Folketingets Kulturudvalg

Christiansborg

1240 København K

 

22. februar 2008

 

 

Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr. 3 (L 58 - bilag 6), Forslag til lov om ændring af ophavsretsloven (Overdragelse af ophavsret, digitalisering af kulturarven m.v.), stillet af Folketingets Kulturudvalg den 21. februar 2008.

 

 

 

Brian Mikkelsen

 


Spørgsmål nr. 3

(L 58 - bilag 6), Forslag til lov om ændring af ophavsretsloven (Overdragelse af ophavsret, digitalisering af kulturarven m.v.)

Skrivelse af 21. februar 2008

 

Svar til Folketingets Kulturudvalg fra kulturministeren.

 

Spørgsmål:

 

"Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 21. februar 2008 fra Erik Harbo, Roskilde, jf. KUU L 58 – bilag 6."

 

Svar:

 

I henvendelsen kritiserer Erik Harbo, at den foreslåede nye bestemmelse i § 54 om tilbagefald af uudnyttede rettigheder til ophavsmanden ikke finder anvendelse på aftaler, der er indgået før lovens ikrafttræden den 1. juli 2008.

 

Det følger af lovforslagets § 2, stk. 2, at bestemmelsen i § 54 ikke finder anvendelse på aftaler, der er indgået før den 1. juli 2008. Baggrunden for dette er, at det ville føre til kaotiske tilstande på ophavsretsområdet, hvis man lovgiver med tilbagevirkende kraft og dermed griber ind i allerede indgåede aftaler, som parterne har indgået i tillid til den gældende retstilstand.

 

Erik Harbo beskriver også den situation, som opstår, når én rettighedshaver ønsker at udnytte sine rettigheder til en produktion, mens andre rettighedshavere ikke ønsker at udnytte deres rettigheder til samme produktion. Erik Harbo har rettigheder som udøvende kunstner efter ophavsretslovens § 65. Pladeselskabet har selvstændige producentrettigheder efter ophavsretslovens § 66. Det betyder, at Erik Harbo og pladeselskabet skal blive enige, hvis en gammel musikindspilning skal udnyttes på nye måder, fx i form af en cd-udgivelse. Dét, at flere rettighedshavere skal blive enige om udnyttelsen af samme produktion, er imidlertid en generel ophavsretlig problematik, som ikke relaterer sig specielt til § 54 og tilbagefaldstilfælde.

 

Ophavsretslovens § 66 foreslÃ¥s ikke ændret i lovforslaget.Â