Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 0. februar 2008

2. udkast

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af forskellige skattelove

(Diverse EU-tilpasninger af skattelovgivningen m.v.)

[af skatteministeren (Kristian Jensen)]

 

1. Ændringsforslag

Skatteministeren har stillet 7 ændringsforslag til lovforslaget, herunder nr. 1 om deling af lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 5. december 2007 og var til 1. behandling den 8. januar 2008. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i <> møder.

Tidligere behandlinger

Lovforslaget er en delvis genfremsættelse af lovforslag nr. L 20 fra folketingsåret 2007-08, 1. samling.

Høring

Et udkast til det i folketingsåret 2007-08, 1. samling, fremsatte lovforslag nr. L 20 har været sendt i høring, og skatteministeren sendte den 6. juli 2007 dette udkast til udvalget, jf. alm. del - bilag 189, 2007-08, 1. samling. Den 5. december 2007 sendte skatteministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget. Der henvises endvidere til de høringssvar og notat herom, som skatteministeren sendte til udvalget i forbindelse med behandlingen af L 20, jf. L 20 – bilag 7, 2007-08, 1. samling.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra:

AgroSkat as,

Dansk Arbejdsgiverforening,

Jesper Korsgaard, Sverige,

Rejsearbejdere.dk og

Öresundskomiteen.

Skatteministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser.

Deputationer

Endvidere har Foreningen Rejsearbejdere.dk mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 42 spørgsmål til skatteministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.Der gøres opmærksom på, at et flertal eller et mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/mindretal ved afstemning i Folketingssalen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af   skatteministeren, tiltrådt af et <>tal:

a

Ændringsforslag om deling af lovforslaget

   1) Lovforslaget deles i to lovforslag med følgende titler og indhold:

A. »Forslag til lov om ændring af forskellige skattelove (Statsstøtte)« omfattende § 10, indledningen og nr. 1 og 5 og § 15, stk. 6.

B. »Forslag til lov om ændring af forskellige skattelove (Diverse EU-tilpasninger af skattelovgivningen m.v.)« omfattende §§ 1-9, § 10, indledningen og nr. 2-4, og 6-13, §§11-14 og § 15, stk. 1-5 og stk. 7-9.

[Forslag om deling af lovforslaget]

b

Ændringsforslag til det under A nævnte forslag

Til § 15

   2) I § 15, stk. 6, udgår ordene: »og § 11, nr. 1«

[Forslag om deling af lovforslag]

c

Ændringsforslag til det under B nævnte forslag

Til § 2

   3) Før nr. 1 indsættes som nyt nr.: 

»01. I § 21, stk. 9, ændres »§ 23, stk. 7« til »§ 23, stk. 8««

[Redaktionel konsekvensrettelse som følge af forslagets § 2, nr. 2]

   4) I den under nr. 2 foreslåede § 23, stk. 6, ændres »investeringsforeningsbeviser, aktier m.v.« to steder til: »investeringsforeningsbeviser eller aktier m.v.« og »investeringsbeviser, aktier m.v. « ændres til: »investeringsforeningsbeviser eller aktier m.v.«

[Redaktionel rettelse i forslagets § 2, nr. 2]

   5) Efter nr. 4 indsættes som nye nr.:

»02. I § 26, stk. 1, ændres »stk. 2‑6, jf. dog § 23, stk. 2 og 4-7« til: »stk. 2-6, jf. dog § 23, stk. 2 og 4-8«.

03. I § 33, stk. 1, ændres »§ 23, stk. 7« til »§ 23, stk.8«.«

[Redaktionel konsekvensrettelse som følge af forslagets § 2, nr. 2]

Til § 9

   6) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:

»01. I § 32, stk. 1, indsættes som 3. pkt.:

»Stk. 4 finder anvendelse på tab på aftaler vedrørende fast ejendom.««

[Konsekvensrettelse som følge af ændringsforslag nr. 7.]

   7) Nr. 2 affattes således:

»2. I § 32 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Stk. 2-3 finder anvendelse på tab på aftaler vedrørende fast ejendom, men tabene kan alene fradrages i gevinster på aftaler vedrørende fast ejendom. Yderligere tab, der ikke er fradraget, fradrages i sælgerens afståelsessum henholdsvis tillægges køberens anskaffelsessum på den faste ejendom, som aftalen vedrører. Tab kan ikke fremføres, hvis det er fradraget henholdsvis tillagt efter 2. pkt.««

[Tabsfradragsretten vedrørende finansielle aftaler om fast ejendom begrænses til tilsvarende finansielle aftaler vedrørende fast ejendom.]

