L 168 - 2007-08 (2. samling) - Bilag 5: Høringssvar fra skatteministeren

Generelle bemærkningerLandbrugsraadet skal indledningsvis meddele, at vi ikke kan støtte de fremlagte forslag på detforeliggende grundlag. Det skyldes især:At der slet ikke i tilstrækkeligt omfang tages fat på at få fjernet den danske dobbeltre-gulering af CO2ved at afskaffe CO2-afgifterne på erhvervslivets energiforbrug eller iførste omgang en markant nedsættelse af afgiften, som skatteministeren tidligere harforeslået. Efter at CO2-kvotesystemet er indført i EU, er der ikke længere nogen be-grundelse for at opretholde det danske CO2-afgiftssystem.At vores beregninger viser, at landbrugs- og fødevareerhvervet, som følge af de fore-slåede ændringer, samlet vil få en yderligere afgiftsbelastning på 56 mio. kr. årligtAt bundfradragsproblematikken kan komme til at favorisere eksisterende virksomhe-der i forhold til nye virksomheder, som betyder, at nye virksomheder kan blive dårli-gere stillet i konkurrencen i forhold til etablerede virksomheder.Lovforslagene bygger på en forudsætning om, at der vil ske adfærdsændringer somfølge af afgiftsændringerne. Det kan ikke forventes i alle tilfælde. Fx hvis en virk-

somhed allerede har gjort meget for energibesparelser. Det er derfor et problem, at derikke i langt højere grad tages hensyn til ”early actions”.At selv om forslagene under et kaldes en afgiftsrationalisering, så er det svært at se ra-tionaliseringen i pakken. Det danske energi- og CO2-afgiftssystem er i forvejen sær-deles indviklet, administrativt besværligt og svært at forstå for vores virksomheder.Den foreliggende pakke gør det, efter Landbrugsraadets opfattelse, ikke mere enkelt.Landbrugsraadet savner en kraftig regelforenkling på dette område, og at energi- ogmiljøafgifterne (som fx CO2-afgiften) fremover i langt højere grad afspejler de miljø-og energipolitiske målsætninger frem for at tjene et statsfinansielt formål. Landbrugs-raadet finder det dog positivt, at regeringen nu tager fat på en omlægning af energiaf-giftssystemet, herunder CO2-afgifterne, så afgiftssystemet bedre kommer til atafspejle de energi- og miljømæssige prioritering end tilfældet er i dag.

Ovennævnte forhold samt en række andre forhold uddybes nedenunder.Nye omkostninger pålægges et stort eksporterhvervFødevareerhvervet samt primærlandbruget og gartnerierhvervet har store udgifter til energi. I2005 på omkring 5,5 mia. kr. eksklusive afgifter. Samtidig er vi leverandør af betydeligemængder biomasse til energiproduktionen. Energiafgiftssystemets indretning har derfor sær-deles stor betydning for erhvervet. I den forbindelse er det tillige meget vigtigt, at være op-mærksom på, at landbrugs- og fødevareerhvervet som et altomfattende eksporterhverv kun imeget begrænset omfang har mulighed for at overvælte en afgiftsbyrde på priserne. Skattemi-nisteriets forslag vil derfor forværre erhvervets konkurrenceevne, og det er særdeles utilfreds-stillende i lyset af den store internationale konkurrence, som fødevareerhvervet er udsat for.Det er også uforståeligt for os, at et eksportorienteret erhverv, nok engang skal belastes yder-ligere af energiafgiftssystemet i forhold til mere hjemmemarkedsorienterede erhverv.SkattestoppetLandbrugsraadet støtter regeringens skattestop, og Landbrugsraadet foreslår, at ministeriet fårkigget de samlede balancer af forslagene igennem med henblik på at sikre en mere neutral ba-lance. Ikke kun for de enkelte erhverv, men også for de forskellige sektorer. Igen skal Land-brugsraadet understrege, at meget konkurrenceprægede erhverv med stor eksportaktivitet ikkehar mulighed for at overvælte afgiftsstigninger i samme grad som mere nationalt forankredeaktiviteter med mindre konkurrence. Det forhold bør også indgå i overvejelserne om, hvordanman skruer fremtidens afgiftssystem sammen.

