Betænkning afgivet af Socialudvalget den 29. maj 2008
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om social service og lov om friskoler og private grundskoler m.v.
(Forældres udførelse af hjælp til børn i hjemmet m.m., tolkning ved sociale aktiviteter, udvidede beføjelser til Ankestyrelsen og de sociale nævn, borgerstyret personlig assistance, styrket indsats over for kvinder og børn på krisecentre m.v.)
[af velfærdsministeren (Karen Jespersen)]
1. Ændringsforslag
Der er stillet 11 ændringsforslag til lovforslaget. Velfærdsministeren har stillet ændringsforslag nr. 1-3, 6 og 9-11. Socialdemokratiets medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 4, 5, 7 og 8.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 28. marts 2008 og var til 1. behandling den 17. april 2008. Lovfor-slaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Socialudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og velfærdsministeren sendte den 5. marts 2008 dette udkast til udvalget, jf. SOU alm. del - bilag 164. Den 10. april 2008 sendte velfærdsministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra:
ABA-foreningen,
Dansk Blindesamfund,
Danske Døves Landsforbund,
Dansk Pædiatrisk Selskabs Neurologiudvalg, Spastikerforeningen og Landsforeningen for Evnesvages Vel,
Handicaphjælpernes Faggruppeklub - FOA Århus,
Hjernebarnet, Landsforeningen for forældre der hjemmetræner deres hjerneskadede børn
Mette Bang Jeppesen, Vejen og
RYK - Rygmarvsskadede i Danmark
Deputationer
Endvidere har følgende mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget:
ABA-Foreningen,
Dansk Blindesamfund,
Dansk Pædiatrisk Selskabs Neurologiudvalg, Spastikerforeningen og Landsforeningen for Evnesvages Vel og
RYK - Rygmarvsskadede i Danmark                                                                                 Â
Politisk aftale
Lovforslaget er en udmøntning af en del af satspuljeaftalen for 2008.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 101 spørgsmål til velfærdsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. 6 af udvalgets spørgsmål til velfærdsministeren og dennes svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et flertal i udvalget (V, KF og DF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af velfærdsministeren stillede ændringsforslag.
Venstres, Dansk Folkepartis og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget kan varmt støtte op om lovforslaget, som er en opfølgning på satspuljeaftalen for 2008.
V, DF og KF ser positivt på, at der med lovforslaget stilles krav om, at plejefamilier skal på kursus for dermed at sikre, at plejefamilierne har visse pædagogiske kvalifikationer i forhold til at kunne tage sig af børnene. Ligeledes finder V, DF og KF det meget positivt, at der nu kommer klarhed om kvinder på krisecenters rettigheder og fokus på deres børns rettigheder.
V, DF og KF støtter endvidere, at forældre med handicappede børn nu kan træne deres børn i hjemmet og lægger i den sammenhæng vægt på velfærdsministerens besvarelse af spørgsmål nr. 66-70, som er optrykt som bilag til betænkningen. Der lægges stor vægt på, at alle metoder har lige adgang. Partierne lægger stor vægt på, at træningsmetoderne er dokumenterbare, således at det er muligt at måle effekten på barnets udvikling. Håbet er, at de nye resultater og erfaringer også vil kunne bruges aktivt i det generelle behandlingssystem, og at den styrkede evaluering kan inspirere til generel metodeudvikling på området
V, DF og KF hæfter sig ved, at Ankestyrelsen får mulighed for selv at gå ind i sager og tage sager op, hvis der sker svigt på bosteder, som det er set i flere tilfælde det seneste halve år. Partierne bemærker, at det stadig er kommunens ansvar, at bostederne fungerer optimalt.
V, DF og KF noterer med tilfredshed, at hele delen om tolkning er taget ud og fremsættes som et særskilt lovforslag til efteråret 2008.
Et mindretal i udvalget (S, SF og RV) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag. Hvis de af Socialdemokratiets medlemmer stillede underændringsforslag til ændringsforslag nr. 3 og 6 ikke vedtages ved 2. behandling, vil mindretallet alligevel stemme for de af velfærdsministeren under nr. 3 og 6 stillede ændringsforslag.
Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget udtaler, at det længe har været et stærkt ønske at gøre den borgerstyrede personlige hjælpeordning bedre ved på den ene side at gøre ordningen mere fleksibel for den handicappede borger, så der bliver mulighed for at leve et liv, der ligger så tæt som muligt på alle andres hverdag, og samtidig sikre rammerne for, at de ansatte i hjælpeordningen kan få bedre løn- og ansættelsesvilkår. Derfor fremsatte partierne i foråret 2007 et beslutningsforslag om, at regeringen skulle sikre, at kommunerne får tilført de penge, der er nødvendige for, at hjælperne kan sikres de rette løn- og ansættelsesforhold. Det er rigtig glædeligt, at der i forbindelse med satspuljeaftalen for 2008 blev opnået enighed om, at der til forhandlingerne om satspuljen for 2009 skal tilvejebringes grundlag for at sikre disse løn- og ansættelsesforhold, og at dette forhåbentlig allerede kan ske med virkning fra 1. januar 2009.
Ifølge lovforslaget kan den handicappede borger fortsat selv fungere som arbejdsgiver for hjælperne, men vedkommende kan også vælge at indgå aftale med en nærtstående, en forening eller en privat virksomhed om, at tilskuddet overføres til den nærtstående, foreningen eller den private virksomhed, der herefter er arbejdsgiver for hjælperne. I tråd med den fleksibilitet, der ligger i forslaget, ønsker S, SF og RV, at det bliver muligt på tilsvarende vis at indgå aftale med kommunen om, at tilskuddet overføres til kommunen, der herefter er arbejdsgiver for hjælperne. Arbejdsgiverbeføjelserne i forhold til hjælperne vedrørende spørgsmål om ansættelse og afskedigelse af hjælpere varetages i så fald af i samråd med den pågældende – uden at en sådan ordning på nogen måde må svække borgerens arbejdslederansvar og selvstændighed. Der er derfor stillet et ændringsforslag herom.