Bemærkninger

Til nr. 1og 2

Forslaget foreslås opdelt, således at forslagene om eksportmedarbejdere og udenlandsk repræsentation skilles ud fra det øvrige lovforslag. Hensigten er en selvstændig afstemning om de to forslag.

Til nr. 3-5

Der er tale om rent redaktionelle rettelser herunder rettelse af gamle krydshenvisninger, fordi der indsættes et nyt stykke i aktieavancebeskatningslovens § 26, jf. forslaget § 2, nr. 2..

Til nr. 6-7

Det fremsatte lovforslag medfører, at de almindelige regler i kursgevinstlovens § 32 finder anvendelse på tab vedrørende finansielle aftaler om fast ejendom (herunder køberetter på forældrekøbslejligheder).

Dette medfører, at tab på finansielle kontrakter, der har tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed kan fradrages. Tab på andre finansielle kontrakter kan alene fradrages, i det omfang dette følger af kursgevinstlovens § 32, stk. 2 og 3, samt den foreslåede stk. 4.

Det følger heraf, at en fysisk persons tab på en finansiel kontrakt kan fradrages, i det omfang tabet ikke overstiger forudgående indkomstårs skattepligtige nettogevinster på kontrakter, dog ikke et tidligere indkomstår end 2002. Hvis udstederen af køberetten lider tab, vil tabet således kunne fradrages, i det omfang personen i tidligere indkomstår har haft skattepligtige nettogevinster på andre finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstlovens § 29.

Yderligere tab kan fradrages i indkomstårets og de følgende indkomstårs nettogevinster. Resterende tab kan fradrages i sælgerens afståelsessum på den faste ejendom, som aftalen vedrører.

Dette er for gunstigt. Tab på finansielle familieaftaler bør ikke kunne fradrages i andre former for finansielle kontrakter, idet familieforholdet bevirker, at der vil kunne konstrueres tab på finansielle aftaler om fast ejendom. Særligt bør tabene ikke kunne fradrages som følge af tidligere års gevinster på finansielle kontrakter. Personer med gevinster i tidligere indkomstår ville få et incitament til at konstruere et tab på en køberet på en forældrekøbslejlighed.

Det foreslås derfor, at tab på finansielle aftaler om fast ejendom alene kan fradrages i gevinster på finansielle aftaler om fast ejendom.

Tab på en finansiel kontrakt kan dermed alene fradrages, i det omfang tabet ikke overstiger forudgående indkomstårs skattepligtige nettogevinster på kontrakter vedrørende fast ejendom, dog ikke et tidligere indkomstår end 2002. Yderligere tab kan fradrages i indkomstårets og de følgende indkomstårs nettogevinster vedrørende fast ejendom.

Yderligere tab, der ikke er fradraget ved overdragelsen af den faste ejendom, vil fortsat skulle fradrages i sælgerens afståelsessum (eller tillægges køberens anskaffelsessum) på den faste ejendom, som aftalen vedrører.

  Anders Broholm (V) Â  Karsten Lauritzen (V) Â  Peter Christensen (V) Â  Jacob Jensen (V) Â  Mikkel Dencker (DF) Â  Pia Adelsteen (DF) Â  Lars Barfoed (KF) Â  Henrik Rasmussen (KF) Â  Anders Samuelsen (NY) nfmd.  Nick Hækkerup (S) Â  John Dyrby Paulsen (S) Â  Klaus Hækkerup (S) Â  René Skau Björnsson (S) Â  Mette Frederiksen (S) Â  Jesper Petersen (SF) Â  Niels Helveg Petersen (RV) fmd.  Frank Aaen (EL) 

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

 

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

47

 

Ny Alliance (NY)

  3

Socialdemokratiet (S)

45

 

Inuit Ataqatigiit (IA)

  1

Dansk Folkeparti (DF)

25

 

Siumut (SIU)

  1

Socialistisk Folkeparti (SF)

23

 

Tjóðveldisflokkurin (TF)

  1

Det Konservative Folkeparti (KF)

17

 

Sambandsflokkurin (SP)

  1

Det Radikale Venstre (RV)

  9

 

Uden for folketingsgrupperne

  2

Enhedslisten (EL)

  4

 

(UFG)

 

 

