Betænkning afgivet af Det Energipolitiske Udvalg den 0. januar 2008

5. udkast

Betænkning

over

Forslag til lov om miljøvenligt design af energiforbrugende produkter

[af klima‑ og energiministeren (Connie Hedegaard)]

 

1. Ændringsforslag

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet 1 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 28. november 2007 og var til 1. behandling den 6. december 2007. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Det Energipolitiske Udvalg.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 6 møder.

Tidligere behandling

Lovforslaget er en genfremsættelse af lovforslag nr. L 13 fra folketingsåret 2007-08, 1. samling.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og transport- og energiministeren sendte den 5. juli 2007 dette udkast til udvalget, jf. (2006-07) EPU alm. del – bilag 270. Den 28. november 2007 sendte klima- og energiministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 8 spørgsmål til klima- og energiministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. To af udvalgets spørgsmål og ministerens svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et <>tal i udvalget (S, SF og EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer i udvalget finder det meget positivt, at der nu lovgives i EU om at begrænse energiforbruget i energiforbrugende produkter. Der er oplistet 30 produkter, som man vil starte med, herunder tv og standbyforbrug. Det er områder, hvor de fleste danskere er klar over, at der er et problem med energiforbruget. Det vil der nu blive gjort noget ved: Der vil blive stillet krav om et lavere energiforbrug – og det er meget positivt.

Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten er indstillet på at gå væsentlig længere end de regler, der foreslås i lovforslaget. De tre partier så gerne, at alle husholdningsartikler – fra brødristere til tv – blev omfattet af en mærkningsordning. Ordningen kendes fra den fælles EU-mærkning for hårde hvidevarer, der mærkes fra A til G afhængig af energiforbrug.

En sådan mærkningsordning ville give forbrugerne mulighed for at vælge energirigtigt. Men samtidig – og måske endnu vigtigere – ville det give fabrikanterne et yderligere incitament til at udvikle og fremstille energiforbrugende produkter, der er energibesparende. Det viser alle erfaringer fra mærkningsordningen for hårde hvidevarer.

Selv om Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten gerne var gået endnu længere, end det foreslås i lovforslaget, kan de tre partier tilslutte sig det foreliggende lovforslag.

Et mindretal i udvalget (DF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det stillede ændringsforslag.

Ny Alliance, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af   et mindretal (DF), tiltrådt af <>:

Til § 10

   1) I stk. 5, 1. pkt., ændres »mod behørig legitimation uden retskendelse« til: »efter indhentet retskendelse og mod behørig legitimation«.

[Hjemmel til adgang uden retskendelse udgår]

Bemærkninger

Til nr. 1

Med ændringsforslaget udgår hjemmelen til, at klima- og energiministeren uden retskendelse kan få adgang til lokaler, der benyttes af en producent af et energiforbrugende produkt, med henblik på at kunne udtage energiforbrugende produkter til måling og kontrol m.v. Hermed skabes der ensartethed med konkurrenceloven, hvor det af § 18, stk. 3, fremgår, at Konkurrencestyrelsens kontrolundersøgelser kun kan finde sted »efter indhentet retskendelse og mod behørig legitimation«.

 

  Tina Nedergaard (V) Â  Jens Kirk (V) fmd.  Lars Christian Lilleholt (V) Â  Kristian Pihl Lorentzen (V) Â  Henrik Høegh (V) Â  Ellen Trane Nørby (V) Â  Morten Messerschmidt (DF) Â  Tina Petersen (DF) Â  Per Ã˜rum Jørgensen (KF) Â  Mette Gjerskov (S) Â  Ole Vagn Christensen (S) Â  Kim Mortensen (S) Â  Thomas Jensen (S) Â  Anne Grete Holmsgaard (SF) Â  Ida Auken (SF) Â  Johs. Poulsen (RV) nfmd.  Per Clausen (EL) 

Ny Alliance, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)	46		Enhedslisten (EL)	4
Socialdemokratiet (S)	45		Inuit Ataqatigiit (IA)	1
Dansk Folkeparti (DF)	25		Siumut (SIU)	1
Socialistisk Folkeparti (SF)	23		Tjóðveldisflokkurin (TF)	1
Det Konservative Folkeparti (KF)	17		Sambandsflokkurin (SP)	1
Det Radikale Venstre (RV)	  9		Uden for folketingsgrupperne	2
Ny Alliance (NY)	  4		(UFG)

 

