Velfærdsministeriet
Departementet
Holmens Kanal 22
1060 København K
6.3.2008
Høringssvar jr. Nr. 2007-5228
LOKK takker for muligheden for at afgive høringssvar til forslag om lov om ændring af lov om social service.
LOKK har alene forholdt sig til den del af loven, der vedr. § 109 i lov om social service og bemærkninger til lovforslaget.
LOKK hilser velkomment at lovforslaget omtaler skal – tilbud og dermed et retskrav. Det er der behov for.
LOKK foreslÃ¥r i den forbindelse, at tilbud om psykologhjælp til børn udvides til ogsÃ¥ at omfatte børn under 6 Ã¥r, hvor det skønnes, at mindre børn har behov herfor og kan profitere af et sÃ¥dant tilbud. Erfaringer fra sÃ¥vel krisecentre som Mødrehjælpen viser, at ogsÃ¥ børn under 6 Ã¥r kan have behov for og gavn af psykologisk behandlingstilbud og/eller –støtte. LOKK skal endvidere pÃ¥pege, at en lang række voldsudsatte børn ikke kommer pÃ¥ krisecenter og dermed ikke fÃ¥r del i â€behandlingsgarantien†– det bør der rettes op pÃ¥.
LOKK skal endvidere - endnu engang - påpege det meget uheldige i, at der ikke samtidig er retskrav for mødrene på tilsvarende psykologhjælp. For det første har børnenes mødre oftest stort behov for psykologisk behandling og/eller –støtte. For det andet er mødrene oftest børnenes primære omsorgsperson, og det vil være forventeligt, at såfremt psykologhjælpen alene gives til børnene, vil balancen mellem overansvarlige børn og traumatiserede mødre forskubbes i uheldig retning. Det er krisecentrenes erfaringer, at der bør tilbydes fornøden, gratis psykologhjælp til såvel børn som mødre samtidig.
LOKK skal foreslÃ¥, at tilbuddet om familierÃ¥dgiver til mødrene præciseres mere end det er tilfældet i bemærkningerne til lovforslaget. Det bør fremgÃ¥ mere præcist, hvornÃ¥r tilbuddet iværksættes og hvornÃ¥r det ophører (hvornÃ¥r ses kvinden og børnene â€etableret i egen boligâ€). Begreber som udslusning og efterværn bør nævnes specifikt i lovteksten. Der henvises her til de positive erfaringer der er pÃ¥ omrÃ¥det, og til de godkendte puljefinansierede projekter om efterværn i samarbejde mellem kvindekrisecentre og kommuner. Ligeledes foreslÃ¥r LOKK, at det kommer til at fremgÃ¥ af lovteksten, at tilbud til kvinder pÃ¥ krisecenter omfatter rÃ¥dgivning og behandling. Det er fortsat ikke alle kvindekrisecentrene, der har ansat familierÃ¥dgivere, og det er nødvendigt for en god og professionel behandling af kvinderne, deres sag og samarbejdet med kommunerne. Denne udgift skal indregnes i taksten, hvorved udgiften fordeles over brugerkommunerne.
Forslag til lovtekst, SEL § 109, nyt stk. 4
Boformen efter denne bestemmelse skal tilbyde kvinder med eventuelle børn støtte rådgivning, behandling, udslusning og efterværn fra en familierådgiver på boformen efter denne bestemmelse. Rådgivningen gives i forhold til bolig, økonomi, sikkerhed, voldsproblematik, arbejdsmarked, skole, daginstitutioner, sundhedsvæsen m.v. og skal understøtte de enkelte dele i kommunens handleplan, som udarbejdes i samarbejde med kvinden og krisecentret.
Rådgivningen iværksættes, når kvinden og hendes eventuelle børn på krisecentret påbegynder planlægning af fremtiden og senest, når udslusning fra boformen påbegyndes. Rådgivningen skal fortsættes indtil behovet er ophørt eller overtaget helt af bopælskommunen.
Forslag til lovtekst, SEL § 109, nyt stk. 5
Kommunalbestyrelsen skal tilbyde psykologbehandling til alle børn, som ledsager deres mor under dennes ophold i boformer efter denne bestemmelse, og som menes at kunne profitere heraf. Behandlingen skal have et omfang på mindst fire timer og op til ti timer afhængig af barnets behov. Behandlingen skal udføres af en autoriseret psykolog. Pligten til at tilbyde psykologbehandling gælder uanset opholdets varighed. Tilbuddet skal iværksættes under selve opholdet eller i umiddelbar forlængelse heraf.
Forslag til lovtekst, SEL § 109, nyt stk. 6
Kommunalbestyrelsen skal tilbyde psykologbehandling til alle kvinder opholder sig i boformer efter denne bestemmelse, og som menes at kunne profitere heraf. Behandlingen skal have et omfang på mindst fire timer og op til ti timer afhængig af kvindens behov. Behandlingen skal udføres af en autoriseret psykolog. Pligten til at tilbyde psykologbehandling gælder uanset opholdets varighed. Tilbuddet skal iværksættes under selve opholdet eller i umiddelbar forlængelse heraf. Psykologbehandling kan gives til mor og barn/børn sammen/samtidig, hvis behovet tilsiger dette.
Med venlig hilsen
Jytte Mejnholt, forkvinde