6. februar 2008

 

 

 

 

 

 

Til

                      Folketinget - Skatteudvalget

 

 

L 32 - Forslag til Lov om ændring af momsloven og forskellige andre love (Flymoms, salg til interesseforbundne parter, omvendt betalingspligt, undtagelser til energibeskatningsdirektivet m.v.).

 

Hermed sendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr. 10 af 29. januar 2008. 

 

 

 

 

 

 

Kristian Jensen

                                                                 /  Lone Lau-Jensen


Spørgsmål 10

Vil ministeren bekræfte, at lovforslagets del om salg til interesseforbundne parter går videre end påkrævet af EU, og vil ministeren – hvis ovenstående kan bekræftes – redegøre for, hvorfor det er fundet nødvendigt at gå videre end påkrævet af EU?

Svar

Den ny artikel 80 i momssystemdirektivet giver medlemslandene mulighed for at indføre nationale regler om ændret momsgrundlag ved salg til interesseforbundne parter. Der er således tale om en valgfri bestemmelse.

At der er tale om en mulighed og ikke pligt til at indføre de regler om salg til interesseforbundne parter, som regeringen har foreslået i L 32, fremgår tydeligt af de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Der foreslås indført de regler, som EU-retten giver medlemslandene mulighed for at indføre med henblik på at hindre misbrug af momssystemet.

Både af lovforslagets almindelige bemærkninger, af mine kommentarer afgivet til henvendelser til Skatteudvalget samt af mine svar på tidligere spørgsmål fra udvalget, fremgår det klart, at de nye regler indføres for at stoppe det misbrug af momssystemet, der i dag betyder at staten direkte eller indirekte yder et tilskud i forbindelse med salg, hvor den faktiske salgsprisen ved salg til interesseforbundne parter sættes under fremstillings- eller indkøbsprisen.

Jeg vil henvise til min kommentar til henvendelse fra HTS (L 32 – bilag 13), kommentar til henvendelse fra Dansk Erhverv (L 32 – bilag 15), kommentar til henvendelse fra Finansrådet (L 32 – bilag 18) samt min besvarelse af spørgsmål 1-5.