Hermed sendes besvarelse af spørgsmÃ¥l nr.<DOCUMENT_START> 22, som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 9. maj 2008 vedrørende forslag til lov om ændring af straffeloven og forskellige andre love (Dansk straffemyndighed) (L 16).

 

 

 

Lene Espersen

/

Lars Hjortnæs

 


SpørgsmÃ¥l nr. 22 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af straffeloven og forskellige andre love (Dansk straffemyndighed) (L 16):

 

”Ministeren bedes redegøre for, om det vil ændre på retstilstanden i forhold til de forhold, hvor der i dag kan straffes i Danmark for lovovertrædelser begået i udlandet af en dansker i forhold til f.eks. våbentransporter og køre- og hviletidsregler, såfremt bestemmelsen i lovforslaget om ”dansker-dansker-reglen” bliver ændret, således at det opregnes i bestemmelsen, hvilke lovovertrædelser man kan straffes for at have begået i et land, hvor det ikke er strafbart, såfremt der er et dansk offer.”

 

Svar:

Med lovforslaget vil der også fremover være dansk straffemyndighed i de tilfælde, hvor der allerede efter gældende ret er dansk straffemyndighed i forhold til overtrædelser i udlandet af dansk lovgivning, der også skal overholdes i udlandet (dvs. hvor lovgivningen har såkaldt eksterritorial gyldighed), f.eks. overtrædelse af våbenlovgivningens regler om ulovlig våbentransport og færdselslovgivningens regler om køre- og hviletid.

Lovforslaget indeholder samtidig forslag om visse udvidelser af  dansk straffemyndighed, herunder bl.a. en ny bestemmelse om dansk straffemyndighed uden krav om dobbelt strafbarhed i forhold til lovovertrædelser begÃ¥et i udlandet af en gerningsmand, der pÃ¥ gerningstidspunktet har tilknytning til Danmark, nÃ¥r handlingen er rettet mod nogen, der ligeledes har tilknytning til Danmark pÃ¥ gerningstidspunktet (forslaget til straffelovens § 7, stk. 1, nr. 2, litra b).

En ændring af den foreslåede bestemmelse vil naturligvis have betydning for, i hvilket omfang dansk straffemyndighed vil kunne støttes på denne ”dansker-dansker”-regel, men vil ikke have betydning for tilfælde, hvor dansk straffemyndighed følger af andre jurisdiktionsbestemmelser i straffeloven, f.eks. sager om overtrædelse af våbenlovgivningens regler om ulovlig våbentransport og færdselslovgivningens regler om køre- og hviletid.