Til

Folketinget - Skatteudvalget

 

L 46 - Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af lønsum m.v. (Afgiftsmæssig ligestilling mellem privat for offentlig virksomhed m.v.).

 

Hermed sendes i 5 eksemplarer kommentar til henvendelse af 12. maj 2008 (L 46 - bilag 17).

 

 

 

 

Kristian Jensen

 

 

                            /Lene Skov Henningsen

 

 


 

 

John Linnemann mener, at ophævelsen af  § 2 a. kan få utilsigtede konsekvenser for foreninger og fonde. Desuden nævner han, at L 46 kan få betydning for betaling af finansieringsbidrag.  

 

Kommentar

Jeg vil gerne starte med at gentage, at formålet med L 46 er afgiftsmæssig ligestilling for konkurrerende offentlige og private leverandører – hverken mere eller mindre.  

I forhold til politiske organisationer m.v., som er nævnt i henvendelsen fra John Linnemann, har LSR i februar afsagt en kendelse, som uafhængigt af L 46 giver anledning til at genoverveje den nuværende fortolkning af ydelser mod vederlag på dette område. Jeg vil orientere Folketingets Skatteudvalg, så snart jeg ved mere.

I det omfang som L 46 skulle få andre utilsigtede konsekvenser, kan jeg desværre ikke gøre noget, før jeg har et mere konkret kendskab. Men jeg er selvfølgelig klar til at se på løsninger, hvis der skulle komme konkrete problemer.

Jeg er ikke bekendt med, at L 46 skulle medføre problemer i forhold til finansieringsbidraget. Finansieringsbidragene for offentlige virksomheder og virksomheder, der er momspligtige, bliver ikke ændret med L 46. De eneste virksomheder/institutioner som ifølge mine oplysninger eventuelt får ekstra udgifter til finansieringsbidrag som følge af L 46 er derfor overvejende offentligt finansierede institutioner. Men da de primært bliver lønsumsafgiftspligtige for den del af deres aktiviteter, der i forvejen er dækket af reglerne om indtægtsdækket virksomhed og lignende, vil de automatisk være tvunget til at skulle dække sådanne eventuelle merudgifter ind via højere betalinger.