DobbeltbeskatningenSiden indførelse af EU’s CO2-kvotedirektiv har Landbrugsraadet argumenteret for at få af-skaffet de danske CO2-afgifter på erhvervslivets energiforbrug. Når der samtidig er CO2-kvoter og CO2-afgifter, mister det ene af instrumenterne – i dette tilfælde CO2-afgiften – sinvirkning på CO2-udledningen, og der er således ingen miljømæssig begrundelse for at opret-holde den. Denne argumentation er også fremført af de danske konkurrencemyndigheder.Landbrugsraadet er derfor af den opfattelse, at regeringen i forbindelse med den foreslåedeafgiftsrationalisering klart burde tage skridtet fuldt ud og få afskaffet de danske CO2-afgifter.Det sker ikke med det foreliggende forslag, og det er særdeles utilfredsstillende. I det mindsteburde CO2-afgiften på el (let proces) afskaffes helt ned til EU’s minimumsniveau.Vi skal også minde om, at da de nuværende danske CO2-afgifter blev indført med diverse til-bageføringsordninger, var det med klar politisk intention om at sikre en løsning, der var afba-lanceret i forhold til de enkelte erhverv og sektorer. Denne balance er ikke blevet indfriet forlandbrugs- og fødevareerhvervet, da vi årligt har haft en stor manko i erhvervets samledeCO2-regnskab. I de senere år har mankoen således været på over 170 mio. kr. årligt. Det erLandbrugsraadets vurdering, at den omlægning, der lægges op til kan medføre betydelige for-skydninger mellem de enkelte sektorer, hvorved den førnævnte ubalance forværres. Det erutilfredsstillende, at der ikke er redegjort nærmere for disse potentielle forskydninger og kon-sekvenserne heraf.KvotevirksomhederLandbrugsraadet kan støtte arbejdet med at få CO2-afgiften fjernet for de kvoteomfattendeanlæg, men skal i den forbindelse også gøre opmærksom på den verserende sag med EU-Kommissionen om dette i forhold til den nuværende kvotelovgivning. Det er helt afgørende,at denne sag løses efter de danske intentioner hurtigst muligt, og at der ikke opstår en lignen-de situation med de foreslåede regler. Lempelse af CO2-afgiften på kvotevirksomhedernesbrændselsforbrug og så de nye forlag bør ses under ét. Det vil derfor være uhensigtsmæssigtat lade de foreslåede ændringer træde i kraft før der foreligger en godkendelse af dette fra EU-Kommissionen. Den manglende godkendelse i EU af den gamle sag belaster CO2-kvotevirksomhedernes likviditet i urimelig grad.BundfradragetBundfradraget indføres for at ligestille virksomheder indenfor og udenfor kvotesektoren. I denforbindelse er det vigtigt at være opmærksom på, at EU-Kommissionen har foreslået, at kvo-terne på sigt skal bortauktioneres frem for at blive uddelt gratis. Hvis Kommissionens forslag