Muligheden for, at forældre kan træne deres handicappede børn hjemme, er noget, som S, SF og RV tidligere har støttet.. S, SF og RV vil ligesom tidligere gerne understrege, at dette er en mulighed for forældrene. Det er ikke et krav. Det er heller ikke et spareforslag til kommunen, og forældrene skal ikke kunne bruge hjemmetræning, bare fordi de ikke ønsker et andet tilbud. Kommunen skal således efter S’s, SF’s og RV’s opfattelse kunne afvise hjemmetræning, hvis det fagligt vurderes til at være den forkerte løsning. For S, SF og RV er det barnets bedste, der tæller.
Da der i udvalgsarbejdet har været rejst tvivl om, hvorvidt der findes dokumentation for, at højintensive træningsmetoder er bedre end den traditionelle fysioterapi, mener partierne, at det bør understreges over for kommunerne, at der løbende skal gennemføres en faglig vurdering af træningsmetoderne. Hjemmetræning må ikke føre til isolation af familien som sådan eller af det pågældende barn. Det er derfor vigtigt, at der er tale om et reelt frit valg af hjemmetræningstilbudet, og at de regler, der kommer til at gælde for muligheden for at kombinere hjemmetræning med institutionstilbud, bliver udformet så fleksibelt, at børnene, når de er klar til det, også kan udvikle deres sociale kompetencer i miljøer uden for hjemmet. Samtidig skal der i hvert tilfælde ske en afvejning af, hvilken fordeling mellem hjemmetræning og institutionstilbud der vil gavne såvel barn som hele familien mest.
S, SF og RV ser med tilfredshed på, at afsnittet i lovforslaget, der drejer sig om tolkning for døve ved sociale aktiviteter, bliver taget ud af lovforslaget. Der er en udredning af området i gang, og den udredning forventes færdig i september 2008. Derfor fandt S, SF og RV det forhastet at ændre området nu, før redegørelsen foreligger.
Et andet mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil dog stemme for de stillede ændringsforslag. Hvis de af Socialdemokratiets medlemmer stillede underændringsforslag til ændringsforslag nr. 3 og 6 ikke vedtages ved 2. behandling, vil mindretallet alligevel stemme for de af velfærdsministeren under nr. 3 og 6 stillede ændringsforslag.
Ny Alliance, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.
4. Ændringsforlag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af  velfærdsministeren, tiltrådt af udvalget:
Til titlen
  1) I undertitlen udgår »tolkning ved sociale aktiviteter,«.
[Korrektion af lovforslagets undertitel som følge af, at tolkning ved sociale aktiviteter udgår]
Til § 1
  2) I den under nr. 4 foreslåede affattelse af § 44 ændres »§ 83, § 86, stk. 2, og § 99 a« til: »§ 83 og § 86, stk. 2,«.
[Konsekvens af, at tolkning ved sociale aktiviteter udgår]
  3) I det under nr. 9 foreslåede § 95, stk. 4, udgår 2. pkt., og i stedet indsættes:
»Det er desuden en betingelse, at tilskudsmodtageren kan fungere som arbejdsgiver for hjælperne, medmindre den pågældende indgår aftale med en nærtstående, en forening eller en privat virksomhed om, at tilskuddet overføres til den nærtstående, foreningen eller den private virksomhed, der herefter er arbejdsgiver for hjælperne. Arbejdsgiverbeføjelserne i forhold til hjælperne vedrørende spørgsmål om ansættelse og afskedigelse af hjælpere varetages i så fald af den nærtstående, foreningen eller den private virksomhed i samråd med den pågældende.«
[Præcisering af placeringen af arbejdsgiveransvaret i forhold til de arbejdsretlige regler]
Af  et mindretal (S), tiltrådt af et mindretal (SF, RV og EL):
Underændringsforslag
til ændringsforslag nr. 3
  4) I den ved ændringsforslag nr. 3 foreslåede affattelse af § 95, stk. 4, 2. pkt., indsættes efter »en forening«: », en kommune« og efter »foreningen«: », kommunen«.
[Mulighed for at overføre tilskuddet til kommunen, der herefter er arbejdsgiver for hjælperne]
  5) I den ved ændringsforslag nr. 3 foreslåede affattelse af § 95, stk. 4, 3. pkt., indsættes efter »foreningen«: », kommunen«.
[Mulighed for at overføre tilskuddet til kommunen, der herefter er arbejdsgiver for hjælperne]
Af  velfærdsministeren, tiltrådt af udvalget:
  6) I den under nr. 10 foreslåede affattelse af § 96, stk. 2, udgår 2. pkt., og i stedet indsættes:
»Det er desuden en betingelse, at borgeren kan fungere som arbejdsgiver for hjælperne, medmindre den pågældende indgår aftale med en nærtstående, en forening eller en privat virksomhed om, at tilskuddet overføres til den nærtstående, foreningen eller den private virksomhed, der herefter er arbejdsgiver for hjælperne. Arbejdsgiverbeføjelserne i forhold til hjælperne vedrørende spørgsmål om ansættelse og afskedigelse af hjælpere varetages i så fald af den nærtstående, foreningen eller den private virksomhed i samråd med den pågældende.«
[Præcisering af placeringen af arbejdsgiveransvaret i forhold til de arbejdsretlige regler]
Af  et mindretal (S), tiltrådt af et mindretal (SF, RV og EL):
Underændringsforslag
til ændringsforslag nr. 6
  7) I den ved ændringsforslag nr. 6 foreslåede affattelse af § 96, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »en forening«: », en kommune« og efter »foreningen«: », kommunen«.
[Mulighed for at overføre tilskuddet til kommunen, der herefter er arbejdsgiver for hjælperne]
  8) I den ved ændringsforslag nr. 6 foreslåede affattelse af § 96, stk. 2, 3. pkt., indsættes efter »foreningen«: », kommunen«.
[Mulighed for at overføre tilskuddet til kommunen, der herefter er arbejdsgiver for hjælperne]
Af  velfærdsministeren, tiltrådt af udvalget:
  9) Nr. 11 udgår.
[Tolkning ved sociale aktiviteter udgår]
  10) Nr. 17 udgår.
[Konsekvens af, at tolkning ved sociale aktiviteter udgår]
Til § 3
  11) I stk. 3 ændres »§ 1 nr. 4, 8-12 og 17,« til: »§ 1, nr. 8-12,«.
