(Ordfører)
Hans Kristian Skibby(DF):
Det her lovforslag blev jo oprindelig behandlet tilbage i oktober måned, dog under et andet navn, men med nøjagtig det samme indhold, og på grund af folketingsvalget skal det så starte forfra.
For Dansk Folkeparti er holdningen sådan set den samme med hensyn til de enkelte punkter, som ligger i det her lovforslag. Det er sådan, at med det her lovforslags vedtagelse - hvis det bliver vedtaget - ændrer man Valgretsnævnet til at hedde Valgnævnet, og samtidig overfører man også spørgsmålet om godkendelse af nye partinavne og partidannelser til det her Valgnævn.
For de tilfælde, hvor der er brug for assistance netop med hensyn til navne- og varemærkerettigheder, bliver der så tilknyttet en ekstra specialist, som skal rådgive det her Valgnævn. Det kan vi fuldt ud tilslutte os.
Noget andet drejer sig om de ændrede godkendelsesperioder for, hvor lang tid en godkendelse er gældende; det ændres fra 2 år til 3 år, og det kan vi også sagtens tilslutte os. Vi synes faktisk, at det er positivt, at man nu gør det mere fleksibelt. Samtidig er der lagt op til en generel stramning, når det drejer sig om at få forlænget et allerede givet partinavn, og det er sådan set ganske fornuftigt, for det tjener jo ikke noget formål, at vi skal opleve, at folk sådan bare for sjovs skyld vælger at stifte deres eget parti, får et fint brev fra Velfærdsministeriet op at hænge i deres lille fiskehandel, eller hvad de nu har, og så står og praler med at være blevet partiejer osv. Det virker lidt underligt, at man skal bruge tid på det.
Derfor er det vigtigt, at de folk, som søger om et partinavn og har brug for det - havde jeg nær sagt - også er nogle, der seriøst vil gå ind i arbejdet med at stifte et parti og selvfølgelig også at få partiet opstillingsberettiget til et kommende valg. På den måde får man sådan set sorteret fårene fra bukkene.
En anden ting, som er positiv, er selvfølgelig, som flere har nævnt før mig, at nogle af de personer, som af den ene eller den anden årsag er forhindret i at gå ned og stemme på deres normale afstemningssted - de er eksempelvis bosiddende i et krisecenter - er i stand til at afgive deres stemme, uden at de er i fare for f.eks. at skulle møde deres voldelige ægtemænd på det almindelige afstemningssted. Det er selvfølgelig ganske positivt og også noget, der vil blive vurderet i den enkelte situation ude i kommunerne. Det er jo sådan, at det selvfølgelig stadig væk sikres, at valget foregår, sådan som det skal, i og med at vi har godkendte valgstyrere i forbindelse med brevstemmer osv. Så det er en ganske korrekt måde at gøre det på.
Der, hvor kæden springer af med hensyn til det her lovforslag, er altså det fjerde punkt, som jeg synes er meget essentielt og det helt springende punkt for, om vi overhovedet kan støtte det her lovforslag. Det er, at man sammen med de her tre relativt uskyldige punkter så lige indføjer et forslag om, at Danmark skal have undermineret sin demokratiske styrke i Europa-Parlamentet, ved at vi, lige for at slå det helt fast, skal afgive 1 mandat ud af de 14, som vi har i dag. Det bliver så lige blandet sammen med de tre andre små ændringsforslag.
Det er simpelt hen ikke værdigt, og jeg mener, at vi er nødt til at genoverveje, som det også blev foreslået ved den første førstebehandling, at få det her lovforslag delt i to, således at forslaget om nedsættelse af antallet af danske parlamentarikere i Europa-Parlamentet bliver et selvstændigt forslag og vi derved får mulighed for at stemme imod det forslag.
Fra Dansk Folkepartis side er vi udmærket klar over, at den daværende indenrigsminister affejede forslaget og sagde, at ændringen allerede var ratificeret ved en særlig lov herom, og at der sådan set allerede var indgået en aftale.
Men det er altså også af principiel, demokratisk og politisk betydning, at man er nødt til at dele det her lovforslag i to, for vi er altså nogle partier, som ikke deler den opfattelse, at det her med, at vi får færre parlamentarikere, bare er så fantastisk. Jeg synes i øvrigt, at det er fantastisk, at vi nu har oplevet flere ordførere stå heroppe og rose, at vi nu i Parlamentet skal have færre danskere valgt ind. Det er simpelt hen ikke noget, man skal rose; det er noget, man på det kraftigste skal modarbejde. Det er simpelt hen en dårlig aftale, man har været med til at indgå.
Der er også tidligere blevet talt om spærregrænseproblematikken, at man nu reelt får en højere spærregrænse i Danmark for at kunne opnå valg til Europa-Parlamentet.
Derfor skal det her lovforslag naturligvis deles i to, og det er et helt konkret forslag, som jeg her meget gerne vil forelægge den nye velfærdsminister.
Det skulle være mine indledende bemærkninger.