Det næste punkt på dagsordenen er:

7) 1. behandling af lovforslag nr. L 18:

Forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget, lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet og lov om kommunale og regionale valg. (Valgnævnet, godkendelse af partinavne, nedsættelse af antallet af danske medlemmer af Europa-Parlamentet m.v.).

Af velfærdsministeren (Karen Jespersen).

(Fremsættelse 28.11.2007).

Forhandling

Tredje næstformand(Holger K. Nielsen):

Mødet er genoptaget.

Det næste punkt på dagsordenen er første behandling af lovforslag nr. L 78.

Fru Birgitte Josefsen som ordfører.

(Ordfører)

Birgitte Josefsen(V):

På mit papir står der, at det er lovforslag nr. L 18, så jeg håber, at det er det, vi behandler.

Tredje næstformand(Holger K. Nielsen):

Undskyld. Det er naturligvis lovforslag nr. L 18.

(Ordfører)

Birgitte Josefsen(V):

Det er i orden.

Jeg vil sige, at med den vedtagelse, der forhåbentlig bliver af det forslag, der er lagt på bordet her, gør vi det, at Valgretsnævnet får kompetence til at behandle partinavnesager. Vi er i Venstre faktisk ret godt tilfredse med, at der eventuelt bliver truffet den beslutning, da vi synes, at det er afgørende, at en ansøgning om et partinavn foretages af et uafhængigt og kyndigt udvalg, så der ikke kan være nogen neutralitets- og habilitetsproblemer. Derfor ser vi som sagt med meget positive øjne på den sag.

En anden del af det her lovforslag er, at vi skal tage en beslutning om at ændre antallet af parlamentarikere i EU-sammenhæng, og da vi jo har sagt ja til at ratificere EU-udvidelsen med Bulgarien og Rumænien, ser Venstre heller ikke nogen problemer i, at vi dermed nedsætter antallet af parlamentsmedlemmer fra 14 til 13.

Det sidste punkt i lovforslaget er en ændring af det at kunne brevstemme. Det, der ligger i forslaget, er jo, at eksempelvis kvinder på krisecentre nu kan få mulighed for at afgive stemme på centeret. Det synes vi er ret positivt, for der er ikke nogen som helst begrundelse for at udsætte folk for at bevæge sig uden for centeret i den situation og møde nogen, som de ikke ønsker at møde.

I det hele taget synes vi, det er lidt vigtigt i den proces, der skal foregå efter behandlingen i dag, at man meget nøje får kigget på, hvordan man kan tilgodese, at så mange som muligt af borgerne får mulighed for at udøve deres demokratiske ret ved eksempelvis at afgive deres stemme via brev. Så Venstre er meget åbne over for at drøfte det element i lovforslaget, når vi kommer videre til udvalgsbehandlingen.

Det, der ligger i forslaget på nuværende tidspunkt, kan vi tilslutte os.

Tredje næstformand(Holger K. Nielsen):

Tak. Så er der en kort bemærkning fra hr. Martin Henriksen.

Martin Henriksen(DF):

Jeg vil høre, hvordan fru Birgitte Josefsen har det med, at Venstre anbefaler et lovforslag, hvor den danske indflydelse i Europa-Parlamentet bliver reduceret.

Tredje næstformand(Holger K. Nielsen):

Ordføreren.

Birgitte Josefsen(V):

Venstre ser ikke det, at man reducerer antallet af parlamentsmedlemmer fra 14 til 13, som at vi får mindre indflydelse, og jeg synes, at vi fra dansk side skal glæde os over, at vi er godt repræsenteret af nogle parlamentsmedlemmer, som faktisk udfører deres hverv meget, meget godt og fornuftigt, uanset hvilket parti de tilhører.

Derudover synes jeg også, at man er nødt til at forholde sig til, hvordan fordelingen skal være, når nu EU er blevet så stort, som det er blevet, og måske bliver større. Hvis vi kigger på det, i forhold til hvor mange indbyggere hvert parlamentsmedlem repræsenterer, kan man sige, at vi sådan set er godt med fra dansk side sammenlignet med de store lande.

Tredje næstformand(Holger K. Nielsen):

Hr. Martin Henriksen for en kort bemærkning.

Martin Henriksen(DF):

Jeg synes, det er meget svært at argumentere for, at når Danmark går ned i antallet af parlamentsmedlemmer, så får vi mere indflydelse. Det synes jeg er svært at argumentere for.

Det må vel være sådan, at når man mister et parlamentsmedlem, mister man også noget indflydelse; det er vel en meget logisk konklusion.

Så jeg vil bare spørge igen, hvordan fru Birgitte Josefsen har det med at stå og anbefale et forslag, som reducerer dansk indflydelse i Europa-Parlamentet.

Tredje næstformand(Holger K. Nielsen):

Ordføreren.

Birgitte Josefsen(V):

Jeg vil gerne gentage, at jeg ikke synes, at vi med den her beslutning mister indflydelse. Jeg går heller ikke ud fra, at de partier, som sidder i Folketinget, og som en gang imellem mister folketingsmedlemmer, føler, at de får mindre indflydelse på det arbejde, der pågår i Folketinget. Det vil jeg gerne sidestille det med.

Tredje næstformand(Holger K. Nielsen):

En kort bemærkning til hr. Hans Kristian Skibby.

Hans Kristian Skibby(DF):

Jeg kunne da fristes til at stille ordføreren det spørgsmål, om ikke man måske i Det Konservative Folkeparti mener, at man har mistet lidt indflydelse her på det seneste. Men det var bare en spøg, det kan ordføreren naturligvis ikke svare på.

Mit spørgsmål drejer sig om valgforbund. Det er jo sådan, at ved europaparlamentsvalg har man mulighed for at indgå valgforbund mellem de forskellige lister, men det har vi ikke, når det drejer sig om folketingsvalg. Og der er jeg meget interesseret i at høre sådan rent overordnet set, hvad ordførerens holdning er til, at man ved det kommende europaparlamentsvalg i juni 2009 givetvis vil benytte sig af, at så at sige alle partier indgår valgforbund på kryds og tværs, og at andre partier ikke har mulighed for det samme, i og med at det ikke er alle partier, som har lige store forudsætninger for det.

Er det ikke en skævvridning af demokratiet, at vi ikke har samme regler, når det drejer sig om folketingsvalg?

Tredje næstformand(Holger K. Nielsen):

Ordføreren.

Birgitte Josefsen(V):

Jeg synes sådan set, at vi både i forhold til folketingsvalg og til europaparlamentsvalg har nogle regler, som er ganske fornuftige, og som fungerer på ordentlig vis. Så lige nøjagtig på det punkt ser jeg ikke nogen grund til at ændre betydeligt på de processer.

Tredje næstformand(Holger K. Nielsen):

Hr. Hans Kristian Skibby for en kort bemærkning.

Hans Kristian Skibby(DF):

Så vil jeg da gerne spørge fru Birgitte Josefsen, om det så ikke kunne give anledning til, at man i Venstre ville overveje, at der også blev mulighed for at lave valgforbund ved folketingsvalg. Når nu ordføreren synes, det er en glimrende idé i forbindelse med valgte til Europa-Parlamentet, må det vel også være Venstres politik, når det drejer sig om parlamentarikere valgt til Folketinget.

Tredje næstformand(Holger K. Nielsen):

Ordføreren.

Birgitte Josefsen(V):

Jamen altså, vi er altid åbne over for at drøfte gode, konstruktive forslag, så hvis Dansk Folkeparti har et ønske om at drøfte den sag, så synes jeg, at Dansk Folkeparti skulle fremsætte ønsket.

Tredje næstformand(Holger K. Nielsen):

Ja tak. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Den næste er hr. Rasmus Prehn som ordfører.

