Det næste punkt på dagsordenen er:

33) 3. behandling af lovforslag nr. L 134:

Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse og om ophævelse af lov om godtgørelse i forbindelse med indsamling af hermetisk forseglede nikkel-cadmium-akkumulatorer (lukkede nikkel-cadmium-batterier). (Producenters og importørers ansvar for udtjente batterier og akkumulatorer m.v.).

Af miljøministeren (Troels Lund Poulsen).

(Fremsættelse 27.03.2008. 1. behandling 08.04.2008. Betænkning 22.05.2008. 2. behandling 03.06.2008. Lovforslaget optrykt efter 2. behandling. Tillægsbetænkning 04.06.2008).

Forhandling

Første næstformand (Svend Auken):

Ønsker nogen at udtale sig? Hr. Benny Engelbrecht.

(Ordfører)

Benny Engelbrecht (S):

Socialdemokraterne er meget tilfredse med, at der er opnået enighed om en god løsning for indsamling af batterier. I behandlingen af denne lov har det for os handlet om at sikre, at der indsamles flest mulige batterier for miljøets skyld og for at sikre et så stort genbrug af ressourcerne som muligt. For at det kan lade sig gøre, havde Socialdemokraterne den holdning, at kommunerne skal have et incitament. Det var derfor - og det gjorde vi tydelig opmærksom på ved første behandling af dette lovforslag - ikke nok, at kommunerne skulle refunderes via DUT-princippet.

Nu er der imidlertid udsigt til, at vi i bekendtgørelsen til loven får en samlet løsning, der kompenserer kommunerne direkte i forhold til, hvad de samler ind, og jeg siger netop, at der er udsigt til sådan en løsning, for den er ikke færdig. Det har tiden nemlig ikke tilladt.

Socialdemokraterne havde ønsket, at det var en klokkeklar lov, endeligt færdigbehandlet, som vi skulle stemme om i dag, men når det nu ikke kan lade sig gøre, må vi tage til takke med de positive tilsagn. De tilsagn vil vi naturligvis holde øje med bliver opfyldt.

Det er med andre ord lidt rodet, at vi i dag stemmer for et forslag, der på forventet efterbevilling giver ministeren mulighed for at forhandle en løsning på plads med parterne, som der står i det fremlagte forslag, og jeg citerer: Der kan i henhold til bestemmelsen fastsættes regler om, at fordelingen skal ske i henhold til aftale mellem en juridisk enhed dannet af producenter og importører på den ene side og kommunerne på den anden side. Det er tanken, at bestemmelsen skal udmøntes i den efterfølgende bekendtgørelse, hvis parterne kan blive enige om en rammeaftale for fordelingen til kommunerne. Hvis ikke der bliver enighed, vil fordelingen ske efter DUT-modellen som oprindeligt foreslået i lovforslaget, citat slut.

Det er klart, at hverken vi eller andre partier ville kunne acceptere en så uklar lovtekst, hvis det ikke var, fordi vi samtidig har fået et klart tilsagn fra ministeren om at blive inddraget, hvis det mod forventning skulle vise sig, at man ikke kan blive enige om en sådan aftale.

Det skal jo altså ikke opfattes sådan, at ministeren har en ladt pistol, som han kan holde mod tindingen på parterne, hvis de ikke makker ret. Således lover ministeren, og jeg citerer igen: I det tilfælde, at der ikke kan opnås enighed mellem parterne om en rammeaftale for fordeling til kommunerne, vil jeg drøfte indholdet af den endelige bekendtgørelse med de partier, som står bag lovforslaget, citat slut.

Så langt, så godt. Vi kan nok ikke få det bedre, når nu det er så væsentligt for ministeren at få det her lovforslag vedtaget i denne samling.

En del af denne lov handler om en omlægning af nikkel-cadmium-afgiften. Det er en afgift, der typisk omfatter batterier med en meget lang levetid, f.eks. batterier til boremaskiner - det er nok det mest almindelige eksempel. Det betyder, at der er rigtig mange batterier, der er omfattet af denne afgift ude i de danske hjem, batterier, der betales afgift af. I de sidste 12 år har miljøskadelige batterier, nikkel-cadmium-batterier, været omfattet af en afgift, der på mange måder har lignet en pantordning. De indbetalte afgifter blev dog ikke betalt tilbage til den enkelte forbruger, men gik tilbage til systemet, bl.a. ved at finansiere indsamlingsordningerne.

