Departementet

Holmens Kanal 22

1060 København K

 

Tlf. 3392 9300

Fax. 3393 2518

E-mail [email protected]

 

CAP/ J.nr. 2008-1676

Folketingets Socialudvalg

 

 

 

 

 

Dato: 6. maj 2008

 

 

 

Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 22. april 2008 følger hermed velfærdsministerens endelige svar på spørgsmål nr. 60 (Ad L 154).

 

­

 

Spørgsmål nr. 60:

 

”Efter hvilke bestemmelser kan hjælpemidler betales, når de er nødvendige af hensyn til hjælperens arbejdsmiljø, men ikke opfylder betingelsen i serviceloven om, at de skal udgøre en lettelse af BPA-brugerens dagligdag?”

 

Svar:

 

Det vil afhænge af den konkrete situation. Reglerne om støtte til hjælpemidler findes i servicelovens § 112, mens reglerne om hjælp til boligindretning findes i servicelovens § 116. Det fremgår af Vejledning om hjælpemidler, biler, boligindretning m.v. (Vejledning nr. 97 af 5. december 2006), at:

 

”104. Arbejdsmiljølovgivningen vedrører de forhold på arbejdspladsen, der regulerer det fysiske og psykiske arbejdsmiljø.

Hjælpemidler, der tildeles for at kompensere for en persons handicap, kan også være tekniske hjælpemidler eller personlige værnemidler omfattet af arbejdsmiljølovgivningen, idet de bruges i forbindelse med arbejde. De kan fx være

– nødvendige for at et menneske med handicap kan udøve et erhverv, eller

    – til brug for at en hjælper kan udføre sit arbejde med handicappede. Det kan fx være hjælpemidler, som plejepersonalet bruger ved flytning af bevægelseshandicappede personer.”

 

Der er ikke med lovforslaget tilsigtet nogen ændring af de gældende regler herom.

 

Karen Jespersen

 

/Karin Munk Petersen Â