08-0664 - liwi - 27.03.2008

Kontakt: Lisbeth Wilster - [email protected] - Tlf: 33 36 88 00

 

FTF's svar på høring om udkast til forslag til lov om ændring af lov om ferieloven. (FerieKontos renteafkast)

 

FTF mener at renteafkastet på Feriekonto tilhører lønmodtagerne og derfor forvaltes bedst af disses repræsentanter. At staten nu inddrager op mod 200 mio. kr. af renteafkastet er derfor ganske uhørt.

---

 

FTF har modtaget udkast til forslag til lov om ændring af lov om ferieloven. (FerieKontos renteafkast) i høring og har følgende bemærkninger:

 

FTF er imod at staten fremover inddrager op til 200 mio. af renteafkastet af Feriekonto. Renteafkastet tilhører lønmodtagerne og forvaltes bedst af lønmodtagernes egne repræsentanter. Renteafkastet er i udgangspunkt ikke midler, som statskassen kan og bør gøre krav på.

 

Der ligger klare retningslinjer for anvendelsen af Feriekontos anvendelse. Det fremgår således at Arbejdsmarkedets Feriefond er en selvejende institution. Fondens midler består af renter og andet afkast af kapitalen samt beløb, der i medfør af ferieloven tilfalder fonden.

Fondens midler anvendes til ferieformål for lønmodtagere, herunder særligt gennem støtte til institutioner eller organisationer, der tilvejebringer feriemuligheder for lønmodtagere.

Fondens vedtægter bliver fastsat af beskæftigelsesministeren, der ligeledes udpeger fondens bestyrelse.