Det næste punkt på dagsordenen er:

11) 1. behandling af lovforslag nr. L 167:

Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, dødsboskatteloven og kildeskatteloven. (Mere ensartet beskatning af generationsskifte i levende live og ved død).

Af skatteministeren (Kristian Jensen).

(Fremsættelse 28.03.2008).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Kim Andersen. Han er her ikke, så vi må gå videre. Jo, der kommer han. Man må være på sin plads, når man skal på talerstolen.

Vi er så heldige her i landet, at vi har rigtig mange små og mellemstore virksomheder, som er velfungerende. Det er godt, og det er et stort aktiv for os konkurrencemæssigt og beskæftigelsesmæssigt. Det gør også, at vi har et erhvervsliv, der rummer stor fleksibilitet og er mindre sårbart, og hvor mange forskellige mennesker er involveret med indskudskapital, ekspertise og erfaring.

Men vi har også her i landet det problem, at vi ved, at det er meget vanskeligt at overdrage virksomheder til næste generation af ejere. Vi ved, at det desværre ofte bedst kan betale sig at overdrage en virksomhed efter ejerens død. Det havde været meget bedre for virksomheden, dens medarbejdere og konkurrenceevne, hvis den var blevet overdraget tidligere, så ejeren havde været aktivt medvirkende i overdragelsesprocessen, havde kunnet sikre viden, indsigt og ekspertise, og det havde også været bedre, hvis man havde kunnet lade være med at udsætte virksomheden for det likviditetsdræn, som sådan en overdragelse rent skattemæssigt vil være forbundet med.

Derfor er det forslag, som vi nu har til behandling, af skatteministeren et overordentlig godt forslag. Det er et led i finanslovaftalen, og med forslaget vil reglerne for overdragelse af virksomheder blive ændret, så betingelserne for succession i levende live og ved død bliver mere ensartede.

Venstre hilser det her forslag velkommen. Vi ved, at inden for de næste 10 år skal halvdelen af alle små og mellemstore danske virksomheder skifte ejere, og inden for de næste 5 år skal omkring en tredjedel skifte ejere, så vi tror faktisk, at det her forslag kan få rigtig stor og positiv betydning for den underskov af små og mellemstore virksomheder, som præger dansk erhvervsliv.

Et af hovedelementerne i forslaget er at fjerne et krav om, at der skal være tale om en hovedaktionær ved overdragelse i levende live af aktier for at kunne indtræde i overdragerens skattemæssige stilling, altså for at kunne opnå succession. Et andet element i forslaget er at sænke kravet om, at der i levende live skal overdrages mindst 15 pct. af stemmerne, hvis der skal kunne succederes. Det krav ændres nu til, at det skal være blot 1 pct.

Samtidig udvides kredsen af personer, som kan indtræde i succession, altså i overdragerens skattemæssige stilling, til også at omfatte flere medarbejdere, end man hidtil har kunnet overdrage til med succession, og man kan med det her forslag, om jeg så må sige, uddanne sig og kvalificere sig til at kunne blive en del af den kreds, der kan indgå som næste generation af ejere i en virksomhed.

Så det her forslag er måske umiddelbart betragtet et lille teknisk forslag, men jeg tror, det er et forslag, som vil få stor betydning for mange små og mellemstore virksomheder. Det er ikke et spørgsmål om at sikre nogle få personer en præference, tværtimod er det et spørgsmål om, at man med det her forslag sikrer de mange virksomheder en god mulighed for at overleve et generationsskifte og udvikle sig til gavn for medarbejderne, der er ansat i virksomheden, til gavn for virksomhedens konkurrenceevne og dermed til syvende og sidst til gavn for hele landets økonomi.

Venstre kan med stor tilfredshed og glæde støtte dette udmærkede forslag.

Tak til Venstres ordfører. Og vi går videre til den socialdemokratiske ordfører, hr. René Skau Björnsson.

Hensigten med det her lovforslag er jo at sikre en mere ensartet beskatning ved generationsskifte. Den hensigt kan vi Socialdemokrater godt støtte. Det er fornuftigt, at de økonomiske konsekvenser af et generationsskifte i en virksomhed er uafhængige af, om sælger er i live eller død.

Men det konkrete indhold i det her lovforslag har mere karakter af skattelettelser.

