Departementet

Holmens Kanal 22

1060 København K

 

Tlf. 3392 9300

Fax. 3393 2518

E-mail [email protected]

 

KMP/ J.nr. 2008-1676

Folketingets Socialudvalg

 

 

 

 

 

Dato: 5. maj 2008

 

 

 

Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 22. april 2008 følger hermed velfærdsministerens endelige svar på spørgsmål nr. 37 (Ad L 154).

­

 

 

Spørgsmål nr. 37:

 

”Hvorledes dækkes udgifter vedrørende hjælpere, hvis hjælpen er bevilget efter servicelovens § 95?”

 

Svar:

 

Det er ikke muligt at give en udtømmende oversigt over, hvilke bestemmelser i den sociale lovgivning, der eventuelt kan finde anvendelse til at dække udgifter til hjælpere, hvis hjælpen er bevilget efter servicelovens § 95.

 

Det skyldes, at en sådan vurdering altid må tage udgangspunkt i en konkret og individuel vurdering af, hvilke udgifter der søges dækket. Samtidig skal kommunen i nogle tilfælde foretage en vurdering af borgerens økonomiske situation, inden der kan træffes afgørelse om dækning af udgiften.

 

Jeg kan dog oplyse, at det kan være muligt at få dækket udgifter vedrørende hjælpere efter servicelovens bestemmelser om dækning af nødvendige merudgifter, hvis ansøgeren er omfattet af personkredsen for denne bestemmelse.

 

Tilsvarende kan personer, der er omfattet af personkredsen for ledsageordningen, ansøge om dækning til udgifter til ledsagere efter servicelovens § 97. Kommunen kan desuden efter ledsagebekendtgørelsens § 9 efter en konkret vurdering yde tilskud til ledsagerens lokalbefordring eller til dækning af udgifter til aktiviteter, hvor ledsagerens tilstedeværelse skønnes nødvendig.

 

Endeligt kan det oplyses, at udgifter til hjælpere i hjemmet for personer, der modtager pleje- eller bistandstillæg, forventes indeholdt i tillægget eller som personligt tillæg efter pensionslovene.

 

 

 

Karen Jespersen

 

/ Karin Munk Petersen