[Konsekvens af, at tolkning ved sociale aktiviteter udgår]
Bemærkninger
Til nr. 1, 2 og 9-11
Lovforslaget er en udmøntning af en del af satspuljeaftalen for 2008. Med lovforslaget foreslås det blandt andet, at mennesker med et hørehandicap sikres ret til tolkning ved sociale aktiviteter. Forslaget dækker således kun en del af de tolkninger, der i dag udføres af Det Sociale Tolkeprojekt.
Den begrænsede dækning vil samtidig kunne medføre, at en person med et hørehandicap i fremtiden vil skulle henvende sig til flere myndigheder for at få dækket den tolkning, der i dag udføres i Det Sociale Tolkeprojekt.
I lyset af ovenstående ønsker velfærdsministeren derfor at trække den del af lovforslaget, som vedrører tolkning ved sociale aktiviteter. Velfærdsministeren vil i stedet med henblik på et kommende lovforslag undersøge mulighederne for at etablere én tolkeordning, der håndterer tolkninger på alle de sektorområder, der i dag dækkes af Det Sociale Tolkeprojekt. Målet er samtidig, at tolkebrugeren fortsat kun skal henvende sig et sted i forbindelse med visitation og bevilling af tolk på de sektorområder, der i dag dækkes af Det Sociale Tolkeprojekt. Et kommende forslag skal fortsat respektere princippet om sektoransvar og skal således findes i samarbejde med de involverede sektorministerier.
Det er samtidig en forudsætning, at forslaget indeholder en model for organisering og prioritering af tolkeområder, som er enkel og gennemskuelig for både borgere og myndigheder. Der er desuden behov for at skabe mere konkurrence på prisen for tolkning.
En løsning forudsætter, at udestående finansiering af et kommende forslag indgår i satspuljeforhandlingerne for 2009.
Det er endvidere en forudsætning, at Det Sociale Tolkeprojekt i et vist omfang dækker tolkning et stykke ind i 2009 inden for en nærmere fastlagt bevilling, som fastlægges i forbindelse med satspuljeforhandlingerne for 2009.
Til nr. 3 og 6
Med lovforslaget foreslås, at det ikke fremover skal være en betingelse for hjælp efter servicelovens §§ 95-96, at borgeren, der modtager tilskuddet, skal være arbejdsgiver for hjælperne.
I det fremsatte lovforslag var der anvendt formuleringen »medmindre den pågældende indgår aftale om at overdrage arbejdsgiveransvaret«. Der har efterfølgende vist sig et behov for at tydeliggøre, hvem der i denne situation er arbejdsgiver i forhold til de ansættelsesretlige regler. Med ændringsforslaget præciseres derfor, at det er tilskuddet til at ansætte hjælpere, der overdrages ved aftale, og det tydeliggøres, hvem der i denne situation har de pligter, der følger af at være arbejdsgiver i ansættelsesretlig forstand for hjælperne.
Med ændringsforslaget gives personer, der modtager tilskud efter §§ 95-96 mulighed for at overføre tilskuddet til andre, der kan varetage opgaven som arbejdsgiver for hjælperne. Ledelsesretten vil dog efter konkret aftale med den nærtstående, foreningen eller den private virksomhed så vidt muligt være delegeret til borgeren, der endvidere vil kunne inddrages i forbindelse med ansættelse og afskedigelse af hjælpere.
Fastlæggelsen af placeringen af arbejdsgiveransvaret efter arbejdsmiljølovgivningen følger af administrativ praksis og domstolspraksis. Med lovforslaget er der ikke tilsigtet ændringer i relation hertil. Det afhænger herefter af en konkret vurdering, hvem der som arbejdsgiver er strafferetligt ansvarlig for, at arbejdet bliver udført i overensstemmelse med arbejdsmiljølovgivningen.
En person, der modtager borgerstyret personlig assistance, hvor tilskuddet er placeret hos en nærtstående, en brugerstyret organisation eller en privat virksomhed, vil derfor fortsat kunne straffes efter arbejdsmiljøloven, hvis det efter en konkret vurdering er borgeren, der har beføjelse til eller reel mulighed for at drage omsorg for, at arbejdet bliver tilrettelagt og udført fuldt forsvarligt.
Til nr. 4, 5, 7 og 8
Ifølge lovforslaget kan den handicappede borger fortsat selv fungere som arbejdsgiver for hjælperne, men vedkommende kan også vælge at indgå aftale med en nærtstående, en forening eller en privat virksomhed om, at tilskuddet overføres til den nærtstående, foreningen eller den private virksomhed, der herefter er arbejdsgiver for hjælperne. I tråd med den fleksibilitet, der ligger i forslaget, ønsker Socialdemokratiet, at det bliver muligt på tilsvarende vis at indgå aftale med kommunen om, at tilskuddet overføres til kommunen, der herefter er arbejdsgiver for hjælperne. Arbejdsgiverbeføjelserne i forhold til hjælperne vedrørende spørgsmål om ansættelse og afskedigelse af hjælpere varetages i så fald af kommunen i samråd med den pågældende – uden at en sådan ordning på nogen måde må svække borgerens arbejdslederansvar og selvstændighed
 Ellen Trane Nørby (V)  Erling Bonnesen (V) nfmd. Anne‑Mette Winther Christiansen (V)  Karen Ellemann (V)  Christian H. Hansen (DF) fmd. Tina Petersen (DF)  Anita Christensen (DF)  Vivi Kier (KF)  Tom Behnke (KF)  Mette Frederiksen (S)  Lone Møller (S)  Lene Hansen (S)  Lise von Seelen (S)  Özlem Sara Cekic (SF)  Astrid Krag (SF)  Marianne Jelved (RV)  Line Barfod (EL)
Ny Alliance, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
|
Folketingets sammensætning
|
||||
|
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) |
47 |
|
Ny Alliance (NY) |
3 |
|
Socialdemokratiet (S) |
45 |
|
Inuit Ataqatigiit (IA) |
1 |
|
Dansk Folkeparti (DF) |
25 |
|
Siumut (SIU) |
1 |
|
Socialistisk Folkeparti (SF) |
23 |
|
Tjóðveldisflokkurin (TF) |
1 |
|
Det Konservative Folkeparti (KF) |
17 |
|
Sambandsflokkurin (SP) |
1 |
|
Det Radikale Venstre (RV) |
 9 |
|
Uden for folketingsgrupperne |
2 |
|
Enhedslisten (EL) |
 4 |
|
(UFG) |
|
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 154
|
Bilagsnr. |
Titel |
|
1 |
Høringsnotat og høringssvar, fra velfærdsministeren |
|
2 |
Henvendelse af 9/4-08 fra RYK - Rygmarvsskade i Danmark - "Papir udleveret under foretræde for socialudvalget den 9/4-08" |
|
3 |
Udkast til tidsplan for lovforslaget |
|
4 |
Henvendelse af 23/4-08 fra Danske Døves Landsforbund |
|
5 |
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget |
|
6 |
Henvendelse af 27/4-08 fra Hjernebarnet, Landsforeningen for forældre der hjemmetræner deres hjerneskadede børn |
|
7 |
Henvendelse af 29/4-08 fra Mette Bang Jeppesen, Vejen |
|
8 |
Ændringsforslag fra velfærdsministeren |
|
9 |
Henvendelse af 30/4-08 fra Dansk Pædiatrisk Selskabs Neurologiudvalg, Spastikerforeningen og Landsforeningen for Evnesvages Vel |
