(Ordfører)
Morten Messerschmidt (DF):
Det her forslag er et symptom på, hvor EU i øjeblikket bevæger sig hen, nemlig i retning af, at de mindre lande får mindre indflydelse, at Danmark får mindre at skulle have sagt, og at EU i takt med det skal regulere flere og flere spørgsmål.
Først stemmer vi nu antallet af danske medlemmer af Europa-Parlamentet ned. Dermed hæver vi også spærregrænsen for, hvor mange stemmer der skal til, før Danmark overhovedet kan blive repræsenteret i Europa-Parlamentet. Om en 14 dages tid skal vi ratificere en traktat, som på mærkbart flere områder vil overføre magt, kompetence og indflydelse fra dette Folketing, fra de danske institutioner og fra de danske domstole til EU's institutioner og EU's domstol. Senere på året skal vi med al overvejende sandsynlighed stemme om, hvorvidt vi ønsker at ophæve måske et, to, tre eller alle vores forbehold. Det her er præcis den udvikling, som Dansk Folkeparti altid har advaret imod, og det vil vi stadig væk gøre.
Med den nye Lissabontraktat åbnes der op for, at det organ, som har enekompetence til at fremsætte forslag i EU-systemet, nemlig Kommissionen, vil vi i lange perioder ikke have nogen indflydelse på. I Ministerrådet vil vi tabe afgørende indflydelse, og nu mener velfærdsministeren altså også, at vi skal have færre medlemmer af Europa-Parlamentet.
Nogle har så forsøgt at skyde os i skoene, at det her er en gammel aftale, at det slet ikke er noget, vi kan gøre noget ved, at det er noget, som har været aftalt siden Niceforhandlingerne i 2000. Men sagen er bare, at den danske regering i den her sag har vist sig historisk dvælende og ikke har ønsket at kæmpe den danske sag. For hvis man havde ønsket at kæmpe den danske sag, havde man naturligvis gjort ligesom Italien og andre lande og insisteret på, at man ganske enkelt ikke ville acceptere den fornedrelse og den forringelse af dansk indflydelse, som det her lovforslag lægger op til.
På dette ene område har Danmarks stadig væk fuld suverænitet. Vi har nemlig suverænitet til at sige nej. Vi har mulighed for at sige, at vi ikke vil finde os i endnu en gang at blive trådt på, og det er præcis det, den danske regering skulle have gjort, da EU's institutioner, Kommissionen og Ministerrådet, kom og sagde, at vi nu skulle have færre medlemmer af Ministerrådet. Det skulle den have gjort, for det første fordi det giver os færre og dårligere muligheder for at påvirke lovgivningsprocessen i EU, en lovgivning, som på stadig flere områder blander sig i, hvordan Danmark skal se ud; og for det andet fordi der er et kæmpestort demokratisk problem i, at der ved det kommende europaparlamentsvalg skal mellem 7 og 8 pct. af stemmerne til for blot at få et mandat. Normalt kritiserer vi andre lande for at have spærregrænser på mellem 7 og 8 pct., men når det kommer til EU, er det åbenbart ikke noget problem. Det er ikke værdigt, det er ikke acceptabelt, og derfor vil jeg appellere til dette Tings medlemmer om at sige nej til det af velfærdsministeren fremsatte forslag.