(Ordfører)

Rasmus Prehn(S):

Der er som sagt tale om en genfremsættelse af lovforslaget, og jeg skal ligesom ved det foregående lovforslag, vi behandlede her i dag, gøre opmærksom på, at der, da man behandlede lovforslaget her sidste gang før folketingsvalget, blev gjort rimelig kraftigt opmærksom på, at det kunne være hensigtsmæssigt simpelt hen at dele lovforslaget op i flere forslag, sådan at de partier, der eventuelt måtte have det sådan, at de ikke kan stemme for hele forslaget, får lejlighed til at stemme for de forslag, som de synes er positive i det.

Fra socialdemokratisk side har vi det sådan, at vi synes, at det er en række rigtig fine og gode forslag, der ligger i det her lovforslag. Det kan vi godt støtte.

Med hensyn til at man laver det her nye valgnævn frem for Valgretsnævnet, synes vi, det er positivt, at det får ansvaret for det med partinavne. Vi har tidligere set, som også Venstres ordfører var inde på, at der har været tvivl om habilitetsspørgsmålet, og der er det rigtig fint, at man nu tager initiativ til at finde en løsning på det, hvor det er et uvildigt nævn, der skal tage stilling til det. Det er jo et forslag, der ligger lige i tråd med det beslutningsforslag, vi fra socialdemokratisk side netop fremsatte for at få løst det her problem, der var.

Med hensyn til spørgsmålet om at nedsætte antallet af europaparlamentsmedlemmer er det jo ikke sådan, at vi fra socialdemokratisk side synes, at det er særlig begejstrende i sig selv, at man går ned i antal. Men det, man skal huske på, er jo, at det er så fantastisk, at vi laver en udvidelse af EU og vi simpelt hen får to lande mere med i EU-samarbejdet, så på den måde kan det godt være, der er tale om færre europaparlamentsmedlemmer, men det er jo et større samarbejde, man har indflydelse på. Derfor kan man sagtens gå ind i en meget lang diskussion om, om ikke de 13 medlemmer, der så er tilbage, i virkeligheden har mere indflydelse på det her store samarbejde. Vi fra socialdemokratisk side er i hvert fald glade for, at vi har et stort og stærkt samarbejde i forhold til EU.

Med hensyn til den dimension, der handler om muligheden for at brevstemme i forskellige boformer, er vi også rigtig glade for, at man har lyttet til den bekymring, der har været, bl.a. vedrørende kvindekrisecentre; at kvinderne der selvfølgelig også skal have adgang til at kunne brevstemme, så de ikke risikerer at møde deres tidligere, voldelige ægtefælle på valgstedet. Det synes jeg er rigtig fint at der er blevet taget højde for.

Vi er så lidt bekymrede over, at der er en interesseorganisation ved navn Sammenslutningen af Nærudvalg i Danmark, forkortet SAND åbenbart, som gør opmærksom på, at de er lidt usikre på, hvorvidt de, der bor på forsorgshjem, også bliver tilstrækkeligt tilgodeset. Der har ministeriet så en forklaring om, at de ikke er tilstrækkelig fysisk handicappede til, at de skal have samme muligheder som dem, der ellers kan brevstemme. Det vil jeg gerne spørge lidt mere ind til.

Men ellers synes jeg langt hen ad vejen at det er rigtig fine forslag, der er tale om her, og vi kan fra socialdemokratisk side støtte forslaget.

Tredje næstformand(Holger K. Nielsen):

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Martin Henriksen.

Martin Henriksen(DF):

Jeg synes da, det var befriende at høre hr. Rasmus Prehn indrømme - sådan forstod jeg det - at det trods alt var en svækkelse i forhold til Danmark, at man nu gik ned i antallet af medlemmer af Europa-Parlamentet. Det synes jeg er godt at få slået fast.

En anden ting, jeg godt kunne tænke mig at spørge til, er, at man siger, at den her reformtraktat - som det her med, at man reducerer antallet af danske parlamentsmedlemmer, jo i høj grad kan siges at være en del af - skulle være meget demokratisk. Det er jo sådan i dag, at spærregrænsen for at blive valgt til Europa-Parlamentet som et dansk parti ligger på sådan cirka 7 pct., og nu vil den stige til lidt under 8 pct. Hvordan mener hr. Rasmus Prehn at det hænger sammen med, at Europarådet, som Socialdemokraterne jo støtter varmt, og som Dansk Folkeparti jo sådan set også støtter, har udtalt, at det er demokratisk kritisabelt, når man f.eks. i Rusland har hævet spærregrænsen til 7 pct. og man også har kritiseret Tyrkiet for at have en spærregrænse, der er højere end det - hvordan hænger det sammen med, at man nu hæver spærregrænsen for danske partier? Er det særlig demokratisk set med Socialdemokraternes øjne?

Tredje næstformand(Holger K. Nielsen):

Ordføreren.

Rasmus Prehn(S):

Jamen det er jo fantastisk at se, hvordan Dansk Folkeparti benytter enhver lejlighed til at tage meget store principielle diskussioner også om ting, der måske ikke har så meget med det her lovforslag at gøre. Men jeg skal da gerne gå ind i det.

For det første er det jo ikke sådan, at vi synes, at det her var et problem. Vi sagde jo fra socialdemokratisk side, at vi har fuld forståelse for, at man er nødt til at gå ned i antallet af EU-parlamentarikere, når man laver en udvidelse. Det er jo i forlængelse af udvidelsestraktaten med Rumænien og Bulgarien, som kommer med, at man så er nødt til at gøre det her.

Vi er glade for, at vi får et større og et stærkere og et bredere EU, og derfor kan vi godt leve med, at man simpelt hen får 1 medlem mindre af Europa-Parlamentet. Det er helt naturligt for at få det hele til at hænge sammen.

Tredje næstformand(Holger K. Nielsen):

Hr. Martin Henriksen for en kort bemærkning.

Martin Henriksen(DF):

Så må man jo så konkludere, at Socialdemokraterne er så glade for, at EU bliver udvidet og der kommer en ny reformtraktat osv., at man godt vil give køb på dansk indflydelse for at få det. Det synes jeg er interessant at notere sig.

Men det, som hr. Rasmus Prehn jo ikke svarer på, er: Hvordan hænger det sammen med, at man nu hæver spærregrænsen for danske partier? De skal altså have omkring 8 pct. af stemmerne for at blive valgt ind i Europa-Parlamentet mod før 7 pct. af stemmerne. Er det demokratisk fornuftigt? Og hvordan hænger det sammen med, at Europarådet, som Socialdemokraterne støtter varmt, har kritiseret Rusland for at hæve spærregrænsen til 7 pct. og har kritiseret Tyrkiet for at have en høj spærregrænse? Nu får vi jo rent faktisk, når vi taler om valg til Europa-Parlamentet, en højere spærregrænse, end man har i Rusland. Hvordan hænger det sammen?

Tredje næstformand(Holger K. Nielsen):

Ordføreren.

Rasmus Prehn(S):

Lad mig endnu en gang understrege, at det, som jeg siger her, er i naturlig forlængelse af, at man får en udvidelse, og man får så færre medlemmer pr. land. Man kan så diskutere, som jeg sagde til at starte med, om ikke man i virkeligheden får endnu mere indflydelse, når det rent faktisk er et større samarbejde, man har med at gøre.

Så er der spørgsmålet om spærregrænsen. Det er jo ikke helt at sidestille med en spærregrænseproblematik, men det er da klart, at det kan være en længere diskussion værd. Som Venstres ordfører også var inde på, har vi det også sådan i Socialdemokratiet, at den slags debatter tager vi meget gerne, men jeg tror, at vi skal bruge meget længere tid til en debat om sådan et EU-spørgsmål, end vi gør i forbindelse med et lille teknisk lovforslag, som handler om alt muligt andet; og ingen af os har haft nogen jordisk chance for at forberede os på, at Dansk Folkeparti var bevæbnet til tænderne med alle mulige EU-spørgsmål. Den diskussion tager vi på et andet tidspunkt, når det lige præcis er det, der er på dagsordenen, men ikke i forhold til det her lovforslag.

Tredje næstformand(Holger K. Nielsen):

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren.

Den næste ordfører er hr. Hans Kristian Skibby.

