Betænkning afgivet af Kommunaludvalget den 21. februar 2008

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget, lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet og lov om kommunale og
regionale valg

(Valgnævnet, godkendelse af partinavne, nedsættelse af antallet af danske medlemmer af Europa-Parlamentet m.v.)

[af velfærdsministeren (Karen Jespersen)]

 

1. Ændringsforslag

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet 1 ændringsforslag om deling af lovforslaget, som er tiltrådt af udvalget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 28. november 2007 og var til 1. behandling den 13. december 2007. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Kommunaludvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og indenrigs- og sundhedsministeren sendte den 22. august 2007 dette udkast til udvalget, jf. alm. del - bilag 116, folketingsåret 2006-07. Den 4. oktober 2007 sendte indenrigs- og sundhedsministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 3 spørgsmål til velfærdsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (V, S, SF, KF og RV) vil stemme for ændringsforslaget om deling af lovforslaget. Flertallet indstiller de under A og B nævnte forslag til vedtagelse.

Socialdemokratiets medlemmer af udvalget kan generelt tilslutte sig de forskellige ændringer, der lægges an til med dette lovforslag. Socialdemokratiet medvirker gerne til en deling af lovforslaget, således at elementet om reduktion i antallet af EU-parlamentsmedlemmer sættes til afstemning alene, da andre partier ønsker mulighed for at stemme imod netop dette forslag. At det danske antal af Europaparlamentarikere nedsættes fra 14 til 13 er dog efter socialdemokratisk opfattelse en helt naturlig følge af EU's udvidelse. I Socialdemokratiet glæder vi os kun over, at EU er blevet udvidet. At Valgretsnævnets kompetence udvides til også at omfatte sager om godkendelse af navnet for et nyt parti, er efter Socialdemokratiets opfattelse en rigtig måde at sikre, at vi ikke løber ind i de habilitetsproblemer, der kan opstår, når en minister skal tage stilling til nye partinavne, der eventuelt. kan ligge op af det navn, ministerens eget parti hedder eller lignende situationer. Hvad angår det element, der sikrer, at flere boligformer, hvor personer med særlige sociale behov kan anvises til, bliver omfattet af retten til at brevstemme i boligen, synes Socialdemokratiet kun det er godt og positivt. Det er vigtigt for Socialdemokratiet, at alle der ønsker at deltage i landets demokratiske valg – også reelt får adgang til det uden barriere.

Et mindretal i udvalget (DF og EL) vil stemme for ændringsforslaget om deling af lovforslaget. Mindretallet indstiller det under A nævnte forslag til vedtagelse og det under B nævnte forslag til forkastelse ved 3. behandling.

Ny Alliance, Tjóðveldisflokkurin, Siumut, Inuit Ataqatigiit og Sambandsflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af   et mindretal (DF), tiltrådt af et flertal (det øvrige udvalg):

a

Ændringsforlag om deling af lovforslaget

   1) Lovforslaget deles i to lovforslag med følgende titler og indhold:

A. »Forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget, lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet og lov om kommunale og regionale valg. (Valgnævnet, godkendelse af partinavne m.v.)« omfattende § 1, § 2, nr. 2, §§ 3-8, § 9, stk. 1, og § 10.

B. »Forslag til lov om ændring af lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet. (Nedsættelse af antallet af danske medlemmer af Europa-Parlamentet)« omfattende § 2, nr. 1, § 4, § 9, stk. 2, og § 10.

[Forslag om deling af lovforslaget]

Bemærkninger

Til nr. 1

Med ændringsforslaget ønsker Dansk Folkeparti at adskille spørgsmålet om nedsættelse af antallet af danske medlemmer af Europa Parlamentet fra 14 til 13 medlemmer til et selvstændigt lovforslag. Det giver Dansk Folkeparti mulighed for at stemme for den resterende del af det hidtidige lovforslag, mens partiet vil stemme imod forslaget om at nedsætte antallet af danske medlemmer af Europa Parlamentet.

Erling Bonnesen (V) Â  Britta Schall Holberg (V) Â  Jens Vibjerg (V) Â  Hans Christian Thoning (V) Â  Per Bisgaard (V) Â  Hans Kristian Skibby (DF) fmd.  Henrik Brodersen (DF) Â  Mike Legarth (KF) nfmd.  Lars Barfoed (KF) Â  Rasmus Prehn (S) Â  Lene Hansen (S) Â  Lise von Seelen (S) Â  Lennart Damsbo‑Andersen (S) Â  Flemming Bonne (SF) Â  Karl H. Bornhøft (SF) Â  Johs. Poulsen (RV) Â  Line Barfod (EL) 

Ny Alliance, Tjóðveldisflokkurin, Siumut, Inuit Ataqatigiit og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

 

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

47

 

Ny Alliance (NY)

3

Socialdemokratiet (S)

45

 

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Dansk Folkeparti (DF)

25

 

Siumut (SIU)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

23

 

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

17

 

Sambandsflokkurin (SP)

1

Det Radikale Venstre (RV)

  9

 

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

2

Enhedslisten (EL)

4

 

 

 

 

+++Bilag+++Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 18

Bilagsnr.

Titel

1

Orientering om genfremsættelse af lovforslaget, fra velfærdsministeren

2

Kopi af høringssvar og høringsnotat fra tidligere fremsatte lovforslag (L 9, folketingssamlingen 2007-08, 1. samling)

3

Udkast til tidsplan for behandling af lovforslaget

4

Godkendt tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

5

Høringssvar, fra velfærdsministeren

6

1. udkast til betænkning

7

2. udkast til betænkning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 18

Spm.nr.

Titel

1

Spm., om ministeren agter at dele lovforslaget som foreslået under 1. behandlingen af lovforslaget, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå

2

Spm. om kommentar til høringssvar fra Sammenslutningen af Boformer for hjemløse i Danmark, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå

3

Spm. om teknisk bistand til en deling af lovforslaget, der udskiller forslaget om ændring af antallet af danske medlemmer af Europa-Parlamentet fra 14 til 13 til et selvstændigt forslag, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå