Socialpædagogernes

Landsforbund

SLCSFA

Brolæggerstræde 9

1211 København K

 

Telefon 33 96 28 00

Fax 33 96 29 96

Email: [email protected]

 

 

Girokonto 402-3951

 

Ref.      MEG/lh

Dok.nr.  340929           

Sag.nr. 2008-SLCSFA-00965

 

6. marts 2008

 
                                                                                                            

 

 

 

 

 

 

 

Velfærdsministeriet

Departementet 

Holmens Kanal 22  

1060  København K 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Høringssvar om forslag til lov om ændring af lov om social service og lov om friskoler og private grundskoler mv.

 

Socialpædagogernes Landsforbund har den 3. marts 2008 modtaget forslag til lov om ændring af lov om social service og lov om friskoler og private grundskoler m.v. (Udredningsteams og visitationsudvalg, forældres udfø­relse af hjælp til børn i hjemmet og specialpædagogisk rådgivning i hjem­met, tolkning ved sociale aktiviteter, udvidede beføjelser til Ankestyrelsen og de sociale nævn, fleksible hjælperordninger, styrket indsats overfor kvin­der og børn på krisecentre, krav til varigheden af kursus til plejeforældre) til høring.

 

Socialpædagogerne har følgende bemærkninger til de forskellige forslag:

 

Forældres udførelse af hjælp til børn i hjemmet

Lovforslaget indeholder, at forældre med børn og unge med betydelige og varige fysiske og psykiske funktionsnedsættelser får ret til støtte til træning i hjemmet efter dokumenterbare metoder. Der gives ret til redskaber, kur­ser og hjælpere til et beløb indtil 500.000 kr. årligt, og der gives ret til tabt arbejdsfortjeneste for den eller de involverede forældre.

 

Socialpædagogerne finder det vigtigt, at forældre bliver inddraget mest mu­ligt i støtten til og behandlingen af deres børn. Og Socialpædagogerne sy­nes, det er meget væsentligt, at der gives ressourcer og opmærksomhed til børn og unge med nedsat funktionsevne.

 

Socialpædagogerne finder det afgørende, at rettighederne rettes ind i for­hold til børnene. Børn og unge med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne har ret til en kvalificeret hjælp, således at de får samme muligheder for ud­vikling som andre børn, herunder ret til udvikling, leg og læring i børnemil­jøer.

 

 

 

Det er vores bekymring, at et lovforslag med så håndfaste rettigheder i for­hold til en privat etableret støtte og hjælp til børn og unge med betydelig nedsat funktionsevne

 

Styrkelse af Ankestyrelsens beføjelser

Med lovforslaget gives de sociale nævn og Ankestyrelsen beføjelser til at træffe afgørelse i sager, hvor kommunerne ikke i fornødent omfang tager hensyn til barnets bedste i afgørelser om valg af anbringelsessted, herunder også valg af opholdssted ved flytning af barnet eller den unge fra et anbrin­gelsessted til et andet samt samvær med personer fra barnets eller den un­ges netværk. Socialpædagogerne finder, at det er en god udvidelse af de sociale nævn og Ankestyrelsens beføjelser.

 

Fleksible hjælperordninger

Socialpædagogerne ser positivt på forslagene om §§ 95 og 96 i servicelo­ven. Forslagene har til formål at skabe mere fleksible og brugervenlige hjælperordninger, hvor der i højere grad end tidligere gives mulighed for, at personer, der modtager tilskud til selv at ansætte hjælpere, får tilbud om en ordning, der kan tilpasses borgernes ønsker og behov, så personer med omfattende funktionsnedsættelser kan fastholde eller opbygge et selvstæn­digt liv. Ændringerne indebærer:

 

Tolkebistand

Høringssvar sendes særskilt.

 

Styrket indsats overfor kvinder og børn på krisecentre

Forbundet er tilfreds med, at servicelovens § 109 tilføjes stk. 4 og 5. De nye bestemmelser indebærer at:

 

 

 

 

ges denne efter servicelovens § 32. Pligten til at tilbyde psykologbe­handling supplerer kommunalbestyrelsens allerede eksisterende for­pligtigelser og erstatter ikke iværksættelse af foranstaltninger efter servicelovens § 52.

 

Familieplejekurser

Det foreslås, at der lægges et minimumskrav til omfanget af familiepleje­kurser ind i lovgivningen. Socialpædagogerne finder det fornuftigt at sikre, at kurserne til familieplejerne har et vist omfang. Det ville imidlertid være et yderligere løft, hvis lovgivningen mere indholdsmæssigt gik ind og sikrede kurserne kvalitetsmæssigt. Dette kunne ske ved at gøre det af bl.a. KL’s og Socialpædagogernes Landsforbunds udviklede RUGO-kursus til obligatorisk for nye familieplejere.

 

 

Venlig hilsen

Vagn Michelsen