(Ordfører)

Hans Kristian Skibby(DF):

Det her lovforslag blev jo oprindelig behandlet tilbage i oktober måned, dog under et andet navn, men med nøjagtig det samme indhold, og på grund af folketingsvalget skal det så starte forfra.

For Dansk Folkeparti er holdningen sådan set den samme med hensyn til de enkelte punkter, som ligger i det her lovforslag. Det er sådan, at med det her lovforslags vedtagelse - hvis det bliver vedtaget - ændrer man Valgretsnævnet til at hedde Valgnævnet, og samtidig overfører man også spørgsmålet om godkendelse af nye partinavne og partidannelser til det her Valgnævn.

For de tilfælde, hvor der er brug for assistance netop med hensyn til navne- og varemærkerettigheder, bliver der så tilknyttet en ekstra specialist, som skal rådgive det her Valgnævn. Det kan vi fuldt ud tilslutte os.

Noget andet drejer sig om de ændrede godkendelsesperioder for, hvor lang tid en godkendelse er gældende; det ændres fra 2 år til 3 år, og det kan vi også sagtens tilslutte os. Vi synes faktisk, at det er positivt, at man nu gør det mere fleksibelt. Samtidig er der lagt op til en generel stramning, når det drejer sig om at få forlænget et allerede givet partinavn, og det er sådan set ganske fornuftigt, for det tjener jo ikke noget formål, at vi skal opleve, at folk sådan bare for sjovs skyld vælger at stifte deres eget parti, får et fint brev fra Velfærdsministeriet op at hænge i deres lille fiskehandel, eller hvad de nu har, og så står og praler med at være blevet partiejer osv. Det virker lidt underligt, at man skal bruge tid på det.

Derfor er det vigtigt, at de folk, som søger om et partinavn og har brug for det - havde jeg nær sagt - også er nogle, der seriøst vil gå ind i arbejdet med at stifte et parti og selvfølgelig også at få partiet opstillingsberettiget til et kommende valg. På den måde får man sådan set sorteret fårene fra bukkene.

En anden ting, som er positiv, er selvfølgelig, som flere har nævnt før mig, at nogle af de personer, som af den ene eller den anden årsag er forhindret i at gå ned og stemme på deres normale afstemningssted - de er eksempelvis bosiddende i et krisecenter - er i stand til at afgive deres stemme, uden at de er i fare for f.eks. at skulle møde deres voldelige ægtemænd på det almindelige afstemningssted. Det er selvfølgelig ganske positivt og også noget, der vil blive vurderet i den enkelte situation ude i kommunerne. Det er jo sådan, at det selvfølgelig stadig væk sikres, at valget foregår, sådan som det skal, i og med at vi har godkendte valgstyrere i forbindelse med brevstemmer osv. Så det er en ganske korrekt måde at gøre det på.

Der, hvor kæden springer af med hensyn til det her lovforslag, er altså det fjerde punkt, som jeg synes er meget essentielt og det helt springende punkt for, om vi overhovedet kan støtte det her lovforslag. Det er, at man sammen med de her tre relativt uskyldige punkter så lige indføjer et forslag om, at Danmark skal have undermineret sin demokratiske styrke i Europa-Parlamentet, ved at vi, lige for at slå det helt fast, skal afgive 1 mandat ud af de 14, som vi har i dag. Det bliver så lige blandet sammen med de tre andre små ændringsforslag.

Det er simpelt hen ikke værdigt, og jeg mener, at vi er nødt til at genoverveje, som det også blev foreslået ved den første førstebehandling, at få det her lovforslag delt i to, således at forslaget om nedsættelse af antallet af danske parlamentarikere i Europa-Parlamentet bliver et selvstændigt forslag og vi derved får mulighed for at stemme imod det forslag.

Fra Dansk Folkepartis side er vi udmærket klar over, at den daværende indenrigsminister affejede forslaget og sagde, at ændringen allerede var ratificeret ved en særlig lov herom, og at der sådan set allerede var indgået en aftale.

Men det er altså også af principiel, demokratisk og politisk betydning, at man er nødt til at dele det her lovforslag i to, for vi er altså nogle partier, som ikke deler den opfattelse, at det her med, at vi får færre parlamentarikere, bare er så fantastisk. Jeg synes i øvrigt, at det er fantastisk, at vi nu har oplevet flere ordførere stå heroppe og rose, at vi nu i Parlamentet skal have færre danskere valgt ind. Det er simpelt hen ikke noget, man skal rose; det er noget, man på det kraftigste skal modarbejde. Det er simpelt hen en dårlig aftale, man har været med til at indgå.

Der er også tidligere blevet talt om spærregrænseproblematikken, at man nu reelt får en højere spærregrænse i Danmark for at kunne opnå valg til Europa-Parlamentet.

Derfor skal det her lovforslag naturligvis deles i to, og det er et helt konkret forslag, som jeg her meget gerne vil forelægge den nye velfærdsminister.

Det skulle være mine indledende bemærkninger.

Tredje næstformand(Holger K. Nielsen):

Der er ingen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Næste ordfører er hr. Flemming Bonne Hansen.

(Ordfører)

Flemming Bonne Hansen(SF):

I modsætning til den forrige sag kan jeg så sige, at SF i den her sag er ret positive. Lovforslaget, vi behandler, rummer tre interessante områder ud over den EU-debat, der lige er foregået, og som måske hører til et andet sted.

De tre interessante områder er jo, at Valgretsnævnets kompetence udvides til også at omfatte sager om godkendelse af navn for et nyt parti, udvidelse af godkendelsestiden for et nyt parti fra 2 til 3 år, og udvidelse af kredsen af steder, der kan brevstemmes fra.

Jeg vil gerne starte med at rose ministeren for at have vist lydhørhed over for oppositionens beslutningsforslag, som det jo var tilfældet med det forslag, vi fremsatte sidste år, nemlig om at nedsætte et uvildigt organ, der skal godkende nye partiers navne. Et tidligere eksempel på en sag med en sagsbehandlingstid på 2 år og 9 måneder for en ansøgning bekræfter jo blot behovet for, at der skal ske ændringer på området her. SF finder det meget fornuftigt at udvide godkendelsesperioden fra 2 til 3 år, efter at man har strammet reglerne om godkendelse. Så det ser helt fornuftigt ud.

Så er der lidt mere ros til ministeren, og denne gang er det for forslaget om at udvide kredsen af steder, hvorfra man kan brevstemme. Vi tænker her specielt på kvindekrisecentrene, som jo er en indlysende god idé at få ind i lovforslaget. Det har i øvrigt også været nævnt, at vi måske kunne udvide kredsen af steder yderligere, og det vil vi i SF være helt åbne over for. Når vi i SF finder det så vigtigt at udvide kredsen af afstemningssteder til brevstemmeafgivning, er det naturligvis ud fra en demokratisk vinkel. Jo flere der stemmer, jo stærkere bliver vores demokrati.

Derfor vil jeg godt tillade mig at nævne en problemstilling, som vi måske er stødt ind i her i forbindelse med det nylig afholdte valg, en problemstilling, vi skal have undersøgt og hurtigt må have afdækket. Det er, at i forbindelse med kommunalreformen har vi set en række kommuner, som har benyttet lejligheden til at regulere antallet af afstemningssteder ned. Nogle kommuner har på det nærmeste halveret antallet af afstemningssteder.

Jeg synes, det kunne være interessant, hvis Velfærdsministeriet ville foretage en undersøgelse af, om der kan aflæses lavere valgdeltagelse i de kommuner, som har skåret kraftigt ned på antallet af valgsteder, og om det er mere markant end i de kommuner, som har valgt at fortsætte med et uændret antal afstemningssteder.

Vi nævner det i forbindelse med det her lovforslag, fordi det jo virker en anelse paradoksalt, hvis det forholder sig sådan, at vi på den ene side gør os umage for at få minoriteter til at stemme, giver dem mulighed for at stemme, men på den anden side sådan blot konstaterer, at så er der lige gennemført en kommunalreform, som i stordriftens hellige navn måske har skabt et demokratisk problem, som i virkeligheden er meget mere vidtrækkende.