vedtages, vil der opstå en ny ulighed mellem virksomheder indenfor og udenfor kvotesyste-met. En sådan forskel må i sagens natur fjernes.Det er efter Landbrugsraadets opfattelse et stort problem, at bundfradragselementet kan skæv-vride afgiftsbelastningen mellem eksisterende produktioner, der kan få bundfradrag på grundaf historiske emissioner i forhold til nye produktioner, udvidelser af produktioner og samlingaf koncernaktiviteter på færre produktionssteder, der ikke får tildelt et bundfradrag. Dette kanmedføre en ”udflagning” af produktionsaktiviteter.Endvidere vil den foreslåede metode til tildeling af bundfradrag være til ugunst for virksom-heder, der har gennemført energibesparelser eller har anvendt CO2-neutrale brændsler i basis-årene, såkaldt ”early actions”. Det er derfor Landbrugsraadets opfattelse, at der ved beregningaf bundfradragene bør tages hensyn til ”early actions”. Det kan fx ske ved kompensation fordisse miljøvenlige tiltag og/eller ved en udvidelse af basisperioden, fx ved at basisperiodengår tilbage til 1998 ligesom ved kvotelovgivningen. Hvis det ikke sker, vil man kunne kommei en situation, hvor virksomheder, der hidtil ikke har søgt at reducere CO2-udledningen, blivertilgodeset ved tildeling af bundfradrag, mens virksomheder, der allerede har handlet miljøven-ligt vil blive straffet.For virksomheder der ud fra kendskab og tillid til de eksisterende afgiftsregler har investeret iproduktionsudvidelser i løbet af 2007 eller i 2008, vil afgiftsomlægningen i praksis kunne in-debære en markant afgiftsforøgelse med tilbagevirkende kraft. Landbrugsraadet finder, at deter en urimelig situation. Problemet kan fx løses ved, at man anvender samme princip som vedkvotelovgivningen, hvor man kan tildeles ekstra kvoter ved produktionsudvidelser ud fra nog-le opstillede normtal. Således ville man også her – og som generelt princip - kunne brugenormtal eller nøgletal for fx branchen ved tildeling af bundfradrag i forbindelse med produk-tionsudvidelser.Det vil være relativt dyrt at udvide produktionen eller etablere nye produktionsanlæg, når deikke kan få et bundfradrag. Derfor bør bundfradraget kunne justeres i forbindelse med pro-duktionsforøgelse.Landbrugsraadet er dog tilfreds med, at bundfradraget kan overdrages i forbindelse med gene-rationsskifte, salg, flytning til en anden matrikel og også i forbindelse med lejeaftaler.Følgende konkrete eksempel kan belyse bundfradragsproblematikken:En koncern vil bygge en ny proteinfabrik. I forvejen findes der proteinproduktion sted inden-for branchen på andre fabrikker. Den nye proteinfabrik vil få en betydelig produktion og der-

med også et relativt stort energiforbrug. I modsætning til de eksisterende proteinfabrikker vilden nye fabrik ikke kunne få et bundfradrag. Denne afgiftsmæssige merudgift, som den nyefabrik hermed får, skal kompenseres over prisen på det færdige proteinprodukt.Man kan i sådan en situation spørge, hvordan den nye fabrik skal forklare kunderne, at deresproteinprodukt koster mere end et tilsvarende produkt fra et ældre anlæg. I den forbindelsekan det også oplyses, at der er stor konkurrence på produktet fra virksomheder i Tyskland,Holland og Belgien.Eksemplet viser med al tydelighed, efter Landbrugsraadets vurdering, at bundfradrags-problematikken har en indbygget skævhed i forhold til virksomhedernes konkurrence. Derforskal denne ugunstige situation for nye virksomheder, udvidelser etc. løses – fx som foreslåetovenfor.PromsaftalerPromsaftaler vil bortfalde for procesbrændsler, men vil stadig kunne indgås for el til let pro-ces, som Landbrugsraadet læser forslaget. Det er vores vurdering, at tung proces virksomhed,der i dag både har proces- og promsaftaler, ikke vil opleve en administrativ lettelse af afgifts-rationaliseringen, idet den administrative byrde ved en promsaftale ikke vil være væsentliganderledes end for både proces- og promsaftaler. Samtidig vil virksomhedens udgifter til afta-lens opretholdelse (revisorerklæringer, målererklæringer, certificering af energiledelse) næppereduceres. En løsning på dette kunne være at lette CO2-afgiften for el gennem en ensretning afproceslistens bestemmelser for el til tung proces, således at bestemmelserne for de nuværendepkt. 15-37 udvides til øvrige relevante tung proces virksomheder, der hidtil har haft en prom-saftale for el til let proces.NOx-afgiften er en ren ny skatDet er Landbrugsraadets vurdering, at indførelse af en NOx-afgift er en ren ny skat. Danskevirksomheder er, som følge af IPPC-direktivet, kommet langt med hensyn til at udlede mindreNOx, og er dermed godt på vej til at opfylde EU’s målsætning om en reduktion på 57 pct. i2010 i forhold til 1985. Både de fleste kraftværker og industrivirksomheder anvender i dagden mest moderen teknologi, der er på dette område. Derfor vil en afgift kun i meget begræn-set omfang give en ekstra reduktion. Afgiften kan derfor kun ses som et skattemæssigt tiltag,hvor det grundliggende formål er at få flere penge i statskassen. Det er også Landbrugsraadetsklare opfattelse, at kraftværkerne vil overvælte deres NOx-afgift på energiforbrugerne fuldtud, hvilket vil belaste vores byrde ved NOx-afgiften markant. Således belastes vores erhvervmed 31 mio. kr. for hver øre, der kommer på elregningen, ligesom vi kan oplyse, at vores ana-lyser viser, at elprisen stiger med 7,12 øre/kWh ved en CO2-kvotepris på 26,5 euro pr. ton.

