1. ÆndringsforslagSkatteministeren har stillet 10 ændringsforslag til lovforslaget.2. UdvalgsarbejdetLovforslaget blev fremsat den 15. april 2008 og var til 1. behandling den 13. maj 2008. Lovfor-slaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.Dispensation for bestemmelsen i Folketingets forretningsorden § 8 a, stk. 2Udvalget indstiller, at der dispenseres fra bestemmelsen i § 8 a, stk. 2, i Folketingets forretnings-orden, hvorefter der skal gå mindst 2 dage fra omdeling af betænkningen til lovforslaget kommer til2. behandling i Tinget.MøderUdvalget har behandlet lovforslaget i 5 møder.HøringLovforslaget blev sendt i høring samtidig med fremsættelsen. Den 8. maj 2008 sendte skattemini-steren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.Skriftlige henvendelserUdvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget to skriftlige henvendelser fra BiogenIdec og DI, som skatteministeren har kommenteret over for udvalget.SamrådUdvalget har stillet 3 spørgsmål til skatteministeren til mundtlig besvarelse, som denne har besva-ret i et samråd den 30. maj 2008. Skatteministeren sendte den 30. maj 2008 det talepapir, der lå tilgrund for besvarelsen, til udvalget.SpørgsmålUdvalget har stillet 23 spørgsmål til skatteministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besva-ret.

3. Indstillinger og politiske bemærkningerEtflertali udvalget (udvalget med undtagelse af EL) indstiller lovforslaget tilvedtagelsemed destillede ændringsforslag.Etmindretali udvalget (EL) indstiller lovforslaget tilvedtagelse uændret.Mindretallet vil stemmeimod de stillede ændringsforslag.Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var på tidspunktet for be-tænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgangtil at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.4. Ændringsforslag med bemærkningerÆndringsforslagAfskatteministeren,tiltrådt af etflertal(udvalget med undtagelse af EL):Til § 21)Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:»01.I§ 2indsættes somstk. 6:»Stk. 6.Stk. 1-3 finder ikke anvendelse på selskaber som nævnt i § 2 C, der har hjemsted i udlan-det, i Grønland eller på Færøerne.««[Udenlandske kommanditselskaber og andre transparente enheder omfattes ikke af bestemmelserneom begrænset skattepligt]2)I det undernr. 3foreslåede§ 2 C, stk. 1,ændres »Indregistrerede« til: »Registreringspligtige«og »indregistreret« til: »registreringspligtige«.[Det tydeliggøres, at det er tilstrækkeligt, at filialen eller den transparente enhed er registrerings-pligtig]3)I det undernr. 3foreslåede§ 2 C, stk. 1, nr. 1,indsættes efter »enheden«: »henholdsvis filia-len«.[Der er tale om en tydeliggørelse af bestemmelsen]4)De undernr. 3foreslåede§ 2 C, stk. 3-5,affattes således:»Stk. 3.Deltagerne anses ikke for at have afstået aktiverne og passiverne i den transparente enhedeller filialen på tidspunktet for kvalificeringen efter stk. 1. Aktiver og passiver, der ikke længere eromfattet af dansk beskatning, anses for afstået af deltagerne til handelsværdien på tidspunktet forkvalificeringen efter stk. 1.Stk. 4.Aktiver og passiver behandles ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for selskabet,som om de var anskaffet på de tidspunkter, hvor de er erhvervet af deltagerne, og for de anskaffel-sessummer, hvortil de er erhvervet af deltagerne. Der fastsættes ingen anskaffelsessum på goodwilleller andre immaterielle rettigheder som nævnt i afskrivningslovens § 40, i det omfang de er opar-bejdet af en eller flere deltagere. Fortjeneste i forhold til anskaffelsessummen kan højst medregnesmed et beløb svarende til forskellen mellem salgssummen og handelsværdien på tidspunktet forinddragelse under dansk beskatning. Eventuelle skattemæssige afskrivninger og nedskrivninger,