Ved at indføre en sådan afgift ønskede den daværende SR-regering at sikre sig, at de farlige batterier blev indsamlet og ikke spredt til forurening. I forbindelse med denne lov laves denne ordning om. Det er nu ikke alene nikkel-cadmium-batterier, der har høj prioritet at få indsamlet, men alle batterier, og det er fint nok. Det betyder imidlertid, at der opstår et provenu af indbetalte midler, der ikke er kommet til udbetaling endnu, penge, der skulle være gået tilbage til miljøet, men allerede i forbindelse med finansloven har regeringen besluttet sig for bare at beholde de anslåede 137 mio. kr., det fremgår af noterne til finansloven.

Det er mange midler, der forsvinder fra miljøområdet, penge, der kunne være brugt til at gøre en målrettet indsats for miljøforbedringer. Jeg er derfor også meget glad for, at Dansk Folkepartis ordfører, hr. Jørn Dohrmann, i medierne har givet udtryk for, at provenuet netop skal anvendes på miljøområdet. Hvis det er, fordi regeringen mangler ideer til, hvad man kan gøre for at løfte miljøområdet, så stiller vi i Socialdemokratiet os naturligvis gerne til rådighed med gode ideer. Der er i hvert fald udfordringer nok at tage op. I marts viste f.eks. den såkaldte miljøvismandsrapport, at luftforureningen i Danmark er alt for høj, vandmiljøet har det for ringe, og der er en manglende indsats for at nedbringe brugen af kemikalier og pesticider. Miljøvismandsrapporten konkluderer i korte træk, at dansk miljø- og naturpolitik står i stampe, at der mangler fremadrettet handling, og at videngrundlaget er for dårligt.

Som bekendt har Socialdemokraterne allerede i valgkampen søsat et samlet naturudspil frem til 2016 med natur- og miljøinvesteringer for 10 mia. kr. Socialdemokraternes naturplan vil bl.a. betyde en kraftig reduktion af pesticidforbruget i landbruget og en markant udvidelse af omfanget af kvaliteten af naturarealer og skov i Danmark. Derudover har Socialdemokraterne foreslået SCR-katalysatorer på tunge køretøjer i byerne.

Der ligger med andre ord masser af forslag, hvis det skulle være nødvendigt, til, hvad provenuet, de her anslåede 137 mio. kr. fra nikkel-cadmium-afgiften, kunne bruges på, uden at de løfter, som også borgerlige politikere har givet, bliver brudt. Men nej, regeringen har valgt at bryde løfterne her, de danske forbrugere er blevet taget ved næsen, fordi regeringen har handlet i direkte modsætning med deres egne principper.

Alle partier vedtog gebyrordningen for batterier i 1995 og ændringerne året efter. Ingen fra de borgerlige partier nævnte, at de opfattede ordningen som en miljøskat, tværtimod var det helt afgørende dengang for Venstre og Konservative, at pengene ikke endte i statskassen. Det er naturligvis meget smart, at regeringen på den måde snyder på vægten, men det er dobbeltmoralsk at se på. Miljøministeren har i denne sag valgt den meget sigende tavshed, det er alene finansministeren, der har udtalt sig, senest i går aftes til TV 2 Nyhederne. Det er helt forståeligt, at miljøministeren ikke vil kommentere sagen, for her hjælper jo ingen spinmanual eller kogebog, det er en ren tilståelsessag.

Den foreliggende lov vil medføre en omlægning af nikkel-cadmium-afgiften, men provenuet er altså allerede væk på baggrund af finansloven. Dette understreger jeg for at forklare, hvorfor Socialdemokraterne stemmer for det forelagte lovforslag, men sammen med den øvrige opposition forholder sig meget kritisk til inddragelsen af provenuet.

Formanden:

Tak til hr. Benny Engelbrecht. Den næste, der får ordet som ordfører, er hr. Søren Gade.

(Ordfører)

Steen Gade (SF):

Hvad angår selve lovforslaget, er jeg enig i det, som hr. Benny Engelbrecht sagde, og jeg synes egentlig, det er fint nok med de vilkår, vi har haft, at vi har kunnet blive enige om de formuleringer og de aftaler om, at ministeren er villig til at vende tilbage, hvis forhandlingerne ikke ender godt. Det understreger jo, at vi måske har haft rigeligt hastværk, eller rettere at ministeren har insisteret på, at vi ikke kunne udsætte den her lovgivning til næste folketingsår, men vi medvirker, og det er sådan set o.k. under de vilkår, der er.