Denne form for overvæltning vil et biogasanlæg dog ikke have mulighed for, så også her erforslaget skævt. Endvidere finder vi det meget uheldigt, at der indføres en NOx-afgift, der vilforringe økonomien i biogasanlæg, når et flertal i Folketinget netop har vedtaget at fremmeudbygningen med vedvarende energi. Landbrugsraadet vil også stille spørgsmål ved det fagli-ge grundlag for, at der med forslaget lægges op til en differentiering af afgiften mellem bio-gasfyrede og naturgasfyrede anlæg. Ifølge Brancheforeningen for Biogas er der ikke forskel iNOx-emissionerne fra sammenlignelige motorer. For en yderligere uddybning af NOx-afgiften i relation biogasanlæg henvises til høringssvaret fra Brancheforeningen for Biogas.Ud fra ovennævnte grunde tager Landbrugsraadet principiel afstand fra indførelse af en NOx-afgift.TreledstariffenLandbrugsraadet finder, at treledstariffen kan være et særdeles enkelt og effektivt redskab tilat indregulere de små elproducenter, så produktionen kan tilpasses, da den netop giver incita-menter til at producere el på de tidspunkter af døgnet, hvor der er den største efterspørgsel. Vifinder det derfor uhensigtsmæssigt, at man nu vil ophæve treledestariffen, da det vil pålæggeanlæggene særdeles store administrative byrder nu at skulle agere på markedet – og sandsyn-ligvis uden den store effekt. For en yderligere uddybning af dette punkt henvises til bemærk-ningerne fra Brancheforeningen for Biogas.Mange ubekendte i forslagetDet er svært at vurdere forslaget i sammenhæng med de mange andre tiltag på energiområdet,der i de kommende år vil ske som følge af den nye danske energistrategi og EU's forsalg tilklima- og energipolitikken. Som eksempel kan nævnes finansieringen af de mange nye ener-gitiltag som følge af den nye danske energistrategi, herunder ikke mindst forholdet over tilPSO-systemet. PSO-udgifterne er en betydelig post på vore virksomhedernes energiregning,og vi frygter, at den bliver væsentlig større som følge af de nye tiltag. For erhvervet er detmeget vigtigt, at PSO-udgifterne ikke stiger, men at de gradvis nedsættes.Som forslaget er fremlagt, er det endvidere svært for de enkelte virksomheder og brancher atvurdere konsekvenserne af de enkelte dele i forslaget isoleret og i sammenhæng.IkrafttrædelseI følge det fremlagte forslag, skal ændringerne i CO2-afgiftssystemet sættes i værk fra og med2008, mens indførelsen af NOx-afgiften skal ske i 2010. Da de to afgifter med tilbageførings-

