Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg

Christiansborg

1240 København K

 

 

Arbejdsmarkedsudvalget har i brev af 9. maj 2008 stillet følgende spørgsmål nr. 8 (L 149), som hermed besvares.

 

 

Spørgsmål nr. 8:

”Vil ministeren, i forlængelse af svaret på L 149 - spørgsmål 3 og vedlagte artikel "Tusinde flere vil ramme G-dagsloft", være indstillet på at udsætte vedtagelsen af lovforslaget til efteråret 2008, således at det kan træde i kraft samtidig med den nye G-dagsordning og SKATs fremtidige opkrævningssystem EKKO?”

 

 

Endeligt svar:

Lovforslaget er et led i aftalen om finansloven for 2008 og indebærer alene, at antallet af dage, hvor en arbejdsgiver skal betale dagpengegodtgørelse i forbindelse med afskedigelse og hjemsendelse, forøges fra 2 til 3.

 

Det er i aftalen om finansloven forudsat, at forøgelsen af antallet af G-dage træder i kraft den 1. juli 2008.

 

Lovforslaget har således ingen sammenhæng med et fremtidigt lovforslag om en ny G-dagsordning, der har til formål at lette arbejdsgivernes administrative byrder i forbindelse med G-dagsordningen.

 

Jeg finder derfor ikke grundlag for, at behandlingen af L 149 udskydes til et senere tidspunkt.

 

 

Venlig hilsen

 

 

 

 

Claus Hjort Frederiksen