Men det, jeg vil bruge min taletid til her under tredjebehandlingen, er forudsætningerne for den her lovgivning - altså noget, der skete før, og som sådan set ikke helt ligger på miljøministerens bord. Det ligger på finansministerens bord og hos de partier, der har stemt for finansloven. For dengang de stemte for finansloven, fjernede de de her penge.

Der var jo et løfte fra Folketingets side. Jeg kan oven i købet huske, at det var de borgerlige partier, som var meget optaget af, at Folketinget i enighed, tror jeg, det var - i hvert fald alle, der stemte for - erklærede, at de her penge ikke skulle i statskassen. Hvad skete der så med finanslovaftalen? Jo, pengene endte i statskassen, og det, der står i bemærkningerne til finansloven, er jo, at pengene medgår til at finansiere forhøjelsen af supplerende pensionsydelse. Det ligger ret langt fra miljøområdet og det formål, de her penge er samlet ind til.

Jeg synes, at man kan kalde det tyveri ved højlys dag. Det var et flertal, der gennemførte det, men jeg synes, det er vigtigt at påpege, at det her altså ikke er noget, der styrker folkestyrets omdømme udeomkring i den danske befolkning. De borgerlige partier, altså de partier, som nu har magten, var, dengang ordningen blev vedtaget, meget optaget af at sige, at de her penge ikke skulle ende i statskassen, men når de så sidder ved magten, hvad gør de så? Så tager de pengene, putter dem i statskassen og bruger dem til et helt andet formål.

Det er ikke skønt, det er nærmest uskønt, og mit spørgsmål til den minister, der nu er til stede, og som har ansvaret for lovgivningen, er sådan set: Hvordan har miljøministeren det med, at det er de vilkår, han har skullet fungere under? Mit andet spørgsmål er: Hvorfor fik miljøministeren ikke de penge, så de trods alt kunne være blevet brugt til et formål, der lå i nærheden? Og man kunne måske tilføje: Har miljøministeren prøvet at få de penge? For de er jo ikke bare hugget fra de formål, de oprindelig var sat til - de kunne jo have været med til at finansiere en ny batteriordning - men de er sådan set også fjernet fra Miljøministeriet. De har jo befundet sig i Miljøministeriet, og nu er de så fjernet og flyttet over i et andet ministerium. Hvordan har miljøministeren det med det?

Formanden:

Ja tak. Der er ønske om en kort bemærkning fra hr. Jørn Dohrmann.

Jørn Dohrmann (DF):

Jeg vil spørge hr. Steen Gade, om der ikke er tale om en afgift og ikke bare et gebyr på det her område? Og hvad er forskellen? Er det sådan, at vi, fordi vi betaler registreringsafgift for bilerne, får alle pengene tilbage? Nej. En afgift kan godt lande i statskassen; men man kan altid diskutere, om størrelsen af afgiften er den rigtige. Vi i Dansk Folkeparti er villige til at se på det spørgsmål, når vi f.eks. skal diskutere finansloven.

Men jeg må f.eks. også spørge hr. Steen Gade, om det har fungeret på en rimelig måde. Indtil nu har der været tale om frivillige aftaler om at indsamle batterier, og man har kun indsamlet en tredjedel. Er hr. Steen Gade - Socialdemokraterne også for den sags skyld - godt tilfreds med den, jeg vil kalde elendige indsamlingsprocent, som foreligger? Jeg spørger bare.

Formanden:

Hr. Steen Gade for en kort bemærkning.

Steen Gade (SF):

Man kan sandelig godt forstå, at hr. Jørn Dohrmann har travlt med at komme herop og stille spørgsmål om noget helt andet end det, der er hovedsagen i mit indlæg.

Punkt 1: Vi støtter den nye batteriordning. Punkt 2: Til diskussionen, om det er en afgift, vil jeg sige, at det slet ikke er det, der er pointen, det er jo bare et forvirringssynspunkt. Det, der var mit indlægs pointe, var, at hr. Jørn Dohrmann, på trods af hvad han har udtalt til medierne, har hugget de her penge fra miljøområdet og brugt dem til et helt andet formål. Det er det, der er substansen i min kritik af regeringspartierne og Dansk Folkeparti. Pengene er hugget fra et område, og det har oven i købet været Dansk Folkeparti og regeringspartierne, der har insisteret på, at den her afgift ikke skulle ende i statskassen.

Formanden:

Hr. Jørn Dohrmann for en kort bemærkning.

