Til

                      Folketinget - Skatteudvalget

 

 

L     32 - Forslag til Lov om ændring af momsloven og forskellige andre love (Flymoms, salg til interesseforbundne parter, omvendt betalingspligt, undtagelser til energibeskatningsdirektivet m.v.).

 

Hermed sendes i 5 eksemplarer kommentar til henvendelse af 22. maj 2008 fra AOPA og GA Brancheforeningen (L 32 – bilag 37)

 

 

 

 

 

Kristian Jensen

                                                                 /Lone Lau-Jensen

 


 

AOPA og GA er af den opfattelse, at Danmark som eneste EU-land indfører regler om flymoms, som skaber konkurrencefordrejning mellem selvstændige flyskoler og flyskoler drevet at et flyselskab i hovedsagelig udenrigstrafik. Det anføres, at dette vil bringe loven i strid med EU´s konkurrenceregler, hvilket næppe har været EU-Kommissionens hensigt. AOPA og GA mener derfor, at Kommissionen skal behandle sagen og eventuelt ændre momssystemdirektivet, før lovforslaget træder i kraft.

Kommentar

Jeg vil først og fremmest understrege, at lovforslaget vil bringe den danske momslov i overensstemmelse med momssystemdirektivet. Dette fremgår blandt andet af Kammeradvokatens notat i sagen, jf. mit svar på spørgsmål 9. Af notatet fremgår også, at EU-Kommissionen har været hørt i sagen, og at denne finder lovforslaget nødvendigt.

Vedrørende flyskoler skal jeg påpege, at Danmark ikke går enegang – tværtimod vil de foreslåede regler for flyskoler medføre, at vi får samme regler som øvrige EU-lande. På en forespørgsel fra Skatteministeriet vedrørende nationale regler svarede 11 EU-lande. Svarerne er gengivet i mit svar på spørgsmål 22, hvor det fremgår, at det bestemt ikke kun vil være i Danmark, at selvstændige flyskoler ikke kan få momsfri leverancer.

Konkurrencestyrelsen har været hørt i sagen og konkluderer, at selv om der vil være en vis konkurrencefordrejning, skønnes markedsaktørerne på sigt at tilpasse sig de til enhver tid gældende regler. Konkurrencestyrelsen anførte desuden, at der ikke ses at være en mere hensigtsmæssig måde at implementere EF-domstolens afgørelse og dermed momssystemdirektivets regler på.