J.nr.	T-15-50125
Jurist	Birgitte Guldbrandsen
Tlf.	22 68 23 11
Fax	75 54 26 69
E-mail	birgitte.guldbrandsen @dukh.dk

Velfærdsministeriet

Departementet

Holmens Kanal 22

1260 København K

 

 

 

 

 

 

 

 

 

                                                                                                             6. marts 2008

 

 

 

Høringssvar til lov om ændring af lov om social service og lov om friskoler og private grundskoler m.v.

 

Tak for fremsendte høringsbrev.

 

Hermed de bemærkninger DUKH kan nå at fremkomme med på baggrund af den korte høringsfrist på 3 arbejdsdage.

 

 

Vedrørende bestemmelserne om træning af børn med funktionsnedsættelser i hjemmet.

 

Det fremgår af loven, at personkredsen for hjemme træning er børn, der på grund af betydeligt og varigt nedsat fysisk funktionsevne har behov for hjælp eller særlig støtte.

 

Det fremgår ligeledes, at hjælpen kan udføres helt eller delvist af forældrene i hjemmet.  DUKH skal hertil bemærke, at såfremt hjælpen kun delvist udføres i hjemmet forudsætter dette, at der reelt er deltidspladser til rådighed i de særlige dagtilbud m.v.

 

DUKH finder det positivt, at forældrene skal være i stand til at varetage opgaven, og træning af barnet skal ske efter dokumenterbare metoder. Det er også positivt, at der fastsættes regler for tilsyn med barnets udvikling og trivsel. Samt at kommunalbestyrelsen skal foretage opfølgning på træningsindsatsen derudover.

 

Vi mener dog, at det er problematisk, at det i bemærkningerne til lovforslaget fremhæves, at det i tilsynet udover en vurdering af barnets trivsel, udvikling og sundhed skal indgå en vurdering af om familien som helhed trives, herunder også eventuelle søskende.  DUKH mener, at hjemlen for ovennævnte er andre steder i lovgivningen, herunder i serviceloven kapitel 11.

DUKH mener, at dette bør omformuleres til at familien som helhed tilbydes rådgivning, i forbindelse med træning af barnet i hjemmet.  Vores erfaring er, at manglende eller utilstrækkelig rådgivning ofte komplicerer sagsforløb unødigt medens kvalificeret rådgivning tilsvarende fremmer den rette indsats og samarbejdet mellem borger og myndighed.

DUKH beder ministeriet være opmærksom på ovennævnte i forbindelse med udarbejdelse af bekendtgørelsen.

 

 

Vedrørende bestemmelserne om fleksible hjælpeordninger:

 

Aktivitetsniveauet

DUKH yder rådgivning til flere personer, som på grund af fremadskridende lidelse har et dalende aktivitetsniveau og derfor på et tidspunkt kommer i den situation, at de ikke længere opfylder betingelser for en hjælpeordning efter § 96.  Dette får i praksis den konsekvens, at bl.a. mulighederne for ledsagelse blev indskrænket. En ordning med en kombination af støtte efter § 83 og 97 rummer ikke de samme muligheder for ledsagelse som en hjælpeordning efter § 96. Fjernelse af kravet om et højt aktivitetsniveau er derfor en klar forbedring for den pågældende kreds af borgere.

 

 

Muligheden for at tilbyde hjælpeordning til personer der ikke umiddelbart er omfattet af personkredsen for § 96, stk. 1.

 

Der åbnes nu i § 96 stk. 3 mulighed for at kommunalbestyrelsen kan tilbyde en hjælpeordning til personer, der ikke er omfattet af personkredsen efter stk. 1, hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at en hjælpeordning er den bedste mulighed for at sikre en helhedsorienteret og sammenhængende hjælp for borgeren.

 

Det er indlysende, at denne bestemmelse er en forbedring i den forstand, at den giver mulighed for en helhedsorienteret og hensigtsmæssigt tilstand, hvilket er positivt.  Den omstændighed, at bestemmelsen er fakultativ betyder dog, at det ikke er en ydelse borgeren har ret til og at borgerens muligheder for at få en sådan ordning afhænger af den kommune, borgeren er bosat i. Det er altså ikke en bestemmelse, som giver borgere lige ret.

 

Ovennævnte komplicerer eksempelvis om der er klageadgang til det sociale nævn. DUKH mener, at der bør tages klart stilling til klageadgangen.

 

Der bør også tages stilling til om personer, der bevilges hjælpeordning efter den nye § 96, stk. 3 har ret til merudgifter efter servicelovens § 100, hvis de er pensionister efter ”de gamle regler” i lighed hvad der gælder for personer, som har en hjælpeordning efter § 96, stk. 1.

 

Den omstændighed at § 96 stk. 3 er fakultativ kan betyde uens mulighed for borgerne for at få bevilget merudgifter efter servicelovens § 100. Vi henviser i denne forbindelse til servicelovens § 100 stk. 5.

 

 

Opsplitningen af arbejdsgiver og arbejdsleder ansvaret.

 

Opsplitningen af arbejdsgiver og arbejdslederansvaret vil give flere mulighed for at benytte sig af ordningen, herunder personer med kognitive problemer. 

 

I bemærkninger til lovforslaget er beskrevet, hvad ministeriet forestiller sig henhører under arbejdslederansvaret: ”Arbejdslederopgaver kan fx omfatte: Udvælgelse af hjælpere til ansættelse, udarbejdelse af jobbeskrivelser og vagtplaner for hjælperne, oplæring af nye hjælpere, afholdelse af personalemøder m.v.”

 

DUKH skal hertil bemærke, at denne beskrivelse fortsat vil udelukke personer, da det er ”store forventninger” til arbejdsleder rollen.  DUKH mener, at der bør tages højde for dette.

 

DUKH har ikke pt. flere bemærkninger. Hvis De har spørgsmål til dette brev er De velkommen til at kontakte undertegnede.

 

 

Birgitte Guldbrandsen

Jurist