Jørn Dohrmann (DF):

Netop derfor har vi jo også sagt, at vi gerne vil se på det, f.eks. i forbindelse med finanslovaftalen, der skal laves på et eller andet tidspunkt: Er den afgift, det provenu, den procentsats den rigtige?

Jeg må bare sige, at som jeg forstår hr. Steen Gade, er man ikke villig til at svare på, om en afgift normalt er noget, som man ikke kan regne med at få igen derude, hvorimod et gebyr - det kunne godt være, at man besluttede det - skulle gå til f.eks. at samle batterierne ind. En afgift kan man altså ikke forvente at få tilbage igen på samme måde. Men derfor ikke sagt, at vi ikke vil arbejde for, at pengene f.eks. går til natur og miljø og den slags ting. Det mener vi jo er det rigtige. De skal netop gå til at få samlet batterierne ind.

Vi må bare konstatere, at på nuværende tidspunkt har det ikke lige været muligt at justere den afgift, og det må vi så se på om vi kan gøre fremadrettet.

Formanden:

Hr. Steen Gade for en kort bemærkning.

Steen Gade (SF):

Hr. Jørn Dohrmann er jo uforlignelig til at forvirre enhver debat. Altså, sagen er jo, at afgifter bestemt godt kan ende i statskassen; det gør de ganske tit. Det var vel derfor, Dansk Folkeparti og Venstre og Konservative, da det blev vedtaget, var så ivrige for at få skrevet ned, at den her afgift ikke måtte ende i statskassen.

Det, hr. Jørn Dohrmann ikke rigtig vil svare på her i dag - og overhovedet forholde sig til - er, at han har tyvhugget de penge og brudt et løfte og ikke bruger dem til miljøområdet, som han siger, men bruger dem til at finansiere en forhøjelse af den supplerende pensionsydelse. Det er jo ikke noget, jeg finder på, det er det, der står i den finanslov, som Dansk Folkeparti har lavet sammen med Venstre og Konservative.

Så siger hr. Jørn Dohrmann, at vi skal se på det, og at han vil arbejde for, at naturen kan få nogle af de her penge. Jamen, pengene er jo hugget; de er væk. Det er jo sket, før den her lov blev vedtaget, så det kan man jo ikke se på. Man kan skaffe en hel masse andre penge, men det er en helt anden diskussion.

Formanden:

Ønsker hr. Dohrmann ordet? Så er det hr. Eyvind Vesselbo som ordfører.

(Ordfører)

Eyvind Vesselbo (V):

Man skal høre meget her i Folketinget - specielt på miljøområdet. For nu laver regeringen en glimrende lov, hvor Socialdemokratiet og SF og andre partier stemmer for, og alligevel stiller Socialdemokratiet og SF sig op her med sure miner og fortæller om alle de problemer, de kan se i det, de selv stemmer for. Man skal høre meget - især på miljøområdet.

Det er fantastisk, når der nu bliver lavet en lovgivning, som intensiverer arbejdet med at samle batterier ind, og alle partier og alle danskere burde være stjerneglade for, at der nu bliver gjort noget ved det her. Og så fokuserer man på nogle helt andre ting, man kobler nogle ting sammen, der ikke har noget med hinanden at gøre.

Det, vi skal koncentrere os om her, er den lovgivning, som gør, at producenterne nu skal betale for, at der bliver indsamlet batterier. Det er det, det her går ud på. Det er forureneren, der betaler. Det er det princip, som regeringen arbejder ud fra, og så er der et par med sure miner, der kommer op på talerstolen her og forklarer, at de er utilfredse med det. De vil åbenbart ikke have, at forureneren betaler.

Samtidig er der nogle, der siger, at fordi der nu bliver taget et beløb på finansloven, går det ud over naturen og miljøet. Der er ikke nogen af de to herrer her, der har været oppe på talerstolen, der har fortalt, hvorfor hele det beløb ikke er blevet brugt.

Grunden til, at det beløb ikke er blevet brugt, er jo, at der ikke er blevet samlet nok batterier ind, så man kunne udbetale pengene. For havde man det, havde der jo ikke været nogen penge tilovers.

Det, vi gør nu, er, at vi laver en effektiv indsamlingsordning, som producenterne betaler, og det er vel egentlig det, der er det vigtige i den her sammenhæng.

Så jeg er ganske uforstående over for, at man både får en fordrejet og forkert debat med et forkert udgangspunkt, men samtidig også tillader sig at sige, at den her lovgivning, som kommer her, vil skade miljøet, fordi batterierne vil ligge i naturen.

Man skal tænke over, hvorfor vi har lavet den her lovgivning. Det er for at intensivere arbejdet. Er der nogen af de to ordførere, som kunne fortælle, hvor mange batterier i procent, der er indsamlet indtil nu pr. år? Det er meget få, og det, vi gerne vil have, er, at det skal blive højt, og det er derfor, vi laver den her lovgivning.

Jeg synes, at man i stedet for at sidde og surmule hellere skulle være glad for, at der nu bliver gjort noget effektivt for at samle batterier ind.

Formanden:

Der er en kort bemærkning fra hr. Benny Engelbrecht.

Benny Engelbrecht (S):

Jamen vi er da jublende lykkelige for, at der skal samles batterier ind, og i rigelige mængder naturligvis, men jeg har da også i min ordførertale forklaret, hvorfor der bl.a. ikke er samlet så mange batterier ind. Det er naturligvis, fordi der er en meget lang levetid på det her.

Lad mig så henvise hr. Eyvind Vesselbo til den tidligere Venstreordfører - det var hr. Jens Løgstrup Madsen - der, da den her lov blev vedtaget i 1995, sagde, at det her nemt kan blive et skalkeskjul for øgede offentlige udgifter. Venstre har regeringen mistænkt for, at de grønne afgifter med tiden skal bruges til at lukke hullet i statskassen. Det var det, der blev sagt her fra talerstolen, og det er lige præcis det, der sker nu, altså det, man mistænkte en tidligere regering for, er jo ironisk nok det, som man rent faktisk gør i dag. Der er vel ikke noget at sige til, at vi står her nu.

Formanden:

Hr. Eyvind Vesselbo.

Eyvind Vesselbo (V):

Nu er Venstrefolk jo meget kloge, og de kan derfor forudse, hvad der vil ske i fremtiden. Det, som var argumentet her, var jo på baggrund af, at man vidste, at den afgift, der blev indført dengang, jo ikke ville føre til, at der blev en øget indsamling at batterier, og det er jo derfor, vi lukker den nu. Vi lukker den netop på baggrund af det, der blev sagt dengang, nemlig at de penge aldrig ville blive udbetalt til det, som den daværende regering sagde, den ville udbetale dem til. Se, det var argumentet, og derfor laver vi nu en ny ordning, der er mere effektiv, så derfor: Det er kloge mennesker i Venstre.

Formanden:

Hr. Benny Engelbrecht for yderligere en kort bemærkning.

Benny Engelbrecht (S):

Jeg går ud fra, at også hr. Vesselbo er inde i de mange fremragende notater, vi har fået i den her sammenhæng, og derfor også er klar over, at Miljøstyrelsen i 1998 slog fast, at staten har en lovbunden ret til at udbetale den her godtgørelse, altså at pengene ikke må ryge tilbage i statskassen. Det er netop det, der er sket i den her finanslov.

Formanden:

Hr. Eyvind Vesselbo for at svare.

Eyvind Vesselbo (V):

Nu kan jeg jo høre, at det er den sædvanlige argumentation fra Socialdemokratiets side. Det drejer sig ikke så meget om miljøet. Det drejer sig ikke så meget om det, vi gør for at afhjælpe skaderne på miljøet. Det drejer sig mere om et eller andet teknisk omkring nogle penge, som ikke er tilfaldet de rigtige steder. For Venstre og for mig drejer det sig om, at det her bliver en lov, som gør, at vi får samlet batterier ind. For hr. Benny Engelbrecht er det en eller anden diskussion om nogle penge, som ikke har en pind med den her sag at gøre.

Formanden:

Hr. Steen Gade har en kort bemærkning til hr. Eyvind Vesselbo.

Steen Gade (SF):

Jeg udtrykte for lidt siden en stor, man kan vel næsten kalde det beundring for hr. Jørn Dohrmanns evne til at forvirre, men nu tror jeg altså at hr. Vesselbo overgår hr. Dohrmann, for vi jo enige om den her lov. Vi stemmer for den, og nichts weiter om det.

Vi diskuterer i dag forudsætningerne for den her lov, vil jeg sige til hr. Vesselbo. Og det er ikke surmuleri, det er sådan set et spørgsmål om politisk troværdighed, mest for hr. Vesselbo og for De Konservative og for Dansk Folkeparti. Det var faktisk dem, men også vi andre, der pressede på for, at Folketinget dengang skulle forsikre, at de her penge ikke bare gik i statskassen. Nu har Venstres finansminister jo bare taget dem og har brugt dem til den supplerende pensionsydelse. Det ser vel ikke særlig smukt ud, når man tænker på den almindelige tiltro til folkestyrets funktion.

