Det sidste punkt på dagsordenen er:

15) 1. behandling af lovforslag nr. L 65:

Forslag til lov om ændring af udlændingeloven.(Ændring af reglerne om ophold på grundlag af beskæftigelse for statsborgere i Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn m.v.).

Af integrationsministeren (Birthe Rønn Hornbech).

(Fremsættelse 30.01.2008).

Forhandling

Den fg. formand(Pernille Frahm):

Forhandlingen er åbnet.

Den første på listen er fru Karen Ellemann som ordfører for Venstre.

(Ordfører)

Karen Ellemann(V):

Jeg har lyst til at sige endelig, for her står jeg faktisk med mit første lovforslag, men et endnu mere tydeligt endelig vil jeg sige, fordi vi nu skal i gang med førstebehandlingen af forslag til lov om ændring af udlændingeloven som følge af den reviderede østaftale mellem regeringen, De Konservative, Venstre, Socialdemokraterne, SF og Det Radikale Venstre fra den 29. juni 2007.

Lad der ikke herske nogen tvivl om, at østaftalen har været en succes. Vi kan være stolte over, at arbejde i Danmark sker på ordnede løn- og ansættelsesvilkår for alle arbejdstagere, og sådan bør det blive ved med at være. Men mange både private og offentlige arbejdsgivere mangler hænder og hoveder. Faktisk mangler hver tredje virksomhed arbejdskraft og har måttet opgive at besætte cirka 58.000 stillinger. Det er en udfordring - og en udfordring, som kun bliver større, når de store årgange forlader arbejdsmarkedet. Derfor må og skal vi være åbne over for at modtage kvalificeret arbejdskraft udefra.

Med dette lovforslag reviderer vi overgangsreglerne for EU-10-statsborgere, således at vi foreslår kravet om opholds- og arbejdstilladelse ophævet for det arbejde, der er dækket af en kollektiv overenskomst. Det samme gælder for specialister, forskere og undervisere, der ansættes på overenskomstdækkede virksomheder.

Med andre ord: Statsborgere fra de ti østeuropæiske lande, som får job i en virksomhed, der er dækket af en kollektiv overenskomst, kan blive undtaget fra kravet om opholds- og arbejdstilladelse og i stedet blive omfattet af EU-reglerne. Det vil helt konkret betyde, at de i stedet skal have udstedt et registreringsbevis, og disse afgørelser træffes for EU-borgere af statsforvaltningerne.

Det er glædeligt, at vi nu for alvor får muligheden for at drage fordel af den arbejdskraftreserve, som findes i de nye EU-lande. Jeg kan naturligvis kun beklage, at vi er lidt sent ude, og håber ikke, at eksempelvis englænderne allerede har støvsuget markedet for kompetent arbejdskraft. Der er ingen tvivl om, at de har modtaget mange østarbejdere - og med åbne arme, naturligvis - da man der har haft meget få restriktioner. Resultatet i England er nemlig, at de har oplevet en vækst på ½-1 pct., efter at de har fået hjælp fra den østeuropæiske arbejdsstyrke, og derfor er den britiske holdning naturligvis også, at det har været en kæmpe fordel for britisk økonomi og en væsentlig forudsætning for, at man stadig har en positiv økonomisk vækst.

Så når vi nu letter adgangen til det danske arbejdsmarked, gør vi det, fordi vi har plads til og brug for dem, som vil og kan. Det er nemlig kun i Frankrig, at man er bange for den polske blikkenslager. Det er vi ikke i Venstre, og selvfølgelig skal han ind på ordnede forhold.

Derfor kan vi i Venstre støtte lovforslaget.

Den fg. formand(Pernille Frahm):

Jeg siger tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste på listen er ordføreren for Socialdemokraterne, hr. Thomas Adelskov.

(Ordfører)

Thomas Adelskov(S):

Som jeg sagde under behandlingen af L 70, hænger det her jo sammen med østaftalen. Jeg synes, der er grund til at sige, at det her jo er en del af den udfasning, den nedtælling, der foregår frem mod den 1. maj 2009, hvor vi ikke længere har mulighed for at have en overgangsordning. Det, vi gør med det her lovforslag, er, at vi siger, at for de virksomheder, som har ordentlige forhold - der, hvor der er to parter, der kan kontrollere hinanden, så det er efter danske løn og arbejdsvilkår - udfaser vi de krav, vi har haft om, at man skulle søge opholds- og arbejdstilladelse. Men til de virksomheder, hvor der ikke er parter til at kontrollere hinanden, og hvor der ikke er et fagretsligt system, hvor det kan testes, om man nu overholder vilkårene - overholder ordentlige ansættelsesvilkår, overholder danske lønninger - bliver der stadig væk stillet krav om, at man altså søger i Udlændingeservice om at få en opholds- og arbejdstilladelse.