Først og fremmest er det jo en diskussion værd, hvorfor særlige personer skal begunstiges i så høj grad; der findes ingen dokumentation for, at familiemedlemmer eller nære medarbejdere er bedre til at drive en virksomhed videre end en udenforstående. Med lovforslaget her giver man et endnu større incitament til at overdrage virksomheder til familie eller nære medarbejdere, og det medfører alt andet lige en skævvridning i forhold til udenforstående potentielle købere. Og der er det vigtigt at stille sig selv spørgsmålet: Hvorfor skal vi ikke have de bedst kvalificerede til at drive virksomheden i stedet for?

Men hvad der er vigtigere, er, at man også må sætte spørgsmålstegn ved, om det er den laveste fællesnævner, der skal bruges ved den her ensartning af beskatningen. Hvorfor mødes vi ikke på midten, så vi får et provenuneutralt resultat? Hvorfor skal vi bruge 260 mio. kr. over 4 år på forslaget her? Det er ikke bare et lille, teknisk forslag, som Venstres ordfører sagde, det er rigtig mange penge. Og er det overhovedet realistisk, at det kun - i gåseøjne - er 260 mio. kr.? Der er flere af høringssvarene, der peger på, at det her tal kan være meget større. Hvis skatten bliver udskudt i det uendelige, får staten aldrig sine penge, og det rentetab, der kommer, må vi jo forvente så bliver større og større, og så taler vi om mange flere penge end de 260 mio. kr., som ministeren selv nævner i forslaget.

Jeg synes, det er tankevækkende, at regeringen og Dansk Folkeparti hellere vil give skattelettelser til erhvervslivet end at sørge for en bedre offentlig service i det her land.

Det er ikke mere end 2 uger siden, jeg stod på den her talerstol med et lovforslag fra Dansk Folkeparti og regeringen, hvor man ville fjerne 217 mio. kr. i boligydelsen til pensionister, førtidspensionister og bevægelseshandicappede. Det kom igennem, det stemte man for i sidste uge. Det forslag var jeg selvfølgelig imod. Men det var 217 mio. kr., man tog fra pensionisterne og førtidspensionisterne, og de penge, man fandt for 2 uger siden hos nogle af de svageste på vores boligmarked, giver man i dag med rund hånd - plus lidt ekstra - som skattelettelser til virksomhedsejere. Det er ikke særlig kønt, og derfor kan vi Socialdemokrater ikke støtte lovforslaget.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Den næste er Dansk Folkepartis ordfører, fru Pia Adelsteen.

Som en del af finanslovaftalen er der enighed om at ændre reglerne, således at beskatningen af generationsskifte ved overtagelse, mens parterne er i live, og ved overtagelse ved død, gøres mere ensartet. Dette gøres, for at overdragelserne sker på det tidspunkt, hvor det erhvervsmæssigt er mest hensigtsmæssigt. Som det er med de nuværende regler, vil det skattemæssigt være en større fordel med en overdragelse ved død.

Kravet om, at det skal være hovedaktionæraktier, fjernes, og kravet om overdragelse af mindst 15 pct. af stemmeværdien nedsættes til 1 pct., hvis erhververen indtræder i overdragerens skattemæssige stilling i levende live.

Reglerne ændres således til de samme regler, der er gældende for overtagelse ved død.

Reglerne om overtagelse af nær familie og nære medarbejdere foreslås ændret, således at overtageren skal være fuldtidsbeskæftiget i mindst 3 år ud af de seneste 5 år. Opgørelsen af perioden ændres samtidig til antallet af arbejdstimer i stedet for som nu, hvor det er hele arbejdsdage. Samtidig kan medarbejderen også være under uddannelse eller beskæftiget i anden virksomhed for at opnå kvalifikationer på overdragelsestidspunktet.

Det foreslås endvidere, at en virksomhed kan overdrages tilbage til en tidligere ejer inden for en periode på 2 år. Flere af høringssvarene påpeger, at denne periode bør udvides til 5 år, hvilket Dansk Folkeparti er positive over for.

De gældende regler, der vedrører overtagelse af den erhvervsmæssige del af en blandet benyttet ejendom, foreslås ændret, således at det ikke længere er et krav, at den erhvervsmæssige andel af boligen skal være på mere end 50 pct. Denne regel vil også komme til at gælde for en efterlevende ægtefælle.