Formanden:

Hr. Eyvind Vesselbo for en kort bemærkning.

Eyvind Vesselbo (V):

Nu tyder det jo på, at hr. Steen Gade ikke er særlig svær at forvirre, for jeg mener egentlig, at både hr. Jørn Dohrmann og jeg taler rimelig klart og lige ud af posen.

Det er jo sådan, at hver gang man kommer lidt i baghånd i en diskussion, bliver man forvirret. Det er jo rigtigt nok. Og det sker også for hr. Steen Gade.

Den diskussion, vi har her, og det lovforslag, vi står med her, har intet at gøre med de penge, som hr. Steen Gade gerne vil drøfte. Det, det drejer sig om, er miljøet, det er indsamling af batterier. Og jeg mener da, at det er rimelig troværdigt, at regeringen nu går ud og laver en lovgivning, som gør, at den indsamling, der vil foregå af batterier, bliver meget mere effektiv og meget mere koncentreret. Og hr. Steen Gade må da medgive, at det er det, der er det primære her, og ikke en eller anden polemisk debat om nogle penge for 20 år siden.

Formanden:

Det er hr. Steen Gade for en kort bemærkning.

Steen Gade (SF):

Det var nu ikke mig der blev forvirret, men jeg tror, det var et forsøg på at forvirre dem, der lytter til det her, hvis der er nogen, der lytter til det her debat. Jeg diskuterer i dag forudsætningerne for den situation, vi er i, og der synes jeg nok hr. Vesselbo kommer vidt omkring. Han vil jo ikke svare på den problemstilling, at hans parti sammen med også mit parti har været med til at love, at de her penge ikke bare gik i statskassen, og nu går de i statskassen. Så kunne mit sidste spørgsmål jo egentlig være: Ville det så ikke have været rimeligt, at pengene i stedet for at gå til et helt andet område så i det mindste var blevet i Miljøministeriet?

Formanden:

Hr. Eyvind Vesselbo for en sidste kort bemærkning.

Eyvind Vesselbo (V):

Nu er det jo sådan, og det ved hr. Steen Gade også, at det, vi laver nu, er, at vi erstatter den gamle ordning med en ny ordning, som er mere effektiv. Jeg vil godt sige, at grunden til, at jeg egentlig synes, at det her er en meget, meget speciel debat, er, at vi har været meget, meget grundige med at inddrage alle partier i forhandlingerne om det her. Vi har været grundige med at inddrage branchen for at nå et rimelig godt resultat, og alligevel er der altså nogle, som ikke kan se og ikke kan glæde sig over det resultat, vi alle sammen er nået til. Vi har holdt møder med branchen, vi har haft samråd med ministeren, vi har talt i telefon med folk fra branchen, og vi har indkaldt hinanden til ordførermøder og er nået frem til et godt resultat. Og så skal vi alligevel bruge enormt meget tid på en eller anden fiktiv debat om noget, som ikke har noget med den her sag at gøre.

Formanden:

Så er det hr. Jørn Dohrmann som ordfører.

(Ordfører)

Jørn Dohrmann (DF):

Jeg vil i hvert fald sige til dem, der måske er forvirrede efter den her lange diskussion, at vi erkender, at det her ikke altid ser lige godt ud, og at det ikke er så smukt, som det burde have været. Men vi erkender jo også, at der er et bredt flertal, der står bag lovforslaget, som der skal stemmes om her om lidt.

Det, jeg også bare må spørge hr. Steen Gade og hr. Benny Engelbrecht om, er jo: Er man virkelig tilfreds med det, man har opnået indtil nu, altså tilfreds med den indsamling af batterier? Er man tilfreds med det, som BatteriForeningen bl.a. skulle have været med til at løse på det her område? Der kan man enten sige ja eller nej.

Vi synes ikke, det var godt nok. Vi har et større ambitionsniveau, og derfor er vi glade for, at der er så bredt et flertal for lovforslaget, som der skal stemmes om om lidt.