Jeg synes lige, jeg vil knytte en enkelt kommentar til Venstres ordfører, som talte så varmt om, hvordan det ser ud i England. Jeg skal minde om, at man i England, efter at EU blev udvidet med Rumænien og Bulgarien, rent faktisk har indført en række restriktioner, fordi man ikke har haft så heldige oplevelser med udnyttelsen af udenlandsk arbejdskraft. Og hvis man ser på, hvad der foregår f.eks. i Irland, må man også konstatere, at det, at der bare er åbnet for uhindret adgang, rent faktisk er endt med social dumpning og mange, der lever under kummerlige forhold.

Derfor tror jeg rent faktisk - og det vil jeg tilslutte mig Venstres ordførers udtalelse om - at østaftalen har været en stor succes, fordi vi i Danmark i hovedsagen har undgået de mange sager, som vi ser i andre lande, og undgået en udnyttelse af billig arbejdskraft fra Østeuropa. Vi har derimod budt østeuropæerne hjertelig velkommen i Danmark. De skal være velkomne til at arbejde her, men det skal være under danske løn- og arbejdsvilkår. Vi vil ikke finde os i, at nogle udnyttes, eller at nogle er med til at dumpe lønningerne.

Den fg. formand(Pernille Frahm):

Tak til ordføreren. Den næste på talerlisten er hr. Bent Bøgsted fra Dansk Folkeparti som ordfører.

(Ordfører)

Bent Bøgsted(DF):

Lovforslaget her går jo helt enkelt ud på at afskaffe de sidste rester af østaftalen, der gav arbejdskraften uhindret adgang til Danmark, når blot overenskomsterne på det danske arbejdsmarked blev overholdt. Det betyder så, at forskere og specialister m.v. fremover ikke længere er omfattet af nogen begrænsninger, når de får ansættelse på overenskomstdækkede virksomheder. Fremover er de i stedet omfattet af de almindelige EU-regler, dvs. sådan noget som udstationeringsdirektivet i stedet for, hvis det er det - eller andre arbejdsmarkedsregler - for at sikre, at der ikke snydes fra arbejdsgiverens side. Nu får arbejdsgiveren pligt til at udstede skriftlig dokumentation for ansættelsesforholdet med henvisning til den overenskomst, som ansættelsesforholdet er omfattet af.

Den sidste justering medførte lempelser, der - som Dansk Folkeparti så det - faktisk var det samme som en komplet afskaffelse af østaftalen. Det sker nu helt officielt, således at der er fri adgang til det danske arbejdsmarked pr. 1. maj 2009. Der er dog indført en passus om, at aftalepartierne kan forlænge ordningen frem til den 1. maj 2011, hvis der skulle opstå forstyrrelser på arbejdsmarkedet. Spørgsmålet er så, hvad der menes med forstyrrelser. Det kan jo være et vidt begreb, men det er muligt, at det kan afklares i udvalgsbehandlingen.

For Bulgarien og Rumænien gælder det, at overgangsordningen kan opretholdes indtil den 1. januar 2012 og yderligere forlænges med 2 år. Desuden ophæves så reglerne om forhåndsgodkendelse af virksomhederne, da der med ophævelse af overgangsordningen ikke længere er brug for denne ordning, da virksomhederne frit kan hente arbejdskraft i Danmark fra Europa. Desuden bemyndiges integrationsministeren til at kunne fastsætte regler om en anmeldelsesordning for arbejde hos ikkeoverenskomstdækkede arbejdsgivere efter beslutning truffet af forligskredsen. I den forbindelse vil jeg gerne høre ministeren, om det allerede nu er påtænkt, at der skal komme sådan en række regler, eller om det først er, når det endelig ophører den 1. maj 2011, eller hvordan det ser ud. Jeg ved ikke, om ministeren er i stand til at svare på det i dag, men så vil jeg gerne have et skriftligt svar, hvis det ikke kan lade sig gøre i dag.

