Justitsministeren (Lene Espersen):
Jeg vil også gerne indlede med at takke Folketinget for den meget positive tilgang, som der har været til lovforslaget.
Der har været lidt diskussion om statistik her under førstebehandlingen i dag, og jeg vil foreslå, at det, i det omfang Folketinget ønsker, at man under udvalgsbehandlingen dykker lidt længere ned i tallene, jo så er noget, vi kan klare under udvalgsbehandlingen.
Flere har været inde på det. Det, der har været baggrunden for det her lovinitiativ, var jo, at der var et meget stort antal sager med flugtbilister i efteråret 2006, og da iværksatte rigspolitiet så en landsdækkende undersøgelse med henblik på at belyse problemets omfang. Der blev lavet en rapport om flugtbilisme, og der nåede vi efter at have kigget på den jo frem til, at der nok var grund til at dykke ned i: Hvad er egentlig straffen for at flygte fra et uheld?
Rigsadvokaten afleverede så en redegørelse den 7. januar i år, og den er der også flere der har omtalt. Og det, der jo har været praksis, har været, at man, hvis man har påkørt et andet menneske, typisk har fået en bøde oven i - kan man sige - de øvrige lovovertrædelser, man muligvis har begået samtidig med.
Med hensyn til en af de ting, der har været fremme i medierne, kan man ligesom sige, at der har været to grupper af personer, groft sagt, som er flugtbilister.
Der kan være dem, der simpelt hen går i panik, i chok, ikke aner, hvad de gør, og som flygter fra gerningsstedet. Efter et stykke tid besinder de sig og får måske talt med deres familier, og så melder de sig frivilligt.
Den anden gruppe er nogle, som udmærket er klar over, hvad de har gjort, men hvor reglerne har været så ulogiske tidligere, at man, hvis man f.eks. kørte med en meget stor alkoholpromille i blodet og måske havde en betinget frakendelse i forvejen, så vidste: Hvis jeg flygter og gemmer mig og venter med at melde mig til dagen efter, så får jeg i hvert fald ikke frakendt mit kørekort, så får jeg bare en bøde på 1.000 kr. oveni.
Jeg må sige, at hvor mange der tilhører den ene eller den anden kategori, kan jeg ikke redegøre for i dag, men som hr. Per Clausen sagde - og det synes jeg er meget nuanceret - så kan man ikke udelukke, at der er nogle, der tilhører den ene kategori, folk, der går i panik, og at der er andre, der tilhører den anden kategori, altså at det mere er en kynisk spekulation i: Hvordan slipper jeg med mindst mulig straf - for straffet vil jeg jo nok blive på et eller andet tidspunkt, hvis jeg bliver fundet?
Jeg må blankt erkende, at der jo ofte er så meget diskussion, altså: Virker straf? Virker straf ikke?
Jeg må indrømme, at det for mig, efter at jeg fik Rigsadvokatens rapport og jeg kunne se, at man selv i mere alvorlige tilfælde alene fik en bøde eller en meget, meget kort ekstra frihedsstraf oveni, så ikke blev et spørgsmål om, om det her har en præventiv effekt eller ej. For mig at se er det simpelt hen et spørgsmål om: Hvad er det for et samfund, vi vil have? Vil vi have et samfund, hvor vi hjælper hinanden, eller vil vi have et samfund, hvor vi via lovgivningen signalerer: Om du stopper eller ej, er sådan set hip som hap, det kan du betale dig fra?
Jeg må sige, at formålet med det her lovforslag sådan set er en moralsk opsang til danskerne om, at man skal hjælpe andre mennesker. Der kan være dårlige forklaringer, og der kan være mere fornuftige forklaringer på, hvorfor der er nogle, der går i panik og flygter. Men jeg tror, at selv den person, der går i panik og flygter, vil synes, at det da er helt rimeligt, og altså vil tænke: Hvis jeg var stoppet, kunne denne person have undgået at få et varigt handicap eller miste livet. Altså, jeg tror, at selv den, der er gerningsmanden eller -kvinden, vil synes, at det er helt rimeligt, at der kommer en ekstrastraf oveni, fordi man ikke stoppede op og gjorde sin borgerpligt og hjalp.
Så for mig at se er det her simpelt hen et spørgsmål om værdier og holdninger til, hvordan man opfører sig i vores samfund, og det er det, der er baggrunden for, at jeg kommer med lovforslaget. Og jeg vil sige, at måden, vi har bygget det op på, jo er, at vi i de tilfælde, hvor man er involveret i et færdselsuheld, og hvor det viser sig, at der er en ikke ubetydelig personskade - altså typisk der, hvor man måske skal på hospitalet og lige have en forbinding om eller andet - fremover lægger op til en kort frihedsstraf på 10 til 20 dages fængsel. Der vil man i dag typisk alene få en bøde, men der lægger vi altså op til, at man får en lille ekstra straf oveni, fordi man sådan set kunne have hjulpet den person på daværende tidspunkt.
Men vi gør også det, at vi går ind og ændrer straffelovens § 253, således at man i de allergroveste sager om flugtbilisme - altså der, hvor den anden person, den, man rammer, bliver pådraget en betydelig personskade; det kunne være, at vedkommende får et varigt handicap - som udgangspunkt minimum skal have en frihedsstraf på 2-3 måneder oveni.
Det får mig så til at sige til både SF's ordfører og Socialdemokratiets ordfører, at det, der for mig at se har været helt afgørende, da vi sad med de her rapporter og alle sager var gennemgået, ligesom har været at sige: Synes vi, at det her er en rimelig retstilstand, at tingene er, som de er? Og det nåede jeg frem til at de ikke er.
