Folketingets Socialudvalg

 

 

 

 

 

Dato: 9. maj 2008

 

 

 

Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 22. april 2008 følger hermed velfærdsministerens endelige svar på spørgsmål nr. 24 (Ad L 154).

 

 

Spørgsmål nr. 24:

 

”Ministeren bedes redegøre for, hvorledes lovforslaget vil påvirke de eksisterende hjælpeordninger for personer med respirator, hvor et sygehus eller et respirationscenter har status som arbejdsgiver?”

 

Svar:

 

Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse oplyst følgende, hvortil jeg kan henholde mig:

 

”Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse kan oplyse, at respiratorbehandling foretages af en ventilatør, som er en person, der er ansat af sygehuset til at overvåge respiratorfunktionerne hos en respiratorpatient i dennes hjem, og som er uddannet heri af sygehusvæsenet og er under kontrol og tilsyn af sygehuset ved udførelsen af sit arbejde.

 

Efter sundhedsloven har regionen pligt til at yde vederlagsfri sygehusbehandling, herunder ventilatørbistand i hjemmet, hvor dette er nødvendigt. Det følger af punkt 2.1.3 i cirkulære nr. 149 af 21. december 2006 om afgrænsning af behandlingsredskaber, at udgifterne til behandlingsredskaber er en sygehusudgift.

 

Praktisk og personlig hjælp og pleje til personen er derimod en kommunal opgave, jf. servicelovens § 83.

 

Socialministeriet og Sundhedsministeriet har ved fællesskrivelser af 14. januar 1993 og 26. juni 1996 udfærdiget retningslinier om fordelingen af udgifter i forbindelse med respiratorbehandling i eget hjem, hvor der er behov for såvel ventilatørbistand, (der ydes af regionen) som varetagelse af almindelige plejeopgaver (der ydes af kommunen). I nogle tilfælde udfører samme person både ventilatøropgaver og almindelige plejeopgaver, og her opstår så spørgsmålet om fordelingen af udgifterne hertil mellem kommunen og regionen.

 

Ministerierne har i den forbindelse udtalt, at i de tilfælde, hvor der er behov for både ventilatørbistand og almindelig pleje samtidig, og hjælpen kan ydes af én person, deles udgiften til disse overlappende timer mellem regionen og kommunen. Udgifter i forbindelse med ventilatørbistand kan imidlertid fordeles på en anden måde, hvis dette er sagligt begrundet, og der kan opnås enighed om det mellem regionen og kommunen.

 

En sådan aftale om, at samme person udfører både ventilatørbistand og almindelige plejeopgaver, ændrer ikke på ansvarsfordelingen mellem region og kommune – ansvaret for ventilatøropgaverne er således fortsat regionens, og ansvaret for de almindelige plejeopgaver er fortsat kommunens.

 

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse finder, at der ikke er noget som forhindrer, at borgeren kan anvende hjælpere ansat af en nærtstående, en privat virksomhed eller en forening til at udføre ventilationsbehandlingen. Derimod vil myndighedsansvaret for ventilatøropgaverne uændret være regionens, hvilket betyder, at regionen har ansvaret for at sikre sig, at den person, som varetager ventilatøropgaven, har de fornødne kvalifikationer.”

 

 

 

 

Karen Jespersen

 

/ Karin Ingemann