Når man taler om, at det er en afgift og ikke et gebyr, så er det jo sådan, at man der ikke kan garantere, at pengene kommer tilbage. Vi holder på, at det rigtigste jo selvfølgelig havde været, at man ikke havde taget pengene på den her måde. Men nu må vi konstatere, at det er sket; det er ligesom vedtaget, og nu skal vi bare trykke på de grønne knapper om lidt. Og derfor har vi også tilkendegivet, at da det ikke ser så smukt ud, så lad os se på det, bl.a. se på, om afgiften er for høj, se på, hvad det er, der skal ske på området. Det er vi villige til, men vi vil ikke på forhånd sige, at man nu har det endelige resultat, at nu laver man det på den og den måde. Vi mener også, at branchen har en forpligtelse til og skal have en chance for at aftale noget på det her område.

Derfor må vi jo også konstatere - og det tror jeg at både Socialdemokraterne og SF vil sige ja til - at der har været en god dialog med BatteriForeningen. Jeg tror virkelig ikke, at der er nogen andre foreninger, interessegrupper, der så tit får foretræde, får lov til at tale med de enkelte medlemmer, tale med ministeren, måske ikke bare én gang, men mange gange; det kan vi jo se af den korrespondance, der har været. Så jeg mener ikke, at BatteriForeningen egentlig har noget som helst at klage over på det her område, med den service, de har fået her.

Men man kan klage over det, hvis man synes, at man har betalt for meget i afgift. Men så må jeg fra Dansk Folkepartis side i hvert fald klage over, at man ikke har samlet flere batterier ind. For det er vores hovedmål, og det er derfor, vi går ind i den diskussion om, om man kunne gøre det lidt bedre. Og der må vi sige, at det kan man. Altså, når der er betalt 269 mio. kr. i afgift fra 1996 til 2006, men der altså er udbetalt 132 mio. kr., så kan vi spørge: Kunne man ikke også godt have samlet lidt flere batterier ind? Hvis man havde samlet alle de batterier ind, som man skulle, så er jeg overbevist om, at der altså ikke var penge nok i den kasse til at betale for det. Men den diskussion kan vi altid tage.

Man kan bare konstatere, at der, som vi ser det, ikke er samlet nok batterier ind, og derfor er vi med til at lave det om.

Formanden:

Ja tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Benny Engelbrecht.

Benny Engelbrecht (S):

Jamen hr. Dohrmann siger det jo så smukt, som det næsten kan siges, nemlig: Det her ser ikke pænt ud.

Jeg er fuldstændig enig i, at det ikke ser pænt ud. Men jeg er også fuldstændig enig i, at det, det handler om, er, at der skal samles flest mulige batterier ind. Og det er jo rent faktisk også det, som både hr. Steen Gade og jeg har sagt her fra talerstolen, altså at vi bakker fuldstændig klokkeklart op om, at der skal samles flere batterier ind, og at den lov, vi er nået frem til, ser rigtig fornuftig ud. Men jeg vil sige til hr. Dohrmann, at det er dig, og at det er regeringspartierne, der har lagt stemmer til finansloven, som er den, som tager provenuet. Vi har intet haft med det at gøre. Ikke desto mindre: Ja, naturligvis skal vi samle flere batterier ind.

Formanden:

Ja tak. Her i salen er det ord, der udtales som »dig«, noget, man bager med.

Men det er hr. Jørn Dohrmann for en kort bemærkning.

Jørn Dohrmann (DF):

Jamen jeg må jo altså bare sige til hr. Benny Engelbrecht og også til SF: Hvis det var, at man var så meget imod det, som regeringen og Dansk Folkeparti jo også er med til, når man stemmer for lovforslaget her, så stemte man vel imod lovforslaget. Altså, det hænger vel ikke sammen, at man på den ene side står og kritiserer det hele sønder og sammen og siger, at nu skal man have det hele lavet om, mens man på den anden side bakker op om det. Jeg må bare svare hr. Benny Engelbrecht, at når vi siger, at det ikke ser så pænt ud, så står vi ved det, og derfor har vi også givet det tilsagn om, at vi gerne vil kigge på, hvordan der måske kan justeres nogle ting her.

Men jeg må også bare sige, at det for os har været utrolig vigtigt, at man netop fokuserer på at få samlet flere af de her - kan man sige - miljøskadelige ting, som batterier er, ind. Og derfor er vi jo glade for, at det nu ender med, at man får en god indsamling, fordi man ikke vil basere det på en frivillig ordning.

Formanden:

Hr. Benny Engelbrecht - med nye argumenter forventer jeg.

