Foreningen af Statsautoriserede Revisorer Kronprinsessegade 8, 1306 København K. Telefon 33 93 91 91 Telefax nr. 33 11 09 13  e-mail: [email protected]  Internet: www.fsr.dk

 

Folketingets Skatteudvalg

Christiansborg

1240 København K

 

 

 

 

5. ferbruar 2008

nea/mbl (X:\Udvalg\MOMSARBG\2007\Kommentarer til L 46 -  Lov om afgift af lønsum.doc)

 

 

Vedr. L 46 - Forslag til ændring af lønsumsafgiftsloven

 

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer har gennemgået ovennævnte lovforslag og skal i den forbindelse fremkomme med følgende kommentarer:

 

Friskoler/højskoler

Umiddelbart synes forslaget ikke at fritage grundskoler/friskoler og højskoler for lønsumsafgift.

 

Hvis det er hensigten, at disse skoler (som overvejende er finansieret af offentlige midler og dermed afgiftsfri i øjeblikket ) skal betale afgift, vil der her klart være tale om konkurrenceforvridning til fordel for offenligt drevne skoler, hvilket det er hensigten med forslaget at undgå.

 

Diverse salg fra staten til borgerne

Det er lidt uklart, om statens og kommuners indtægter fra f.eks. udstedelse af pas, salg af nummerplader, betaling for levnedsmiddelkontrol, klagegebyrer, gebyrer for byggetilladelser m.v., skal anses som salg mod vederlag, således at staten skal afregne lønsumsafgift af relaterede lønninger.

 

FSR mener dog at kunne konstatere, at der ikke forventes noget afgiftsprovenu fra den slags aktiviteter. FSR formoder, at dette skyldes, at opkrævningen af sådanne lovbaserede gebyrer m.m. ikke anses som "anden økonomisk virksomhed", jfr. lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1 og dermed (fortsat) ikke er omfattet af lønsumsafgiftspligten. (Den moms- og lønsumsafgiftsmæssige status af sådanne aktiviteter synes ikke tidligere at have været genstand for nærmere analyse i forhold til spørgsmålet om "økonomisk virksomhed", da aktiviteterne på den ene side er offentlig aktivitet og på den anden side ikke er i konkurrence med privat virksomhed. Derfor er der ikke seriøs tvivl om, at aktiviteterne p.t. hverken er omfattet af lønsumsafgifts- eller momspligten.)

 

Hvis FSR forståelse er korrekt, er det vores opfattelse, at det bør præciseres i lovforslaget for at undgå tvivl om afgiftspligten at diverse gebyrer, der opkræves af offentlige institutioner med hjemmel i lovgivning, fortsat ikke er omfattet af lønsumsafgiftspligten.

 

Er det derimod er hensigten, at der skal afregnes afgift vedr. sådanne aktiviteter, bør dette indarbejdes i forslaget, herunder i det forventede afgiftsprovenu.  

 

Offentlige trafikselskaber

Offentlige trafikselskaber, der har udliciteret driften til entreprenører, men selv er den reelle/formelle sælger af billetter m.m. til borgerne, må antages at skulle betale afgift af egne lønninger. Dette er dog uklart og den præcise hensigt bør præciseres i forslaget.

 

Sygehussektoren

Efter FSR´s opfattelse, er der er behov for en mere klar definition af, hvornår ydelser omfattes af lønsumsafgiftspligten inden for sygehussektoren. Der bør udarbejdes et problemkatalog, hvor sygehuse opstiller alle de aktiviteter de har, og der så tages stilling til, hvornår et vederlag er et vederlag i relation til lønsumsafgiftsloven.

I denne sektor - ligesom i mange andre offentlige sektorer - er alt en blanding af tilskud på kryds og tværs, og det er svært at definere/fortolke ud af lovforslaget, hvad der rammes. Markedsmæssigt salg kan forstås på mange måder. I rigtig mange tilfælde kan man være i tvivl om, hvorvidt et tilskud er betaling for en ydelse, - eller blot et tilskud. Lovforslaget er ikke klart på dette område.

 

Afgiftssats

Det synes at blive antaget i forslaget, at en sats på 3,08 pct. +/- overskud/underskud - gennemsnitlig - svarer til (den anden sats på) 5,33 pct. Da en sådan ensartethed forudsætter et overskud svarende til ca. 40 pct. af lønningerne, er det i disse meget løntunge sektorer formentlig aldrig tilfældet, at de to satser medfører samme afgiftsbetaling for samme aktivitet.

 

 

Et eksempel kunne være et hospital, der drives kommercielt i selskabsform (3,08 allerede nu) mod en stiftelse, fond el. lign., der drives på reelt non-profit basis (5,33).

 

Sidstnævnte stiftelser m.fl. repræsenterer i øvrigt et særligt spørgsmål, hvis stiftelsen m.fl. har driftsoverenskomst med det offentlige om driften af en institution indenfor sundhedssektoren, typisk et hospital. Er stiftelsen m.m. så offentlig eller privat? (Hvis stiftelsens aktivitet under driftsoverenskomsten er offentlig virksomhed, skal stiftelsen slet ikke betale afgift vedr. bl.a. patienter fra den region, driftsoverenskomsten er indgået med, men stiftelsen skal beregne afgift vedr. de patienter, der kommer fra en anden region?)

                     

FSR anbefaler, at det præciseres i forslaget, hvordan stiftelser m.fl. med driftsoverenskomst er stillet i forhold til forslaget. (Disse stiftelser m.fl. har hidtil været lønsumsafgiftsfri, enten fordi de er blevet anset som offentlige institutioner og/eller fordi de er overvejende finansieret af offentlige midler. Den "rigtige" forklaring synes uafklaret under gældende lov, men inden for netop sundhedssektoren er det nødvendigt at afklare forholdet efter forslaget, fordi regionerne ikke skal beregne afgift af "egne" patienter og derfor fortsat vil være overvejende lønsumsafgiftsfri.)

 

---oo0oo---

 

Såfremt der er spørgsmål til ovenstående, står foreningen gerne til rådighed.

 

 

Med venlig hilsen

 

 

 

John Bygholm                      Niels Ebbe Andersen

formand for Skatteudvalget   fagdirektør