Så vil jeg slutte med at sige, at hvis nogen ønsker at dele lovforslaget, som det har været nævnt, har vi ingen indvendinger imod det. SF er positive over for forslaget.

Tredje næstformand(Holger K. Nielsen):

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Martin Henriksen.

Martin Henriksen(DF):

Det er det samme spørgsmål, som jeg har stillet til alle de andre. Jeg bemærkede, at hr. Flemming Bonne Hansen stort set ikke var inde på det, hvis ordføreren overhovedet var inde på det, men jeg kunne godt tænke mig at høre, hvordan ordføreren har det med at stå her på Folketingets talerstol og så anbefale et lovforslag, som medfører, at dansk indflydelse vil blive reduceret i Europa-Parlamentet.

Tredje næstformand(Holger K. Nielsen):

Ordføreren.

Flemming Bonne Hansen(SF):

Jeg tror, jeg vil replicere på samme måde, som andre har gjort, at spørgsmålet er, hvor meget det i virkeligheden har med den her sag at gøre. Man er i gang med en moderniseringsproces af hele EU-systemet, herunder nogle afstemningsregler, der bliver plads til nye lande, og det indebærer selvfølgelig, at man må foretage disse justeringer. Selvfølgelig havde det været godt, hvis man havde kunnet fastholde de 14. Det lod sig ikke gøre. Det er forhandlingens kunst, og Dansk Folkeparti burde selvfølgelig være klar over, at det er sådan, man gør.

Tredje næstformand(Holger K. Nielsen):

Hr. Martin Henriksen.

Martin Henriksen(DF):

Vi har naturligvis respekt for, at der er forhandlinger, der foregår, og så får man jo noget ud af det, og nogle gange får man ikke noget ud af det. Vi har også bemærket, at Italien har fået det ud af det, at de har fået et parlamentsmedlem mere i Europa-Parlamentet, i forhold til hvordan det var beskrevet i Nicetraktaten, så vidt jeg husker. Det gjorde Danmark ikke, desværre.

Men jeg synes, det er underligt, at ordføreren siger, at det, at Danmark får reduceret antallet af parlamentsmedlemmer, stort set ikke har noget at gøre med det her lovforslag. Altså, hvis man læser den skriftlige fremsættelse, står der jo, at med lovforslaget nedsættes antallet at danske medlemmer i Europa-Parlamentet fra 14 til 13, og man kan jo også se, at der i den gældende lovgivning, på side 40, står, som det er i dag, at der til Europa-Parlamentet vælges 40 eller 14 danske medlemmer, og at der fremover vil være 13 danske medlemmer - ja, hvis det var fra 40 til 13, ville det nok være lidt kritisabelt; så håber jeg trods alt ikke, at SF i hvert fald ville stemme for.

Men jeg synes, at ordføreren skylder et svar på, hvordan ordføreren har det med at stå her og anbefale et lovforslag, som reducerer dansk indflydelse i Europa-Parlamentet. Det er jo det, der er tale om.

Tredje næstformand(Holger K. Nielsen):

Tak. Ordføreren.

Flemming Bonne Hansen(SF):

Jamen det har jeg ikke voldsomt store problemer med. Jeg har jo også i min tale her sagt noget om, at SF i givet fald er indstillet på at dele lovforslaget, for spørgsmålet er, om den diskussion absolut hører hjemme her, eller om den ikke hører hjemme et andet sted. Jeg tror, at det sidste er det, vi skal gå efter.

Tredje næstformand(Holger K. Nielsen):

Tak til hr. Flemming Bonne Hansen. Den næste ordfører er hr. Mike Legarth.

(Ordfører)

Mike Legarth(KF):

Lovforslaget her handler om Valgnævnet, altså det organ, der tager stilling til nye partinavne, formularer osv., og så handler det om nedsættelse af antallet af danske parlamentarikere og om boformer.

Det Konservative Folkeparti støtter forslaget. Forslaget har jo sit udspring i det tidligere Indenrigsministerium.

Da Liberalisterne i sin tid ansøgte, tog det 2 år og 9 måneder at få godkendelsen, og dengang blev man enig om, at det nok var hensigtsmæssigt at lægge den procedure over i et uvildigt organ. Det er så det, lovforslaget nu lægger op til, og det støtter vi massivt op om.

Det vil sige, at det er det gamle Valgretsnævn, der nu kommer til at hedde Valgnævnet, der nu overtager den her kompetence, og det er med en dommer som formand og med en, der er kyndig i navne osv. Så alle forordninger er i orden til, at vi kan støtte massivt op om det.

Der er tre andre gode argumenter for, at vi støtter forslaget.

Det ene er, at godkendelsesperioden udvides fra 2 år til 3 år. Det synes vi er rimeligt, for det er en besværlig proces at få stiftet et nyt parti og nå at leve op til alle de krav, der er i forbindelse med det. Til gengæld ser vi også positivt på, at det nu bliver vanskeligere at få en genfremsættelse eller en forlængelse, sådan at inaktive partiejere ikke kan lægge beslag på et partinavn, et ellers godt partinavn, i lang tid.

Det andet er jo så, at der sker en ændring i antallet af danske europaparlamentarikere fra 14 til 13. Det er en følge af, at Bulgarien og Rumænien er blevet medlemmer, og det er godkendt af Nicetraktaten. Nu kan jeg jo allerede se, at der er markeringer fra de to udmærkede Dansk Folkeparti-medlemmer, så lad mig tage forskud på glæderne og sige, at vores argumentation for at støtte det her er, at det ikke nødvendigvis er kvantitet, men kvalitet, der er afgørende for, hvor stor indflydelse man får, så hvis de EU-parlamentarikere, Danmark har i EU, gør deres arbejde godt, så mener vi godt, at de kan få præcis den samme indflydelse som 14. Men i øvrigt er det jo en fair fordelingsmodel, der er sket. Der er blevet udvidet med to ekstra lande, og derfor må vi afgive en smule til dem, det må være naturligt.

Det tredje er så de nye regler om boformer, hvor vi massivt bakker op om, at voldsramte kvinder nu får en ubetinget ret til at brevstemme, sådan at de forhindres i at skulle møde voldsmanden på valgstedet. Det synes vi er fint. Og det gælder også andre psykisk og fysisk dårligt fungerende mennesker.

Så har været den her debat om folk, der bor på forsorgshjem, og som midlertidigt er uden fast bopæl. Ja, man skal også tage hensyn til dem og give dem ret til at brevstemme. Og der kan man på den ene side sige, at man måske godt kunne overveje det. På den anden side vil vi også gerne forsøge at motivere folk til at tage hånd om deres eget liv, og de ville jo blive orienteret om, at der er valg, og man kan jo gå hen på valgstedet, selv om man ikke har fået et valgkort tilsendt, og stemme på den måde. Men det er ikke et springende punkt for os. Hvis der er nogen, der ønsker at debattere det i udvalgsarbejdet, så er vi positive over for at debattere det.

Men vi kan fra konservativ side støtte forslaget i sin helhed.

Tredje næstformand(Holger K. Nielsen):

Der er vist en kort bemærkning fra hr. Martin Henriksen.

Martin Henriksen(DF):

Jeg synes da, at det var et rigtig interessant argument, som hr. Mike Legarth leverede, om, at det, at vi går fra 14 til 13, ikke reducerede dansk indflydelse. Det synes jeg er at spændende argument, som jeg meget gerne vil have at ordføreren uddyber lidt mere. Hvis nu vi var gået fra 14 til 15, havde det så ikke øget dansk indflydelse? Det kunne også være interessant at få svar på det.

Men jeg kunne også godt tænke mig at spørge ind til det her om spærregrænsen. Alle ordførerne var oppe og tale om, at det her er mægtig demokratisk, men synes ordføreren, at det er demokratisk, at man nu sætter spærregrænsen op? I dag skal man have sådan cirka 7 pct. af stemmerne for at kunne komme ind, men fremover skal man have sådan cirka 8 pct. af stemmerne for at komme ind. Er det demokratisk set et godt og fornuftigt skridt?