Der vil jeg så sige til fru Pia Olsen Dyhr, at når vi går ind og så ser på, hvordan strafudmålingen er i praksis, så er det altså ikke nok bare at henvise til, hvad der står i straffeloven. Altså, domstolene ændrer ikke praksis, hvis ikke Folketinget fortæller domstolene, at de skal ændre praksis. Og derfor er baggrunden for, at vi ændrer lovgivningen nu, egentlig at få fortalt domstolene, at vi ønsker, at strafniveauet skal sættes op i forbindelse med den her type sager.
Måden, hvorpå vi sådan lovteknisk håndterer det, at vi egentlig har en strafferamme på 2 år, men at den nærmest aldrig bliver brugt, er, at vi går ind og præciserer, at i de her tilfælde - f.eks. hvis der er tale om meget betydelig personskade, så folk bliver efterladt med et handicap - er det altså det, der er udgangspunktet. Og det, der er begrundelsen for, at vi ændrer henholdsvis færdselsloven og straffeloven, er simpelt hen, at vi ønsker, at der skal være de her strafpositioner fremover.
Derudover skaber vi hjemmel til, at man kan frakende førerretten, og det er jo netop for at undgå, at vi kommer ind i de her sammenstødsproblemer, nemlig at man, hvis man flygter, kan bevare førerretten, men at man, hvis man bliver der, så risikerer, at den bliver taget fra en. Altså, vi kan ikke have de der tilfælde, hvor man nærmest kan spekulere i at optræde umoralsk, fordi man så slipper billigere, og det er altså grunden til, at førerretsfrakendelsen også er taget med.
Men hvad jeg også synes er væsentligt at få fremhævet her, er, at jeg tror, at der er mange borgere - de, der måtte følge debatten her i dag - der siger: Jamen altså, hvad i alverden går der af Folketinget; er de ikke lidt nærige med hensyn til strafudmålingen? Hvis man virkelig kører utrolig uansvarligt og måske påkører et andet menneske, der mister livet, og bagefter flygter, kan det da ikke være rigtigt, at man kun skal have 2 måneders fængsel for det.
Nej, det får man heller ikke. Men nogle gange begår du jo mere end én lovovertrædelse samtidig. Der har i dag sådan lidt været en sammenblanding af forskellige andre bestemmelser i straffeloven. Men hvis man f.eks. begår uagtsomt manddrab, altså kører uansvarligt og slår et andet menneske ihjel, så har vi jo allerede for lang tid siden hævet strafferammen der - det gjorde vi tilbage i 2001 - til 8 års fængsel, og det betyder, at du dér i forvejen får en forholdsvis lang fængselsstraf.
Dette lovforslag går ud på, at du oven i straffen for uagtsomt manddrab, spritkørsel, eller hvad det måtte være, får en ekstra straf for, at du flygtede fra gerningsstedet. Og jeg tror, det er lidt vigtigt at få det præciseret her i dag, så der ikke er nogen mennesker, der sidder og siger, at det lyder fuldstændig mærkeligt, at politikerne diskuterer det her. Vi diskuterer, om flugtbilisme i sig selv skal gøres mere strafværdigt, end det er i dag.
Jeg vil sige til hr. Per Clausen, at jeg bestemt synes, at vi skal belyse spørgsmålet om det med nummerpladerne under udvalgsbehandlingen. Jeg er ikke klædt på til at have en længere diskussion i dag om, hvorvidt man bedre husker tre bogstaver og fire cifre end to bogstaver og fem cifre, men jeg har ikke noget imod, at vi dykker ned i det under udvalgsbehandlingen.
Endelig vil jeg sige, at der også er nogle af ordførerne, der ligesom har bevæget sig lidt ud over, hvad lovforslaget egentlig handler om - jeg håber ikke, at det er en tendens, der fortsætter resten af dagen; så når vi da rundt i hele retspolitikken, inden dagen er gået - men jeg vil sige, at jeg i hvert fald har taget nogle andre initiativer, der så ikke kræver lovgivning, men som netop retter sig mod noget af det, som både hr. Per Clausen og fru Pia Olsen Dyhr har været inde på.
Vi begynder jo nu at køre forsøg med de såkaldte stærekasser i nogle kommuner, og det er jo simpelt hen ud fra en betragtning om, at vi har haft et stigende antal dræbte i trafikken sidste år, og jeg synes, det er helt og aldeles uacceptabelt; det går den forkerte vej igen.
Nogle mener, at det er, fordi vejret har været for godt. Der er nok mange danskere, der ikke helt kan genkende det billede - så godt synes de heller ikke vejret har været - men uanset hvad årsagerne måtte være, så tror jeg, at vi bliver nødt til at gå nye veje i færdselspolitikken, og derfor prøver vi nu forsøget med stærekasser, hvor man forsøger at fange dem, der kører for stærkt, f.eks. foran skoler og andre steder.
En af de ting, som jeg har bedt politiet om at gå i gang med, er i forbindelse med ATK; altså, når man i forvejen sidder og laver trafikkontrollen og tager billeder af folk, så skal man også tage dem, der ikke har sele på, og dem, der taler i mobiltelefon.
Jeg ved godt, at jeg ikke imødekommer nogle, som måske ville ønske, at vi skulle gå endnu videre, men jeg mener i hvert fald, at det er en af de veje, vi kan gå for ligesom at vise befolkningen, at vi skærper opmærksomheden på det, der slår flest mennesker ihjel i trafikken. Og det er helt korrekt, som hr. Per Clausen sagde det, at det er hastighed, det er manglende brug af sele, det er alkohol, der er de tre store syndere, og det skal vi gøre noget ved.
Men jeg har altså ikke tænkt mig at lave en stor færdselspolitisk debat i dag; der er mange andre spændende emner på dagsordenen, vi også skal nå.