+++Bilag+++Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 20

Bilagsnr.	Titel
1	Høringssvar og høringsnotat, fra klima- og energiministeren
2	Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
3	1. udkast til betænkning
4	2. udkast til betænkning
5	3. udkast til betænkning
6	4. udkast til betænkning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 20

Spm.nr.	Titel
1	Spm. om også at inddrage et krav om, at den mest energivenlige anvendelse af produktet skal indgå i den obligatoriske beskrivelse, til klima- og energiministeren, og ministerens svar herpå
2	Spm., om Danmark kan gå længere i sine krav efter lovforslagets § 5, end hvad de øvrige EU-lande beslutter sig for, til klima- og energiministeren, og ministerens svar herpå
3	Spm. om nødvendigheden af bestemmelsen i § 10, stk. 5, om at kunne udtage produkter uden forudgående retskendelse, til klima- og energiministeren, og ministerens svar herpå
4	Spm., om det er betryggende, at den samme minister både skal fastsætte kriterier efter § 5 og føre tilsyn efter § 13 med, om de overholdes, til klima- og energiministeren, og ministerens svar herpå
5	Spm., om ministeren i forbindelse med § 5 vil overveje direkte i lovteksten at indføje, at de angivne kategorier ikke må være skadelige for erhvervslivets konkurrenceforhold, til klima- og energiministeren, og ministerens svar herpå
6	Spm. om, på hvilke andre områder der er adgang uden retskendelse i forbindelse med produktkontrol, til klima- og energiministeren, og ministerens svar herpå
7	Spm., om Konkurrencestyrelsen har oplevet problemer i forbindelse med at skulle indhente retskendelse inden kontrolundersøgelser, jf. konkurrencelovens § 18, stk. 3, til klima- og energiministeren, og ministerens svar herpå
8	Spm. om begrundet anledning til at tro, at lovforslagets formål ville forspildes, såfremt der indføres krav om retskendelse på linje med, hvad der kendes i konkurrenceloven, til klima- og energiministeren, og ministerens svar herpå

 

+++Bilag+++Bilag 2

To af udvalgets spørgsmål til klima- og energiministeren og ministerens svar herpå

Spørgsmål og svar er optrykt efter ønske fra DF

Spørgsmål 7:

Har Konkurrencestyrelsen oplevet problemer i forbindelse med at skulle indhente retskendelse inden kontrolundersøgelser, jf. konkurrencelovens § 18, stk. 3?

Svar:

Konkurrencestyrelsen har efter det oplyste ikke oplevet væsentlige praktiske problemer med at skulle indhente retskendelse efter konkurrenceloven.

Spørgsmålet om, hvorvidt der bør kræves retskendelse, skal imidlertid ses i en bredere sammenhæng, særligt hvor omfattende indgrebet er for virksomheden. Konkurrenceloven og det foreliggende lovforslag ligger i hver sin ende af skalaen med hensyn til kontrolundersøgelsens belastning af de pågældende virksomheder. 

Jeg henviser i øvrigt til min besvarelse af spørgsmål 6.

Spørgsmål 8:

Er der begrundet anledning til at tro, at lovforslagets formål ville forspildes, såfremt der i dette indføres krav om retskendelse på linje med, hvad der kendes i konkurrenceloven, jf. dennes § 18, stk. 3?

Svar:

Idet jeg i øvrigt henviser til mit svar på udvalgets spørgsmål nr. 3, kan jeg oplyse, at det må antages, at udtagelsen af eksemplarer af et apparat til undersøgelse normalt aftales med virksomheden.

Der vil derfor formentlig kun i få tilfælde være behov for at kræve at få adgang til erhvervslokaler. Det vil gælde, hvis virksomheden ikke vil medvirke til, at tilsynsmyndigheden kan udtage produktet, eller hvis tilsynsmyndigheden må formode, at virksomheden vil modvirke en undersøgelse ved at fjerne ulovlige eksemplarer af apparatet fra virksomhedens lagerlokaler etc.

Ekspeditionstiden ved at indhente en retskendelse vil antagelig i nogle tilfælde få betydning for, om øjemedet med kontrolbesøget bliver forspildt, men det kan ikke vurderes mere generelt.

Spørgsmålet, om der er behov for at kræve retskendelse ud fra hensynet til retssikkerheden, må besvares ud fra en bredere vurdering af indgrebets intensitet og dets karakter i øvrigt. Herom kan jeg henvise til mit svar på spørgsmål 6.