L181

Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven,

selskabsskatteloven og forskellige andre love. (Konvertible obligationer,

leasingbiler, skattemæssig selskabskvalifikation m.v.).

Samrådsspørgsmål B

Ministeren bedes redegøre for i hvilket omfang ikrafttrædelsesbestemmelsen kan siges at have tilbagevirkende kraft, herunder i hvilket omfang dispositioner/valg foretaget før tidspunktet for fremsættelsen af lovforslaget kan medføre, at man omfattes af de i lovforslaget foreslåede nye bestemmelser.

Ikrafttræden

Jeg har redegjort for ikrafttrædelses­bestemmelsen i min besvarelse af spørgsmål 18.

Jeg vil derfor i det følgende holde mig til det overordnede.

Udgangspunktet er, at den foreslåede bestemmelse får virkning fra og med næste indkomstår. Dette gælder også tilfælde, hvor skatteyderen allerede har disponeret. Skatteydere, der allerede i dag udnytter hullet, bliver således omfattet fra og med det næste indkomstår.

Hvis skatteyderen først disponerer efter fremsættelsen skærpes ikrafttrædel­sesbestemmelsen.

Bestemmelsen får i givet fald virkning straks fra det tidspunkt, hvor skatteyderen foretager dispositionen, selvom det sker i indeværende indkomstår.

Tilbagevirkende kraft

Der er ikke tale om at forslaget har virkning før fremsættelsen.

Men det er korrekt, at bestemmelsen også omfatter de skatteydere, der har disponeret ud fra de gældende regler.

Virkning for allerede foretagne dispositioner

I andre lande oprettes der ofte såkaldte ”bedstefar-klausuler”.

En sådan klausul sikrer, at skatteydere, der har disponeret i tillid til gældende regler, ikke bliver påvirket af lovændringen.

I Danmark kender vi det også. Eksempelvis indsatte vi en sådan bestemmelse i loven, hvor regeringen fik bemyndigelse til at opsige dobbeltbeskatningsoverenskomsterne med Frankrig og Spanien.

Der vedtog vi, at eventuelle opsigelser ikke skal have virkning for pensionister, der allerede boede i Frankrig og Spanien ved lovforslagets fremsættelse.

Der er imidlertid ikke tradition for sådanne klausuler ved deciderede hullukninger.

Vi kan for eksempel tage de andre huller, som vi lukker i L 181. I alle tre tilfælde gælder hullukningen også for allerede foretagne dispositioner.

Hullet vedrørende de konvertible obligationer lukkes således også for allerede eksisterende konvertible obligationer, når blot konverteringen til aktier sker efter den 15. april 2008.

Vi kan også tage den måske mest omtalte hullukning i nyere tid – lukningen af hullet i TDC-sagen

Her blev hullet også lukket for TDC, selvom TDC allerede havde disponeret. TDC havde således også fuldt lovligt udnyttet et hul i skattereglerne

Det skal også  nævnes, at TDC ligeledes havde lagt kortene åbent frem og anmodet om et bindende svar.

På den måde adskiller den aktuelle sag sig ikke fra TDC-sagen.