som deltagerne har foretaget, anses for foretaget af selskabet. § 4 A, stk. 2 og 3, finder tilsvarendeanvendelse på afskrivningsberettigede aktiver, i det omfang de ikke i forvejen er omfattet af danskbeskatning, idet de ved denne anvendelse anses for anskaffet på det tidspunkt, hvor de enkelte del-tagere anskaffede aktivet. Selskabet anses uanset 1. pkt. for at have erhvervet fordringer henholds-vis påtaget gæld til kursværdien på tidspunktet for kvalificeringen efter stk. 1, i det omfang delta-gerne er fysiske personer, der ikke ville være blevet beskattet henholdsvis have haft fradrag vedafhændelse eller indfrielse på dette tidspunkt. Aktiver, der for en eller flere af deltagerne er erhver-vet som led i næring, behandles ved opgørelsen af selskabets indkomst, som om de var erhvervet afdette selskab som led i næring. Selskabet anses dog for at have erhvervet disse næringsaktiver tilhandelsværdien på tidspunktet for kvalificeringen efter stk. 1, i det omfang deltagerne ikke villevære blevet beskattet henholdsvis have haft fradrag ved afståelse af aktiverne på dette tidspunkt.Har en eller flere af deltagerne medregnet urealiseret fortjeneste og tab på værdipapirer, behandlesværdipapirerne ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst, som om disse fortjenester ogtab var medregnet hos selskabet. Ved opgørelsen af tab som omhandlet i aktieavancebeskatningslo-vens § 8, stk. 2, og § 17, stk. 2, skal udbytte m.v., der er modtaget af deltagerne, anses for modtagetaf selskabet. Selskabet succederer i deltagernes fremførselsberettigede underskud, jf. ligningslovens§ 15, og uudnyttede fradragsberettigede tab fra tidligere indkomstår, jf. aktieavancebeskatningslo-vens § 8, stk. 3, og § 9 A, stk. 3, kursgevinstlovens § 31, stk. 3, og ejendomsavancebeskatnings-lovens § 6, stk. 4, når underskuddene og tabene er lidt som led i den transparente enheds eller filia-lens virksomhed.Stk. 5.Afståelse af ejerandele i selskabet omfattes af aktieavancebeskatningsloven. Ejerandelenanses for erhvervet for et beløb, der svarer til den skattemæssige værdi af deltagerens andel af akti-verne og passiverne på tidspunktet for kvalificeringen efter stk. 1.«[Det foreslås, at der ikke sker afståelsesbeskatning, når en filial eller en transparent enhed omkvali-ficeres til selskabsbeskatning efter den foreslåede § 2 C i selskabsskatteloven]5)I det undernr. 3foreslåede§ 2 Cindsættes somstk. 8og9:»Stk. 8.Ved bedømmelsen af transparente enheders og filialers direkte ejere anses udenlandsketransparente enheder og filialer ikke for at være selvstændige skattesubjekter, selv om de opfylderbetingelserne i stk. 1, hvis de ikke anses for selvstændige skattesubjekter i deres hjemland.Stk. 9.Stk. 1-8 finder ikke anvendelse på kollektive investeringsenheder (venturefonde), der aleneinvesterer i aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningsloven med henblik på helt eller delvist aterhverve aktieselskaber og anpartsselskaber med henblik på at deltage i ledelsen og driften af disse.Det er en forudsætning, at følgende betingelser er opfyldt:1) Venturefonden må ud over investeringstilsagn fra investorerne og ubehæftede kontant indestå-ende i pengeinstitutter alene besidde aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningsloven. Inde-ståender i et pengeinstitut kan være placeret på en spærret konto som sikkerhed mod køberseventuelle garantikrav i forbindelse med venturefondens salg af selskaber.2) Der må alene direkte eller indirekte investeres i selskaber, der alene eller sammen med eventu-elle koncernforbundne selskaber, jf. skattekontrollovens § 3 B, har under 250 beskæftigede ogenten har en årlig samlet balance på under 125 mio. kr. eller en årlig omsætning på under 250mio. kr.3) Ingen af deltagerne må eje mere end 50 pct. af kapitalen eller besidde mere end 50 pct. afstemmerne i venturefonden. Koncernforbundne og nærstående deltagere, jf. kursgevinstlovens §4, stk. 2, og aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2, regnes i denne sammenhæng for én delta-ger.4) Venturefonden skal have mindst 8 deltagere. Koncernforbundne og nærstående deltagere, jf.kursgevinstlovens § 4, stk. 2, og aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2, regnes i denne sam-menhæng for én deltager.«