Tredje næstformand(Holger K. Nielsen):

Ordføreren.

Mike Legarth(KF):

Til det første vil jeg blot gentage, at jeg ikke nødvendigvis synes, at det er mængden af EU-parlamentarikere, der afgør, hvilken indflydelse vi får. Det er naturligvis måden at håndtere sit erhverv på, den viden, man har på området, og den måde, hvorpå man søger sin indflydelse, der i sidste ende er det mest afgørende. Og så er vi jo en del af EU og en del af et større fællesskab, og når der kommer flere ind, så er det vel også rimeligt, at de får en repræsentation. Det koster så lidt for os, men det er det, man må betale i et fællesskab, for at alle kommer til orde. Det er sådan set min kommentar til det led.

Det næste med spærregrænsen synes jeg egentlig er en følge af det første, at der altså nu er en bredere kreds af medlemmer i EU, og så er det også fair nok, at spærregrænsen ændres, set fra vores synspunkt. Men det er noget, vi kan debattere, når vi engang kommer til realforhandlinger om netop det punkt.

Tredje næstformand(Holger K. Nielsen):

Hr. Martin Henriksen.

Martin Henriksen(DF):

Jeg gad nok se det parti, der går ind til et folketingsvalg og så får sine mandater i Folketinget reduceret og efterfølgende erklærer: Det var vel nok godt, og fordi vi har masser af folketingsmedlemmer, der virkelig har en kvalitet i sig selv, så er vores indflydelse i realiteten blevet øget eller er på status quo. Lige umiddelbart giver det jo ingen mening.

Og så var der det omkring spærregrænsen. Det hænger jo ikke sammen med det Europaråd, som De Konservative støtter. Så vidt jeg ved, har stort set alle partier i Folketinget været enige i den kritik, som Europarådet har udtalt om Rusland, hvor de har sat spærregrænsen op til 7 pct. Man har sagt, at det er et demokratisk problem. Om Tyrkiet, hvor de også har sat en spærregrænse højt, siger Europarådet: Det er et demokratisk problem. Og så sidder vi her i dag og vedtager et lovforslag, der indirekte vil medføre, at spærregrænsen i Danmark vil blive sat op. Og det er ikke et demokratisk problem her, men åbenbart en demokratisk styrkelse. Hvordan hænger det sammen?

Tredje næstformand(Holger K. Nielsen):

Ordføreren.

Mike Legarth(KF):

Jeg synes, at hr. Henriksen skal passe på, at han ikke kommer til at manipulere. Jeg har jo ikke sagt, at vi synes, at det er bedre. Vi har sagt, at det er acceptabelt, for det er den pris, vi godt vil betale for fællesskabet. Men det er ikke lig med at sige, at vi synes, at det er bedre end at være 14. Vi har sagt, at det her er en acceptabel fordelingsmodel.

Tredje næstformand(Holger K. Nielsen):

En kort bemærkning til hr. Hans Kristian Skibby.

Hans Kristian Skibby(DF):

Jeg synes, at det er en meget interessant og også noget principiel debat, som vi har gang i, og derfor synes jeg selvfølgelig også, at den konservative ordfører skal have lidt af mosten her i Folketinget. Det er jo måske noget lidt andet end Vamdrup Byråd - ikke at forklejne det i øvrigt.

Men mit spørgsmål drejer sig om følgende: Ordføreren nævnte noget med kvantitet og kvalitet, og der er det jo sådan, mig bekendt i hvert fald, at vi tidligere havde 16 parlamentarikere i Europa-Parlamentet, så kom vi ned på 14, og nu skal det så ned på 13. Det næste bliver måske så 11 eller 10 eller 9. Og så tænker jeg jo som relativt ung familiefar på mine børn derhjemme, når vi har den der med de ti små cyklister - nu ved jeg ikke, hvor gamle ordførerens børn er. Men vi kan jo ikke blive ved med at lade antallet gå nedad og nedad, og så blive ved med at sige fra Folketingets talerstol, at den danske indflydelse i hvert fald er status quo om end ikke endnu større. Det minder lidt om ham presseofficeren fra det irakiske regime, som stod og sagde, at alt var i sin skønneste orden.

Tredje næstformand(Holger K. Nielsen):

Ordføreren.

Mike Legarth(KF):

Jeg tror, at jeg i korthed vil sige, at hvis det er den værste most, jeg bliver udsat for, så er jeg en glad mand i dag. Jeg er klar til at tage den debat til enhver tid, og jeg synes, at jeg fuldstændig har tilbagevist de påstande, som hr. Skibby forsøger at skyde mig i skoene. Vi synes, at det er fair at gå fra 14 til 13 i det store samarbejdes ånd.

Tredje næstformand(Holger K. Nielsen):

Hr. Skibby for en kort bemærkning.

Hans Kristian Skibby(DF):

Ved det forrige folketingsvalg kan jeg huske, at de unge konservative, altså KU, kaldte sig for de sorte kapitalister, og der er jo ikke noget hemmeligt i, at De Konservative altid har været meget fokuseret på penge, og det synes jeg også er fair nok. Derfor vil jeg gerne stille ordføreren et spørgsmål. Lad os nu sige, at den nye stemmefordeling i Europa-Parlamentet ganske langt hen ad vejen tager hensyn til indbyggertal, og vi har jo så nu fået et relativt fattigt Rumænien og Bulgarien med, som skal have relativt mange medlemmer af Europa-Parlamentet. Der vil jeg da gerne spørge ordføreren, om ikke ordføreren kunne overveje det fornuftige i, at de, der bidrager med mest pr. indbygger, også får den største indflydelse på udviklingen i EU. Jeg tænker på, at det danske BNP jo f.eks. er relativt stort i forhold til det, der er i Rumænien. Hvis man nu lavede en stemmeberegning over, hvor meget man bidrager med, og så tog magtfordelingen ud fra det, var det så noget, som Det Konservative Folkeparti kunne støtte?

Tredje næstformand(Holger K. Nielsen):

Ordføreren.

Mike Legarth(KF):

Jeg vil indledningsvis gøre opmærksom på, at jeg betragter Det Konservative Folkeparti som et socialt bevidst midterparti, som er indvandrervenligt, og som synes, at der skal være balance i tingene. Det synes vi også at der er i denne sag.

Jeg har svaret til fulde på de spørgsmål, der er blevet stillet. Min ældste datter er 21 år, og den yngste er 18 år. Det fik jeg ikke svaret på før, så fik De også svar på det.

Tredje næstformand(Holger K. Nielsen):

Tak til ordføreren. Jeg skal lige sige, at direkte tiltale ikke er tilladt ifølge forretningsordenen - men o.k. Den næste ordfører er hr. Johs. Poulsen.

(Ordfører)

Johs. Poulsen(RV):

Det Radikale Venstre kan støtte alle elementer i det her lovforslag. Vi bemærkede også ved førstebehandlingen, hvorfor vi kunne det. Vi synes, at ikke mindst den del, der handler om at give større adgang til, at folk i forskellige situationer, f.eks. på kvindekrisecentre, får lettere adgang til at stemme, er et betydningsfuldt fremskridt.

Men jeg vil ikke gøre debatten meget længere end blot at henvise til de bemærkninger, vi havde, da vi behandlede forslaget sidst, og i øvrigt gentage, at vi støtter alle dele af lovforslaget.

Tredje næstformand(Holger K. Nielsen):

Tak til ordføreren . Jo, hr. Hans Kristian Skibby for en kort bemærkning.

Hans Kristian Skibby(DF):

Jeg vil gerne beklage over for formanden, men jeg gør somme tider den dumhed, at jeg lader ordførerne blive færdige med deres tale, inden jeg beder om ordet, så jeg ved, hvad de har sagt, og ikke, hvad de vil sige.

Jeg har et spørgsmål til hr. Johs. Poulsen, og det drejer sig om en eventuel deling af det her lovforslag. Jeg vil gerne vide, hvordan De Radikale står i det spørgsmål, for for mit partis vedkommende, Dansk Folkeparti, er det i hvert fald vigtigt, at vi får det her lovforslag delt i to. Derfor vil jeg selvfølgelig også gerne vide, hvad Det Radikale Venstres holdning er til det spørgsmål.

Tredje næstformand(Holger K. Nielsen):

Ordføreren.

Johs. Poulsen(RV):

Ligesom under det forrige punkt på dagsordenen, som vi behandlede, hvor der var et ønske fra Socialdemokraterne om at få opdelt lovforslaget, synes vi, at når der fra et parti er et ønske om det, fordi man gerne vil forholde sig forskelligt til forskellige elementer af lovforslaget, er det en god idé at opdele. Og da jeg kan forstå, at Dansk Folkeparti i denne sag synes, at det er en god idé at opdele det, så forventer jeg naturligvis også, at Dansk Folkeparti støtter en opdeling af det forrige forslag.

Tredje næstformand(Holger K. Nielsen):

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Anders Samuelsen.

(Ordfører)

Anders Samuelsen(NY):

Ny Alliance kan uden problemer støtte forslaget her, inklusive den del, som gør, at Danmark går fra at have 14 til at have 13 medlemmer af Europa-Parlamentet.

Tredje næstformand(Holger K. Nielsen):

Tak til ordføreren. Den næste ordfører . jo, hr. Martin Henriksen for en kort bemærkning.

Martin Henriksen(DF):

Det var lige lidt for lidt, synes jeg.

Jeg kunne godt tænke mig at spørge ind til den problemstilling, som jeg har spurgt andre om, der handler om, at man som en konsekvens af det her forslag indirekte sætter spærregrænsen op. Synes Ny Alliance og hr. Anders Samuelsen, at det demokratisk set er et skridt i den rigtige retning, at det nu bliver sværere for danske partier at komme i Europa-Parlamentet, eller er det et skridt i den forkerte retning?

Tredje næstformand(Holger K. Nielsen):

Ordføreren.

Anders Samuelsen(NY):

Det, der er et fantastisk stort skridt i den rigtige retning demokratisk, er, at vi er kommet i den situation i Europa, at vi nu er så mange lande, at vi for Danmarks vedkommende er nødt til at gå ned på 13 medlemmer og for en række andre landes vedkommende også at få et lidt mindre antal medlemmer af Europa-Parlamentet. Det er det fantastisk store demokratiske fremskridt, som Dansk Folkeparti fuldstændig glemmer og overser. Men det skyldes jo nok den tilgang, som Dansk Folkeparti har til det.

Til det spørgsmål om, hvorvidt Danmarks indflydelse så ikke bliver meget, meget mindre, for det er jo et af de spørgsmål, som også er blevet stillet op til flere gange, vil jeg sige: Det mener jeg ikke. Vi får et endnu større område, som vi har indflydelse på. Jeg kan betro ordføreren, eftersom jeg har siddet i Europa-Parlamentet i over 3 år, at det altså ikke er sådan, at danskerne står skulder ved skulder, hver gang der skal stemmes, slet ikke.

Tredje næstformand(Holger K. Nielsen):

Hr. Martin Henriksen for en kort bemærkning.

Martin Henriksen(DF):

Når nu hr. Anders Samuelsen ikke ser det som et problem, at spærregrænsen bliver sat op, kan det så tolkes sådan, at han heller ikke bakker Europarådet op i deres kritik af, at man i Rusland har sat spærregrænsen op til 7 pct., og at man i Tyrkiet også har sat spærregrænsen op? Bakker Ny Alliance som en konsekvens af deres holdning om, at det ikke er et demokratisk problem, at man gør det her i Danmark, Europarådet op i deres kritik af Rusland og Tyrkiet? Det må vel være sådan, det er.

Tredje næstformand(Holger K. Nielsen):

Ordføreren.

Anders Samuelsen(NY):

Nu er det sådan, at EU ikke er en gruppe af forenede nationer. Det er et samarbejde mellem selvstændige lande. Der indgår mange elementer i det samarbejde: Ministerrådet, et Europa-Parlament. Så det er simpelt hen en fuldstændig urimelig sammenligning at drage.

Det må være sådan, at når man er 5 millioner mennesker, som vi er her i Danmark, så får man selvfølgelig medlemmer i forhold til det. Med den situation, Ny Alliance er i lige p.t., kan man måske godt forudse, at det kan blive en lille smule svært at nå op på de 8 pct. Jeg skal sådan personligt selvfølgelig beklage, at det kan se sådan ud på nuværende tidspunkt. Der er så muligheder for, at man kan indgå i et valgteknisk samarbejde. Men nej, vi ser ikke noget problem her.

Sammenligningen med Rusland er simpelt hen så langt ude i hampen, at jeg bliver helt skæv af at tænke på det.

Tredje næstformand(Holger K. Nielsen):

Hr. Skibby.

Hans Kristian Skibby(DF):

Nu var hr. Anders Samuelsen jo selv inde på det med hensyn til det valgtekniske samarbejde, og jeg har tidligere været lidt inde på, at jeg synes, der er et problem i, at når det drejer sig om valg til stadig færre og færre danske europaparlamentarikere, så har de danske partier mulighed for at indgå valgforbund og dermed at indgå alliancer imod andre partier, som måske befolkningsmæssigt og afstemningsmæssigt har flere stemmer end andre. Jeg mindes faktisk, at da hr. Anders Samuelsen selv blev valgt til Europa-Parlamentet, var det bl.a. på stemmer fra Kristendemokraterne.

Jeg vil gerne spørge ordføreren, om ikke Ny Alliance har en ny politik på det her område, hvor man f.eks. kunne anerkende det demokratiske i, at det er et partis stemmer, som afgør, om man bliver repræsenteret - og ikke de tekniske karteldannelser inden for forskellige partier om, hvem der kan gå sammen med hvem i forskellige grupperinger og dermed tage mandater fra hinanden.

Tredje næstformand(Holger K. Nielsen):

Ordføreren.

Anders Samuelsen(NY):

Næh, det synes jeg overhovedet ikke. I øvrigt skal jeg lige understrege, at ved det europaparlamentsvalg var jeg stillet op for Det Radikale Venstre, og jeg fik sammen med andre kandidater på listen i alt 6,4 pct. af stemmerne. Det var lige nøjagtig nok til, at vi faktisk bar mandatet helt selv uden Kristendemokraternes stemmer. Men havde vi ikke helt fået nok, så er det rigtigt, at vi havde indgået et valgteknisk samarbejde med Kristendemokraterne. Og det synes jeg da er fuldstændig fair, demokratisk set. Vælgerne vidste det på forhånd, de kunne tage stilling ud fra det. Hvis man som kristendemokrat var utilfreds med, at man løb en risiko for at stemme en radikal ind, så kunne man stemme på et andet parti. Det er jo bare spillets regler. Jeg kan ikke se, at der er noget som helst problem i det. Og i øvrigt mindsker det jo lige præcis den problemstilling, som Dansk Folkeparti rejser igen og igen med netop spærregrænseproblematikken, når man kan vælge på den måde at gå sammen, hvis man føler, at man værdimæssigt står tæt nok på hinanden.

Tredje næstformand(Holger K. Nielsen):

Hr. Skibby.

Hans Kristian Skibby(DF):

Jeg mener nu ikke, at man kan konkludere, at den demokratiske situation bliver bedre af, at spærregrænsen bliver forhøjet. Hvis hr. Anders Samuelsen vil påstå det, så skal han naturligvis være velkommen til det. Men jeg mener principielt, at der er tale om et demokratisk underskud, i takt med at spærregrænsen bliver højere og højere.

Men jeg vil gerne slutte af med at spørge hr. Anders Samuelsen om det der med valgforbundene. Kunne man så også forestille sig, at Ny Alliance kunne finde på en ny politik omkring valg til Folketinget, hvor man så også har mulighed for at indgå valgforbund? Nu er vi jo ved at lave ændringer i valgloven vedrørende valg til Europa-Parlamentet. Derfor er det vel også på sin plads at spørge, at når man nu mener, at det er demokratisk forsvarligt ved europaparlamentsvalg, så må det vel også være demokratisk forsvarligt ved folketingsvalg.

