Til
                     Folketinget - Skatteudvalget
L Â Â Â 181- Forslag
til Lov om ændring af
aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven og forskellige andre love. (Konvertible
obligationer, leasingbiler, skattemæssig selskabskvalifikation m.v.).
Hermed sendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr. 15 og 16 af 15. maj 2008.
Kristian Jensen
                                                                / Lise Bo Nielsen
Spørgsmål 15:
Ministeren bedes oplyse,
a) hvor stort et utilsigtet provenutab, der årligt har været forbundet med de 4 elementer i lovforslaget, specificeret på de enkelte elementer,
b) hvor stor en årlig provenuvirkning af de enkelte elementer i lovforslaget, der skønnes at være forbundet med, at der nu indføres værnsregler.
Svar:
Der foreligger ikke oplysninger, der kan danne grundlag for et skøn, der ikke alene vil få karakter af et gæt, over det hidtidige provenutab ved de 4 elementer i lovforslaget. I bedste fald foreligger der alene oplysninger om enkelte arrangementer, jf. svaret på spørgsmål 1.
Tilsvarende gælder for det fremtidige tab, der ville være fremkommet uden lovforslaget.
Der henvises i øvrigt til besvarelsen af spørgsmål 16.
I lovforslagets provenubemærkninger er det anført, at forslaget ikke har provenumæssige konsekvenser for regioner og kommuner. Da en del af selskabsskatten tilfalder kommunerne, ligesom kommunerne oppebærer skat af indkomst i virksomhedsordningen, medfører forslaget, at kommunerne også undgår et utilsigtet provenutab. Regionerne berøres derimod ikke, da de ikke kan udskrive skat.
Spørgsmål 16:
Ministeren bedes oplyse hvilke faktorer/forhold, der indgår i grundlaget for en beløbsmæssig vurdering af udnyttelsen af de enkelte situationer, som der nu indføres værnsregler for, og hvilke af disse faktorer/forhold der foreligger tilgængelige oplysninger om henholdsvis ikke foreligger oplysninger om.
Svar:
Et kvalificeret skøn over det aktuelle omfang af de konvertible obligationer ville kræve kendskab til omfanget af udlån til udenlandske selskaber med ret til konvertering af gælden til aktier samt til rentevilkårene. Disse oplysninger foreligger ikke tilgængelige, men fremgår formentlig i visse tilfælde i selskabernes regnskaber. Selv en sådan ufuldstændig kortlægning af omfanget ville derfor kræve indkaldelse af regnskaber og en manuel gennemgang heraf for et betydeligt antal selskaber.
En mere fuldstændig kortlægning ville kræve, at et stort antal selskaber spørges direkte, og at de er villige til at give de nødvendige oplysninger. Fremskaffelsen af de nødvendige oplysninger ville dermed være meget ressourcekrævende, både for SKAT og for virksomhederne.
Ligeledes ville en provenuvurdering af hullet vedrørende leasingbiler kræve kendskab til overførslen af leasingbiler fra virksomhedsdelen til privatdelen. En kortlægning af dette omfang ville som udgangspunkt kræve en gennemgang af regnskaberne for størstedelen af de op mod 100.000 skatteydere, der har selvstændig erhvervsvirksomhed som hovederhverv. Endvidere ville der skulle ske en registrering af profilen i leasingydelserne og af overførselstidspunktet i relation til kontraktens løbetid. Undersøgelsen ville være meget ressourcekrævende.
Udnyttelsen af disse to huller vurderes endnu så begrænset, at selv store stikprøveundersøgelser ikke ville være tilstrækkelige til at fastlægge provenutabet ved hullerne med rimelig sikkerhed.
Forslaget om at beskatte kommanditselskaber og andre transparente enheder som selskaber vil medføre, at udenlandske selskaber, der opererer i Danmark gennem kommanditselskaber m.v. uden at have fast driftssted i landet, vil blive skattepligtige af den danske aktivitet. En provenuvurdering af forslaget ville kræve kendskab til indkomstforholdene ved denne aktivitet samt kendskab til kvalifikationen af selskabet efter udenlandske regler. Disse oplysninger ses ikke at være tilgængelige, blandt andet fordi aktiviteten i Danmark hidtil har været skattefri og derfor ikke er registreret gennem selvangivelser m.v.
Endelig kræver en provenuvurdering vedrørende forslaget om en ændret koncerndefinition kendskab til indkomstforholdene i de danske selskaber, der berøres af forslaget. Det vil alene være muligt at fastlægge kredsen af selskaber, der berøres af forslaget, ved at spørge en lang række selskaber, samt at disse er villige til at svare.
 Â