Afgørelse om opholdsdokumenter for østeuropæere træffes i dag af Udlændingeservice. Med de ændringer, der er i lovforslaget, flyttes denne afgørelse så til statsforvaltningen, der i dag træffer afgørelsen for EU-borgere. Det sker ved en ændring af EU-opholdsbekendtgørelsen. Men da Dansk Folkeparti gerne havde set, at aftalen løb til udgangen af perioden - nu havde vi østaftalen, og selv om den ikke blev, som Dansk Folkeparti oprindelig havde ønsket, har den trods alt været bedre end ingenting, og vi hørte også, at hr. Thomas Adelskov var inde på, at der var nogle ovre i England og Irland, der sådan set gerne ville have haft en eller en form for kontrol - siger vi ligesom sidste gang nej til den ændring, der er i lovforslaget.

Den fg. formand(Pernille Frahm):

Der er ikke nogen, der har meldt sig med korte bemærkninger, så jeg siger tak til ordføreren. Den næste på talerlisten er ordføreren for SF, hr. Karsten Hønge.

(Ordfører)

Karsten Hønge(SF):

Jeg brugte da vist så godt og vel min taletid på argumentationen for det tidligere lovforslag, for jeg opfattede begge disse forslag som sammenhængende, og derfor vil jeg i denne sammenhæng kun sige, at vi selvfølgelig støtter det. Samtidig vil jeg pege på, at man ikke skal tro, at tingene er løst, ved at vi her kun binder os op på de virksomheder, der enten er medlemmer af en arbejdsgiverorganisation eller på anden vis er bundet til en kollektiv overenskomst, for de overenskomster ligger så langt væk fra, hvad man i virkeligheden betaler på arbejdsmarkedet.

Så hvis man tror, at man ligesom har løst det her, ved at man så får udenlandske arbejdere til at arbejde for de danske overenskomsters mindstebetaling, vil det også indebære en alvorlig social dumpning, for lønningerne ligger typisk 40-50 pct. over mindstebetalingen.

Der vil også fortsat være en større opgave i at holde rede på, hvilke virksomheder der er her, for allerede nu kan vi jo fra virksomheder og arbejdspladser ude i landet høre, at man spørger hinanden, om man kan låne hinandens forhåndsgodkendelser. Så der ligger fortsat en stor opgave for fodfolket derude med at sørge for, at indholdet - det, at man ikke skal underbyde de danske arbejdsforhold - bliver overholdt. Men SF støtter forslaget.

Den fg. formand(Pernille Frahm):

Jeg siger tak til ordføreren. Den næste på talerlisten er ordføreren for Det Konservative Folkeparti, hr. Knud Kristensen.

(Ordfører)

Knud Kristensen(KF):

Ændring af udlændingeloven, L 65, danner grundlag for ophævelse af den kollektive overenskomst. Overgangsreglerne gælder for statsborgere fra landene Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn.

For at skabe sikkerhed mellem arbejdsgivere og arbejdstagere har arbejdsgiveren med det lovforslag pligt til at indgå en ansættelseskontrakt ved indgåelse af et arbejdsforhold, og det er med henvisning til den pågældende overenskomst for det enkelte arbejdsmarkedsområde.

Men hvad angår specialister, vil der som i dag være et krav om, at ansættelsen i de arbejdsfunktioner, som ikke sædvanligvis er dækket af en overenskomst, reguleres via individuelle ansættelseskontrakter. Det understøttes af en arbejdsgivererklæring om, at ansættelsen er omfattet af EU-reglerne, herunder at den pågældende udlænding, der er specialist - det kan være en forsker eller en underviser - har fået forholdene opfyldt.

Dermed skal jeg afslutningsvis sige, at Det Konservative Folkeparti støtter forslaget.

Den fg. formand(Pernille Frahm):

Der har heller ikke meldt sig nogen spørgere her, så vi går videre til den næste i talerrækken. Det er hr. Morten Østergaard, ordfører for Det Radikale Venstre.

(Ordfører)

Morten Østergaard(RV):

Som radikal er det jo en glædens dag, fordi det er det første store skridt til en endelig udfasning af østaftalen, og her er vi jo en del af forligskredsen og har været det hele vejen, og vi støtter selvfølgelig også forslaget.

Men det her er jo et væsentligt skridt i vores retning, fordi vi får en udfasning for alle overenskomstdækkede virksomheder, således at alle de pågældende landes arbejdstagere i Danmark vil blive omfattet af EU-reglerne for arbejdskraftens fri bevægelighed, når arbejdet er dækket af kollektive overenskomster. Det gælder også for specialister og forskere m.v., når arbejdet foregår på overenskomstdækkede virksomheder.

