Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 18, som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 9. april 2008 vedrørende forslag til lov om ændring af straffeloven og forskellige andre love (Dansk straffemyndighed) (L 16).
Lene Espersen
/
Lars Hjortnæs
Spørgsmål nr. 18 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af straffeloven og forskellige andre love (Dansk straffemyndighed) (L 16):
â€Vil man i Tyskland – hvis de indførte tilsvarende regler – kunne straffe en dansker, der i Danmark var kommet med Holocaustbenægtelser
a) ved at udgive en bog i Danmark, eller
b) pÃ¥ nettet med tysksproget tekst?â€
Svar:
Indledningsvis bemærkes, at mulighederne for i givet fald at kunne pålægge strafansvar i Tyskland for benægtelser af holocaust i de beskrevne situationer bl.a. afhænger af en nærmere fortolkning af de tyske straffebestemmelser vedrørende sådanne udtalelser, herunder i lyset af de nærmere omstændigheder i det konkrete tilfælde.
Justitsministeriet kan med dette forbehold generelt oplyse følgende, idet det lægges til grund, at der er tale om handlinger, som strider mod straffebestemmelser i tysk lovgivning, og som er begået af en person uden nogen tilknytning til Tyskland:
1. For så vidt angår den situation, at udtalelser af den nævnte karakter fremsættes ved at udgive en bog i Danmark, vil der i forhold til Tyskland være tale om en handling foretaget i udlandet.
Hvis der i Tyskland gælder tilsvarende bestemmelser om straffemyndighed som efter lovforslaget, vil et strafansvar i Tyskland i givet fald forudsætte, at en sådan bogudgivelse udgør en strafbar handling efter tysk lovgivning også i de tilfælde, hvor udgivelsen sker i Danmark (dvs. at der er tale om en overtrædelse af tysk lovgivning, som også skal iagttages i udlandet, og som således har såkaldt eksterritorial gyldighed).
Da det efter dansk ret ikke i sig selv er strafbart at benægte holocaust, vil et strafansvar i Tyskland endvidere forudsætte, at forholdet er omfattet af bestemmelser, der giver tysk straffemyndighed i forhold til handlinger begået i et andet land, hvor forholdet ikke er strafbart (dvs. uden krav om dobbelt strafbarhed).
Tysk straffemyndighed ville således i givet fald navnlig skulle søges støttet på bestemmelser svarende til forslaget til straffelovens § 8, nr. 1-3, om krænkelser af særlige tyske interesser.
2. For så vidt angår den situation, at udtalelser af den karakter, der er beskrevet i spørgsmålet, fremsættes her i landet gennem internettet, vil tysk straffemyndighed – hvis der i Tyskland gælder tilsvarende bestemmelser om straffemyndighed som efter lovforslaget – som udgangspunkt skulle støttes på tilsvarende jurisdiktionsbestemmelser som nævnt ovenfor under pkt. 1.
Efter omstændighederne vil en lovovertrædelse vedrørende udtalelser, der her fra landet gøres alment tilgængeligt i Tyskland gennem internettet, dog kunne anses for begået i Tyskland og således være omfattet af tysk straffemyndighed efter en tysk bestemmelse svarende til forslaget til straffelovens § 6 om territorialprincippet. Det vil f.eks. kunne være tilfældet, hvis de pågældende udtalelser på grund af sproglige eller andre forhold kan anses for at have særlig relation til (bl.a.) Tyskland, herunder særlige grupper i Tyskland, jf. herved forslaget til straffelovens § 9 a.