Til

                      Folketinget - Skatteudvalget

 

 

L     168- Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love (implementering af energiaftalen).

 

Hermed sendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr. 10 og 11 af 11. juni 2008.

 

 

 

 

 

 

Kristian Jensen

                                                                 /  Lene Skov Henningsen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Spørgsmål 10: Ministeren bedes oplyse, hvorfor den omtalte oversættelsesfejl, jf. det til 2. behandlingen stillede ændringsforslag nr. 21, ikke er blevet opdaget tidligere, samt hvilket betydning fejlen har haft på den hidtidige regulering?

 

Svar: Fejlen er først opdaget nu, fordi den ikke tidligere har været relevant for den danske energiafgiftslovgivning. Oversættelsesfejlen er først komme for dagens lys ved en sammenligning af de forskellige direktivtekster, som har vist uoverensstemmelser mellem en række sproglige versioner. EU's rådssekretariat har heller ikke været opmærksom på fejlene, og der er først kommet en afklaring d. 4. juni 2008, hvorefter ændringsforslaget blev udarbejdet med det samme. Rådets sekretariat har oplyst, at det er den engelske tekst, der er den originale tekst, og at man vil tage kontakt til sprog-juristerne med henblik på at få rettet op på de mange fejl i forhold til den engelske version.

Oversættelsesfejlen har ingen betydning haft for den hidtidige regulering, fordi minimumssatserne ikke tidligere direkte har indgået i dansk lov. Minimumsafgifterne har dog altid været overholdt, idet virksomheder på tung proces har betalt en CO2-afgift, der har været over minimumsafgifterne.

Grunden til, at det har været nødvendigt at indarbejde minimumssatserne i dansk lovgivning nu er, at virksomheder, der anvender brændsler til tung proces, fremover får et fast bundfradrag, uafhængig at deres energiforbrug. Hvis virksomhederne ikke ændrer adfærd, overholdes minimumssatserne stadig, men hvis de nedsætter deres energiforbrug vil deres afgiftsbetaling pr. energienhed, på grund af det faste bundfradrag, mindskes. Dermed er der risiko for, at minimumssatserne ikke overholdes. Derfor opstår behovet for, at der i loven indføjes bestemmelser om, at uanset at der modtages bundfradrag, så skal minimumssatserne stadig overholdes.

 

Spørgsmål 11: Ministeren bedes, jf. det til 2. behandlingen stillede ændringsforslag nr. 21, nærmere redegøre for, hvordan en fejl i en sats i energiafgifterne kan være uden nævneværdige provenumæssige konsekvenser?

 

Svar: Minimumssatserne vil i realiteten kun være relevant for en meget lille gruppe virksomheder, der har tunge processer uden for kvotesystemet og udenfor jordbrugssektoren, der bruger naturgas til procesformål. Der er samtidig tale om en meget lille satsændring på 0,4 øre pr. Nm3 i forhold til det oprindelige forslag.

Ændringen vil kun i praksis få betydning for virksomheder, som nævnt ovenfor, som nedsætter energiforbruget, eller går over til at benytte afgiftsfri biobrændsler.

Med en vis usikkerhed kan det relevante forbrug opgøres til ca. 2 PJ. Ændringen kan således føre til et merprovenu på ca. 0,2 mio. kr., der fordeles på visse - typisk større - virksomheder.

Da provenuvirkningerne mv. i forslaget i øvrigt er angivet i hele mio. kr., har Skatteministeriet fundet, at ændringen kan karakteriseres som værende uden nævneværdige provenumæssige konsekvenser.