Hermed sendes besvarelse af spørgsmÃ¥l nr.<DOCUMENT_START> 5, som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 21. december 2007 vedrørende forslag til lov om ændring af straffeloven og forskellige andre love (Dansk straffemyndighed) (L 16).

 

 

 

Lene Espersen

/

Lars Hjortnæs

 


SpørgsmÃ¥l nr. 5 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af straffeloven og forskellige andre love (Dansk straffemyndighed) (L 16):

 

”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 18/12-07 fra Advokatsamfundet vedr. L 16, jf. L 16 – bilag 4.”

 

Svar:

Advokatrådet anfører i brevet af 18. december 2007, at præciseringen i lovforslagets bemærkninger af, hvilke handlinger der tilsigtes omfattet af den foreslåede bestemmelse om dansk straffemyndighed i tilfælde, hvor både gerningsmand og offer har tilknytning til Danmark, i rimelig grad tydeliggør afgrænsningen af bestemmelsens anvendelsesområde. Advokatrådet finder imidlertid, at afgrænsningen bør fremgå af selve lovteksten frem for af lovforslagets bemærkninger.

Med lovforslaget foreslÃ¥s en ny bestemmelse om dansk straffemyndighed uden krav om dobbelt strafbarhed i forhold til lovovertrædelser begÃ¥et i udlandet af en gerningsmand, der pÃ¥ gerningstidspunktet har tilknytning til Danmark, nÃ¥r handlingen er rettet mod nogen, der ligeledes har tilknytning til Danmark pÃ¥ gerningstidspunktet (forslaget til straffelovens § 7, stk. 1, nr. 2, litra b).

I overensstemmelse med anbefalingerne fra Jurisdik­tionsudvalget (herunder fra Advokatrådets medlem af udvalget) er bestemmelsen udformet sådan, at den omfatter alle tilfælde, hvor en dansk gerningsmand i udlandet begår en lovovertrædelse rettet mod nogen med dansk tilknytning.

Som nærmere beskrevet under pkt. 3.3 i lovforslagets bemærkninger er dansk straffemyndighed pÃ¥ grundlag af den foreslÃ¥ede bestemmelse begrænset til tilfælde, hvor der er tale om lovovertrædelser, der er rettet mod et umiddelbart dansk offer (fysisk eller juridisk person), eller som pÃ¥ anden mÃ¥de kan siges at have karakter af interne danske anliggender. Det er endvidere en forudsætning for dansk straffemyndighed efter den foreslÃ¥ede bestemmelse, at der er tale om overtrædelser af straffebestemmelser, der ogsÃ¥ skal iagttages i udlandet (f.eks. straffelovens § 244 om vold).

Efter Justitsministeriets opfattelse er der ikke grundlag for i den foreslåede bestemmelse at søge at angive udtømmende, hvilke strafsanktionerede bestemmelser der kan overtrædes i udlandet af en dansk gerningsmand over for et dansk offer, og hvor der i praksis kan opstå behov for dansk straffemyndighed. Dette ville i givet fald blandt andet forudsætte en omfattende opregning af straffebestemmelser i og uden for straffeloven og alligevel med risiko for, at ikke alle relevante tilfælde ville blive omfattet af bestemmelsen. Endvidere ville der løbende opstå spørgsmål om at ændre jurisdiktionsbestemmelsen i takt med vedtagelsen af nye eller ændrede straffebestemmelser.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 1 (forslaget til straffelovens § 7), og bemærkningerne hertil.