[Der foreslås en justering af, hvordan udenlandske transparente enheder og filialer skal bedømmes iforhold til begrebet »direkte ejere« samt en undtagelse for venturefonde]Til § 56)Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:»01.I§ 3 C, stk. 9,indsættes efter »virksomhedsomdannelse«: », en ændring af skattemæssig kvali-fikation efter selskabsskattelovens §§ 2 A eller 2 C«.«[Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af lovforslagets § 2, nr. 3]Til § 67)I det undernr. 1foreslåede§ 1, stk. 1., 3. pkt.,ændres »Det« til: »1. pkt.«.[Der er tale om en tydeliggørelse af den foreslåede bestemmelse]Til § 88)Istk. 2ændres »§ 2, nr. 1 og 3,« til: »§ 2, nr. 1, 01 og 3, § 5, nr. 01,«.[Ikrafttrædelsesbestemmelser for ændringsforslag nr. 1 og 6]9)Istk. 2indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:»Hvis deltagerne ikke har sammenfaldene indkomstår, får bestemmelserne virkning, når den før-ste deltager påbegynder et nyt indkomstår.«[Det tilføjes i ikrafttrædelsesbestemmelsen til selskabsskattelovens § 2 C, hvordan den skal håndte-res, hvis der er flere ejere af den transparente enhed eller filialen]10)Istk. 3indsættes efter »§ 5«: », nr. 1,«.[Der er tale om en konsekvensrettelse]

Der er tale om en tydeliggørelse af bestemmelsen, således at det blot er en forudsætning, at filia-lerne m.v. er registreringspligtige. Det præciseres således, at anvendelse af bestemmelsen ikke vilkunne undgås ved – i strid med loven – at undlade registrering af filialen m.v.Til nr. 3Der er tale om en tydeliggørelse af bestemmelsen.Til nr. 4Til stk. 3.I det fremsatte lovforslag er det foreslået, at deltagerne anses for at have afstået aktiver og passi-ver, hvis en transparent enhed eller en filial kvalificeres som et selskab efter § 2 C. Dette medførerbl.a., at hvis et kommanditselskab inden omkvalificeringen havde et fast driftssted i Danmark, vildeltagerne blive beskattes af de urealiserede fortjenester på aktiverne i det faste driftssted.Dette kan være en uforholdsmæssig stor byrde for en række transparente enheder og filialer, derhar haft fast driftssted i Danmark – og som således ikke er det primære sigte for lovforslaget. Detprimære sigte med lovforslaget er de tilfælde, hvor der netop ikke er et fast driftssted i Danmark.Det foreslås derfor, at lovforslaget justeres, således at deltagerne som udgangspunkt ikke anses forat have afstået aktiverne og passiverne i den transparente enhed eller filialen på tidspunktet for kva-lificeringen efter stk. 1.Deltagerne anses dog for at have afstået de aktiver og passiver, der efter omkvalificeringen ikkelængere er omfattet af dansk beskatning. Disse aktiver og passiver anses for afstået af deltagerne tilhandelsværdien på tidspunktet for kvalificeringen efter stk. 1. Der kan eksempelvis være tale omfast ejendom i udlandet, når en af deltagerne er en fysisk person hjemmehørende i Danmark. Denfaste ejendom vil ikke være omfattet af dansk beskatning, medmindre selskabet/koncern har valgteller vælger international sambeskatning.Til stk. 4Det foreslås, at aktiver og passiver ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for selskabetbehandles, som om de var anskaffet på de tidspunkter, hvor de er erhvervet af deltagerne, og for deanskaffelsessummer, hvortil de er erhvervet af deltagerne.Hvis der er flere deltagere, der har forskellige anskaffelsessummer, vil anskaffelsessummen skulleopgøres forholdsmæssigt. Tilsvarende vil der skulle foretages en opdeling af anskaffelsestidspunk-terne.Eksempel: Et kommanditselskab har tre ejere A, B og C, der ejer henholdsvis 51 pct., 45 pct. og 4pct. Kommanditselskabet er oprindeligt stiftet af A og C, mens B efterfølgende har erhvervet sinejerandel fra A i 2007. Et aktiv er erhvervet af A og C for 100.000 kr. i 2005. I 2007 havde aktiveten værdi på 150.000 kr. Selskabet succederer i deltagernes anskaffelsessummer, dvs. 55 pct. af100.000 kr. plus 45 pct. af 150.000 kr., hvilket giver 122.500 kr. Anskaffelsestidspunktet sættes til2005, hvor kommanditselskabet bestående af A og C erhvervede aktivet, for så vidt angår 55 pct. afaktivet, mens de resterende 45 pct. af aktivet anses for anskaffet i 2007.Herudover foreslås det, at der ikke fastsættes nogen anskaffelsessum på goodwill eller andre im-materielle rettigheder som nævnt i afskrivningslovens § 40, i det omfang de er oparbejdet af en ellerflere deltagere.