Så det er alt i alt meget, meget fornøjeligt at kunne få lov til at støtte det forslag. Endvidere giver forslaget jo også forligskredsen mulighed for at iværksætte den endelige udfasning i den bemyndigelse, der ligger til integrationsministeren, og det betyder altså, at vi kan komme hen til den dag, hvor vi - med det syvmileskridt, vi tager i dag - får en endelig normalisering for de EU-borgere, der bor i de nye medlemslande, og som ønsker at bidrage på et betrængt dansk arbejdsmarked.

Da vi stadig væk samtidig sikrer en rimelig kontrol med arbejdsforholdene, herunder en forstærket indsats mod illegalt arbejde, synes vi, at det helt igennem er en fornuftig revision af østaftalen, som hermed gøres til lov. Så det er en længe ventet dag, og vi er ubetinget for forslaget.

Den fg. formand(Pernille Frahm):

Der er heller ikke nogen spørgere denne gang, så jeg siger tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Line Barfod fra Enhedslisten.

(Ordfører)

Line Barfod(EL):

Dette lovforslag har to udgangspunkter. Dels er der et EU-direktiv om EU-borgernes adgang til ophold i andre EU-lande, dels er der forligspartiernes beslutning om at begynde en udfasning af østaftalen.

Hvad angår EU-direktivet, så betyder det, at kravet om opholdstilladelse afløses af et krav om registrering. Det har ikke i sig selv betydning for vores stillingtagen i Enhedslisten, selv om vi synes, det er bekymrende, at registreringen alene indeholder navn og udstedelsestidspunkt. Det betyder, at borgeren selv skal rette henvendelse til myndighederne, hvis betingelserne for registreringsbeviset ikke længere er opfyldt, og at andre myndigheder ikke har mulighed for at konstatere, om betingelserne fortsat er til stede.

Hvad angår udfasningen, betyder den, at ordningen med forhåndsgodkendelser udvides, så integrationsministeren får bemyndigelse til at forhåndsgodkende ikkeoverenskomstdækkede virksomheder og virksomheder, der ansætter specialister, hvilket ikke synes betryggende.

Med hensyn til kontrol henviser forligspartierne til fairplaykampagnen, men lovforslaget betyder ikke, at der afsættes midler, der kan sikre en ordentlig kontrol.

Hvad angår sanktioner ved overtrædelse, så er det ret tankevækkende, at den arbejder, der arbejder illegalt, både mister sit job og smides ud - en meget, meget alvorlig sanktion - mens arbejdsgiveren som udgangspunkt idømmes en bøde på 1.000 kr. Der er ikke meget sammenhæng imellem de to sanktioner, og vi mener, at der er brug for langt kraftigere sanktioner over for de arbejdsgivere, der overtræder loven.

Generelt mener vi, at forslaget afspejler, at forligspartierne ikke tager problemerne med tusindvis af underbetalte østarbejdere alvorligt. Østaftalen har kun kosmetisk betydning, fordi den ikke beskæftiger sig med det, der er det afgørende problem, nemlig udstationering, der ifølge EU-retten ikke må reguleres af en overgangsordning. Hvis vi sammenholder den lovgivning, vi diskuterer i dag, med de reelle problemer, der aktuelt eksisterer omkring retten til at regulere arbejdsmarkedet og forhindre social dumping, er det slående, at lovforslagene går uden om problemerne som katten om den varme grød. Det tjener ikke forligspartierne til ære, og Enhedslisten kan ikke støtte forslaget.

Men jeg har et spørgsmål til ministeren. Loven indeholder en formulering i § 9 a, stk. 10, om, at arbejdstilladelse ikke kan gives, såfremt den herværende arbejdsgiver er omfattet af strejke, lockout eller blokade, medmindre konflikten er kendt overenskomststridig eller på anden måde retsstridig. Det er ikke en ny formulering. Den står også i den gældende lov, men Vaxholm-dommen fra EF-Domstolen sætter den måske i et nyt lys. Derfor vil jeg høre, om ministeren kan give eksempler på, hvad det omfatter, at noget er på anden måde retsstridigt. Kan det f.eks. være, hvis EF-Domstolen har kendt en konflikt i modstrid med fællesskabsrettens regler om tjenesteydelser og varer og arbejdskraftens fri bevægelighed, eller hvad er det for nogle eksempler, der er på, at noget er på anden måde retsstridigt end overenskomststridigt?

Den fg. formand(Pernille Frahm):

Jeg siger tak til ordføreren og giver ordet til integrationsministeren.

