Til
Folketinget - Skatteudvalget
L 46 - Forslag til lov om ændring af lov om afgift af lønsum m.v. (Afgiftsmæssig ligestilling mellem offentlig og privat virksomhed m.v.)
Hermed sendes i 5 eksemplarer kommentar til henvendelse af den 5. februar 2008 fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer (L 46 - bilag 8).
Kristian Jensen
                           /Lene Skov Henningsen
Foreningen af Statsautoriserede Revisorer (FSR) har den 5. februar 2008 skrevet til Skatteudvalget og kommenteret L 46 i relation til friskoler/højskoler, diverse salg fra staten til borgerne, offentlige trafikselskaber, sygehussektoren og afgiftssatsen.
FSR mener umiddelbart at lovforslaget ikke fritager grundskoler/friskoler og højskoler for lønsumsafgift, samt at der vil være tale om konkurrenceforvridning til fordel for de offentligt drevne skoler.
FSR finder det lidt uklart, om statens og kommuners indtægter fra f.eks. udstedelse af pas, salg af nummerplader, betaling for levnedsmiddelkontrol, klagegebyrer, gebyrer for byggetilladelser m.v., skal anses som salg mod vederlag.
Offentlige trafikselskaber, der har udliciteret driften til entreprenører, men selv er den reelle/formelle sælger af billetter m.m. til borgerne, må ifølge FSR antages at skulle betale afgift af egne lønninger. Dette er dog uklart og den præcise hensigt bør præciseres i forslaget.
Efter FSRs opfattelse er der behov for en mere klar definition af, hvornår ydelser omfattes af lønsumsafgiftspligten inden for sygehussektoren. Der bør udarbejdes et problemkatalog, hvor sygehuse opstiller alle de aktiviteter de har, og der så tages stilling til, hvornår et vederlag er et vederlag i relation til lønsumsafgiften.
FSR finder, at det antages i forslaget, at en sats på 3,08 pct. +/- overskud/underskud - gennemsnitlig - svarer til (den anden sats på) 5,33 pct. Et eksempel kunne være et hospital, der drives kommercielt i selskabsform (3,08 pct. allerede nu) mod en stiftelse, fond el. lign., der drives på reelt non-profit basis (5,33 pct.). Sidstnævnte stiftelser m.fl. repræsenterer ifølge FSR et særligt spørgsmål, hvis stiftelsen m.fl. har driftsoverenskomst med det offentlige om driften af en institution inden for sundhedssektoren, typisk et hospital. FSR spørger om stiftelsen m.m. så er offentlig eller privat? FSR anbefaler derfor, at det præciseres i forslaget, hvordan stiftelser m.fl. med driftsoverenskomst er stillet i forhold til forslaget.
Kommentar:
Friskoler/højskoler
Lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 2, nr. 2, fritager allerede i dag undervisning ved folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler, når der hertil modtages offentlige tilskud.
Endvidere giver lønsumsafgiftslovens § 2a, nr. 2, skatteministeren bemyndigelse til at bestemme at virksomheder, som overvejende finansieres af offentlige midler, kan fritages for at betale afgift. Denne bemyndigelse har skatteministeren udnyttet i lønsumsafgiftsbekendtgørelsens § 1, stk. 2, hvor institutioner, hvis driftsudgifter dækkes af offentlige tilskud med mindst 50 pct., er fritaget for at betale afgift.
Med L 46 ophæves bemyndigelsen til skatteministeren i lønsumsafgiftslovens § 2a, nr. 2.
Derimod består fritagelsen efter lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 2, nr. 2, uændret. L 46 ændrer således ikke ved fritagelsen for grundskoler/friskoler og højskoler.
Diverse salg fra staten til borgerne
De nævnte eksempler er i dag ikke omfattet af lønsumsafgiftsloven og bliver det heller ikke med lovforslaget. Der er tale om eksempler på opgaver, som udføres af en myndighed i kraft af dens egenskab af offentlig forvaltningsmyndighed, og ikke som offentlig forsyningsvirksomhed eller institution, der leverer varer eller ydelser i konkurrence med erhvervsvirksomheder.
Nej. SKAT har oplyst, at SKAT ikke er bekendt, at offentlige trafikselskaber, der har udliciteret driften til entreprenører, har aktiviteter, der er omfattet af lønsumsafgiftspligten, da de ikke leverer momsfri persontransport. Se SKM2006.395.LSR / SKM2007.455.SKAT for en uddybning. L 46 ændrer intet ved dette.
Sygehussektoren
Jeg vil henvise til høringsskemaet (L 46- bilag 2), og især mine bemærkninger til kommentarerne fra Danske Regioner og Statsautoriseret Revisionsaktieselskab Grant Thornton.
Dertil kan jeg tilføje, at sygehuse/regioner ifølge Skatteministeriets oplysninger allerede nu dagligt skelner mellem de forskellige patienttyper, som lovforslaget skelner imellem.
Afgiftssats
Da det ikke har været muligt at finde en enkel model, der beregner et â€korrekt normalforrentningsoverskudâ€, har vi af hensyn til administrativt bøvl hos virksomheder og SKAT valgt at lave korrektionen med udgangspunkt i noget, der allerede er inde i loven. Mere konkret skal offentlige virksomheder betale 3,08 pct. af lønsummen +/- virksomhedens skattemæssige overskud/underskud, hvis de alligevel skal opgøre et sÃ¥dant. Hvis de ikke skal opgøre et skattemæssigt overskud/underskud, skal de betale 5,33 af lønsummen alene
Modellen kan selvfølgelig diskuteres, men hvis vi ikke korrigerer, er vi sikre på, at vi systematisk opkræver mindre i afgift fra offentlige virksomheder. Og det ønsker regeringen ikke udfra ønsket om ligestilling af offentlig og privat virksomhed.
I forhold til tankespillet om stiftelser mv. kan jeg oplyse, at offentlige leverandører altid skal betale afgift, når de leverer ydelser mod vederlag på markedsvilkår jf. lovforslagets bemærkninger. I forhold til eventuelle forskelle mellem patienter fra samme eller andre regioner vil jeg henvise til, at ændringerne af refusionsordningen jf. notatet fra Finansministeriet reducerer lønsumsafgiftsincitamenterne til egenproduktion.