Det foreslås tillige, at fortjeneste i forhold til anskaffelsessummen højst kan medregnes med et be-løb svarende til forskellen mellem salgssummen og handelsværdien på tidspunktet for inddragelseunder dansk beskatning. Det bemærkes, at tidspunktet for inddragelsen under dansk beskatning kanvariere, hvis kommanditselskabet f.eks. både har danske og udenlandske ejere (og aktiverne ikkevar tilknyttet et fast driftssted) - i givet fald må der foretages en forholdsmæssig opgørelse.Det foreslås endvidere, at eventuelle skattemæssige afskrivninger og nedskrivninger, som delta-gerne har foretaget, anses for foretaget af selskabet. Igen vil der skulle foretages en forholdsmæssigopgørelse, hvis der er flere deltagere, som har foretaget forskellige afskrivninger.Eksempel: Et kommanditselskab har tre ejere A, B og C, der ejer henholdsvis 51 pct., 45 pct. og 4pct. A har nedskrevet et aktiv til en værdi på 100.000 kr., B har nedskrevet det til 95.000 kr., mensC har nedskrevet det til 105.000 kr. Selskabet skal herefter anse aktivet for nedskrevet til en værdipå 97.950 kr. (51 pct. af 100.000 plus 45 pct. af 95.000 kr. plus 4 pct. af 105.000 kr.).Ved beregningen af afskrivningsgrundlaget finder § 4 A, stk. 2 og 3, tilsvarende anvendelse på af-skrivningsberettigede aktiver, i det omfang de ikke i forvejen er omfattet af dansk beskatning, idetde ved denne anvendelse anses for anskaffet på det tidspunkt, hvor de enkelte deltagere anskaffedeaktivet. Deltagere skal dermed anses for at have afskrevet deres del af aktivet maksimalt efter dan-ske regler siden anskaffelsen af aktivet, når deltagerens andel af aktivet hidtil ikke har været omfat-tet af dansk beskatning.Det foreslås, at selskabet anses for at have erhvervet fordringer henholdsvis påtaget gæld til kurs-værdien på tidspunktet for kvalificeringen efter stk. 1, i det omfang deltagerne er fysiske personer,der ikke ville være blevet beskattet henholdsvis have haft fradrag ved afhændelse eller indfrielse pådette tidspunkt.Endvidere foreslås det, at aktiver, der for en eller flere af deltagerne er erhvervet som led i næring,ved opgørelsen af selskabets indkomst behandles, som om de var erhvervet af dette selskab som ledi næring.Det er dog ikke tanken, at fortjenester og tab, der ville have været skattefrie for enkelte af delta-gerne, idet de ikke har erhvervet aktiver som led i næring, skal beskattes henholdsvis være fra-dragsberettigede hos selskabet. Det foreslås derfor, at urealiserede fortjenester og tab på tidspunktetfor omkvalificeringen kun skal medregnes henholdsvis fradrages, i det omfang deltagerne på tids-punktet for omkvalificeringen var skattepligtige ved afståelse af aktivet.Eksempel: Et kommanditselskab ejer aktier, som er erhvervet for mere end tre år siden, og som ertilknyttet deltagernes faste driftssteder i Danmark. Alle deltagerne er selskaber. Den ene af delta-gerne anses for at have erhvervet aktierne som led i næring, mens de øvrige deltagere ikke anses forat have erhvervet aktierne som led i næring. Selskabet skal anses for at have erhvervet aktierne somled i næring. Ved opgørelsen af en eventuel senere avance skal anskaffelsessummen justeres for denandel af aktierne, der svarer til de øvrige deltageres andel på tidspunktet for omkvalificeringen.Denne del af aktierne skal anses for anskaffet til handelsværdien på tidspunktet for omkvalificerin-gen.Det foreslås, at hvis en eller flere af deltagerne har medregnet urealiseret fortjeneste og tab påværdipapirer (dvs. anvendt lagerprincippet), behandles værdipapirerne ved opgørelsen af selskabetsskattepligtige indkomst, som om disse fortjenester og tab var medregnet hos selskabet.Det foreslås tillige, at udbytte m.v., der er modtaget af deltagerne, anses for modtaget af selskabetved opgørelsen af tab som omhandlet i aktieavancebeskatningslovens § 8, stk. 2, og § 17, stk. 2.Endelige foreslås det, at selskabet succederer i deltagernes fremførselsberettigede underskud, jf.ligningslovens § 15, og uudnyttede fradragsberettigede tab fra tidligere indkomstår, jf. aktieavance-