Tredje næstformand(Holger K. Nielsen):

Ordføreren.

Anders Samuelsen(NY):

Altså, det er sådan set gået op for mig, at Dansk Folkeparti synes, at der er et demokratisk problem. Man kan så sige, at det demokratiske problem vil blive voldsomt meget større, hvis det lykkedes Danmark at gå hele den vej, som jeg fornemmer Dansk Folkeparti gerne vil, nemlig at sende Danmark helt uden for samarbejdet, for så havde vi ikke et eneste medlem af Europa-Parlamentet. Så var vi nede på nul, og det må jo så være totalt udemokratisk, hvis man følger Dansk Folkepartis tankegang i dag. Men her er vi da heldigvis oppe på 13, og vi kan oven i købet samarbejde på tværs af partier for at løse problematikken med - ja, det medgiver jeg - en forholdsvis høj spærregrænse.

Til folketingsvalg er spærregrænsen på 2 pct., og jeg skal da selvfølgelig medgive, at hvis tingene fortsætter, som de gør i øjeblikket, så skal vi i Ny Alliance selvfølgelig begynde at overveje, om vi ikke enten skal sænke spærregrænsen en anelse eller give mulighed for valgtekniske samarbejder. Men jeg tror nok, at vi kommer forbi det punkt. Vi er helt friske på også at være klar til næste valgkamp, og så klarer vi såmænd nok den. For der er stor forskel på 8 pct. og 2 pct.

Lad mig så bare igen slå fast én gang for alle, at jeg tror, at diskussionen her i dag bunder i, at man har nogle fuldstændig grundlæggende forskellige opfattelser af, hvad det vil sige at indgå i et mellemstatligt samarbejde, som vi gør i det europæiske samarbejde. Dansk Folkeparti har sit synspunkt. Ja, det må de jo så forfægte, det er fint nok. Vi fra Ny Alliance og andre partier har et andet synspunkt.

Så vil jeg gerne igen én gang for alle understrege, at det ikke er sådan, at fordi man er dansker, så stemmer man ens, når man kommer i Europa-Parlamentet. Der er stadig væk kæmpemæssig forskel på, hvordan f.eks. hr. Mogens Camre - tidligere medlem af Folketinget, nu medlem af Europa-Parlamentet - stemmer, og hvordan f.eks. SF stemmer dernede, og hvordan det nuværende radikale medlem stemmer. Sådan er det, sådan skal det være. Der kan i bund og grund være langt større holdningsligheder mellem liberale fra England og liberale fra Danmark.

Tredje næstformand(Holger K. Nielsen):

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Line Barfod.

(Ordfører)

Line Barfod(EL):

Man kan sige, at den debat, der har været, understreger behovet for at få opdelt forslaget, sådan at den del af forslaget, der handler om, at vi indskrænker antallet af parlamentsmedlemmer, behandles for sig selv. Det har overhovedet intet at gøre med de to andre dele af forslaget, der egentlig også burde være i hver deres forslag.

Jeg skal også klart sige, at Enhedslisten er imod, at man nedsætter antallet af danske parlamentsmedlemmer. Vi er også imod, at det sker uden folkeafstemning. Jeg skal ikke her gentage hele den lange debat, der var om folkeafstemning i tirsdags, men bare sige, at jeg synes, at det, der foregår, er dybt udemokratisk. Og det vil vi gerne have lov til have en selvstændig debat om ved at få den del af forslaget i selvstændig behandling i Folketinget.

Så er der de to andre dele af forslaget. Det ene er det her med valgretsnævn, og det støtter vi selvfølgelig varmt. Vi var jo også klare tilhængere af det forslag, der lå fra oppositionens side om at få et sådant uafhængigt organ. Det glæder os, at det nu bliver til virkelighed.

Den tredje del af lovforslaget handler jo så om brevstemmer. Man udvider muligheden for at brevstemme for kvinder, der bor på kvindekrisecentre osv. Det er vi også varme tilhængere af. Men vi støtter det høringssvar, der ligger fra de hjemløses organisation SAND om, at man bør udvide den mulighed, sådan at det også kommer til omfatte de boformer, hvor der bor folk med sociale problemer.

Vi oplevede også her ved det seneste valg, og vi har også set det ved tidligere valg, at rigtig mange hjemløse ikke får stemt, at de ikke får den korrekte viden osv. Jeg kunne godt høre den Konservative ordfører sige: Ja, man opdager jo, at der er folketingsvalg. Og det er også rigtigt. Selv de hjemløse i Danmark opdager, når der er folketingsvalg - om ikke andet kan de jo se alle plakaterne. Men det er ikke det samme, som at de er klar over, hvilke rettigheder de har i forhold til at stemme. Mange af dem får fejlagtige informationer om, hvor de kan stemme, de får ikke deres valgkort osv. Derfor ville det have stor betydning, at vi også udvider muligheden for at brevstemme til dem, hvis vi ønsker, at de skal være en del af vores demokrati.

Jeg mener, at det er et stort demokratisk problem, at en væsentlig del af befolkningen ikke oplever, at de er en del af demokratiet; som gang på gang bliver kostet rundt i systemet; som oplever, at de bliver udsat for masser af urimelige sanktioner, uden at de har nogen former for retssikkerhed; som oplever, at der kan blive begået masser af lovbrud imod dem, uden at det har nogen som helst konsekvenser; og som så oven i købet ikke rigtig føler, at der bliver taget hensyn til dem i forhold til at stemme, og at de nogle gange oplever, at de faktisk bliver afvist, hvis de ønsker at deltage i valg. Det synes jeg vi skal gøre noget ved på mange fronter. En af dem er at udvide muligheden for at brevstemme, så det ikke kun gælder for dem, der er fysisk eller psykisk handicappede, ikke kun gælder for kvinder på kvindekrisecentre, men også gælder for den her gruppe mennesker. Det håber jeg vi kan få ændret under udvalgsarbejdet.

Tredje næstformand(Holger K. Nielsen):

Tak til ordføreren. Så er det velfærdsministeren.

Velfærdsministeren(Karen Jespersen):

Tak for den meget brede tilslutning.

Som også flere ordførere har sagt, har det været diskuteret gennem længere tid, hvordan man kan sikre, at der er fuldstændig klare retningslinjer, når det drejer sig om at tildele et nyt parti et navn. Samtidig får vi så de her nye regler, så man ikke sådan kan monopolisere et navn gennem meget lang tid, selv om man ikke bruger det.

Der er også den her udvidede regel for brevafstemning, og flere ordførere har nævnt muligheden for, at den også skulle gælde de hjemløse. Jeg hører selvfølgelig argumenterne, men man skal også være forsigtig. Jeg er bange for, at man her gør en gruppe dårligere, end den er; at man ikke ligesom regner med, at mennesker, der er hjemløse og knyttet til et herberg, ikke er i stand til at gå hen og stemme. Så noget af det, man jo også kunne undersøge, var, om man kunne forbedre de muligheder, som bl.a. fru Line Barfod nævnte: en sikkerhed for, at man får sit valgkort og får de informationer, der skal til, så man kan udnytte sin demokratiske ret til at stemme. Men det kan vi jo vende under udvalgsarbejdet.

Endelig er der så bestemmelsen om, at antallet af danske medlemmer af Europa-Parlamentet bliver sat ned fra 14 til 13; noget, der jo allerede er ratificeret.

Tredje næstformand(Holger K. Nielsen):

Der er en kort bemærkning til hr. Martin Henriksen.

Martin Henriksen(DF):

Jeg kunne godt tænke mig at høre ministeren, om ministeren ikke vil være indstillet på at opdele lovforslaget i to, sådan at de partier, der synes, at det er godt, at den danske indflydelse i Europa-Parlamentet bliver reduceret, får mulighed for at stemme det igennem i Folketinget, og så de partier, der synes, at det er dårligt, at den danske indflydelse i Europa-Parlamentet bliver reduceret, får mulighed for at stemme imod det og får mulighed for at stemme for de andre dele af lovforslaget - dele, som vi synes er ganske udmærkede. Vil det ikke være ganske rimeligt?