+++Bilag+++Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 31

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar, fra skatteministeren

2

Henvendelse af 10/12-07 fra Öresundskomiteen

3

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

4

Henvendelse af 5/1-08 fra Rejsearbejdere.dk

5

Henvendelse af 8/1-08 fra Dansk Arbejdsgiverforening

6

Fastsat tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

7

Henvendelse af 10/1-08 fra Jesper Korsgaard, Sverige

8

Henvendelse af 14/01-08 fra AgroSkat as

9

Skatteministerens kommentar til henvendelse af 10/12-07 fra Øresundskomiteen

10

Henvendelse af 18/1-08 fra Öresundskomitten

11

Skatteministerens kommentar til henvendelse af 5/1-08 fra Rejsearbejdere.dk

12

Skatteministerens kommentar til henvendelse af 18/1-08 fra Øresundskomiteen

13

Skatteministerens kommentar til henvendelse af 8/1-08 fra Dansk Arbejdsgiverforening

14

Materiale udleveret af Rejsearbejdere.dk under foretræde for udvalget den 23. januar 2008

15

1. udkast til betænkning

16

Skatteministerens kommentar til henvendelse af 10/1-08 fra Jesper Korsgaard

17

Skatteministerens kommentar til henvendelse af 14/1-08 fra AgroSkat

18

Skatteministerens kommentar til henvendelse af 23/1-08 fra Foreningen Rejsearbejdere.dk

19

Henvendelse af 29/01-08 fra Rejsearbejdere.dk

20

Skatteministerens kommentar til henvendelse af 29/1-08 fra Rejsearbejdere.dk

 

 

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 31

Spm.nr.

Titel

1

Spm. om at redegøre for, hvorfor eksportmedarbejderfradraget anses for at være i modstrid med EU-retten, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

2

Spm. om at redegøre for, hvordan eksportmedarbejderfradraget kan sammenlignes med EU-Kommissionens beslutning af 31. december 2005 m.v., til skatteministeren, og ministerens svar herpå

3

Spm. om at redegøre for, om fremsættelsen af forslaget skyldes en henvendelse fra EU, eller om det er nationalt initieret, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

4

Spm. om at redegøre for, om Skatteministeriet har været i dialog med EU-kommissionen om, hvorvidt eksportmedarbejderfradraget er foreneligt med EU-retten m.v., til skatteministeren, og ministerens svar herpå

5

Spm. om, Skatteministeriet har været i dialog med EU-Kommissionen med henblik på at afklare, om eksportmedarbejderfradraget i det omfang dette måtte stride med EU-retten, vil kunne godkendes som lovlig statsstøtte, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

6

Spm., om ministeren har overvejet mulighederne for at bringe reglen om eksportmedarbejderfradraget i overensstemmelse med EU-retten ved at ændre denne frem for at afskaffe den, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

7

Spm., om ministeren har overvejet en ændring af eksportmedarbejderfradraget, så det bringes i overensstemmelse med EU-retten m.v., til skatteministeren, og ministerens svar herpå

8

Spm. om at redegøre for, hvorvidt en ændring af eksportmedarbejderfradraget, så det kun kan benyttes af medarbejdere, der arbejder uden for EU/EØS-lande, vil være i overensstemmelse med EU-retten, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

9

Spm. om, hvor stort statens, kommunernes og regionernes provenugevinst vil være i forbindelse med en afskaffelse af eksportmedarbejderfradraget, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

10

Spm. om, hvordan en lønmodtager skal kompenseres, hvis denne i dag har et eksportmedarbejderfradrag på f.eks. 20.000 kr., og dette som følge af lovforslaget skal afskaffes, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

11

Spm. om, hvilke skatter og afgifter ministeren påtænker at sænke som følge af en eventuel afskaffelse af eksportmedarbejderfradraget, så det sikres at skattestoppet overholdes, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

12

Spm., om ministeren er enig eller uenig med Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i Erhvervsregulering i, at en afskaffelse af eksportmedarbejderfradraget vil »..gøre eksportstillinger mindre attraktive og således påvirke udbuddet af denne arbejdskraft negativt m.v.,« til skatteministeren, og ministerens svar herpå

13

Spm. om at redegøre for, hvilke konsekvenser en afskaffelse af eksportmedarbejderfradraget vil få for eksporten og beskæftigelsen i Danmark, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

14

Spm., om ministeren vil tage initiativ til en tværministeriel redegørelse, der vil uddybe konsekvenser af en afskaffelse af eksportmedarbejderfradraget for dansk eksport og beskæftigelse, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

15

Spm., om ministeren har overvejet, hvilken betydning afskaffelse af eksportmedarbejderfradraget vil have for 2015-planen m.v., til skatteministeren, og ministerens svar herpå

16

Spm., om ministeren er enig i, at fjernelsen af fradrag for skatteyderen og for statskassen alt andet lige har samme virkning, som hvis en skat eller afgift hæves, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

17

Spm., om ministeren er enig i, at et fradrag kun kan fjernes i overensstemmelse med skattestoppet, hvis der er »tvingende« grunde hertil, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