beskatningslovens § 8, stk. 3, og § 9 A, stk. 3, kursgevinstlovens § 31, stk. 3, og ejendomsavance-beskatningslovens § 6, stk. 4. Dette gælder dog alene underskud og tab, der er lidt af deltagerne somled i den transparente enheds henholdsvis filialens virksomhed. Selskabet kan således ikke succede-re i deltagernes særunderskud og særtab.Til stk. 5Det foreslås ligesom i det fremsatte lovforslag, at afståelse af ejerandele i selskabet omfattes afaktieavancebeskatningsloven.Det er derimod nyt, at ejerandelen skal anses for erhvervet for et beløb, der svarer til den skatte-mæssige værdi af deltagerens andel af aktiverne og passiverne. Dette skal ses i sammenhæng medændringerne af § 2 C, stk. 3 og 4. Som anskaffelsestidspunkt anvendes tidspunktet for kvalificerin-gen efter stk. 1.Provenumæssige konsekvenserIsoleret set medfører ændringsforslaget bortfald af lovforslagets fremrykning af skattebetalingenvedrørende urealiserede fortjenester på aktiver i faste driftssteder i forbindelse med en omkvalifice-ring efter § 2 C. Der er ikke holdepunkter for at skønne over størrelsen af provenubevægelserne,men de skønnes at være begrænsede.Til nr. 5Til stk. 8Det foreslås, at det slås fast, at ved bedømmelsen af, hvem der er danske filialers og transparenteenheders direkte ejere i § 2 C, stk. 1, skal udenlandske kommanditselskaber m.v. ikke anses for atvære selskaber, hvis disse i deres hjemland anses for at være transparente enheder, selv om de uden-landske kommanditselskaber m.v. opfylder betingelserne i § 2 C.Eksempel: Et moderselskab hjemmehørende i USA ejer hovedparten af et engelsk kommanditsel-skab, som igen ejer hovedparten af et dansk kommanditselskab. Der er ikke valgt international sam-beskatning. Det engelske kommanditselskab betragtes efter engelske regler for at være en transpa-rent enhed. Det amerikanske moderselskab har valgt, at såvel det engelske som det danske kom-manditselskab skal anses for at være selvstændige skattesubjekter efter amerikanske regler. I dettetilfælde anses det amerikanske moderselskab for at være den direkte ejer af hovedparten af det dan-ske kommanditselskab. Den foreslåede § 2 C finder anvendelse, og det danske kommanditselskabskal anses for at være et selvstændigt skattesubjekt.Til stk. 9Det er blevet påpeget, at den foreslåede bestemmelse i selskabsskattelovens § 2 C kan påvirkeventurefondsinvesteringerne i Danmark negativt, idet bestemmelsen bl.a. kan skabe usikkerhed omden skattemæssige kvalifikation af danske venturefonde. Usikkerheden skyldes, at kvalifikationenafhænger af, hvor flertallet af de direkte ejere er hjemmehørende. Usikkerheden kan medføre, atsåvel danske som udenlandske investorer vil blive mere tilbageholdende med at investere i venture-fonde.Regeringen ønsker at fremme finansiering af opstart og vækst i innovative små og mellemstorevirksomheder. Der bør derfor ikke skabes tvivl om rammebetingelserne for venturefonde, der til-trækker risikovillig kapital til disse små og mellemstore virksomheder. Et veludviklet marked forrisikovillig venturekapital er vigtigt for at udvikle flere vækstiværksættere i Danmark. Analyserviser, at jo større kapitalgrundlag en nystartet virksomhed har, jo større er chancen for, at virksom-heden hurtigt bliver en vækstvirksomhed.