Til sidst foreslås det, at indskud på en etableringskonto, som med de gældende regler kan overtages af en efterlevende ægtefælle, også kan overtages i levende live.

Dansk Folkeparti er positive over for lovforslaget.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Og den næste er SF's ordfører, hr. Jesper Petersen.

Ja, lovforslaget ser umiddelbart meget tilforladeligt ud, idet det vil ligestille mulighederne for generationsskifte i levende live med reglerne ved død. Det begrundes desuden med, at der ved bedre successionsregler skabes muligheder for overførsel af virksomheder til næste generation, uden at der sker en likviditetsbelastning af den overdragne virksomhed. Så langt så godt, intentionerne er egentlig udmærkede.

Men reelt er risikoen, at lovforslagets virkning bliver en helt anden. For det foreslås, at kravet om, at der er tale om hovedaktionæraktier, der overdrages, nu ophæves, og der vil også skulle overdrages 1 pct. af aktie- eller anpartskapitalen. Og det er jo lidt urealistisk at tro, at der skal overføres en virksomhed til næste generation, hvis de pågældende ikke skal overtage hovedaktionæraktier og ikke skal have mindst 15 pct. af stemmeværdien. Det, der åbnes op for, er ikke et generationsskifte af virksomheder, men måske snarere et skattefrit generationsskifte af passive formuer til børn m.v.

Lovforslaget vil typisk betyde, at der overdrages selskaber med store passive investeringer til arvingerne, hvorefter det overdragne selskab kan spaltes, så en række af arvingerne modtager en passiv investering. Desuden kan der nu overdrages passive aktieposter i børsnoterede aktier, blot posten er på 1 pct. af den samlede aktiekapital, og i situationer, hvor selskabet reelt helt styres af andre aktionærer.

Så SF vil gerne bruge udvalgsbehandlingen til at få nærmere belyst, hvad det er for nogle muligheder for skattespekulation, der bliver udvidet med lovforslaget, inden vi tager endelig stilling til, om det her er den rigtige måde at lave en mere ensartet beskatning ved generationsskifte på.

Umiddelbart er vi kritiske.

Tak til SF's ordfører. Den næste er hr. Lars Barfoed fra Det Konservative Folkeparti.

Det er jo ikke særlig mange steder i lovgivningen, vi har indbygget en fordel ved tidlig død, men ét sted, hvor der er sådan en fordel, er lige præcis ved generationsskifter, hvor man kan sige, at for virksomhedens skyld - hvis den trænger til at blive generationsskiftet - er det en fordel for dem, der ejer aktierne, at dø før tiden, for så kan generationsskiftet bedre gennemføres på rimelige vilkår for virksomheden.

Det vil vi gerne gøre op med, sådan at man også kan generationsskifte i levende live på tilsvarende vilkår og leve lykkeligt videre med tanken om, at virksomheden er overdraget til næste generation. Derfor er det her faktisk et rigtig godt forslag. Det er et forslag, der vil bidrage til at skabe en mere dynamisk erhvervsudvikling i Danmark og dermed også skabe mere konkurrencedygtige virksomheder, og det er vi jo alle sammen interesseret i.

Så Det Konservative Folkeparti kan støtte lovforslaget om at fjerne hovedaktionærkravet og om at fjerne kravet om, at mindst 15 pct. af stemmeværdien skal overdrages, hvis man skal bruge de særlige generationsskifteregler.

Ud over de forslag, som er de primære i lovforslaget, er der også på en række andre områder i lovforslaget skabt mulighed for, at man laver generationsskifter på mere fornuftige, nutidssvarende og fleksible vilkår. Det har bl.a. at gøre med mulighederne for medarbejderes uddannelse, i forbindelse med at de skal forberede sig til at overtage en virksomhed, det har også at gøre med at give medarbejdere bedre mulighed for på lige fod med nære familiemedlemmer at indgå i et generationsskifte. Der er også nu større fleksibilitet, hvis vi vedtager forslaget, hvad jeg håber vi gør, til at man kan tilbageføre et generationsskifte, hvis det er sådan, at der opstår en situation, hvor det er fornuftigt at gøre det.

Så på en lang række områder bliver der tale om mere fleksible muligheder for et generationsskifte og dermed en mere dynamisk erhvervsudvikling og dermed en bedre erhvervsstruktur i Danmark.

