Skatteministeren(Kristian Jensen):
En gang imellem kan det jo være pudsigt, at et forslag, som alle er så enige om, kan give anledning til så ophidset en ordveksling som den, vi kunne opleve her ved den sidste del af ordførerrækken, men sådan er det jo nok en gang imellem, når man herinde skal markere, hvor uenig man er om noget, man egentlig er enig om. Jeg glæder mig i hvert fald over, at alle partier har givet tilsagn om at ville støtte lovforslaget.
Der har været ét gennemgående tema og en diskussion, som jeg synes der lidt er grund til at hæfte sig ved, og det er nemlig spørgsmålet om provenu. Og til dem, der måtte have fat i selve lovforslaget, vil jeg sige, at man på side 9, anden spalte, midtfor, under »Økonomiske konsekvenser for det offentlige« kan se, at kodeordene faktisk står i den første linje, nemlig:
Lovforslaget har ingen egentlige provenuvirkninger, da alle fire elementer i lovforslaget har karakter af værnsregler, der skal forhindre utilsigtede provenutab.
Vi spoler lidt tilbage. Når man vedtager en ny lov her i Folketinget, en ny skattelov, så går man ud fra, at det giver et vist provenu, enten en provenugevinst, hvis det er en stramning, eller et provenutab af en vis størrelse, hvis det er en lempelse. Så går man ud fra, at det provenu sådan er det, man beregner ud fra, hvad man forventer at der kommer ind.
Når vi så oplever, at der er et skattehul, så er det jo, fordi man bruger reglerne på en anden måde end det, vi forventede, altså at vi ikke har kunnet gennemtænke alle tænkelige, mulige spekulationer eller kombinationsmuligheder mellem danske regler og udenlandske regler. Det giver så et provenutab, som ikke har været tilsigtet og dermed på intet tidspunkt er beregnet. Når vi så lukker hullerne, vender vi så at sige tilbage til det provenu, som vi beregnede, da vi første gang vedtog loven.
Så hvis man under tidligere regeringer havde vedtaget en skattestigning og sagt, at det skulle give en vis provenugevinst, og så opdager, at der er et hul og at provenuet ikke bliver helt så stort, så laver man en lukning af hullet og får løftet provenuet op til det, man regnede med at det ville være fra starten af. Hvis man så oven i købet sagde, at man nu lige ville tage provenugevinsten ved at lukke hullet, ja, så havde man faktisk brugt pengene to gange, nemlig én gang, da man indførte loven, og så én gang nu her igen, hvor man så at sige laver hullukningen. Og selv om vi kan finde på mange spændende ting i Skatteministeriet, er det ikke lykkedes os endnu at finde ud af at bruge pengene to gange.
Så med hensyn til den her lidt komplicerede forklaring vil jeg sige, at når vi lukker huller, så er det simpelt hen bare for at sikre, at vi får det ind, som det lovgivningsmæssigt hele tiden har været fastsat skulle komme i provenu til statskassen, og derfor er det i langt, langt de fleste tilfælde sådan, at når vi laver hullukninger, giver det ikke noget provenu. Det er kun, hvis vi for at lave en effektiv lukning af hullet er nødt til at inddrage andre elementer, som kan være stramninger, der så at sige giver et nyt provenu. Og jeg vil meget advare imod, at man begynder at lave den form for dobbelt bogføring, hvor man først beregner et provenu, når man indfører loven, og at man så, hvis der sker det ulykkelige, at der er et hul, som man så efterfølgende lukker, igen siger: Haps, nu tager vi et provenu og bruger en gang til. For så har man netop brugt pengene to gange, og det vil ikke kunne andet end at blive bemærket til sidst. Så derfor er der ikke fra Skatteministeriets side beregnet et egentligt provenu.
Så er der et spørgsmål, og det er så den sætning, som mange har hæftet sig ved, den, som står øverst på side 10, nemlig:
»Der foreligger ikke oplysninger, der kan danne grundlag for en beløbsmæssig vurdering af udnyttelsen af disse regler.«
Altså, vi kan simpelt hen ikke kvalitetsmæssigt på det sædvanlige faglige niveau, som Skatteministeriets embedsfolk leverer, lave en vurdering af, hvad der har været af utilsigtede provenutab.
Vi kan sige, at det for nogle af forslagene her faktisk er noget, vi havde troet vi havde løst med en tidligere hullukning. Det hul, der var, da man tidligere kunne indskyde og udtage biler af virksomhedsordningen, lukkede vi. Og så må vi sige, at kreativiteten i visse dele af bilbranchen så har været så stor, at man har fundet ud af, at man gennem leasingbiler kunne omgå den hullukning, der var. Så der har altså været en kort periode, hvor der er opstået en situation, som nogle kunne misbruge. Misbruget er blevet sat i system, og vi lukker så nu konsekvent hullet her.
For andre dele af lovgivningen er det ikke sådan, at vi har nævneværdige eksempler - eksempler, vi kender - på, at der skulle være sket et utilsigtet provenutab, men vi har gennem de henvendelser, der har været, og den kontakt, vi har til brancherne, kunnet opleve, at der nu begynder at være interesse for noget, som vi, når vi vurderer det, ikke kan vurdere anderledes, end at det vil være et skattehul. Og så skal vi ikke bare sidde og vente på, at nu er der altså en virksomhed, der benytter sig af det, for at det kan blive kvalificeret til at være et provenutab, det vil give, næ, så er det da vigtigere, at vi, før der opstår et provenutab, sørger for at ændre vores lovgivning, sådan at det hænger sammen.
Det er sådan set det, vi har gjort, og vi har gjort det ud fra den betragtning, at når vi lukker et hul, så er det vigtigt, at vi lige præcis laver en prop, der passer til det hul, der er. Jeg vil slet ikke kommentere, om AaB's træner kunne have lært noget af det eller ej, jeg vil være tilfreds, bare Erik Rasmussen, som er træner i FC Midtjylland, vil lære lidt af det, og så sørge for, at den del af det bliver liggende; så skal jeg ikke have blandet mere fodbold ind i det.
Når SF siger, at de kun kan gøre det lidt bedre, så vil jeg sige, at vi kan gøre det endnu bedre. Og der er jeg nemlig ved at gennemføre lovgivning med propper, der passer præcis i hullerne, og ikke, som SF er inde på, noget, som vil medføre en række andre stramninger. For det forslag, som SF havde om andre værdipapirer end konvertible obligationer, vil medføre en generel stramning på området og ikke bare en lukning af hullerne.
Hvad angår spørgsmålet om en anderledes måde at stoppe hullet vedrørende det, der hedder selskabskvalifikationer, på, altså de såkaldte transparente enheder, ja, så har jeg også gjort mig bekendt med et forslag fra hr. Christen Amby, tidligere folketingsmedlem for SF, men hvor der alene er fokus på kommanditselskaber og ikke andre transparente skatteenheder, og derfor mener jeg klart, at det forslag, som regeringen har lagt frem, er bedre end det alternativ, som SF fremfører her.
Jeg glæder mig til at svare på de spørgsmål, der måtte komme i udvalget, og også over, at alle partier har bakket op. Jeg håber også, at der vil være tilslutning ved tredjebehandlingen.