Det foreslås derfor, at der laves en undtagelse for venturefonde.Den foreslåede undtagelsesbestemmelse tager udgangspunkt i § 2, stk. 3, i lov om investeringsfor-eninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., der udtrykkeligtundtager equityfonde fra investorbeskyttelsen i loven. Denne undtagelse er indtil videre den enestelovbestemmelse i dansk lovgivning, der specifikt definerer equityfonde.Selskabsskattelovens § 2 C er imidlertid en værnsregel. Derfor anses det for nødvendigt at skabeen yderligere sikkerhed for, at undtagelsen alene gælder for equityfonde – herudover skal undtagel-sen begrænses til venturefonde. Det foreslås derfor, at der indsættes en række forudsætninger for, atundtagelsen finder anvendelse. Alle fire forudsætninger skal være opfyldte for at undtagelsen finderanvendelse.Den første forudsætning er, at venturefonden alene besidder aktier m.v. omfattet af aktieavance-beskatningsloven. Der skal med andre ord alene være tale om en »ren« investeringsenhed.Der gøres dog to undtagelser til denne første forudsætning. For det første må investeringsenhedengerne være i besiddelse af investeringstilsagn fra investorerne. Dette er nødvendigt, idet investorer-ne i venturefonde først indbetaler investeringen, når kommanditselskabet foretager opkøbene afopkøbsemnerne (target selskaberne). Indtil dette tidspunkt er kommanditselskabet alene i besiddelseaf investeringstilsagn fra de kommende investorer. For det andet foreslås det, at investeringsenhe-den gerne må have ubehæftede indestående i pengeinstitutter. Uanset kravet om, at indeståenderskal være ubehæftede, kan venturefonde have indeståender i et pengeinstitut placeret på en spærretkonto som sikkerhed mod købers eventuelle garantikrav i forbindelse med venturefondens salgaf selskaber.Investeringsenheden må derimod ikke være i besiddelse af immaterielle aktiver eller af rentebæ-rende fordringer. Der kan herved ikke opnås dobbelt-skattefrihed for afkastet af disse aktiver.Den anden forudsætning er indsat for at begrænse undtagelsen til venturefonde – i modsætning tilkapitalfonde. Ved venturefonde forstås som regel fonde, der tilfører virksomhederne kapital i detidlige faser i forbindelse med opstarten og den første ekspansion af virksomheden, dvs. seed-, op-starts- og vækstkapital. Det ses ikke at være muligt præcist at definere, hvilke virksomheder der er iopstarts- og udviklingsfasen. Kendetegnende for disse virksomheder vil være, at der er tale om småog mellemstore virksomheder.Det foreslås derfor, at afgrænsningen foretages ved, at »target« selskaberne skal være små og mel-lemstore selskaber/koncerner. Afgrænsning anvendes allerede i transfer pricing regler, hvor små ogmellemstore koncerner er undtaget fra dokumentationspligt i skattekontrollovens § 3 B.Mere præcist foreslås det, at der alene må investeres i selskaber, der alene eller sammen medeventuelle koncernforbundne selskaber, jf. skattekontrollovens § 3 B, har under 250 beskæftigedeog enten har en årlig samlet balance på under 125 mio. kr. eller en årlig omsætning på under 250mio. kr. Det gælder såvel direkte som indirekte investeringer. Det gælder således også investerin-ger, der foretages af underliggende datterselskaber.De to sidste forudsætninger for undtagelsen skal sikre, at der er tale om en kollektiv investering.Med nr. 3 sikres det, at ingen af investorerne har bestemmende indflydelse i venturefonden, mensdet med nr. 4 sikres, at investeringen er foretaget af flere uafhængige investorer.I den tredje forudsætning foreslås det, at ingen af investorerne må have bestemmende indflydelse iinvesteringsenheden, dvs. eje mere end 50 pct. af kapitalen eller besidde mere end 50 pct. af stem-merne i venturefonden.