Det Konservative Folkeparti kan på det grundlag tilslutte sig forslaget.

Tak til den konservative ordfører. Den næste er hr. Niels Helveg Petersen fra Det Radikale Venstre.

Rent teknisk har vi her at gøre med et temmelig giftigt forslag, må jeg nok sige. Det er vanskeligt teknisk at arbejde med, synes jeg, og det er derfor også vigtigt, at vi kan give forslaget en grundig behandling i Skatteudvalget for at få forslagets virkninger belyst så godt som overhovedet muligt.

Jeg kan ikke lade være med at udtrykke nogen bekymring over, at man kommer med et lovforslag af denne type så sent, at det er vanskeligt at gøre det færdigt, før Folketinget hjemsendes, men vi må jo gøre et godt forsøg i Skatteudvalget for at se, hvor langt vi kan komme.

Den store virkning af forslaget ligger helt klart i det at fjerne hovedaktionærkravet ved overdragelse i levende live og i, at kravet om 15 pct. af stemmeværdien sænkes til 1 pct. af aktiekapitalen. Det forslag koster for finansåret 2009 ifølge forslaget 200 mio. kr. Det har en varig virkning ifølge forslaget på 40 mio. kr., og ved siden af dette enkelte element er de andre elementer jo mindre vidtrækkende. Derfor er det også særlig vigtigt netop at få belyst, hvad konsekvenserne vil være af at fjerne hovedaktionærkravet, og det er vigtigt at få belyst, hvilke muligheder det giver for skattetænkning, muligheder for skatteunddragelse, og om der opstår nogle nye muligheder, som ikke i dag er til at overskue.

Det vil jeg som repræsentant for mit parti interessere mig meget for i udvalgsarbejdet, og vi går til udvalgsarbejdet spørgende og afventende udvalgsbehandlingen, før vi kan tage en endelig stilling. Men jeg synes, det er et stort provenutab for at løse dette problem, og det er selvfølgelig nødvendigt også at have det i betragtning.

Tak til den radikale ordfører. Den næste ordfører er hr. Per Clausen, Enhedslisten.

Umiddelbart lyder tanken om, at man skal ligestille levende med døde, altså give levende samme mulighed som døde, naturligvis meget sympatisk, men man skal nok være klar over, at hvis man gennemfører det som et generelt princip, ser man jo bort fra den banale kendsgerning, at de levende faktisk har en række muligheder, som døde ikke har, også i forhold til at man kan tilrettelægge, hvornår overleveringen af værdier sker, og måske også i et andet skattemæssigt ærinde end det, som i hvert fald er det beskrevne formål med det her lovforslag. Altså kort og godt, jeg mener sådan set, at kerneargumentationen om ligestilling er baseret på, at man forsøger at ligestille nogle fuldstændig forskellige situationer.

Jeg tror, at man må opfatte det her lovforslag som det, det er, nemlig et forsøg på at lette beskatningen af erhvervslivet, og det er jo et erklæret formål fra regeringens side, så det er der ikke noget overraskende i, selv om det selvfølgelig sammenholdt med de øvrige prioriteringer, der foregår i vores samfund, måske kan betragtes som værende mindre socialt, end man kunne foretrække.

Hvis man så ser på indholdet af forslaget, er det jo rigtigt, som hr. Niels Helveg Petersen sagde, at ikke alting er lige enkelt og gennemskueligt. Det karakteriserer jo i al almindelighed skattelovgivningen, så det skal man naturligvis ikke lade sig chokere af. Men det er jo sådan, at når man beregner en udgift på det her lovforslag på 200-250 mio. kr. det første år og derefter 40-50 mio. kr., er det selvfølgelig vigtigt, at de grundlæggende præmisser er på plads. Det er jo rigtigt, som flere har været inde på, at i hvert fald nogle af høringsparterne har den klare opfattelse, at her er der etableret en mulighed for, at man kan gennemføre en udsættelse af skattebetaling ganske mange år ud i fremtiden, og jeg ser sådan på det, at hvis man etablerer sådanne muligheder, er det meget sjældent, vi ser, at de ikke bliver udnyttet i et eller andet omfang, og det betyder altså, at det økonomiske grundlag, som man baserer det her lovforslag på, den ekstra udgift eller mindre indtægt, som staten får på det, vel meget sandsynligt er større end det, der har været tale om.