Benny Engelbrecht (S):

Jamen jeg er meget glad for, at hr. Dohrmann spørger, hvorfor vi ikke stemmer imod dette lovforslag, og det er så ganske enkelt, fordi dette lovforslag jo alene handler om alle de positive aspekter i det her, nemlig hvordan man får sikret en langt bedre batteriordning, en langt bedre batteriindsamling. Og heldigvis har regeringspartierne også været lydhøre; miljøministeren har været lydhør over for vores argumenter, og det er vi meget tilfredse med. Men hvis provenuet havde været en del af den her lovgivning - det er jo oplagt - så havde vi jo stået i en anden situation. Så havde vi rent faktisk i dag kunnet stemme om den del, der handler om det her. Lad mig blot gentage hr. Dohrmanns eget argument, nemlig at de her penge bør føres tilbage til miljøet. Vi kan ikke være mere enige i hr. Dohrmanns synspunkt.

Formanden:

Hr. Jørn Dohrmann.

Jørn Dohrmann (DF):

Jeg er jo altid glad, når bl.a. Socialdemokraterne bakker fuldstændig op om den linje, som Dansk Folkeparti har lagt, også på miljøområdet her. Og derfor er det jo selvfølgelig også en glæde at konstatere, at hr. Benny Engelbrecht går op og ligesom bakker op om, at vi nu selvfølgelig løser det ved at kigge på det fremadrettet. Så derfor må man jo sige, at hvis det er det, der er konklusionen, er vi alle sammen glade og tilfredse, selv BatteriForeningen er tilfreds, tror jeg. Når hr. Benny Engelbrecht taler med advokaten på det område, lyder det til, at alle sammen vil være glade og tilfredse. Så jeg er fuldstændig tilfreds med, at vi nu er enige på det her område.

Formanden:

Hr. Steen Gade for en kort bemærkning.

Steen Gade (SF):

Hr. Dohrmann startede med at sige, at det ikke så pænt ud, og det kan man jo rolig sige at tyveri ved højlys dag ikke gør. Det ser ikke pænt ud. Men hvad er det nu, der ikke ser pænt ud? Og nu citerer jeg fra, hvad der står som anmærkninger til finansloven. Der står:

Provenuet fra afskaffelsen medgår til at finansiere forhøjelsen af den supplerende pensionsydelse jævnfør aftale om finansloven for 2008.

Den var Dansk Folkeparti med i, og den var regeringspartierne selvfølgelig med i. Så det var jo der, man tog pengene. Det, der ikke ser godt ud, vil jeg sige til hr. Jørn Dohrmann, er jo, at man dengang fjernede de penge og løb fra et løfte, man havde givet til Folketinget og til befolkningen. Det er det, der ikke ser godt ud.

Når hr. Dohrmann så siger, at vi kan kigge på det, vil jeg sige, at det er det, jeg står og gør. Hr. Dohrmann kan få papiret; jeg står og kigger på det. Og det var tyveri ved højlys dag.

Formanden:

Hr. Dohrmann for en kort bemærkning.

Man har ret til to korte bemærkninger, men det er ikke en pligt. Det vil jeg altså lige gøre opmærksom på.

Jørn Dohrmann (DF):

Jeg må bare sige til hr. Steen Gade, at det ikke skal forstås sådan, at det ikke ser godt ud med den supplerende pensionsydelse, det ser rigtig godt ud. Der er Dansk Folkeparti jo faktisk det eneste parti, der gør noget for at få hævet bl.a. pensionen og de tilskud, der skal være der. Så det er helt klart, at det ser fantastisk godt ud.

Men så er der det med, at man kunne have sagt, at de her penge så skulle være gået til miljøformål, og så have fundet pengene til den supplerende pensionsydelse et andet sted. Det kan man altid diskutere, men man må bare konstatere, at vi jo har sagt, at vi gerne vil se på afgiften på batterierne.

Men lad os tage den diskussion senere. Jeg synes i hvert fald, at det er rigtig godt, at vi i forbindelse med finansloven kunne være med til at give nogle penge til den supplerende pensionsydelse.

Formanden:

Tak til hr. Jørn Dohrmann.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet. Forhandlingen er sluttet, og vi går til afstemning.

Afstemning

Formanden:

Man behøver ikke at løbe. Jeg sagde: Vi går til afstemning, og det gør vi så nu. Og det, vi gør, er at stemme for lovforslagets endelige vedtagelse, og der kan stemmes.

Afstemningen slutter.

For stemte: 108 (V, S, DF, SF, KF, RV, EL, NY og Pia Christmas-Møller (UFG)), imod stemte: 0, hverken for eller imod stemte: 0.

Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.