|
10 |
1. udkast til betænkning |
|
11 |
Ændringsforslag, fra velfærdsministeren |
|
12 |
Henvendelse af 7/5-08 fra Dansk Blindesamfund |
|
13 |
Bilaget er tilbagetaget |
|
14 |
Henvendelse af 12/5-08 fra ABA-foreningen |
|
15 |
Henvendelse af 15/5-08 fra Dansk Pædiatrisk Selskabs Neurologiudvalg, Spastikerforeningen og Landsforeningen for Evnesvages Vel |
|
16 |
Henvendelse af 21/5-08 fra ABA-foreningen |
|
17 |
Henvendelse af 26/5-08 fra Handicaphjælpernes Faggruppeklub - FOA Århus |
|
18 |
2. udkast til betænkning |
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 154
|
Spm.nr. |
Titel |
|
1 |
Spm., om ministeren vil sikre midler til, at Det Sociale Tolkeprojekt kan fortsætte som forsøg, indtil det er afklaret, hvad der videre skal ske, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå |
|
2 |
Spm., om ministeren kan bekræfte, at lovforslagets formulering »Kommunalbestyrelsen sørger for træningsredskaber, kurser, hjælpere m.v., når forældrene træner et barn eller en ung i hjemmet« giver mulighed for, at der kan finansieres supervision, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå |
|
3 |
Spm., om ministeren vil arbejde for, at det bliver muligt at anke kommunale afgørelser om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til børn med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der undervises i hjemmet, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå |
|
4 |
Spm., om hvilke initiativer vil ministeren tage for at sikre, at lovforslagets formulering »Hjælpen kan også udføres helt eller delvist af forældrene i hjemmet« reelt vil give mulighed for deltids hjemmebaseret hjælp, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå |
|
5 |
Spm., om ministeren vil stille ændringsforslag til lovforslaget, om at »træningsredskaber, kurser, hjælpere m.v.«, defineres som medudgifter til forsørgelsen i servicelovens forstand (§ 41 i serviceloven), således at kommunerne kan få statsrefusion for disse udgifter til hjemmetræning af børn med alvorlige handicap, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå |
|
6 |
Spm., om ministeren fra Videnscenter for Bevægelseshandicap kan indhente en opgørelse over de administrative omkostninger pr. time ved BPA i Norge og Sverige, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå |
|
7 |
Spm., om ministeren vil foreslå en bemyndigelsesbestemmelse i servicelovens § 96 så ændrede regler om aflønning af handicaphjælpere på et senere tidspunkt kan indføres så hurtigt som muligt, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå |
|
8 |
Spm., om ministeren kan oplyse, hvilken timebetaling Bruger-Hjælper Formidlingen opkræver for levering af en hjælpertime, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå |
|
9 |
Spm., om ministeren kan indhente en kommentar fra Århus Kommune og Rødovre Kommune om de erfaringer, der er årsag til, at de ikke anvender ydelser fra Bruger-Hjælper Formidlingen, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå |
|
10 |
Spm. om, hvor stor en del af Bruger-Hjælper Formidlingens honorar der anvendes til løn til handicaphjælpere, og hvor stor en del af Bruger-Hjælper Formidlingens honorar der anvendes til andre formål, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå |
|
11 |
Spm., om det er timepriser, administrationspriser og priser for arbejdsgiveransvar på niveau med Bruger-Hjælper Formidlingens, der er forudsat i lovforslagets økonomiberegninger, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå |
|
12 |
Spm., om et privat firma vil kunne opnå status som brugerstyret organisation i relation til BPA, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå |
|
13 |
Spm. om, hvilket beløb en borger med BPA vil få stillet til rådighed til betaling for 1) varetagelse af administration og/eller 2) overdragelse af arbejdsgiveransvar hos privat firma eller hos en brugerstyret enhed, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå |
|
14 |
Spm., om den private virksomhed eller brugerstyrede organisation, der påtager sig arbejdsgiverrollen og modtager betaling herfor, kan opkræve moms af ydelsen, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå |
|
15 |
Spm., om det kan udelukkes, at BPA kan betragtes på en måde, som forpligter den enkelte eller kommunen til at foretage et egentlig udbud af opgaven, f.eks. efter EU-regler, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå |
|
16 |
Spm. om, hvad der er årsagen til, at det ikke tilbydes som valgmulighed at overdrage arbejdsgiveransvaret til kommunen, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå |
|
17 |
Spm., om borgere i Norge og Sverige med BPA kan overdrage arbejdsgiveransvaret til kommunen, og hvad der i givet fald er erfaringen hermed, blandt andet målt i udnyttelsen af denne mulighed, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå |
|
18 |
Spm., om ministeren kan bekræfte, at en borger med BPA har frit valg mellem forskellige udbydere af administration og varetagelse af arbejdsgiveransvar, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå |
|
19 |
Spm., om der vil blive indført godkendelsesprocedurer for, at private firmaer eller brugerstyrede enheder kan tilbyde at varetage administration og/eller arbejdsgiveransvar, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå |
|
20 |
Spm., om kommunen vil kunne pålægge en borger at anvende en bestemt privat udbyder frem for en anden privat udbyder, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå |
|
21 |
Spm., om ministeren kan indhente en udtalelse fra Ankestyrelsen, der for samtlige gældende Sociale Meddelelser om hjælpeordninger angiver, hvorvidt de vil blive annulleret eller fastholdt, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå |
|
22 |
Spm. om, hvordan lovforslaget vil forbedre blindes og svagsynedes muligheder for hjælp i fornødent omfang efter reglerne i servicelovens § 96, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå |
|
23 |
Spm., om forslagets formulering af servicelovens § 96, stk. 3 vil, kunne udgøre en mulig løsning af problemer for blinde og svagsynede i forbindelse med ledsagelse og befordring, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå |
|
24 |
Spm., om ministeren kan redegøre for, hvorledes lovforslaget vil påvirke de eksisterende hjælpeordninger for personer med respirator, hvor et sygehus eller et respirationscenter har status som arbejdsgiver, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå |
|
25 |
Spm., om ministeren fra Respirationscenter Øst og Respirationscenter Vest kan indhente oplysninger om, hvor mange respiratorbrugere der har hjælpeordninger, hvor de to respirationscentre/Rigshospitalet/lokale sygehuse er arbejdsgivere, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå |
|
26 |
Spm., om ministeren kan give en vurdering af, om det er hensigtsmæssigt, at hjælpeordninger også iværksættes i hospitalsregi sideløbende med servicelovens bestemmelser, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå |
|
27 |
Spm., om lovforslaget vil sikre, at også brugere med hjælpeordninger, hvor respirationscentre/Rigshospitalet/lokale sygehuse er arbejdsgivere, får ret til selv at vælge, hvem der skal påtage sig arbejdsgiveransvaret, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå |
|
28 |
Spm. om ministerens kommentar til høringssvaret fra Danske Handicaporganisationer, hvor det vurderes, at der ikke vil være udbydere til at varetage arbejdsgiverrollen, før der er opnået en normalisering af hjælpernes løn- og arbejdsvilkår, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå |
|
29 |
Spm., om en overenskomst, der indgås mellem en faglig organisation og en brugerstyret enhed/et privat firma til varetagelse af arbejdsgiveransvaret, vil blive honoreret i form at en tilsvarende udmåling af tilskuddet efter servicelovens § 96, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå |
|
30 |
Spm., om ministeren overvejer at åbne mulighed for, at private firmaer eller brugerstyrede enheder kan varetage arbejdsgiverrollen i forbindelse med hjælp efter andre bestemmelser end servicelovens §§ 95 og 96, f.eks. servicelovens §§ 41, 85 og 97, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå |
|
31 |
Spm., om ministeren kan komme med konkrete eksempler på personer/situationer, hvor en person er berettiget til hjælp efter servicelovens § 95, uden at servicelovens § 96 også ville kunne anvendes, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå |
|
32 |
Spm. om, hvordan det konkret administreres, at plejetillægget eventuelt anvendes til betaling for BPA, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå |
|
33 |
Spm. om, hvordan den konkrete pengestrøm vil være, når der bevilges BPA til en person, der overdrager arbejdsgiveransvar og administration til en brugerstyret organisation, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå |
|
34 |
Spm., om ministeren kan bekræfte, at et plejetillæg kun kan anvendes til betaling for BPA, såfremt det ikke i forvejen er disponeret eller forudsat anvendt til andre handicapbetingede udgifter, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå |
|
35 |
Spm. om, hvad der menes med, at merudgiftsydelse ikke kan bevilges til samme udgifter, som et plejetillæg er bevilget til, når det aldrig fremgår af bevillingen af plejetillæg, hvilke formål plejetillægget skal dække, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå |
|
36 |
Spm. om dækning af udgifter vedrørende hjælpere, sker der en konkret beregning af disse udgifter, eller kan et bistands-/plejetillæg anvendes hertil, således at det ikke samtidig kan anvendes som delvis betaling for den bevilgede hjælp, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå |
|
37 |
Spm. om, hvordan udgifter vedrørende hjælpere dækkes, hvis hjælpen er bevilget efter servicelovens § 95, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå |
|
38 |
Spm. om, efter hvilke bestemmelser i serviceloven udgifter til uddannelse af hjælpere kan bevilges, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå |
|
39 |
Spm. om, hvad årsagen er til, at bemærkningerne til lovforslaget ikke omtaler muligheden for, at udgifter til hjælperværelse dækkes gennem højere boligtilskud, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå |
|
40 |
Spm., om ministeren vil overveje at ligestille servicelovens §§ 95 og 96 for så vidt angår muligheden for dækning af udgifter til hjælperværelse i forbindelse med boligtilskud, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå |
|
41 |
Spm., om ministeren vil overveje at ligestille servicelovens §§ 95 og 96 for så vidt angår muligheden for dækning af merudgifter efter servicelovens § 100, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå |
|
42 |
Spm. om, efter hvilke bestemmelser i serviceloven tilstrækkelig hjælp vil kunne tilbydes til personer med et massivt behov, såfremt de hverken kan fungere som arbejdsgivere eller arbejdsledere, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå |
|
43 |
Spm., om en borger vil kunne påklage, hvis en kommune i den konkrete sag eller generelt fravælger at anvende servicelovens § 96, stk. 3, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå |
|
44 |
Spm., om kommunens forpligtelse efter retssikkerhedslovens § 5 indebærer at vurdere en ansøgning i forhold til alle relevante bestemmelser, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå |
|
45 |
Spm., om kommunens udvidede forpligtelse til rådgivning og vejledning efter servicelovens § 12 indebærer, at kommunen ved lovens ikrafttræden for hver enkelt person med hjælp efter servicelovens § 95 skal vurdere, om hjælpen i stedet skal bevilges efter § 95, til velfærdsministeren og ministerens svar herpå |
|
46 |
Spm. om, hvorfor udtrykket »tilskud« anvendes i servicelovens § 96, stk. 1, når det bevilgede beløb i praksis altid vil udgøre det fulde beløb, som den enkelte borger kan anvende til køb af personlig assistance, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå |
|
47 |
Spm., om udtrykket "tilskud" i servicelovens § 96, stk. 1, vil kunne udgøre en hjemmel for, at en kommune kan beslutte kun at yde et "tilskud" på f.eks. 50 pct. af borgerens udgift, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå |
|
48 |
Spm., om ordet »og« i udtrykket »pleje, overvågning og ledsagelse« i servicelovens § 96, stk. 1, betyder, at BPA kun kan bevilges, hvis den enkelte borger har behov for hjælp til alle tre formål, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå |
|
49 |
Spm., om ministeren kan redegøre for forskellen på beregning af hjælp efter kommunale standarder (hjemmehjælp) og hjælp som BPA, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå |
|
50 |
Spm., om det skal indgå i beregningen af hjælp som BPA, at det også skal være praktisk muligt at rekruttere hjælperne, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå |
|
51 |
Spm., om ministeren kan redegøre for, om der er opgaver, som hjælpere efter servicelovens §§ 95 og 96 ikke må udføre, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå |
|
52 |
Spm., om ministeren vil identificere »sammenlignelige« grupper, jfr. besvarelsen af spørgsmål nr. S 920, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå |
|
53 |
Spm., om det kan indgå i beregningen af tilskud til BPA, at borgere, f.eks. respiratorbrugere, kan have behov for hjælpere med særlige kvalifikationer, som sædvanligvis modtager højere løn, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå |
|
54 |
Spm., om ministeren vil bekræfte, at intet i lovforslaget hindrer borgere med BPA i at anvende døgnvagter i deres planlægning, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå |
|
55 |
Spm. om, i hvilket omfang borgere med BPA skal udarbejde arbejdspladsvurderinger (APV), til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå |
|
56 |
Spm. om ministerens kommentar til den indvending mod servicelovens § 96, stk. 3, at de alternative tilbud, f.eks. efter §§ 83 og 84, i Københavns Kommune administreres i en anden forvaltning end § 96 m.v., til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå |
|
57 |
Spm., om ministeren vil indhente Københavns Kommunes vurdering af, om kommunen vil være i stand til at gøre brug af servicelovens § 96, stk. 3, efter lovforslagets hensigt, inden for den forvaltningsstruktur, som kommunen har valgt, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå |
|
58 |
Spm. om, hvilke forventninger ministeren har til, at brugerstyrede organisationer og/eller private firmaer vil påtage sig et arbejdsgiveransvar på vegne af en BPA-modtager, før der er etableret en afklaring af handicaphjælpernes løn- og arbejdsvilkår, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå |
|
59 |
Spm. om, hvordan handicaphjælperes rejseudgifter og tidsforbrug betales i den situation, at de skal møde på arbejde et andet sted i landet end på BPA-modtagerens bopæl, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå |
|
60 |
Spm. om, efter hvilke bestemmelser hjælpemidler kan betales, når de er nødvendige af hensyn til hjælperens arbejdsmiljø, men ikke opfylder betingelsen i serviceloven om, at de skal udgøre en lettelse af BPA-brugerens dagligdag, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå |
|
61 |
Spm. om, hvem der i sidste instans har ansvaret for, at der stilles hjælp til rådighed, f.eks. for en respiratorbruger, hvis der ikke kan rekrutteres handicaphjælpere, eller hvis der ikke kan rekrutteres en vikar ved handicaphjælperens sygdom, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå |
|
62 |
Spm., om det er i overensstemmelse med servicelovens regler, hvis en kommune tilbyder plejehjemsophold til en BPA-bruger, der ikke kan rekruttere handicaphjælpere eller vikar for en syg handicaphjælper, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå |
|
63 |
Spm., om ministeren finder, det er rimeligt at kompensere kommunerne for forbedringer af hjælpeordningen, f.eks. lovforslaget og senere ekstra udgifter til forbedring af handicaphjælpernes løn- og arbejdsvilkår, via de almindelige bloktilskudsregler, til, og ministerens svar herpå |
|
64 |
Spm., om ministeren kan bekræfte, at de almindelige bloktilskudsregler vil betyde, at kompensationen til kommunerne for udgifter til hjælpeordningen vil give Københavns Kommune dobbelt så stor kompensation som Århus Kommune, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå |
|
65 |
Spm., om ministeren vil overveje at kompensere kommunerne for øgede udgifter til hjælpeordningen ved i stedet at regulere beløbsgrænser og/eller refusionsprocenter efter servicelovens § 176, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå |
|
66 |
Spm., om ministeren kan redegøre for, hvad det nøjagtigt er, ministeren vil bruge revisionen af bestemmelserne om udførelse af hjælp i hjemmet til, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå |
|
67 |
Spm., om ministeren vil bekræfte, at det ikke er ministerens intention at nægte forældre adgang til at bruge alternative hjemmeundervisnings- og træningsmetoder pga. manglende dansk dokumentation, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå |
|
68 |
Spm., om ministeren kan redegøre for, hvad der i den foreslåede bestemmelse menes med »dokumenterbare« træningsmetoder, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå |
|
69 |
Spm., om ministeren kan bekræfte, at forældre til handicappede børn, som ønsker at hjemmetræne eller undervise deres børn på lige fod med andre, kan klage over eksempelvis et afslag fra kommunen til Det Sociale Nævn og Ankestyrelsen, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå |
|
70 |
Spm., om det er korrekt, at det i en kommende håndbog vedrørende muligheden for at træne eller undervise børn i hjemmet vil være nøjagtigt beskrevet, hvilke rettigheder - valgfrihed til metoder - og ankemuligheder forældrene har, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå |
|
71 |
Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 23/4-08 fra Danske Døves Landsforbund, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå |
|
72 |
Spm., om ministeren agter at stille et ændringsforslag til lovforslaget, der giver modtagere af BPA mulighed for at overdrage arbejdsgiveransvaret til kommunen på samme måde, som arbejdsgiveransvaret ifølge lovforslaget kan overdrages til en nærtstående, en forening eller en privat virksomhed, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå |
|
73 |
Spm., om ministeren kan redegøre for, hvad der forstås ved bemærkning 3.2 til lovforslaget om, at »Der er ikke krav om, at træningsmetoden skal være videnskabeligt dokumenteret«, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå |
|
74 |
Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at de ændringer af tolketilbuddet, som følger af lovforslaget, ikke vil medføre en voldsom administrativ byrde for kommunerne og medføre en besværlig og tung ansøgningsproces for borgeren, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå |
|
75 |
Spm., om ministeren kan kommentere de påståede konsekvenser af lovforslaget som fremlægges i pressemeddelelsen »Døve og hørehæmmede vil stoppe nyt lovforslag« fra 15. april 2008, udsendt af Danske Døves Landsforbund, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå |
