J.nr. MST-704-00049

 

Den 4. juni 2008

 

 

Miljøministerens besvarelse af samrådsspørgsmål A vedr. batterilovforslaget L 134 stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg

 

Spørgsmål A

”Vil ministeren kommentere henvendelserne fra Branchen Forbrugerelektronik af 2. juni 2008 og RenoSam af 2. juni 2008 og herunder vurdere, hvilke konsekvenser oplysningerne vil få for lovforslaget, jf. L 134 bilag 12 og 13? ”

Svar

For så vidt angår Branchen Forbruger Elektroniks henvendelse skal jeg sige følgende:

Det har stået i lovforslaget siden fremsættelsen, at producenter af bærbare batterier skal betale 2,70 kr. pr. kg markedsførte batterier.

Dette har ikke været problematiseret tidligere.

I henhold til direktivets definition af indsamlingsprocenten skal det årlige salg og indsamlede mængder af bærbare batterier i hele EU angives som vægt.

Medlemsstaterne skal således have oplysninger om det årlige salg af bærbare batterier i vægt for at kunne beregne indsamlingsprocenten korrekt i forhold til direktivet. Oplysninger om vægt er således uundgåelig for at opfylde direktivets krav.

Samtidig er det i Danmark af praktiske hensyn i forbindelse med tildelingsordningen besluttet, at tildeling til producenterne af de indsamlede batterier, skal foregå i kg.

Hvis fordelingen skulle ske pr. antal, ville det betyde, at samtlige indsamlede batterier skulle tælles enten af producenterne eller af kommunerne.

De oplysninger, som producenterne skal give på de andre områder indenfor lovforslaget, er derfor opgjort efter vægt. En afgift pr. styk markedsført batteri vil således resultere i, at producenterne skal fremkomme med to opgørelser.

Ved betaling pr. kg undgås altså to ting:

For det første

At producenterne eller kommunerne skal tælle de indsamlede batterier i forbindelse med tildelingen

For det andet

At producenterne ikke både skal angive antal styk i henhold til danske regler og vægt i henhold til EU-forpligtelser.

Yderligere kan jeg nævne, at der i forbindelse med indberetning af elektronikudstyr skal indberettes i vægt. Ved indførelse af producentansvar for batterier, skal vægten fra batterierne fratrækkes den samlede vægt af elektronikudstyret. Det er derfor også uundgåeligt her, at få fastslået batteriets vægt.

Det er derfor min klare vurdering, at det både er mest praktisk og samtidig mindst administrativt byrdefuldt, at opkræve betalingen pr. kg.

For så vidt angår RenoSams henvendelse skal jeg sige følgende:

I det ændringsforslag til batterilovforslaget som jeg har fremsat, og som indgår i udvalgets betænkning, har jeg efter en indgående dialog med Kommunernes Landsforening og producenterne tilvejebragt muligheden for, at kommunerne i et privatretligt regi kan blive kompenseret for deres dokumenterede udgifter til indsamling af bærbare batterier.

Denne privatretlige aftale skal nu konstrueres mellem kommunerne og producenterne.

I det tilfælde at parterne ikke skulle kunne blive enige om en privatretlig aftale, er det fortsat meningen, at kommunerne kompenseres via Det Udvidede Totalbalanceprincip, DUT. En differentieret model, hvor kommunerne kompenseres enkeltvis vil være meget administrativ tung og indebære meget store omkostninger.

Dette skal ses i sammenhæng med, at de årlige omkostninger for den enkelte kommune kun vil blive på 100.000 kr. i gennemsnit, og at en eventuel underkompensation næppe vil kunne akkumulere sig til noget, der er større end nogle tusinde kroner.

Uanset hvilken model som skulle blive resultatet, indebærer finansieringsmodellen i lovforslaget, at kommunerne samlet set er sikret en fuld omkostningsdækning over en 4-årig periode. Jeg har derfor meget svært ved at forestille mig, at der for den enkelte kommune kan opstå et reelt problem med underkompensation.

Jeg vil i den sammenhæng også gerne sige, at konsekvenserne af lovforslaget vil blive løbende evalueret, og den gennemførte indsamling i 2009 bliver således evalueret i foråret 2010.

Hvis resultatet af evalueringen efter at den første 4-års periode er gennemført, skulle vise, at der er tale om et reelt problem med underkompensation, vil jeg selvfølgelig være indstillet på at finde en løsning, som sikrer at kommunerne ikke kommer til at handle i strid med lovgivningen.