Til Velfærdsministeriet

 

 

 

 

 

 

Hvidovre den 6. marts 2008

 

Høringssvar vedr. Forslag til lov om social service og lov om friskoler og private grundskoler: ”Tolkning ved sociale aktiviteter”.

 

Foreningen af Danske DøvBlinde, FDDB, har med interesse læst lovforslaget, som skal sikre døvblinde ret til betalt tolk i sociale sammenhænge. Erfaringerne fra Det Sociale Tolkeprojekt, som havde sin start i 2000, har vist en vej mod ligestilling for landets døvblinde, som med adgang til tolk har kunnet kommunikere med andre mennesker i forbindelse med handicappolitisk arbejde, private begivenheder, foreningsliv m.v. Erfaringerne fra projektet har også vist et klart og utvetydigt ønske fra brugerne om

·        en smidig adgang til tolkebestilling,

·        en tildeling af tolk efter behov

·        et kvalificeret tolkeudbud.

 

Lovforslaget lægger op til en kommunal visitations- og administrationsmodel, hvilket vi finder er en dårlig model, idet man i kommunerne ikke har det fornødne faglige grundlag for overhovedet at foretage en visitation eller vurdere døvblindes behov for tolkning. Vi ser langt hellere, at modellen i Det Sociale Tolkeprojekt bliver videreført med en central enhed, der har kendskab til og erfaring med hele området. Evt. afslag på tolk kunne behandles i et nyoprettet tolkenævn.

 

Vi vil gerne pointere, at Foreningen af Danske DøvBlinde består af to grupper hhv. tegnsprogsbrugere og talebrugere, der ikke kan kommunikere sammen uden en tolk. Derfor er foreningens arrangementer – lige fra det årlige landsmøde, til bestyrelsesmøder, kurser, medlemsrettede aktiviteter mv. – helt afhængige af bevilling af sociale tolke. Hvis den nye lov ikke muliggør dette, vil det være nødvendigt at aflyse 90% af foreningens aktiviteter, hvilket vil være katastrofalt.

 

Og netop i disse sammenhænge anvendes mange gruppetolkninger. Alene i 2007 gen-nemførte Det Sociale Tolkeprojekt 827 gruppetolkninger, hvor bestillingen er sket af f.eks. brugerorganisationen. Hvordan skal dette fungere i en kommunal model?

Hvem skal søge kommunen?

Hvilken kommune kan visitere til gruppetolkningen på alles vegne?

Hvilken af de enkelte brugere skal timerne tages fra?

Skal brugerorganisationen have en egen bevilling?

 

Det er nødvendigt at indtænke gruppetolkninger i lovforslaget – og en smidig procedure for disse – samt sikre, at tolkning til foreningsaktiviteter/handicappolitisk arbejde er inkluderet, hvilket ikke kan dækkes af de foreslåede årlige 50 timer pr. person.

 

 

I lovforslaget fremgår at Velfærdsministeriet indgår aftale med tolkeleverandører efter indgåelse af konkurrenceudsættelse. Vi finder at tolkebrugeren skal have frit valg af leverandør, hvilket med denne lov betyder frit valg mellem de leverandører, som Velfærdsministeriet kommer til at indgå aftale med. Det finder vi ikke er et reelt frit valg. Vi anser det for et fortsat krav at tolkning udføres af uddannede tolke og at det sikres, at døvblinde kan få adgang til tolk uanset hvor i landet de bor.

 

Vi har yderligere følgende konkrete bemærkninger til lovforslaget:

 

• Fastsættelse af det Ã¥rlige forventede tolketimetal kan blive vanskeligt at udregne

Motivering for bemærkningen:

I lovforslaget er angivet at tolkebrugeren skal sandsynliggøre sit aktivitetsniveau, men den enkelte døvblinde kan og skal ikke afgøre, hvor mange tolketimer der skal anvendes til den omtalte aktivitet. Døvblinde kan ikke kende til tolkenes overens-komst, hvori der nævnes arbejdstidsregler, hvor mange tolke der skal på en bestemt opgave m.v.

 

• Vi forslÃ¥r følgende ændring til formulering af § 99 a stk. 2:

 

”Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde tilbyde tolkning i mere end 50 timer årligt, hvis en person med et hørehandicap har et større behov for tolkning ved sociale aktiviteter, eller hvis personen har et kombineret høre-og synshandicap”

Motivering for bemærkningen:

Vi anser det for diskriminerende at benævne et tolketimeantal over 50 timer årligt som tegn på et stort behov. Den samme formulering går igen igennem bemærkninger til lovforslaget og anbefales derfor ændret her også.

 

• Vi forslÃ¥r følgende ændring til formuleringen i bemærkninger til lovforslaget 1.3 Tolkning ved sociale aktiviteter afsnit 5:

 

”Med tolk forstås tolkning i form af tegnsprog, tegnstøttet kommunikation, MundHåndSystem, taktil tegnsprog, skrivetolk og andre former for tolkning, som kan afhjælpe personer med et hørehandicap til at kommunikere med andre.”

 

 

FDDB ser positivt på en lov om social tolkning og har en forventning om, at en vedtagelse samtidig vil føre til, at de øvrige ministerier påtager sig et ansvar for at sikre tolkning på deres områder, hvor Det Sociale Tolkeprojekt hidtil har sørget for tolk til døvblinde.

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Ole Mejndor

Formand