|
76 |
Spm. om, hvilke initiativer ministeren vil tage for at sikre, at de dele af den sociale tolkeservice, der ikke er dækket af lovforslaget, fortsat vil være til stede for borgerne efter vedtagelse af lovforslaget, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå |
|
77 |
Spm. om, hvornår ministeren vil frigive midler til Det Sociale Tolkeprojekt, så det kan fortsætte på trods af, at projektet på nuværende tidspunkt er løbet tør for midler, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå |
|
78 |
Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 27/4-08 fra Landsforeningen for forældre der hjemmetræner deres hjerneskadede børn, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå |
|
79 |
Spm. om ministerens kommentar til, at Dansk Handicap Forbund og Muskelsvindfonden har udtrykt en positiv holdning til, at en person med BPA også skal kunne vælge kommunen som arbejdsgiver, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå |
|
80 |
Spm., om ministeren kan bekræfte, at lovforslaget ikke tilsigter et lavere bevillingsniveau for den enkelte borger med BPA, målt i timer og beløb, end det hidtidige niveau for bevilling af hjælpeordninger, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå |
|
81 |
Spm. om ministerens kommentar til høringssvaret fra Kristelig Fagbevægelse, hvor der spørges, hvad der skal ske, hvis en borger med BPA ikke kan fortsætte som arbejdsgiver, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå |
|
82 |
Spm., om Velfærdsministeriets bemærkning til høringssvarene »en løsning vil derfor kunne træde i kraft den 1. januar 2009« udtrykker en egentlig forventning om, at en permanent løsning vil finde sted senest på det tidspunkt, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå |
|
83 |
Spm. om, hvorledes de 500.000 kr. til en vejlednings- og informationsindsats om BPA i forbindelse med lovforslagets vedtagelse vil blive anvendt, hvem forventes at udføre indsatsen, og hvem er målgruppen, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå |
|
84 |
Spm. om, hvad der ville være til hinder for en bestemmelse om, at behov for hjælp efter flere forskellige bestemmelser, f.eks. §§ 83/95 og 97 (ledsageordning) og 100 (håndsrækninger) altid bør føre til, at hjælpen søges samlet i én bestemmelse, f.eks. § 96, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå |
|
85 |
Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 29/4-08 fra Mette Bang Jeppesen, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå |
|
86 |
Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 30/4-08 fra repræsentanter for Dansk Pædiatrisk Selskabs Neurologiudvalg m.fl., til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå |
|
87 |
Spm. om ministeren i forlængelse af ministerens besvarelse af spørgsmål 16 og 72 vil redegøre nærmere for, hvorfor muligheden for at overdrage arbejdsgiveransvaret til kommunerne vil betyde væsentlige merudgifter for kommunerne, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå |
|
88 |
Spm., om bemærkningerne til ministerens ændringsforslag skal forstås således, at det ikke nødvendigvis er en betingelse, at ledelsesret overhovedet overdrages til borgeren, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå |
|
89 |
Spm. om ministerens vurdering af, hvilket beløb kommunen forventes at skulle betale til borgeren, for at borgeren kan betale en privat virksomhed eller en brugerstyret organisation for at påtage sig arbejdsgiveransvaret med de deraf følgende forpligtelse, og ministerens svar herpå |
|
90 |
Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 7/5-08 fra Dansk Blindesamfund, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå |
|
91 |
Spm. om kommentar til henvendelse af 12/5-08 fra ABA-foreningen, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå |
|
92 |
Spm., om det dansk/norske forskningsprojekt af Doman og Family Hope Center metoderne »stort set er gået i stå«, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå |
|
93 |
Spm., om ministeren kan redegøre for, om det er korrekt forstået, at man med lovforslaget ikke specielt fremhæver bestemte behandlingsformer eller på anden vis giver disse behandlingsformer noget »blåt« stempel, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå |
|
94 |
Spm., om ministeren kan redegøre for, hvorfor Dansk Pædiatrisk Selskab ikke er blevet hørt i forhold til lovforslaget, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå |
|
95 |
Spm. om ministeren kan bekræfte, at der i lyset af bemærkningerne i oplæg fra Spastikerforeningen og Dansk Pædiatrisk Selskab af 15. maj 2008 (L 154 – bilag 15) er behov for i en kommende vejledning vedrørende hjemmetræning at pointere, at der med lovforslaget alene gives en ret til, at forældre kan udføre træning af børn i hjemmet, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå |
|
96 |
Spm. om, hvorfor ministeren afviser at stille ændringsforslag om at give mulighed for at overdrage arbejdsgiveransvaret til kommunerne, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå |
|
97 |
Spm., om ministeren vil oplyse, om der med lovforslaget indføres en øvre grænse for refusion af tabt arbejdsfortjeneste i de situationer, hvor forældre vælger at hjemmetræne deres handicappede børn. Hvis det ikke er tilfældet, vil ministeren da stille ændringsforslag om at fastsættelse en øvre grænse for refusion af tabt arbejdsfortjeneste, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå |
|
98 |
Spm., om ministeren kan beskrive en situation, hvor kommunalbestyrelsens afgørelse ikke i fornødent omfang tager hensyn til barnets bedste, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå |
|
99 |
Spm., om ministeren kan bekræfte, at muligheden for at klage over afgørelser om hjemmetræning efter serviceloven til de sociale nævn og Ankestyrelsen gælder i sager vedrørende børn i alle aldersgrupper (0-17 år), til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå |
|
100 |
Spm. om der er mulighed for at søge om deltidsundervisningstilbud, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå |
|
101 |
Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 26/5-2008 fra Handicaphjælpernes faggruppeklub - FOA Århus, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå |
Bilag 2
Nogle af udvalgets spørgsmål til velfærdsministeren og dennes svar herpå
Spørgsmål 66-70 og 98 og velfærdsministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti.
