Til

                      Folketinget - Skatteudvalget

 

 

L     181- Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven og forskellige andre love (Konvertible obligationer, leasingbiler, skattemæssig selskabskvalifikation m.v.).

 

Hermed sendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr. 19-23 af 2. juni 2008.

 

 

 

 

 

 

Kristian Jensen

                                                                 /  Lise Bo Nielsen

 

Spørgsmål 19: Ministeren anmodes om at redegøre for hvilke muligheder, der i fremtiden vil være for, at et selskab kan opdeles i et eller flere selskaber, så man kommer under de grænser, der er skitseret i det under ændringsforslag nr. 5 foreslåede § 2 C, stk. 9, i selskabsskatteloven?

 

Svar:

Jeg kan oplyse, at der vil være muligheder for, at et selskab opdeles i flere selskaber med henblik på at komme under grænsen for små og mellemstore virksomheder i den foreslåede § 2 C, stk. 9, nr. 2.

Eksempel: En stor virksomhed skal sælges til en venture-/kapitalfond. Virksomheden ejes af 10 fysiske personer. De ti personer beslutter, at virksomheden opdeles i en række små virksomheder, som alle er under grænsen. De nye virksomheder ejes alle af den samme ejerkreds på 10 personer. Venture-/kapitalfonden anses for at have købt en række små og mellemstore virksomheder.

Dette er uhensigtsmæssigt.

Jeg vil derfor stille et ændringsforslag, hvorefter koncerndefinitionen i § 2 C, stk. 9, nr. 2, ændres til definitionen i skattekontrollovens § 3 B (transfer pricing reglerne). Der er tale om en bredere definition af koncernforbundne selskaber end definitionen i selskabsskattelovens § 31 C (sambeskatningsreglerne).

I det ovennævnte tilfælde vil de nye virksomheder være koncernforbundne, idet den samme kreds af selskabsdeltagere har bestemmende indflydelse i virksomhederne. Fonden vil dermed blive anset for at have købt en stor virksomhed.

Spørgsmål 20: Ministeren bedes i forlængelse af ovenstående spørgsmål bekræfte, at det i fremtiden vil være muligt for sælgerne af et selskab at opdele et selskab i flere mindre selskaber eller at udskille dele af selskabet, således at man kommer under grænserne i det foreslåede § 2 C, stk. 9, i selskabsskatteloven, så længe at de opdelte selskaber ikke er koncernforbundne?

 

Svar:

Jeg kan henvise til min besvarelse af spørgsmål 19.

Spørgsmål 21: Ministeren bedes redegøre for hvilke muligheder, der vil være for at lave en ’bedstefar’-klausul i lovforslaget, således at de firmaer, der allerede er omfattet af de eksisterende regler forsat vil kunne anvende dem for igangværende aktiviteter?

 

Svar:

En ”bedstefar” klausul (grandfather clause) kunne laves ved at undtage filialer og transparente enheder, hvor flertallet af ejerne før den 15. april 2008 var hjemme­hørende

-         i lande, hvor filialen henholdsvis den transparente enhed før den 15. april 2008 blev anset for at være et selvstændigt skattesubjekt, eller

-         i lande, der ikke udveksler oplysninger med Danmark (typisk skattelylande).

Jeg vil ikke kunne støtte en sådan undtagelse. Undtagelsen vil være en fredning af de virksomheder, der har været hurtige ud af starthullerne og har udnyttet hullet.

Efter min opfattelse er det en glidebane, der indirekte opfordrer til aggressiv skatteplanlægning. Skatteyderne belønnes for at skynde sig at udnytte hullerne. De skatteydere, der når at udnytte hullerne, er nemlig fredet. De skatteydere, der ikke benytter sig af hullerne, forhindres derimod i at udnytte dem.

Skattespekulanterne får dermed en konkurrencefordel i forhold til de virksomheder, der ikke benytter sig af aggressiv skatteplanlægning og udnytter hullerne. De ”pæne” virksomheder straffes således for at befinde sig på dydens sti.

 

Spørgsmål 22: Ministeren anmodes om at forklare, hvilke muligheder man har eller initiativer, der kan tages for at sikre, at der ikke er nogle nye selskaber, der benytter sig af de muligheder, som man ønsker at fjerne med lovforslaget, hvis lovforslaget ’oversomrer’?

 

Svar:

En lov bør kun undtagelsesvis tillægges virkning før den vedtagne lov offentliggøres. I særlige tilfælde tillægges loven dog virkning allerede fra og med fremsættelsesdagen. Denne fremgangsmåde bør dog kun benyttes, når afgørende hensyn gør det påkrævet. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis der er risiko for hamstring.

Hvis lovforslaget om skattemæssig selskabskvalifikation ikke vedtages i denne samling, men i stedet genfremsættes efter sommerferien, bør lovforslaget fremsættes med en ny ikrafttrædelses­bestemmelse. Forslaget vil dermed tidligst få virkning fra og med det nye fremsættelsestidspunkt.

Jeg anser det derfor ikke for muligt at sikre, at nye selskaber ikke kan benytte sig af hullet, mens lovforslaget ”oversomrer”.

Baggrunden for ovenstående er hensynet til borgernes retssikkerhed. Et lovforslag bør derfor ikke ”leve” hen over sommerferien, idet der skabes unødig tvivl om retstilstanden.

Dette er da også årsagen til, at det netop fremsatte L 187 (Fraflytterbeskatning af aktier og fradrag for tab på varekreditter til udenlandske koncernselskaber) skal vedtages i indeværende samling.

Genfremsættelse med uændret virkningstidspunkt er set i forbindelse med udskrivelse af valg, hvor lovforslagene bortfalder som følge af valget. I disse tilfælde har Folketinget ikke mulighed for at færdiggøre arbejdet med lovforslagene, idet folketingsarbejdet indstilles så snart valget udskrives.

I det aktuelle tilfælde har Folketinget derimod mulighed for at færdiggøre arbejdet. Lovforslaget er endog fremsat knap to måneder før Folketinget går på sommerferie, dvs. i god tid i forhold til den almindelige 30 dages frist. 

 

 

Spørgsmål 23: Ministeren anmodes om at redegøre for i hvilket omfang det tidligere lovindgreb om hullukning, der bl.a. havde sit udspring i TDC havde virkning for allerede igangværende aktiviteter i TDC og ikke alene forhindrede fremtidige utilsigtede dispositioner, jf. at bl.a. biogen idec, der har henvendt sig vedrørende lovforslaget, henviser til, at de vil blive ramt med virkning for allerede igangværende aktiviteter.

 

Svar:

Det er almindelig praksis, at hullukninger har virkning for allerede foretagne dispositioner. Dette var også tilfælde i den såkaldte TDC-sag.

Med lov nr. 1215 af 27. december 2003 blev virkningen af en af TDC allerede foretaget disposition ændret med loven. Inden loven blev TDC anset for at have erhvervet goodwill til handelsværdien. TDC kunne derfor afskrive på denne goodwill.

Hullukningen medførte, at den ”erhvervede” goodwill skulle anses for at være oparbejdet. TDC kunne dermed ikke længere afskrive på denne goodwill.

I TDC-sagen blev goodwill således omkvalificeret fra at være erhvervet goodwill til at være oparbejdet goodwill. I den aktuelle sag bliver et kommanditselskab omkvalificeret fra at være skattemæssigt transparent til at være et selvstændigt skattesubjekt.