at sådanne justeringer, forinden de foretages, bliver drøftet med arbejdsmarkedets parter med henblik på at sikre, at eventuelle justeringer er i overensstemmelse med arbejdsmarkedets behov.
Det er centralt, at den ønskede indvandring af arbejdskraft fra 3. lande ikke bliver et konfliktomrÃ¥de pÃ¥ det danske arbejdsmarked. I forbindelse med udvidelsen af EU har den sÃ¥kaldte â€Ã˜st-aftale†medvirket til at sikre, at arbejdskraften fra disse lande kunne virke pÃ¥ vilkÃ¥r, som var i overensstemmelse med de grundlæggende principper pÃ¥ det danske arbejdsmarked.
Det er afgørende, at man ved udmøntning af jobplanen i lovforslag og i de efterfølgende administrative regelsæt lægger Østaftalens model for og fortolkning af løn- og ansættelsesvilkår til grund.
Denne model bygger til forskel på reglerne i de gældende jobkort- og greencard-ordninger på en forståelse for den balance mellem henholdsvis lønmodtager- og virksomhedsinteresser, som det danske overenskomstsystem er udtryk for på forskellige områder af arbejdsmarkedet.
Forslaget om at udvide Green Card ordningen er et væsentligt og nødvendigt skridt i retning af at åbne det danske arbejdsmarked for arbejdstagere fra tredjelande.
På det foreliggende grundlag er det ikke muligt fuldt ud at vurdere den foreslåede pointmodel, da den ikke er detaljeret beskrevet.
Det er af afgørende betydning, at det danske arbejdsmarked bliver åbnet for kvalificerede arbejdstagere, dvs. arbejdstagere som har en uddannelse på bachelor-niveau. Denne type arbejdskraft skal med en uddannelse fra et relevant universitet med de rette sprogkvalifikationer evt. suppleret af arbejdserfaring kunne få opholdstilladelse i Danmark.
I den forbindelse giver det anledning til bekymring, at forsørgelseskravet er sat så højt. Især unge nyuddannede vil kunne have svært ved at honorere et beløb svarende til 12 måneder på starthjælp. Der er ingen tvivl om, at en så høj beløbsgrænse vil være en reel barriere for tilgang af den ønskede arbejdskraft. Det anbefales derfor, at beløbet bliver sat ned.
Lovforslaget indeholder ikke anvisninger på, hvorledes den jobsøgende skal kunne bevise, at pågældende lever op til forsørgelseskravet. Det er helt afgørende, at det bliver muligt at honorere kravet på en ubureaukratisk måde.
Henvisningen til relevante sprog i lovforslaget forudsættes ikke at være udtømmende, idet europæiske hovedsprog som fransk og spansk ikke er nævnt, ligesom eksempelvis asiatiske hovedsprog heller ikke er nævnt. For virksomheder på det globale marked er kendskab til visse asiatiske hovedsprog mere relevante end f.eks. kendskab til tysk.
Med henblik på at øge tilgangen af kvalificeret arbejdskraft er det positivt, at den nuværende beløbsgrænse på 450.000 kr. nedsættes til 375.000 kr.
Det er afgørende for en enkel administration af ordningen i virksomhederne, at der nu i lovforslagets bemærkninger sker en tydeliggørelse af, hvordan indkomstbegrebet nærmere skal forstås og at beløbet fastholdes som et rundt beløb. Et fast rundt beløb, der gælder for en længere periode, vil være betydeligt lettere at kommunikere og synliggøre over for udenlandske arbejdstagere, der påtænker at arbejde i Danmark.
I den forbindelse er det positivt at der sker en højere grad af ligestilling mellem de forskellige typer af aflønningsmodeller end det er tilfældet i dag. Efter forslaget vil man ligestille de sÃ¥kaldte â€bruttolønsordninger†med de aflønningsordninger som gælder pÃ¥ andre dele af arbejdsmarkedet. Lovforslaget slÃ¥r utvetydigt fast, at brutto-indbetalingen, dvs. sÃ¥vel lønmodtager som arbejdsgiverbidraget, til en arbejdsmarkedspension medregnes ved opgørelsen af den enkelte udlændiges lønindkomst. Det svarer til ansatte pÃ¥ bruttolønsordninger, hvor den enkelte selv foretager indbetaling af hele pensionsbidraget.
Det er helt afgørende, at positivlisten udformes på grundlag af de behov arbejdsmarkedet har for arbejdskraft. Det er derfor positivt, at den såkaldte positivliste fastsættes på grundlag af en systematisk overvågning af arbejdsmarkedet i beskæftigelsesregionerne.
Det forventes i den forbindelse, at positivlisten umiddelbart efter en eventuel vedtagelse af lovforslaget justeres, således at positivlisten umiddelbart suppleres med alle relevante bachelor og MVU-uddannelser.
Koncernopholdstilladelse
En lettere adgang for virksomheder i Danmark til at udveksle arbejdstagere med en udenlandsk del af virksomheden er et nødvendigt og positivt tiltag.
Det er helt afgørende for en smidig administration, at der etableres en forhåndsgodkendelsesordning for overenskomstdækkede virksomheder, således at den løbende sagsbehandling herefter kun gælder den enkelte arbejdstagers forhold.
Det er ligeledes afgørende, således som det fremgår af lovforslaget, at koncernopholdstilladelse for den enkelte medarbejder gælder for 3 år med mulighed løbende ind- og udrejse i Danmark.
Det fremgår af lovforslagets bemærkninger (side 45) at der ikke stilles krav om uddannelsesmæssige kvalifikationer på et bestemt niveau for at en arbejdstager kan få en koncernopholdstilladelse. Det lægges derfor til grund, at bestemmelsen skal forstås således, at det er alle typer 3-lands arbejdstagere - ufaglærte, faglærte og højere uddannede, som kan anvende koncernopholdstilladelsen, når sigtet er udviklingsmæssigt, uddannelsesmæssigt eller projektmæssigt.
Efter DA’s opfattelse bør det tydeliggøres i lovforslagets bemærkninger (nederasr side 21), hvordan et rimeligt forhold mellem antallet af udlændige med koncernopholdstilladelse og hvor mange fastansatte, der er i det herværende selskab, skal forstås.
Bøder til arbejdsgivere
Efter forslaget vil en arbejdsgiver kunne ifalde bødestraf, hvis arbejdsgiveren ansætter en udlænding, som ikke inden 30 dage har indgivet ansøgning om fornyelse af opholdstilladelsen til myndighederne.
Hvis denne regel ikke skal virke som en reel barriere for ansættelse af kvalificeret arbejdskraft fra 3. lande, bør det fremgå klart, hvilke krav der stilles til en arbejdsgiver i denne situation, herunder om arbejdsgiveren skal kræve en eller anden form for dokumentation fra medarbejderen.
Dette element synes lovforslaget ikke at indeholde, og dermed øges vanskelighederne for arbejdsmarkedets parter med at sikre grundprincipperne i den danske arbejdsmarkedsmodel. Dermed får parterne sværere ved at sikre, at der ikke sker omgåelse af reglerne for ansættelse af udenlandsk arbejdskraft i Danmark.
Det er positivt, at der indføres et konkret servicemål – aktuelt på 30 dage – for behandling af ansøgninger om opholdstilladelser som led i beskæftigelse, således at der sikres virksomhederne en enkel og smidig administration.
Med venlig hilsen
DANSK ARBEJDSGIVERFORENING
Sign. Steen Müntzberg