I den fjerde forudsætning foreslås, at der skal være en vis spredning, hvorfor det foreslås, at derskal være mindst 8 uafhængige deltagere i venturefonden.Provenumæssige konsekvenser vedrørende stk. 9Den foreslåede undtagelsesbestemmelse for visse venturefonde må i vid udstrækning vurderes atvære en forudsætning for, at der fremover etableres sådanne venturefonde i Danmark med uden-landske deltagere. Ændringsforslaget har derfor ikke egentlige provenumæssige konsekvenser.Til nr. 6Der er tale om en konsekvensrettelse i skattekontrollovens § 3 C som følge af indførslen af sel-skabsskattelovens § 2 C, jf. lovforslagets § 2, nr. 3.Til nr. 7Der er tale om en tydeliggørelse af den foreslåede bestemmelse.Til nr. 8 og 10Der er tale om indsættelse af ikrafttrædelsestidspunkter for ændringsforslag nr. 1 og 6.Til nr. 9Der foreslås en tilføjelse til ikrafttrædelsesbestemmelsen for de tilfælde, hvor den omkvalificeredetransparente enhed eller filialen har flere deltagere med forskellige indkomstår. I disse tilfælde skalden foreslåede bestemmelse i selskabsskattelovens § 2 C have virkning fra det tidspunkt, hvor denførste af deltagerne påbegynder et nyt indkomstår.

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 181Bilagsnr.12345678910111213141516TitelHøringssvar og høringsskema fra skatteministerenUdkast til tidsplan for udvalgets behandling af forslaget1. udkast til betænkningÆndringsforslag fra skatteministeren2. udkast til betænkningNyt ændringsforslag fra skatteministeren3. udkast til betænkningHenvendelse af 29/5-08 fra Biogen IdecTalepapir til samrådet den 30. maj 2008 om samrådsspørgsmål A-C,fra skatteministerenSkatteministerens kommentar til henvendelse af 29/5-08 fra BiogenIdecMeddelelse om ændring i tidligere fremsendte ændringsforslag nr. 5som erstattes af vedlagte ændringsforslag, fra skatteministeren4. udkast til betænkningHenvendelse af 4/5-08 fra Biogen IdecSkatteministerens kommentar til henvendelse af 4/5-08 fra BiogenIdecHenvendelse af 6/6-2008 fra DISkatteministerens kommentar til henvendelse af 6/6-08 fra DIOversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 181Spm.nr.1TitelSpm. om, at ministeren anmodes om at oplyse, hvad »her for nylig«dækker over, samt bekræfte, at allerede afgørelsen SKM 2007-311 SRindirekte viser problemet med periodisering af leasingydelse for blan-det benyttede biler, til skatteministeren, og ministerens svar herpåSpm., om ministeren kan bekræfte, at efter gældende praksis ansesaktier, der af et selskab er tegnet på grundlag af en tegningsoption(warrant), for skattemæssigt anskaffet på tidspunktet ved erhvervelsenaf tegningsoptionen, hvis denne ikke er tildelt på grundlag af en alle-rede ejet aktie, og at ejertiden for tegningsoptionen derved indgår iaktiens ejertid i relation til 3-årsreglen for selskaber i ABL, til skatte-ministeren, og ministerens svar herpåSpm., om det foreslåede nye stk. 3 i virksomhedsskattelovens § 6(lovforslagets § 7) skal forstås således, at det er den samlede leasing-ydelse (der dækker forrentning og amortisation), der skal sammenlig-

nes med nedgangen i bilens handelsværdi, til skatteministeren, ogministerens svar herpåSpm., om ministeren vil udarbejde realistiske eksempler på virknin-gen af det foreslåede nye stk. 3 i virksomhedsskattelovens § 6, hvis enleaset bil overføres fra virksomhedsordningen til den skattepligtigehenholdsvis det år, hvor leasingaftalen påbegyndes, året efter og det 3år, hvor leasingaftalen løber, til skatteministeren, og ministerens svarherpåSpm., om det kan bekræftes, at den foreslåede § 2 C i selskabsskatte-loven (lovforslagets § 2, nr. 3) ikke dækker den situation, hvor etsvensk kommanditselskab har et fast driftssted i Danmark, til skatte-ministeren, og ministerens svar herpåSpm., om ministeren vil overveje at indføre en lignende regel for be-grænset skattepligt af udenlandske kommanditselskaber o.lign., deropfylder kriterierne i den