18

Spm., om ministeren finder, at en formodet, men ikke ved dom eller afgørelse konstateret, modstrid med EU-retten, er en »tvingende« grund i relation til skattestoppet, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

19

Spm., om ministeren vil overveje at ændre reglerne i ABL § 19, så de bliver klarere og lettere forståelige, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

20

Spm. om at oplyse antallet af særregler i skattelovgivningen, hvorefter afkast af aktier i investeringsselskaber omfattet af ABL § 19 beskattes efter særlige regler, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

21

Spm. om, i hvilket omfang de foreslåede ændringer indgår i skattelovgivningen i nærværende lovforslag, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

22

Spm. om, i hvilket omfang, der er sket genplacering af ejendomsavance, omfattet af EBL, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

23

Spm. om at oplyse, hvordan SKAT kontrollerer, at der sker faktisk genbeskatning til Danmark, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

24

Spm. om, i hvilket omfang Skatterådet og SKAT i 2006 og 2007 har afgivet bindende svar efter reglerne i Skatteforvaltningslovens kapitel 8, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

25

Spm. om at oplyse, hvad konsekvensen er af, at avance efter EBL genplaceres i en landbrugsejendom, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

26

Spm. om at oplyse, i hvilket omfang, der sker genplacering af avance efter EBL i skovejendomme, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

27

Spm. om at oplyse konsekvenserne af en udenlandsk konkurs, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

28

Spm. om at oplyse, om lovforslagets § 8, nr. 1 og § 12, stk. 5, vedrørende konsekvenserne af en udenlandsk konkurs, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

29

Spm. om at redegøre for konsekvensen af lovforslagets § 9, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

30

Spm. om at oplyse, hvorledes en indehaver af en køberet til fast ejendom, hvor køberetten er omfattet af reglerne i lovforslagets § 9, vil blive beskattet, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

31

Spm. om at oplyse, hvorledes den skattemæssige anskaffelsessum opgøres i det tilfælde, en køber har erhvervet en ejendom på grundlag af en køberet, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

32

Spm. om at belyse de skattemæssige og afgiftsmæssige konsekvenser af lovforslagets § 9, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

33

Spm. om at oplyse, hvorledes SKAT kan konstatere, at der er genanbragt en ejendomsavance efter reglerne i EBL § 6A, når den nye ejendom om måske 20 år afhændes, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

34

Spm. om at oplyse, hvorledes SKAT kan udsøge de relevante salg af ejerboliger, der normalt vil være omfattet af skattefrihed, jf. EBL § 8, og der derfor ikke selvangives avance, hvis der er genanbragt en ejendomsavance efter reglerne i EBL § 6A, når den nye ejendom om måske 20 år afhændes, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

35

Spm. om at oplyse, hvorledes SKAT kan udsøge de relevante salg af udenlandske ejendomme, hvis der er genanbragt en ejendomsavance efter reglerne i EBL § 6A, når den nye ejendom om måske 20 år afhændes, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

36

Spm. om at oversende udvalget den arbejdsinstruks, som SKAT har udarbejdet og udsendt den 29. juni 2007 om kontrol af genanbringelse af ejendomsavance efter reglerne i EBL § 6A, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

37

Spm., om ministeren vil uddybe de EU-retlige aspekter om, at det er ulovlig statsstøtte at give højere fradrag til eksportmedarbejdere, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

38

Spm. om at oplyse, om det er muligt for et selskab at genplacere en avance efter EBL på en dansk ejendom i en udenlandsk ejendom (f.eks. et skovareal), til skatteministeren, og ministerens svar herpå

39

Spm. om den genplacerede avance beskattes ved afhændelse af den udenlandske ejendom, når selskabet har fravalgt international sambeskatning, og derfor ikke skal medregne indkomsten fra den faste ejendom i udlandet, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

40

Spm. om oplyse, hvorledes SKAT kan kontrollere, at der sker denne beskatning, når selskabet ikke skal indsende regnskab og indkomstopgørelse for den udenlandske ejendom, når der er fravalgt international sambeskatning, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

41

Spm. om selskabet ved afhændelsen af den udenlandske ejendom i givet fald kan genplacere avancen fra den danske ejendom i anskaffelsessummen for en ny udenlandsk ejendom (f.eks. et skovareal) og således fortsat genplacere avancen efter EBL § 6A., til skatteministeren, og ministerens svar herpå

42

Spm. om at stille ændringsforslag om deling af lovforslaget, således at de dele, der omhandler eksportmedarbejderfradrag og fradrag for repræsentation, udskilles til et selvstændigt lovforslag, til skatteministeren, og ministerens svar herpå