Spørgsmål 66:
Ministeren bedes redegøre for, hvad det nøjagtigt er, ministeren vil bruge revisionen af bestemmelserne om udførelse af hjælp i hjemmet til.
Svar:
I lovforslaget er der indsat en bestemmelse om at revidere forslaget i 2011. Selv om der igennem nogle år har været etableret kommunale forsøgsordninger for forældre, der træner et barn med hjerneskade i hjemmet, indebærer lovforslaget nye måder for kommunerne til at kunne tilrettelægge indsatsen for børn med svære handicap.
Det er vigtigt at sikre, at der ved revisionen sker en opfølgning på bestemmelserne om udførelse af hjælpen i hjemmet på grundlag af diverse undersøgelser, erfaringer og forældretilfredshed.
Revisionen er således en generel evaluering af lovforslaget, som skal anvendes til en vurdering af, om der i lyset af de indhentede erfaringer er brug for en justering af bestemmelserne.
Spørgsmål 67:
Vil ministeren bekræfte, at det ikke er ministerens intention at nægte forældre adgang til at bruge alternative hjemmeundervisnings- og træningsmetoder pga. manglende dansk dokumentation?
Svar:
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget i pkt. 3.2., at træningen kan foregå efter konventionelle metoder, dvs. metoder, som almindeligvis anvendes i de offentlige tilbud, eller efter alternative metoder, dvs. metoder der traditionelt ikke indgår i de offentlige tilbud. Det fremgår desuden, at det ikke er et krav, at træningsmetoden er videnskabeligt dokumenteret.
I lovforslaget stilles der kun krav om, at træningsmetoden er dokumenterbar, fordi det skal være muligt at måle effekten af den anvendte metode på barnets udvikling.
Forældrene kan således ikke nægtes adgang til at anvende alternative metoder alene på grund af manglende dansk dokumentation.
Spørgsmål 68:
Ministeren bedes redegøre for, hvad der i den foreslÃ¥ede bestemmelse menes med â€dokumenterbare†træningsmetoder?
Svar:
Som nævnt i svar til spørgsmål nr. 67 skal det være muligt at måle effekten af den anvendte træningsmetode på barnets udvikling. Derfor indgår der i lovforslaget et krav om, at træningsmetoden skal være dokumenterbar. Dette indebærer, at kommunen skal vurdere, om metoden indeholder nogle målbare indikatorer, som kan anvendes til måling af, om metoden resulterer i den forventede effekt.
Der vil desuden blive udarbejdet en håndbog, der bl.a. har til formål at give kommunerne vejledning om, hvordan de kan vurdere, om en træningsmetode er dokumenterbar.
Spørgsmål 69:
Kan ministeren bekræfte, at forældre til handicappede børn, som ønsker at hjemmetræne eller undervise deres børn på lige fod med andre, kan klage over eksempelvis et afslag fra kommunen til Det Sociale Nævn og Ankestyrelsen?
Svar:
Hvis forældre, der ønsker at træne deres barn, får et afslag fra kommunen, er det at betragte som en afgørelse, der er truffet af kommunen. Forældrene kan derfor klage over afslaget til det sociale nævn og til Ankestyrelsen, hvis sagen har principiel eller generel betydning.
Borgere har generelt efter serviceloven adgang til at klage over kommunens afgørelse, med mindre det udtrykkeligt fremgår af den konkrete bestemmelse, at der ikke er klageadgang.
Spørgsmål 70:
Er det korrekt, at det i en kommende håndbog vedrørende muligheden for at træne eller undervise børn i hjemmet vil være nøjagtigt beskrevet, hvilke rettigheder - valgfrihed til metoder - og ankemuligheder forældrene har? Vil håndbogen kunne fungere som en vejledning til forældre og andre i forbindelse med ansøgninger om at hjemmetræne børn?
Svar:
Af lovforslaget fremgår det, at velfærdsministeren fastsætter nærmere regler om udredning og visitation af barnet og om særlig støtte i hjemmet. Disse regler vil komme til at fremgå af to bekendtgørelser. Der vil desuden blive udarbejdet en vejledning og en håndbog, der yderligere uddyber reglerne.
Håndbogen har til formål at give de kommunalt ansatte vejledning og anvisninger om udrednings- og visitationsprocessen, forældresamarbejde, redskaber til at kunne vurdere, om en træningsmetode er dokumenterbar m.m.
Håndbogen har primært de kommunalt ansatte som målgruppe, idet det er kommunernes forpligtelse af sikre, at borgerne får den vejledning, de har behov for, herunder vejledning om ankemuligheder. Dette udelukker dog ikke, at håndbogen også kan fungere som vejledning for forældrene.
Men det er nu engang kommunernes forpligtelse at sikre, at borgerne får den vejledning, de har behov for, herunder vejledning om ankemuligheder.
Spørgsmål 98:
Ministeren bedes beskrive en situation, hvor kommunalbestyrelsens afgørelse ikke i fornødent omfang tager hensyn til barnets bedste, samt hvornår og på hvilket grundlag Ankestyrelsen eller de sociale nævn kan være uenige i kommunalbestyrelsens afgørelse.
Svar:
Ankestyrelsen og de sociale nævn skal lægge sagens akter til grund for vurderingen af kommunalbestyrelsens afgørelse. Hvis det af sagsakterne fremgår, at sagen er underbelyst, eller hvis der i begrundelse og afgørelse er vægtet hensyn, der er i strid med loven, kan Ankestyrelsen og de sociale nævn pålægge kommunalbestyrelsen at træffe en ny afgørelse.
Ankestyrelsen og de sociale nævn skal vurdere sager, der tages op af egen drift på samme vis, som de vurderer sager om valg af anbringelsessted, herunder flytning af et barn fra et anbringelsessted til et andet, samt sager om samvær, når sagen er påklaget af forældremyndighedsindehaveren eller af den unge selv. Dvs. at Ankestyrelsen og de sociale nævn skal vurdere, om afgørelsen ligger inden for lovens rammer. Lovforslaget indeholder dermed kun en ændring af anledningen til at en sag kan blive taget op.