foreslåede nye § 2 C til selskabsskatteloven,til skatteministeren, og ministerens svar herpåSpm., om det kan bekræftes, at der ville være tale om en forenkling afreglerne, hvis koncerndefinitionen i skattekontrollovens § 3B ogsåkom til at gælde for kursgevinstlovens § 4, til skatteministeren, ogministerens svar herpåSpm., om det kan bekræftes, at hvis to selskaber i forening (gennemet I/S eller andet transparent selskab) hver ejer 50 pct. af et »dattersel-skab«, så har de to selskaber - hvis de ikke er finansielt eller familie-mæssigt forbundne - fradrag for kurstab på udlån til det fælles datter-selskab, også hvor udlånene er sket efter fælles aftale og i forhold tilejerandel, til skatteministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, at ministeren anmodes om nærmere at redegøre for de ilovforslaget anslåede administrative omkostninger på op til 2,5 mio.kr. i SKAT, til skatteministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvilke ressourcer der afsættes til kontrol af, at de i lovfor-slaget indeholdte ret komplicerede regler overholdes, til skattemini-steren, og ministerens svar herpåSpm. om at oplyse Skatterådets relation til lovforslaget, til skattemini-steren, og ministerens svar herpåSpm., om der hos Skatterådet foreligger afgørelser eller notater somrelaterer sig til den utilsigtede brug af skattereglerne, som lovforslagetomhandler, til skatteministeren, og ministerens svar herpåSpm. om at redegøre for, hvilke forhold (lovgivning, retspraksis, EU-retlige forhold m.m.) der er baggrunden for, at de huller, der foreslåslukket med dette lovforslag, er opstået, til skatteministeren, og mini-sterens svar herpåSpm. om at redegøre for, hvornår Skatteministeriet er blevet bekendtmed de huller, der foreslås lukket med nærværende lovforslag, tilskatteministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvor stor en årlig provenuvirkning af de enkelte elementer ilovforslaget, der skønnes at være forbundet med, at der nu indføres

værnsregler, til skatteministeren, og ministerens svar herpåSpm. om at oplyse, hvilke faktorer/forhold der indgår i grundlaget foren beløbsmæssig vurdering af udnyttelsen af de enkelte situationer,som der nu indføres værnsregler for, til skatteministeren, og ministe-rens svar herpåSpm., om der vil ske beskatning her eller i USA, hvis K/S'er, der an-ses for selvstændige skattesubjekter i USA, hjemtager indkomst,f.eks. afkast af immaterielle rettigheder, til skatteministeren, og mini-sterens svar herpåSpm. om, hvilken betydning den i lovforslaget indsatte ikrafttrædel-sesbestemmelse har for den skattemæssige behandling af den sag, derer behandlet på Skatterådets møde den 20. maj 2008 og offentliggjortpå SKAT's hjemmeside som SKM2008.446.SR (jf. ministerens svarpå spørgsmål 11), til skatteministeren, og ministerens svar herpåSpm. om ministerens redegørelse for, hvilke muligheder der i fremti-den vil være for, at et selskab kan opdeles i et eller flere selskaber, tilskatteministeren, og ministerens svar herpåSpm., om ministeren kan bekræfte, at det i fremtiden vil være muligtfor sælgerne af et selskab at opdele et selskab i flere mindre selskaber,til skatteministeren, og ministerens svar herpåSpm. om ministerens redegørelse for, hvilke muligheder der vil værefor at lave en ’bedstefar’-klausul i lovforslaget, til skatteministeren,og ministerens svar herpåSpm., om ministeren kan forklare, hvilke muligheder man har ellerinitiativer, der kan tages, for at sikre, at der ikke er nogle nye selska-ber, der benytter sig af de muligheder, som man ønsker at fjerne medlovforslaget, til skatteministeren, og ministerens svar herpåSpm. om ministerens redegørelse for i hvilket omfang det tidligerelovindgreb om hullukning, der bl.a. havde sit udspring i TDC, havdevirkning for allerede igangværende aktiviteter i TDC, til skattemini-steren, og ministerens svar herpåOversigt over samrådsspørgsmål vedrørende L 181