Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 16 vedrørende forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, våbenloven og lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Styrkelse af indsatsen mod ulovlige skydevåben og knive på offentligt tilgængelige steder) (L 171), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 6. maj 2008.

 

 

 

Lene Espersen

/

 Lars Hjortnæs

 

 

Spørgsmål nr. 16 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, våbenloven og lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Styrkelse af indsatsen mod ulovlige skydevåben og knive på offentligt tilgængelige steder) (L 171):

 

”Ministerens kommentarer udbedes til høringssvar fra Institut for Menneskerettigheder, jf. bilag 7.”

 

Svar:

 

1. Institut for Menneskerettigheders høringssvar vedrører bl.a. lovforslagets betydning for reglerne om udvisning.

 

Institut for Menneskerettigheder anfører, at det bør fremgå af lovforslagets bemærkninger, at det foreslåede nye stk. 1 i straffelovens § 192 a indebærer, at anvendelsesområdet for udlændingelovens § 22, nr. 6, om udvisning på grundlag af visse nærmere angivne lovovertrædelser, herunder bl.a. overtrædelser af straffelovens § 192 a, udvides. Det bør endvidere fremgå, at denne adgang til udvisning forudsættes praktiseret i overensstemmelse med artikel 3 og 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Endelig anfører Institut for Menneskerettigheder, at antallet af udlændinge på såkaldt tålt ophold må forventes at ville stige.

 

I pkt. 2.2.4 i de almindelige bemærkninger i det fremsatte lovforslag er der redegjort for, at forslaget til et nyt stk. 1 i straffelovens § 192 a om ulovlig besiddelse af skydevåben under særlig skærpende omstændigheder på offentligt tilgængeligt sted vil medføre, at en sådan overtrædelse efter omstændighederne kan give grundlag for udvisning også efter reglen i udlændingelovens § 22, nr. 6, og vil være omfattet af reglen i udlændingelovens § 11, stk. 7, nr. 3, om begrænsning i adgangen til at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse.

 

Denne adgang til udvisning efter udlændingelovens § 22, nr. 6, i anledning af overtrædelser af forslaget til straffelovens § 192 a, stk. 1, vil i givet fald skulle anvendes i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser på dette område, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3 og 8 om henholdsvis forbud mod tortur og retten til respekt for privatliv og familieliv.

 

Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration har oplyst, at det ikke er muligt at sige noget om, hvorvidt det i praksis vil forekomme, at udlændinge, der måtte blive udvist som følge af overtrædelse af den foreslåede § 192 a, stk. 1, i straffeloven, vil være personer, der ikke kan udsendes af Danmark (og dermed vil blive her i landet på såkaldt tålt ophold).

 

2. Institut for Menneskerettigheder anfører endvidere, at den forebyggende indsats i forhold til børn og unge i relation til besiddelse af ulovlige våben, herunder særligt knive, bør intensiveres og opprioriteres, herunder i form af målrettet holdningsbearbejdelse af børn og unge - eksempelvis ved oplysningskampagner, som målrettes skoleelever på bestemte klassetrin i samarbejde mellem kommuner, skoler og lokalt politi, eventuelt sammen med lokale SSP-medarbejdere. Institut for Menneskerettigheder henviser i den forbindelse også til FN’s retningslinjer vedrørende forebyggelse af ungdomskriminalitet (”The Riyadh Guidelines”), hvorefter unge bl.a. skal informeres om loven og om deres rettigheder og ansvar i forhold til loven.

 

Justitsministeriet kan oplyse, at indsatsen mod ulovlig besiddelse af knive bl.a. omfatter kampagnevirksomhed, som forestås af Det Kriminalpræventive Råd. Det Kriminalpræventive Råd har i denne vinter gennemført en kampagne, der havde til formål at informere de unge om, hvordan man agerer fornuftigt i nattelivet (konflikthåndtering), herunder påvirke de unge til at lade være med at gå med kniv. Kampagnen omfattede busskilte, tv-spots og hjemmesiden www.knivfri.dk. Rådets kampagne fortsætter for så vidt angår hjemmesiden, hvor der fortsat gives gode råd om et trygt natteliv.

 

Der er endvidere taget initiativ til et projekt i Det Kriminalpræventive Råds medlemskreds, ”Forebyggelse af vold blandt unge”. Det overvejes i den forbindelse bl.a. at udvikle materiale vedrørende konflikthåndtering, mægling og dilemmaspil enten til brug for de unge selv eller for voksne, som har med målgruppen at gøre.

 

De omtalte ”Riyadh Guidelines” angår den generelle indsats mod ungdomskriminalitet mv., herunder undervisningssystemets rolle. Justitsministeriet har herom til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Undervisningsministeriet, der har oplyst følgende:

 

”Spørgsmål omkring unge og vold, herunder anvendelse af knive, indgår på forskellig vis i folkeskolens undervisning. Det fremgår af formålsbestemmelsen i folkeskolelovens § 1, stk. 3, at folkeskolen bl.a. skal ”forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter”.

 

Dette afspejles i de bindende formål, trin- og slutmål for f.eks. samfundsfag, hvoraf det af fagets formål fremgår, at undervisningen skal bidrage til, at eleverne udvikler ”ansvarlighed for løsningen af fælles opgaver” samt af slutmålene, at eleverne skal have tilegnet kundskaber og færdigheder vedrørende ”det enkelte menneskes rolle i grupper og fællesskaber.”

 

Den konkrete udmøntning af disse overordnede rammer for undervisningen foretages i den enkelte kommune og på den enkelte skole. Undervisningsforløb og temaer vedrørende normer, adfærd, konflikter og vold vil typisk indgå i undervisningen, herunder i form af aktiviteter og undervisning tilrettelagt i regi af det lokale SSP-samarbejde eller som led i kampagner, f.eks. kampagner gennemført af Det Kriminalpræventive Råd.”

 

3. Institut for Menneskerettigheder anfører endelig, at man bør være opmærksom på risikoen for, at der udøves såkaldt etnisk profilering (f.eks. ved at politiet relativt oftere visiterer personer med en anden etnisk baggrund end dansk).

 

Justitsministeriet har i den anledning indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:

 

”Der er ikke udarbejdet egentlige retningslinjer vedrørende ”etnisk profilering”, og der foretages ikke etnisk profilering i forbindelse med udførelsen af politiets arbejde.

 

Politiets generelle opgavevaretagelse baserer sig – ud over den relevante lovgivning – i vid udstrækning på de erfaringer, der opnås i forbindelse med udførelsen af det konkrete politiarbejde. Dette gælder f.eks. også i forbindelse med udførelsen af patruljevirksomhed, hvor politiet i vidt omfang ud fra personers fremtræden og opførsel i bestemte sammenhænge vil være i stand til at identificere mistænkelig adfærd, der kræver en nærmere undersøgelse af politiet.

 

Det kan i øvrigt oplyses, at det i forbindelse med undervisningen i almindelig polititeori og sociologi på Politiskolen over for eleverne understreges, at politiet ikke alene på baggrund af personers etniske tilhørsforhold bør iværksætte politimæssige undersøgelser mv.”

 

Justitsministeriet kan henholde sig til det, der er anført af Rigspolitiet.