Integrationsministeren(Birthe Rønn Hornbech):

Jeg kan roligt takke et meget stort flertal i Folketinget for tilslutning til dette lovforslag, og jeg vil da heller ikke lægge skjul på, at jeg er helt klar over, at jeg står her og smykker mig med lånte fjer. Det er beskæftigelsesministeren og min forgænger, der sammen med partierne har sørget for at få denne aftale på benene, om jeg så må sige, så jeg takker de partier, som selvfølgelig ikke uventet tilslutter sig også dette lovforslag, som er konsekvensen af det forslag, vi tidligere har drøftet, og som er fremsat af beskæftigelsesministeren.

Det er fremgået meget klart af debatten - i mindre grad om dette forslag, men særlig tydeligt om beskæftigelsesministerens forslag - at der i hvert fald i nogle af problemerne ligger ting, som forligspartierne har lagt vægt på, og som måske har ført til, at andre partier er imod, nemlig at der skal være orden på arbejdsmarkedet. Fru Karen Ellemann udtrykte det udmærket, og forligspartierne ved jo i modsætning til de partier, der ikke er med, at vi netop holder møder om det her, har lagt planer og har givet hinanden håndslag på, hvordan kontrollen skal være. Det vil selvfølgelig blive fulgt op, det vil selvfølgelig også blive løbende evalueret, og jeg stiller mig selvfølgelig til enhver tid til rådighed, hvis ordførerne ønsker at vide mere om opfølgningen og kontrollen, og hvordan det i øvrigt går.

Hr. Bent Bøgsteds parti er jo desværre ikke med, og det vil jo sige, at det samarbejde, vi ellers har med hr. Bent Bøgsteds parti, Dansk Folkeparti, om udlændingespørgsmål, desværre mangler her, fordi Dansk Folkeparti ikke er med. Det er jo sådan set trist, for mange af de ting, vi taler om i asylpolitikken, vedrører jo netop kontrol af illegalt arbejde. Det har så også, kan man sige, ført til denne lovgivning, fordi vi har aftalt denne plan om kontrol. Men det skulle da kun glæde mig, hvis Dansk Folkeparti på et tidspunkt alligevel vil være med, for det er et godt lovkompleks, vil jeg sige til hr. Bent Bøgsted, så det synes jeg man skal overveje.

Jeg skal lige sige til hr. Bent Bøgsted, at der blev stillet et spørgsmål - eller måske flere, det kunne jeg ikke lige høre - men som hr. Bent Bøgsted selv var inde på, er det nok lettere, at vi får lov at dissekere det, hvis jeg får et skriftligt spørgsmål, for så får udvalget selvfølgelig et svar; det siger sig selv.

Det bliver måske sværere at få fru Line Barfod med, for fru Line Barfod er jo nok den, det er sværest at omvende i denne sag, og det er selvfølgelig kedeligt, fordi fru Line Barfod jo ellers ikke plejer at ville udelukke udlændinge fra Danmark.

Fru Line Barfod var bl.a. inde på, at der er meget stor forskel på de sanktioner, man får i tilfælde af illegalt arbejde, alt efter om man er arbejdstager eller arbejdsgiver. Nu er det jo altså sådan, at de fleste arbejdsgivere er danske statsborgere, og dem kan vi altså ikke smide ud. Fru Line Barfod ved jo godt, at vi sammen i flere omgange har skærpet straffen for illegalt arbejde, men det er klart, at vi selvfølgelig følger udviklingen i dansk retspraksis på dette punkt og selvfølgelig også gerne afgiver en redegørelse for det, hvis fru Line Barfod ønsker det.

Vi synes egentlig, at den side af sagen er i orden, og mener, det er meget vigtigt, at der gribes ind over for illegalt arbejde. Men jeg er også nødt til at sige til dem, der har været meget kritiske over, at politiet ikke gør noget ved sagen, at man altså er nødt til lynhurtigt at anmelde de forhold, man ser, til politiet, og så må man altså også være med til at levere de beviser, der skal til, for man kan altså ikke få straffet hverken arbejdsgiver eller arbejdstager, medmindre der er beviser i sagen. Sådan er det jo i en retsstat, så jeg kan kun opfordre til, at man henvender sig til det lokale politi, hvis man bliver klar over, at der foreligger noget strafbart med hensyn til ansættelse af illegal arbejdskraft.

Men samlet set vil jeg sige tak til alle forligspartnerne for deres meget positive tilsagn her i dag, og jeg ser frem til et godt samarbejde i Integrationsudvalget.

Den fg. formand():

Tak til integrationsministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Arbejdsmarkedsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.