ordninger er bundet tæt sammen i det fremlagte forslag finder, vi det problematisk med denneforskydning.Tab og skævvridningLandbrugsraadet finder det hverken ret eller rimeligt, at jordbruget, som et af de få erhverv,netto skal tabe på den foreslåede omlægning. I skatteministeriets beregninger er nettotabetopgjort til 33 mio. kr. årligt. Vores beregninger viser et tab netto på 56 mio. kr., når alle af-giftsændringer er fuldt implementeret i 2010. Dertil kommer de fordelingsmæssige virknin-ger, som bevirker at sektorer med et højt forbrug af fossilt brændstof, primært diesel, bliversærligt hårdt ramt. I vores erhverv vil det især have en stor negativ effekt på primærlandbru-get og maskinstationer.Udover de skæve fordelingsmæssige virkninger forslaget har på de forskellige sektorer, sålægger forslaget også op til en særbehandling af cementproduktion. Landbrugsraadet finderdet utilfredsstillende med denne særbehandling her på bekostning af den øvrige del af er-hvervslivet.Affaldsafgiften på husdyrgødning bør fjernesI forlængelse af særreglen for cementindustrien og i lyset af det generelle ønske om øget an-vendelse af biomasse til energiproduktion, bør man også fjerne affaldsafgiften på anvendelseaf husdyrgødning til energiproduktion. Med den nye danske energistrategi og EU's nye klima-og energipolitik er der lagt op til en øget anvendelse af vedvarende energi, herunder biomassetil energiproduktion. Tillige er der en lang række miljø- og energimæssige fordele ved af-brænding af husdyrgødning. Derfor bør affaldsafgiften på husdyrgødning til energiproduktionfjernes.ForslagGennemføres de foreliggende forslag er det helt afgørende, at vores erhverv bliver kompense-ret for den ekstra belastning, erhvervet bliver pålagt. Det kan fx ske ved:At der sker en markant nedsættelse af CO2-afgiften på el (let proces).At der indføres et bundfradrag for landmænd og maskinstationer eller, at der indføresen direkte tilbageføring her.At primærjordbruget kompenseres via jordskattereduktion. Med denne model sikreserhvervet en kompensation lige der, hvor afgiftsnedsættelsen har størst sammenhængmed de øgede udgifter på dieselolie. Det vil sikre den bedste og mest direkte neutrali-tet af afgiftsreguleringen. Maskinstationer vil ikke få gavn af en nedsættelse af jord-skatten i forhold til deres maskinstationsdrift. Til gengæld vil de have mulighed for at

Specifikke bemærkningerBemærkninger til forslag til lov om afgift af kvælstofoxider§ 3, stk. 3.Virksomheder, der udvinder eller fremstiller varer omfattet af bilag 1, nr.1-16, og virksomheder, der forbrænder varer omfattet af bilag 1, nr. 17-19, skal regi-streres hos told- og skatteforvaltningen.Det antages, at virksomheder, der fremstillervedvarende energi alene med salg for øje således ikke skal registreres.§ 8.Fritaget for afgift, der leveres fra en registreret virksomhedog § 8, stk. 3,Frita-get for afgift er et energiprodukt omfattet af bilag 1, der direkte medgår til produktionaf et tilsvarende energiprodukt. Dette gælder dog ikke energiprodukter, der anvendessom motorbrændstof.Det er uklart, hvorledes afgiften skal svares af et vedvarendeenergiprodukt fra en ikke registreret virksomhed, der ikke kan anvendes som motor-brændstof, men som sælges til produktion af et andet vedvarende energiprodukt, derbåde kan anvendes som motorbrændstof og energi i andre anlæg.Bilag 1, pkt. 18.Biogas og anden flydende vedvarende energi til andet end motor istore anlæg med en indfyret effekt på over 1000 kW.Det er ikke helt tydeligt, om pro-duktet omfatter forbrug i anlæg, der både skal være andet end motorer og være 1000kW (en 500 kW kedel vil således ikke være omfattet) eller om det omfatter forbrug ianlæg, der generelt er andet end motorer over 1000 kW (en 500 kW kedel vil væreomfattet).Landbrugsraadet skal endvidere henvise til høringssvaret fra Dansk Gartneri og Branchefor-eningen for BiogasMed venlig hilsenJens Astrup Madsen