Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 2 vedrørende forslag til lov om ændring af færdselsloven og straffeloven (Skærpede sanktioner for flugtbilister) (L 164), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 24. april 2008.

 

 

 

Lene Espersen

/

 Dan Bjerring

 


Spørgsmål nr. 2 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af færdselsloven og straffeloven (Skærpede sanktioner for flugtbilister) (L 164):

 

”Er der tale om en minimumsstraf på 10-20 dages fængsel i sager, hvor en trafikant flygter fra et færdselsuheld, som viser sig at have haft ikke ubetydelig personskade til følge?”

 

Svar:

 

Der er ikke tale om, at der med lovforslaget indføres egentlige minimumsstraffe på området.

 

Der er alene tale om, at der i bemærkningerne til lovforslaget gives nogle anvisninger for de ønskede udgangspunkter for strafudmålingen i de af lovforslaget omfattede sager.

 

For så vidt angår overtrædelser af den foreslåede bestemmelse i færdselslovens § 9 fremgår disse anvisninger af afsnit 2.2.1. i bemærkningerne til lovforslaget. Som anført i dette afsnit finder Justitsministeriet i lighed med Rigsadvokaten, at der i tilfælde, hvor hjælpepligten efter færdselslovens § 9 er tilsidesat, og der er sket ikke ubetydelig personskade, som udgangspunkt bør fastsættes en kortere ubetinget frihedsstraf på 10-20 dages fængsel.

 

For så vidt angår overtrædelser af den foreslåede nye bestemmelse i straffelovens § 253, stk. 2, fremgår anvisningerne for de ønskede udgangspunkter for strafudmålingen af afsnit 2.2.2. i bemærkningerne.

 

I overensstemmelse med sædvanlige lovtekniske principper for udformningen af sådanne anvisninger i bemærkningerne til et lovforslag, understreges det i øvrigt i både afsnit 2.2.1. og 2.2.2., at fastsættelsen af straffen i det enkelte tilfælde naturligvis vil bero på domstolenes konkrete vurdering af samtlige sagens omstændigheder, og at de angivne udgangspunkter således vil kunne fraviges i op- eller nedgående retning, alt efter om der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder.