Hermed sendes besvarelse af spørgsmÃ¥l nr.<DOCUMENT_START> 15, som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 9. april 2008 vedrørende forslag til lov om ændring af straffeloven og forskellige andre love (Dansk straffemyndighed) (L 16).

 

 

 

Lene Espersen

/

Lars Hjortnæs

 


SpørgsmÃ¥l nr. 15 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af straffeloven og forskellige andre love (Dansk straffemyndighed) (L 16):

 

”Ministeren bedes i fortsættelse af AdvokatrÃ¥dets henvendelse, jf. bilag 4, konkret oplyse, hvordan der i lovforslaget kan ske en præcisering af, hvilke strafbare handlinger som er omfattet at den foreslÃ¥ede § 7, stk. 1, i form af angivelse af strafferammekrav.”

 

Svar:

PÃ¥ baggrund af AdvokatrÃ¥dets henvendelse forstÃ¥r Justitsministeriet spørgsmÃ¥let sÃ¥ledes, at det nærmere angÃ¥r forslaget til straffelovens § 7, stk. 1, nr. 2, litra b, om dansk straffemyndighed i forhold til lovovertrædelser begÃ¥et i udlandet af en gerningsmand, der pÃ¥ gerningstidspunktet har dansk tilknytning, nÃ¥r handlingen er rettet mod nogen, der ligeledes har dansk tilknytning pÃ¥ gerningstidspunktet.

En ændring som nævnt i spørgsmÃ¥let vil kunne ske ved, at der i forslaget til straffelovens § 7 indsættes et nyt stk. 2 med følgende ordlyd:

”Stk. 2. Dansk straffemyndighed efter stk. 1, nr. 2, litra b, er betinget af, at handlingen efter dansk lovgivning kan medføre straf af [angivelse af strafferammekrav]”

Jeg kan ikke tilslutte mig en sådan ændring af lovforslaget.

Som nærmere anført i besvarelsen af Retsudvalgets spørgsmÃ¥l nr. 5 vedrørende lovforslaget er den forslÃ¥ede bestemmelse i straffelovens § 7, stk. 1, nr. 2, litra b, i overensstemmelse med anbefalingerne fra Jurisdiktionsudvalget udformet sÃ¥dan, at den omfatter alle tilfælde, hvor en dansk gerningsmand i udlandet begÃ¥r en lovovertrædelse rettet mod nogen med dansk tilknytning.

Efter Justitsministeriets opfattelse er der ikke grundlag for at begrænse dansk straffemyndighed efter den foreslåede bestemmelse til alene at omfatte visse lovovertrædelser med en nærmere bestemt strafferamme. Der ville i givet fald være risiko for, at bestemmelsen ikke ville dække alle tilfælde, hvor der i praksis kan opstå behov for dansk straffemyndighed. Endvidere ville der løbende opstå spørgsmål om at ændre jurisdiktionsbestemmelsen i takt med vedtagelsen af nye eller ændrede straffebestemmelser, herunder ændrede strafferammer.