Departementet

Holmens Kanal 22

1060 København K

 

Tlf. 3392 9300

Fax. 3393 2518

E-mail [email protected]

 

CAP/ J.nr. 2008-1676

Folketingets Socialudvalg

 

 

 

 

 

Dato: 5. maj 2008

 

 

 

Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 22. april 2008 følger hermed velfærdsministerens endelige svar på spørgsmål nr. 15 (Ad L 154).

 

­

 

Spørgsmål nr. 15:

 

”Kan det udelukkes, at BPA kan betragtes på en måde, som forpligter den enkelte eller kommunen til at foretage et egentlig udbud af opgaven, f.eks. efter EU-regler, og vil udbudsregler af den ene eller den anden grund på nogen måde kunne begrænse borgerens frie valg?”

 

Svar:

 

Konkurrencestyrelsen har oplyst følgende:

 

”EU’s udbudsregler beskriver, hvilken fremgangsmåde det offentlige skal følge, når der skal indgås kontrakt om køb af f.eks. tjenesteydelser. Der er imidlertid ikke krav om EU-udbud af kontrakter, der vedrører de såkaldte bilag II B-ydelser, hvortil ydelser på bl.a. social- og sundhedsområdet hører.

 

I tilbudsloven findes til gengæld regler om annonceringspligt for offentlige kontrakter om tjenesteydelser omfattet af bilag II B, hvis kontraktens værdi overstiger 500.000 kr. Kontrakter om social- og sundhedsydelser skal dermed annonceres.

 

Det er en betingelse for annonceringspligt, at der er tale om en gensidigt bebyrdende aftale mellem en offentlig ordregiver og en leverandør.

 

Der foreligger en gensidigt bebyrdende aftale, når en ordregiver indvilliger i at betale en sum penge til en leverandør mod at modtage en ydelse fra leverandøren.

 

Annonceringspligten gælder også, hvor ordregiveren har udvalgt leverandøren og betaler for ydelsen, men hvor leverandøren ikke leverer direkte til ordregiveren, men til modtagere anvist af denne. I denne situation har kommunen kontrol over såvel udvælgelse af hjælpere som betalingen.

 

I de tilfælde, hvor en borger fra det offentlige modtager et øremærket tilskud til selv at ansætte hjælpere efter eget valg, er det derimod vurderingen, at det offentlige ikke skal foretage en annoncering af opgaven. 

 

Det afgørende for, om en opgave skal annonceres, er således, om det er kommunen eller borgeren, der udvælger hjælperne.”

 

 

 

 

Karen Jespersen

 

/Karin Munk Petersen Â