11.marts 2008.
Til Europaudvalget, regeringen og folketinget.
    Om Danmark kan og vil tiltræde Lissabon-traktaten er grundlæggende et politisk spørgsmål, der kun kan afgøres demokratisk ved en folkeafstemning om traktaten. Det er ikke kun et spørgsmål om, hvorvidt grundloven af juridiske grunde gør en folkeafstemning nødvendig eller ej. Det er absurd at tale om EU som et demokratisk fællesskab mellem ikke blot Europas stater, men mellem Europas folk, medmindre Europas folk har mulighed for på demokratisk vis at tage stilling til udviklingen af det europæiske fællesskabs politiske form og indhold. Det opfordrer vi Europaudvalget, Folketinget og regeringen til at gøre al-vor af, når der tages stilling til måden at træffe beslutning om Danmarks evt. tiltrædelse af Lissabon-traktaten.Især finder vi det demokratisk helt uacceptabelt at undlade en folke-afstemning, fordi:
fremtidige Folketing ikke engang selv kan ændre pÃ¥. Bl.a. vil EU som â€juridisk per-
son†kunne indgå aftaler, medlemslandene er forpligtede af. Så politisk vigtige æn-dring bør ikke tiltrædes af et Folketing uden folkets samtykke. Det er i den forbindel-se et spørgsmål, om Lissabon-traktaten overhovedet kan tiltrædes uden en forud-gående grundlovsændring.
Â
bærer tilsvarende, omfattende politiske og traktatretlige ændringer. Derfor bør Lis-sabon-traktaten til folkeafstemning, akkurat som der var besluttet og planlagt en
folkeafstemning om den tidligere forfatningstraktat. Den indlysende logik følger Ir-land, der vurderer Lissabon-traktaten af samme politiske betydning som forfatnings-
traktaten.Â
tetsafgivelse i grundlovens forstand. Det er der ved en påfaldende manøvre blevet
ændret på under arbejdet med at omgøre forfatningstraktaten til Lissabon-traktaten.
Især gælder det spørgsmålet om EU’s tiltrædelse af den europæiske menneskeret-
tighedskonvention, som fra at være et spørgsmål, der krævede folkeafstemning, nu er blevet et spørgsmål, vi nationalt skal tage stilling til efter selve ratifikationen.
  Det er vigtigt at være opmærksom på, at Lissabon-traktaten har en forhistorie, som ikke bare kan glemmes. Det begyndte med et konvent, der så det som sin fornemste opgave at overvinde kløften mellem EU og befolkningerne. Og som en naturlig og nærmest logisk følge af denne målsætning besluttede en række lande, herunder Danmark, at afholde fol-keafstemninger om forfatningstraktaten.
   Det førte til et nej til traktaten i to af de gamle medlemslande, hvorefter det blev besluttet at holde en tænkepause for, som det hed, at befolkningerne rundt om i landene kunne be-sinde sig pÃ¥, hvad de egentlig ville med det europæiske samarbejde. Stadig var befolknin-gernes synspunkter altsÃ¥ med i processen.Â
  Men på et tidspunkt besluttede regeringerne sig for at tage sagen i deres egen hånd og opgiver det folkelige, demokratiske element i processen. Befolkningernes tilkendegivelser i tænkepausen blev helt tilsidesat. Nu gjaldt det om, næsten for enhver pris, at undgå folke-afstemninger, hvilket udløste en skuffelse, afmagtsfølelse og modvilje i næsten alle med-lemslande, hvad meningsmålingerne tydeligt afspejler. At den nye Lissabon-traktat på af-gørende punkter er næsten identisk med den forkastede forfatningstraktat, har naturligvis ikke gjort den folkelige mistillid mindre. Med andre ord, man har gjort og opnået det stik modsatte af, hvad man angiveligt ville både med konventet og tænkepausen i forhold til de europæiske befolkninger.
   Naturligvis kan man sige, at landenes regeringer med beslutningen om at føre Lissa-bon-traktaten igennem uden folkeafstemninger viser både statsmandskunst og handlekraft, men prisen vil være en alvorlig svækkelse af befolkningernes tillid til europæisk samarbej-de og en voksende bevidsthed om, at demokratiet udhules i Europa.
   Vi har nyligt oplevet et folketingsvalg, hvor der herskede en nærmest krampagtig tavs-hed omkring hele EU-problematikken. Altså, tænker folk, politikerne vil simpelthen ikke tale med befolkningen om EU, hverken på den ene eller den anden måde. Man forholder sig til EU som til en objektiv uafvendelighed, der egentlig ikke kan diskuteres. Det er ejendom-meligt og foruroligende, når man samtidig fremhæver EU som modstykket til den knægtel-se af demokratiet, som har fundet sted i Europa både før og efter anden verdenskrig.
  Vi opfordrer vore folkevalgte, ansvarlige politikere til at udvise demokratisk dømmekraft og mod til at bringe spørgsmålet om EU's udvikling tilbage på hovedsporet, dvs. at gen-nemføre den folkeafstemning, som oprindeligt var planlagt og lovet vælgerne. Kun befolk-ningernes frivillige tilslutning vil kunne bidrage til det europæiske samarbejdes politiske tro-værdighed og demokratiske fremtid.
Attac-Danmark – www.attac.dk - v. Kenneth Haar tlf. 23 60 06 31.
Borgerinitiativet Ja til Europa – Nej til EU-forfatning – www.euforfatningnej.dk - v. Helge
                                                                                            Rørtoft-Madsen tlf. 55 98 06 44.
Fagbevægelsen mod Unionen – www.eufagligt.dk - v. Ole Jensen tlf. 26 72 31 05.
Folkebevægelsen mod EU – www.folkebevaegelsen.dk - v. Søren Søndergaard tlf. 40 45Â
                                                                                                                                     38 49.
Junibevægelsen – www.junibevaegelsen.dk - v. Jens-Peter Bonde tlf. 20 49 02 51.
Nationernes Europa – www.friogfrank.dk - v. Frank Dahlgaard tlf. 44 44 62 29.
Nødvendigt Forum – www.nodvendigtforum.dk - v. Hans Henningsen tlf. 75 36 12 31.
Radikalt EU-kritisk netværk – www.radikaleukritik.dk - v. Jørgen Raffnsøe tlf. 49 21 63 66.
Udfordring Europa – www.udfordringeuropa.dk - v. Peter Westermann tlf. 21 94 16 09.
Â