Jeg vil ikke afsløre nogen stor hemmelighed for ret mange af dem, der lytter til den her debat, ved at sige, at Enhedslisten i udgangspunktet er negativ over for det her forslag, fordi det efter vores opfattelse peger i en forkert retning, og vi synes, at den argumentation om ligestilling måske, som jeg sagde indledningsvis, er en anelse absurd.

Tak til Enhedslistens ordfører. Den næste er hr. Anders Samuelsen.

Dette forslag om en mere ensartet beskatning ved generationsskifte i levende live og ved død er et af de forslag, som Ny Alliance havde med til finanslovforhandlingerne, og derfor kan det selvfølgelig ikke overraske, at vi er positivt indstillet over for det.

Der er kommet en række høringssvar, bl.a. er der blevet rejst et par enkelte problemstillinger fra Dansk Landbrug, som vi godt kunne tænke os at se ministeriets svar på, om ikke andet nogle provenumæssige overslag på, hvad det ville koste at imødekomme Dansk Landbrug med hensyn til de primært to problemstillinger, som de rejser. Så det ser jeg frem til under udvalgsbehandlingen.

Men som sagt er vores udgangspunkt, at det her er en nødvendig smidiggørelse. Vi er sikker på, at det vil have en række positive effekter på lidt længere sigt, og det giver i hvert fald en mere logisk lovgivning, og det synes jeg kun at vi alle sammen kan bakke op om.

Tak til Ny Alliances ordfører. Så er det skatteministeren.

Jeg vil gerne starte med at takke for den overvejende positive modtagelse, som lovforslaget har fået, og også takke dem, som har været kritiske, men dog i sindet åbne over for forslaget. Jeg tænker her på SF og Det Radikale Venstre, som uden egentlig i udgangspunktet at være positive over for forslaget, alligevel opretholdt en vis form for intellektuel nysgerrighed, kan man sige, i forhold til om forslaget her kunne tænkes rent faktisk at ville give en forbedring af mulighederne for at overleve for en række andre virksomheder.

Mere bombastisk var afvisningen så fra Socialdemokratiet og Enhedslisten. Det var desværre ikke så overraskende, at der derfra ikke tages de store hensyn til vilkårene for dansk erhvervsliv.

Sagen er jo netop den, som ordførerne fra f.eks. Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Ny Alliance har været inde på, at vi står over for, at en række virksomheder skal have gennemført et generationsskifte. Vi kan også se, at et generationsskifte, hvis det ikke sker samtidig med succession i skatteforholdene, kan medføre et ret stort likviditetstab, altså at det, når man omregner skatten, er mange penge, der bliver drænet ud af virksomhederne, og det kan have afgørende betydning for, om en virksomhed kan overleve eller ej.

Det er så for mig at se helt mærkværdigt, at vi i dag har et regime, der belønner overdragelse, efter at man er død, i stedet for overdragelse, mens man er i live. Jeg er helt sikker på, at det vil give en langt smidigere og mere elegant overgang fra generation til generation, hvis overgangen sker i live og man ikke afventer til efter et dødsfald. Det er sådan set det, som vi på Ny Alliances opfordring har taget med ind i finanslovforhandlingerne, og vi har fra Skatteministeriets side arbejdet med det her problemkompleks i nogen tid og havde derfor på forhånd gennemanalyseret mulighederne nøje for at se, hvad der skal til for at sikre præcis nogle af de hjørner, hvor vi ikke har en lovgivning, der er smidig og god nok til at give dansk erhvervsliv gode vilkår.

Med lovforslaget her får vi faktisk ryddet ud i en række af de sådan værste vildskud, der er, på beskatningsområdet, når vi snakker generationsskifte. Vi får sikret en langt mere smidig overgang, og jeg har ligesom andre også lagt mærke til, at der i høringssvarene er blevet peget på en række ting, som vi måske ikke fik med. Vi er fra Skatteministeriets side villige til at undersøge nærmere, om det kan lade sig gøre, at vi tager de henvendelser med ind i lovforslaget og gennem ændringsforslag til andenbehandlingen også får de sidste problemer ryddet af vejen.

Jeg er glad for den opbakning, der har været, og jeg håber, at de partier, som ikke har været helt afvisende, vil lade sig overbevise i udvalgsbehandlingen.

Tak til skatteministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen afsluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.