Tredje næstformand(Holger K. Nielsen):

Velfærdsministeren.

Velfærdsministeren(Karen Jespersen):

Hvis jeg skal være helt ærlig, så synes jeg faktisk, at det er søgt. Det er en vedtagelse, som er tiltrådt af Folketinget, og så skal den så ind i en lovgivning. Man kan så forestille sig, at der skal laves særlove om alt det, der bliver ratificeret.

Jeg havde nær sagt, at hvis nu jeg var ordføreren, så tror jeg, at jeg ville sige: Vi har tilkendegivet vores modstand mod det, vi anerkender, at det er sådan, at der er et flertal bag det, det er vedtaget, og nu kommer det rent teknisk ind i en lov.

Tredje næstformand(Holger K. Nielsen):

Hr. Martin Henriksen.

Martin Henriksen(DF):

Vi betragter det altså ikke bare som en lille teknisk ændring, at antallet af danske medlemmer af Europa-Parlamentet bliver reduceret fra 14 til 13; det er altså ikke bare en teknisk ændring for Dansk Folkeparti. Der beder vi bare om, at ministeren respekterer det synspunkt og giver os mulighed for at tilkendegive i Folketingssalen, at vi faktisk synes, at det er en ret principiel sag. Vi synes, at det er demokratisk for dårligt, at man sætter spærregrænsen op i Danmark, så man nu skal have omkring 8 pct. af stemmerne for at blive valgt til Europa-Parlamentet i forhold til i dag, hvor det er 7 pct., plus at man så får reduceret antallet af danske medlemmer i Europa-Parlamentet. Det synes vi ikke bare er en teknisk ændring - det kan godt være, at man kan argumentere for det, men det synes vi ikke det er. Vi synes, at det er en principiel beslutning, og vi synes, at det er rimeligt, at vi får lov til at tilkendegive i Folketingssalen, at det er vi altså modstandere af, ligesom der også er andre partier, der er modstandere af det. Og de partier, der så synes, at det er godt, kan så tilkendegive det på deres måde. Synes ministeren ikke, at det er et meget rimeligt synspunkt?

Tredje næstformand(Holger K. Nielsen):

Velfærdsministeren.

Velfærdsministeren(Karen Jespersen):

Jeg sagde ikke, at det var en lille teknisk ting. Jeg er helt med på, at det er noget principielt for Dansk Folkeparti, og også på, at det selvfølgelig er fuldt ud respektabelt og en holdning, man har.

Det, jeg sagde, var, at det sådan set allerede er ratificeret, så den her afstemning flytter jo ikke rigtig noget; det var det, jeg sagde. Man kunne tilkendegive, at man har den der principielle holdning, men sige, at det her jo er teknik. Men o.k., det er så noget, vi ser på under udvalgsbehandlingen.

Tredje næstformand(Holger K. Nielsen):

Der er en kort bemærkning til fru Line Barfod.

Line Barfod(EL):

Under behandlingen af et tidligere lovforslag før frokost sagde ministeren, at man kan opdele et lovforslag, som består af forskellige dele, når der er nogle, der gerne vil stemme for dele af lovforslaget og imod andre dele.

Her har vi lige præcis et lovforslag, hvor der er dele, vi gerne vil stemme for; der er en del om valgretsnævnet, som er fremkommet på baggrund af et ønske fra oppositionen og et beslutningsforslag i den tidligere samling, og der er en del af forslaget, som vi bestemt støtter, nemlig det om at udvide mulighederne for brevafstemning. Det vil vi selvfølgelig gerne have mulighed for at stemme for, men samtidig vil vi selvfølgelig gerne stemme imod, at man indskrænker antallet af parlamentsmedlemmer i Europa-Parlamentet. Så hvis ministeren skal følge sin egen logik fra før frokost og ikke skal vende så hurtigt på en tallerken, som det er sket i frokostpausen, burde ministeren jo her sige ja til en opdeling af lovforslaget.

Tredje næstformand(Holger K. Nielsen):

Ministeren.

Velfærdsministeren(Karen Jespersen):

Som jeg sagde før, er det selvfølgelig noget af det, vi ser på under udvalgsbehandlingen.

Tredje næstformand(Holger K. Nielsen):

En kort bemærkning til hr. Skibby.

Hans Kristian Skibby(DF):

Enten skal jeg have nogle større hænder, eller også skal jeg have nogle længere arme; det må være konstateringen efter den her debat.

Jeg har nogle spørgsmål til den nye velfærdsminister. De drejer sig selvfølgelig så også om det her lovforslag. Og der må jeg da indrømme, at jeg er noget forundret over, at den nye velfærdsminister ikke ser sig i stand til at vise nogen som helst form for venlighed, imødekommenhed eller det, der på tysk hedder fingerspitzgefühl med hensyn til at acceptere, at der faktisk er et modsætningsforhold i det her lovforslag, ved at man lægger et for nogle partier meget magtpåliggende lovstof ind i det sammen med tre ret ubetydelige ting, hvis man kan tillade sig at bruge sådan nogle ord; nogle ting, som vil være fordelagtige, og som alle kan se det fornuftige i.

Hvorfor man har gjort det, skal jeg ikke gøre mig klog på, og det er også noget, der er foregået før den nye velfærdsministers tiltræden. Men jeg vil gerne appellere til og spørge endnu en gang, om ikke velfærdsministeren endnu en gang seriøst vil overveje at få det her lovforslag delt i to.

Tredje næstformand(Holger K. Nielsen):

Ministeren.

Velfærdsministeren(Karen Jespersen):

Jeg tror altså, at når jeg svarer, at det er noget, vi ser på under udvalgsbehandlingen, så er det sådan set, fordi det er kutyme. For der er under alle omstændigheder også nogle tekniske ting, og der er nogle politiske drøftelser, der skal tages, så jeg kan ikke strække mig længere i dag.

Tredje næstformand(Holger K. Nielsen):

Hr. Skibby.

Hans Kristian Skibby(DF):

Mig bekendt er det jo sådan, at velfærdsministeren ikke sidder i Kommunaludvalget. Kommunaludvalget har sine opgaver, og velfærdsministeren har sine. Det betyder selvfølgelig også, at det er påbudt, vil jeg næsten sige, en velfærdsminister til enhver tid at skulle komme med sine politiske holdninger til forskellige politiske spørgsmål, også uden om de nedsatte udvalg her på Christiansborg. Derfor synes jeg naturligvis, at velfærdsministeren også godt kunne komme med sin egen holdning til det her, nemlig til, hvorvidt hun anser det for rimeligt, at det her lovforslag bliver delt i to eller ej.

Men jeg har et spørgsmål mere, og det er så vedrørende det her med valgforbund. Vi er ved at ændre valgloven vedrørende valget til Europa-Parlamentet, og der vil jeg gerne spørge velfærdsministeren, hvordan man fra regeringens side ser på, at vi får diskuteret systemet omkring valgforbund mellem forskellige partier, i og med at vi fra Dansk Folkepartis side i hvert fald føler, at det er urimeligt, og at det også er udemokratisk, når man ikke har de samme muligheder til et folketingsvalg. Der må være en begrundelse for, hvorfor man vil have den forskel.

Tredje næstformand(Holger K. Nielsen):

Ministeren.

Velfærdsministeren(Karen Jespersen):

Det her med at sige, at vi ser på det under udvalgsbehandlingen, oplever jeg sådan, at det er en måde at sige på, at jeg bidrager så godt, jeg nu kan, til det samarbejde, man selvfølgelig altid har med udvalget under en lovbehandling. Og det gælder også det andet, som der er blevet peget på.

Tredje næstformand():

Jeg tror ikke, at der er flere korte bemærkninger - der er ingen lange arme at se. Der er ikke flere, der har bedt om ordet. Så er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Kommunaludvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.